Sammenlægning af lokalhistoriske foreninger.

I den tidligere Vejlby-Strib kommune, (selvstændig kommune indtil 1970), der omfatter tre sogne (Vejlby, Røjleskov og Strib) har der været to lokalhistoriske foreninger:

Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening og

Strib-Røjleskov Lokalhistoriske Arkivforening.

Det har længe været et ønske fra flere sider, at de to foreninger blev sammenlagt. Der var i forvejen mange sammenfaldende arbejdsområder, fx. formidling af lokalhistorisk stof, møder og arrangementer for lokalhistorie interesserede, og der var et ønske fra beboere i Vejlby Sogn om at få et mere lokalt forankret lokalhistorisk arkiv.

I et par år har et udvalg arbejdet på sagen, og omkring januar 2020 var udvalget nået så langt, at man kunne starte sammenlægningsprocessen.

Det foregik på den måde, at bestyrelsen i de to foreninger indkaldte til hver deres generalforsamling, hvor de fremsatte forslag til vedtægtsændringer. Vedtægtsændringerne var enslydende, og hvis de blev vedtaget på de respektive generalforsamlinger, ville de to foreninger have samme vedtægter, og dermed reelt være én forening.

Strib-Røjleskov Lokalhistoriske Arkivforening havde generalforsamling på Rudbækshøj mandag d. 2. marts 2020 kl.15.

Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening havde generalforsamling tirsdag d. 10. marts 2020 kl. 19 i Røjle Forsamlingshus.

På begge generalforsamlingerne blev vedtægtsændringerne vedtaget, Se vedtægterne her http://striib.dk/forslag-til-vedtaegter-for-vejlby-strib-lokalhistoriske-forening/ og der skulle umiddelbart efter have været afholdt en bekræftende generalforsamling, men denne måtte desværre aflyses p.gr.a. corona.

Der blev så indkaldt til en bekræftende generalforsamling d. 9. september 2020 kl. 19 i Røjle Forsamlingshus. Her blev de fremmødte medlemmer af de to tidligere foreninger præsenteret for de nye vedtægter, og de valgte en bestyrelse:

Formand: Johannes Gregersen

Næstformand: Svend Ankjær Nielsen

Kasserer: Vagn Møller

Sekretær: Ole Leegaard

Bestyrelsesmedlem: Villy Grambo Larsen

Suppleant: Uwe Clausen

Suppleant: Hans Dinesen

Se fotos af bestyrelsen, tryk her.