Om Strandvejen og Gl. Strandvej

Se Strandvejen i Krak. Tryk her

Se Gl. Strandvej i Krak. Tryk her

Før 1920 var der jernbanespor men ingen farbar vej mellem Strib og Middelfart langs Lillebælt. Staurby Skov nåede helt ned til Lillebælt. Man måtte fra Skærbæks Mølle kører op gennem skoven til Strib Landevej. Se kort.
I 1920 købte proprietær Autzen Staurby Skov og andre arealer langs Lillebælt, bl.a. Skærbækshoved og Rudbæksbanke med henblik på bygning og salg af større villaer. Han anlagde privat en grusvej mellem jernbanesporene og vandkanten. Det gav ham nogle problemer med bønderne fra Staurby og Vejlby Sogneråd ud over at han havde store udgifter til etablering og vedligehold af vejen, der bl.a. let oversvømmedes ved storm.
Han ville gerne have sognerådet til at betale en del af udgifterne eller helt overtage vejen.
Af forskellige grunde lykkedes det ikke for ham, bl.a. fordi sognerådet fik mulighed for at lave en anden vej langs den to-sporet jernbane. DSB ville nedlægge jernbanen i begyndelsen af 1930’erne, da behovet forsvinder med bygning af Lillebæltsbroen. Sognerådet søgte om at få det ene spor bevaret og det andet spor gjort til en vej med gang og cykelsti. Det lykkedes, og nu kunne Autzen beholde sin private vej. Men de beboere, der havde købt Autzens villaer, klagede over, at vejen ikke blev vedligeholdt, og i 1936 overtog Vejlby – Strib kommune vejen som en offentlig 2. klasses bivej.

I 1937 vedtog sognerådet, at den nye vej langs jernbanen skulle hedde ”Stribvejen” og “Autzens vej” skulle hedde “Strandvejen”, Navnet “Stribvejen” var beboerne ikke helt tilfreds med, og det blev foreslået at kalde den “Ny Strandvej”, og i maj 1948 søgte 20 beboere om at få navnet ”Stribvejen” lavet om til ”Strandvejen”. Det blev imødekommet og ”Autzens vej” blev herefter kaldt ”Gl. Strandvej”