”Mandagsvandrenes vandring nr. 1000”
Den 3. februar 2020
Tekst. Lars Mørk
Melodi. ”Jeg en gård mig bygge vil”
1. Hen ad Vestfyns landevej
Vandrer både du og jeg.
Vi ser flotte attraktioner
Kirker, gårde og stationer.
Fælles for vor vandring er:
Vi vil alle have mer`!
2. Starten var med ganske få
10 til 20 at forstå.
Det var Anna og så Arnbjørn
Started´ og – tog en god tørn.
Siden er vi vokset til-
Mange vandre gerne vil.
3. Hver en vandring bliver talt
1000 gange alt i alt.
Fler` og flere vil ha` mere-
Flokken vokser, vi spadserer
Ud i Danmark, ser natur!
Får den sunde vandretur.
4. Godt for psyke og fysik
Bruger rytme og lyrik.
Vi vil møde nog´n vi kender:
Alle jer vi ser som venner!
Højt humør og gode grin –
Vi kan li´ det – Fyn er fin!
5. Vi er vokset støt og godt
Det synes vi er rigtig flot:
Fra en snes og til en hel ol –
Og vi er et rigtigt godt hold!
Vi går tur i by og land.
Gennem skoven og ved strand!
6. Kaffe og et stykke brød
Sikrer ingen lider nød!
Og når nogen har en flagdag-
Får vi ofte en dram med god smag.
Og med bus en årlig tur-
Måske når vi helt til Fur!
7. Vi vil slutte denne sang,
med at mindes mangen gang:
Hvor vi sammen tur har gået –
Vandretur og kaffe fået –
Og vi ønsker samlet her:
At vi må få mange fler´.