Noget om togdriften på den fynske  jernbane
kaldet  
»Dronning Lovises  Jernbane «
_________________________________
og om rutebilforbindelsen 1935 - 1947 Strib / Middelfart

 

Klik for at se en omskrivning

.      Se tidstabel 

Et herligt billede af Fyr- Færger - Færgelejer -  stationsbygningen efter 1906 og i baggrunden  den oprindelige stationsbygning - og t.h. "Blæsenborg" nuv. "Solgården" ca 1930

     

         Middelfart Avis
                den 14de Marts 1860.
 § 1. idet Folketinget under 11te Jan. d.A. forelagte Lovudkast om Anlægget og Drivten af en Jernbane i Jylland og Fyen lyder saaledes:
    "Regeringen bemyndiges til at lade bygge en Jernbane fra Nyborg over Odense til Middelfart med en Damp-færge over Lillebelt og derfra til den slesvigske Grændse og til Aalborg......
 -  Dette Udkast er det Folkethinget ved anden Behandling har vedtaget

 

                  Middelfart Avis
                              
den 8de October 1860.
- Vi kunne glæde Publicum med, at Autoriteterne med paaskjønnelsesværdig Hurtighed har fattet en Beslutning med Hensyn til vor forstyrrede Telegraphforbindelse. Der vil nemlig allerede i dag blive paabegyndt Anlægget af en ny Linie paa Stængerne ad Odense Chausseen indtil Stribsveien, hvorfra Ledningen skal føres underjordisk indtil Strib og videre gjennem Søtouget til Fredericia, og vil Anlægget høist kunne medtage to Dage. Hvad det uheldige Søtoug angaar, da er dets Skjæbne os endnu ubekjendt, men uden Tvivl vil ovennævnte Anlæg kun blive et interimistisk, da Postvæsenet ikke kan undvære telegraphisk Forbindelse med Snoghøi.

         

            Middelfart Avis
                 den 13de October 1860.
 -  Som det af nedenstaaende Bekjendt-gjørelse, vil ses er Assens og Middelfart Forbindelse med
Statstelegraphen nu midlertidig bragt istand ved en Ledning via Strib.
                Bekjendtgjørelse.

Telegraphen.
   Efter at en midlertidig Telegraphfor-bindelse er tilveiebragt over Striib, modtager den herværende Station atter Telegrammer til Befordring.
      Middelfart Telegraphbestyrelse,
            den 13de October 1860.

     

Bagsiden af banegården - set i retning af Strib Fyr -
 bemærk vandtårnet
 

       

   

     Middelfart Avis         
              den 23de September 1861.
     Vi have tidligere omtalt en indsendt Artikel i "Dagbladet", som gik ud paa at tilraade den fyenske Jernbanelinies Retning forandret fra Middelfart - Snoghøi til Striib - Fredericia. Denne Artikel, saavelsom den Erklæring, hvorved Amtmand Lehmann har ledsaget et fra Fredericia Commune i samme Anledning indsendt Andragende, bliver imødegaaet i en længere Artikel i "Dagbladet" Løverdags-Nr., paa hvilken vi henleder Opmærksomheden.

   

Man prøvede først en henvendelse til Kongen

og så Rigsdagen 

   
   

        Middelfart Avis
           
den 20de December 1862
- Afstemningen i Folketingets Torsdags-møde over det fyenske Jernbaneanlig-gende har naturligvis i høi Grad forøget den Nedslagenhed og Misstemning, som lige siden ifjor, da Indenrigsministeren med saa stor Styrke understøttede Ideen til Lovforandringen, har hersket her i Byen. Dersom Rigsdagen endelig vedtager Mini-sterens Plan, Middelfart miste den største Deel af sin Handel, Crediten vil lide et be-tydeligt Skaar og den vil i saa Henseende tabe Alt. Vi tør dog endnu have noget Haab, thi som Middelvei, som en Mægling imellem de særdeles deelte Meninger, kan jo endnu tænkes Gjenoptagelsen af Min-dretallets Forslag om at føre Banen om ad Middelfart til Striib .

 

                     Middelfart Avis
                                 
den 7de April 1863.
-
 Med Hensyn til Jernbanelinien mellem Odense-Middelfart-Strib erfarer vi, at der nu er undersøgt og afstukket 3 Linier, deriblandt en, som gjør en temmelig stor Bue mod Syd, idet den fra Nørreaaby gaaer i Retning mod Gamborg, hvis Jorder den berører, derfra i nordvestlig Retning syd om Skrillinge (imellem denne By og Skrillingegaard) indtil den ved Middelfart skjærer Hovedlandeveien med nordlig Retning tæt vest for Bogense-Middelfart Landevei. De afstukne Linier ere alle i den sidste Tid blevne besigtigede af d'Hrr. Rowan, samt Capitainerne Hoffmann og Holst og man antager, at den kgl. Besig-telsescommission om 8-14 Dage vil tage Linierne i Øiesyn, for at bestemme hvilken der skal vælges. - Den af Ministeren oprindelige fore-slaaede Linie fra Causlunde til Strib, der som bekjendt, gjorde en meget betydelig Bue i østlig Retning, skal ved senere Undersøgelse have viist sig at ville have blevet noget nær ligesaa kostbar, som hvilken somhelst af de omtalte 3 Linier, der, i Henhold til den nu bestaaende Lov, maatte blive valgt.

     

        Middelfart Avis
               den 26de Sept. 1863.
          
Danske Jernbaner
   Jordarbeide paa omtrent 2 Miil af Banen mellem Nørreaaby og Strib, saavelsom en Deel Steenkister, vil blive bortaccorderet efter den 12te October d.A.
   De herhen hørende Tegninger og Betin-gelser ville den 1ste 2den 3die og 5te October ligge til Eftersyn paa Jernbane-Contoiret i Middelfart, til hvilket Contoir ogsaa Tilbud om Overtagelse af Arbeider indsendes.

 

                       Middelfart Avis
                                       den 14de October 1863.
 -  Ifølge den offentliggjorde Liste, vil der til den fyenske Hovedbane, Banegaarden herved Byen, nyt Veianlæg osv., af Middelfart Kjøbstads Grund medgaa en Jordstrækning som i alt omtr.66.200
Al. og af anden Jord som eies og bruges af Byens Indvaanere, omtr.8.190 Al.tilsammen omtr. 74.190 Al. altsaa over 7 Tønder Land efter det Maal (10.000 Al.) som almindelig regnes her paa Egnen. Linien fra Hestebanen til Havnen er ikke medregnet her, da den endnu ikke fuldstændigt er afstukket. For Hovedbanens vedkommende vil, saavidt vides, ingen Bygninger blive nedrevne paa denne Strækning; om det bliver nødvendig for Hestebanens Skyld, kan endnu ikke afgjøres; imidlertid er det ikke sandsynligt, da den naturligt maa føres langs Strandkanten. - I Causlunde vil Jodermoderboligen blive nedrevet, da Banen kommer til at løbe i en saadan Nærhed af Huset, at det vilde frembyde Fare at holde ved samme med Heste og Vogn. 

   

    Middelfart Avis
       den 26.September 1864.
   Den fyenske-jydske Jernbane. Jernbaneingenieurerne opholde sig i Disse Dage i Fredericia. skulle Arbeiderne der ved Byen fortsættes med Kraft. Skaden, der er foraarsaget ved Militair-arbeider paa Banestrækningen mellem Middelfart og Striib cour-deres i disse Dage. (Frds.A.)

 

     Middelfart Avis
         den 19. December 1864.
- Efter hvad vi have erfaret vil Commissionen, der skal besigtige Hestebanen (fra Jernbanegaarden til Havnen), kunne ventes hertil med det Første. Tegninger og Overslag ere nok færdige, saa Banens Bygning kan paabegyndes, saasnart Commissionen har godkjendt Linien. Hele Banestrækningen mellem Nyborg og her er nu belagt med Skinner.   

 

   Middelfart Avis 
       den 13de Januar 1865.
 - Efter hvad der er oplyst antages den fyenske Jern-bane at ville blive fuldført hen i Juni Maaned, idet mindste mellem Nyborg-Odense Mid-delfart, da Indretningen af Stationen ved Strib staaer i Forbin-delse med det endnu uafgjorte Spørgsmaal om Overfarten over Lillebelt
 

         

       Middelfart Avis
             den 15de Marts 1865.
Igaar var Lille Belt indtil langt forbi Strib, spærret af Drivis, der under en stærk nordøstlig Storm med Snefog sattes ind fra Kattegat. Brevposten gik vel herfra over Batteriet til Snoghøi Kl. 8½ Morgen, men da Storm og Snefog vedvarede, maatte Pakkeposten vente ved begge Sider. - Imorges Kl. 8-9 var saagodtsom al Isen bort-dreven. - Vi manglede her Posterne fra Kjøbenhavn for Mandag og Tirsdag; de kunne ventes hertil i Nat.

 

         Middelfart Avis
            
den 6te Mai 1865.
                  Bekjendtgjørelse
   Ifølge derom fra Jernbanekontoret her i Byen modtagen Underretning, vil der i Begyndelsen af næste Uge blive lagt Skinner og Brolægning og opsat Led paa Jernbanens Krydsning med den mindre Landevei til Assens tæt herunder Byen. Paa dette Sted vil den mindre Landevei til Assens derfor blive afspærret i 8 a 10 Dage, i hvilken Tid Passagen maa gaa over Skrillinge eller Kauslunde ud til Hovedlandeveien.
Hvilket herved bekjendtgjøres.
    By- og Herredsfoged- Kontoret i Middelfart.
                 den 5te Mai 1865

 

    Middelfart Avis
            
den 7de Juli 1865.
- Som tidligere meddelt kan den fyenske Jernbane mellem Middelfart-Nyborg ventes aabnet i Begyndelsen af September, men om det bliver Alvor er vel endnu tvivlsomt. Paa endel af Banestykket mellem Middel-fart og Strib er Arbeidet indtil videre standset, saavidt vides, fordi man nu ikke kan blive enige om Pladsen for den paatænkte Havn ved Strib, hvad der forøvrigt er saameget forunderligere, som man i sin Tid ved Jernbanelovens Forandring i Rigs-dagen var saa "fast" i sine Meninger om hvor og hvorledes Havneanlæget burde være.

         

          Middelfart Avis
              
    den 29de Mai 1865.
- Med Hensyn, til at den fyenske Jernbane nu er indhegnet og befares af Arbeidslokomotiver, indskjærpes herved, i Henhold til Skrivelse af 20de dennes fra Fyens Stiftamthus, Forskrifterne i Forordningen af 5te Mai 1847 angaaende Straffen for dem, som enten forsætlig eller af Uagtsomhed beskadiger Jernbaner eller disses Tilbehør eller iøvrigt foretage Handlinger, som medfører Fare med Hensyn til Jernbanens Benyttelse, Specielt fremhæves, at det under Straf er forbudt at henlægge eller henkaste Noget paa Banen, at betræde Banens Skraaninger, Dæmninger eller Grave udenfor de over Banen førende Overkjørsler og Overgange, at holde stille paa disse med Kjøretøj eller Kreaturer, at ride eller kjøre paa Banen, at drive Kreaturer paa samme samt at aabne Slagbomme eller lignende Indretninger. Endelig er Enhver pligtig uværgelig at efterkomme de Bestemmelser, som de ved Banen ansatte Betjente i Medfør at denne deres Stilling træffe.
      By- og Herredsfogedkontoret i Middelfart,
         den 26de Mai 1865. Arnesen.

         Middelfart Avis
                 den 19de August 1865
- I Eftermiddag kom et helt Tog af Person og Godsvogne ad Jernveien til Banegaarden her ved Byen. Bestillingsmændene ere alle ansatte og endel allerede ankomne hertil; Resten vil komme i Løbet af næste Uge. - Saasnart Banen aabnes, vil to større Postkareter blive satte igang mellem Banegaarden og Middelfart Dampskibsbro.

         Middelfart Avis
                  den 21de August 1865
-
Der i den sidste Tid arbeidet med stor Iver paa Jernbanen og man tænker nu for Alvor paa Aabningen skal ske den 7de Septbr.; "Fs.Sttd." antager det for sandsynligt, at Deres Maj. Kongen og Dronningen ville overvære Aabningshøitideligheden. - Med Hensyn til Fartplanen er der kommen Afslag paa den ansøgte Forandring, og man vil derfor sandsynlig i Fyen faa det samme Særsyn, som i sin Tid i Jylland, at Posterne befordres med Hest og Vogn ad Landeveien ved Siden af Jernbanen.

     

             Middelfart Avis
                         den 10de Juli 1865.
-Den fyenske Jernbanes Bygninger her ved Middelfart ere nu dels reiste, dels under Arbeide. Stationsbygningen, der er under Opførelse, bliver 2 Etages Midtparti med Endefløie, ialt 100 Fod lang med 2 store Ventesale, Kontorer, Konditori osv. samt Bolig for Banegaardsforvalteren. Bygningen ventes fuldført 1ste September. Varehuset er i disse Dage reist; det er 60 Fod langt og 35 Fod dybt, forsynet med Halvtag, under hvilket der er anbragt Spor for Jernbanevognene. - Stationsbygningen ved Nørreaaby er reist, og Bygningerne ved Holdepladserne: Eibymølle, Holmegyden, Bred og Skalbjerg ville snart alle være færdige. - Om 8 Dages Tid vil hele Banen mellem Nyborg-Odense-Middelfart blive benyttet af Lokomotiver.

 
     

          Middelfart Avis
                 den 9de September 1865
- For dem, som endnu ikke have anskaffet Taxterne for den fyenske Jernbane, vil det sandsynlig have Interesse at erfare, at Frem- og Tilbagereise samme Dag er betydelig billigere.
                            Bekjendtgjørelse.
Det Danske Jernbane-Driftsselskab.
                  "Dronning Louises Bane."
Ved Stoppepladserne paa den fyenske Jernbane holde Togene indtil Videre som følger:
Ved Holmstrup, Skalbjerg, Breed og Gjelsted:
Morgentoget fra Middelfart Afteentoget fra Nyborg:
Mandag, Onsdag, og Lørdag samt Søn- og Helligdage
Ved Eiby
Morgentoget fra Nyborg, Aften toget fra Middelfart :
Tirsdag og Fredag samt Søn- og Helligdage
      p.t. Odense, den 7de September 1865
                                        Overdriftsbestyreren
 (Ved etableringen af jernbanen var der kun stationer i Tommerup-Årup og Nr. Aaby - ved Kauslunde var der intet stop)

 

                  Middelfart Avis
                         den 28de Oktober 1865.
- Allerede i Forsommeren næste Aar venter man at Jernveien mellem Middelfart og Strib vil kunne aabnes, samtidig med Stykket mellem Vamdrup (Kolding) og Frederits.

 

                Middelfart Avis
                       den 20de December 1865.
 - Det af Indenrigsministeren i Folkethinget forelagde Lovudkast om Damp- færgeforbindelse mellem Strib-Frederits med Havneanlæg ved Strib og Kastelspynten i Frederits, vil medføre en Udgift af 180,000 Rd., men da heri hverken er indbefattet Erstatning for den Grund og Eiendom, som for bestandig vil behøves til Anlæggene, saa vil Summen naturligvis blive langt større. Arbeiderne skulle være færdige til 1ste Juli 1867

     

        Middelfart Avis
                       den 26de Mai 1866.
 -
 En Tjeneste som Politibetjent her i Byen er ledig og kan søges af Underofficierer i Hæren. Fast aarlig Løn 300 Rd., en Uniformsjakke og en Hue hvert andet Aar samt et Par Støvler aarlig. - Den som ansættes, kan afskediges med 3 Maaneders Varsel, naar man skulde blive utilfreds med hans Tjeneste Ansøgningerne indsendes til Krigsministeriet.
---
Underskrevne tage sig den Dristighed herved at spørge det høie Veivæsen, hvorvidt Dyrlæge Edsberg er berettiget til at lade sine Køer trække ned over Rabatskraaningerne ved Hovedlandeveien, uagtet der findes to Indkjørsler til hans Løkke.
            Rorslev Mark, den 22de Mai 1866.
                        Eierne af Græsset paa Rabatten

     
 

            Middelfart Avis
                     den 26de Oktober 1866.
 -  Paa Torsdag, den 1ste November, aabnes Resterne af den store Jernvei: Kjøbenhavn-Altona. Det saakaldte Middagstog, der nu ankommer hertil fra Kjøbenhavn Eftermiddag Kl. 3¼. Vil efter 1ste November sandsynlig indtræffe her Kl. 3½, istedetfor som nu Kl. 1¾. Hele Strækningen mellem Kjøbenhavn og Altona er med dette Iltog beregnet at skulle vare fra Morgen Kl. 6½ til om Aftenen Kl. 10½, altsaa 16 Timer. Fra Middelfart vil man kunne reise til Kjøbenhavn fra om Efterm. Kl. 3½ til om Aftenen Kl. 10½, og tager man herfra om Efterm. 1¼ vil man være i Altona Kl. Omtr. 10 om Aftenen.
   De fyenske Middagstog ville, efter "Fyens Sttd.", kun standse ved Odense, Aarup og Middelfart, og det tør da antages, at Fartplanen for disse vil blive omtrent saaledes:

    fra Nyborg Kl. 1130 Form.     Fra Strib   Kl. 3,20 Efterm. 
     i Odense     - 12,10 -             i Middelfart - 3,30 -
     i Aarup        - 12,45 -             i Aarup       - 4,5 -
     i Middelfart -    1,15 Eftm.      i Odense    - 4,40 -   
     i Strib -             1,25 -            i Nyborg      - 5,20

     

        Middelfart Avis
                den 31te December 1866.
 -  Paa Fyens Jernvei har der i de sidste Dage fundet et Par Uheld Sted, som dog heldigvis ikke have medført Ulykker. I Onsdags var Maskinen for Hurtigtoget saaledes i Uorden at den ikke herfra kunde føre Toget videre, hvorfor man maatte lade det blive staaende her indtil Aftentoget afgik. - I Fredags kom 4 Vogne, der skulde bringe Korn ad Odense Trækbane til Havnen i saa stærk Fart, at Bremsen ikke kunde standse dem, hvorfor de, ifølge „ Frederits. Sttd.", rev nogle svære Pæle omkuld og styrtede ned i en Grøft, hvorved de beskadigedes.

 

       Middelfart Avis
             den 26de Oktober 1866.

                         
Bekjendtgjørelse
   
Det danske Jernbane-Driftsselskab.

   Det bekjendtgjøres herved, at
Jernbanestrækningen Vamdrup-Frederits og Middelfart - Strib vil blive aabnet for Driften den 1ste November d.A., og at derved den gjennemgaaende Trafik Mellem Kjøbenhavn og Udlandet over de fyenskejydske Baner iværksættes. Paa samme Dag aabnes Struer-Holstebro Banen for Driften.                            
    De detaillerede Fartplaner ville snarest muligt blive bekjendtgjorte af Overdriftsbesty-reren.
     Direktionen for det danske Jernbane-Driftsselskab,

     

          Middelfart Avis
                
den 29de Oktober 1866.
De jydsk-fyenske Jernbaner
.
F
Fra 1ste November d. A. Ville Togene paa den fyenske  Bane gaa som følger:
                                    Fmd.  Fmd.     Eftem.
Nyborg                        750     1130    7
35
Ullerslev                      810                 715
Marslev                       830    Eftm.     8
15
Odense                       850    1210     8
35
Holmstrup   *               9
15
Tommerup                   933                 9
18
Skalbjerg                     938                 9
23
Breed                           948                 9
33
Aarup                         1000    1245    9
45
Gjelsted *                   1013                9
58
Eiby *                         1022               10
07
Nørre-Aaby                1032               10
17
Middelfart                   1055     120    10
40
Strib                           1105     130    10
50

 

                             
                              Fmd.    Eftm.    Eftm.

Strib                        645       320     6
30
Middelfart                652       327     6
37
Nørre-Aaby              720                 7
05
Eiby *                      730                  7
15
Gjeldsted *              742                  7
27
Aarup                      755     405      7
40
Skalbjerg                 810                 7
55
............
Odense                   853     440      8
38
-------
Nyborg                  1000     520      9
45
   De med * betegnede Stationer ere Stoppeplads, hvor Togene kunne ankomme 5 Minutter før eller senere end den anførte Ankomsttid.
   Aftentogene fra og Morgentogene til Nyborg have som hidtil Forbindelse med Kjøbenhavn ved Postdampskibene og den sjællandske Banes Middagstog.
 .............
Anm: Middagstogene bringe Hurtigtog, som ville gaa en Gang daglig i begge Retninger mellem Kjøbenhavn og Altona.

     

           Middelfart Avis
                 den 2den November 1866.
- Jernveistykket Middelfart-Strib og Frederits-Vamdrup aabnedes igaar uden anden Høitidelighed end at Maskinen var smykket med et Par Flag og Krandse. At Aabningen er sket utidig tidlig bærer det Hele altfor tydelig Spor af, til at Nogen tør driste sig til dennegang at frikjende Regeringens "Sagkyndige" for at være gaaet usagkyndig tilværks. Idet vi forbeholde os en nærmere Omtale af det Halvfærdige og Jappede i hele Foretagenet, skulle vi blot nævne, at man endnu ikke herfra kan løse Billet til Frederits og at de Rei-sende i Frederits selv maa sørge for deres Kufferter osv. Smøleriet gik igaar saa vidt, at Hurtigtoget fra Altona kom hertil en hel Time senere end Bestemmelsen. Følgen heraf var naturligvis, at de Reisende til Sjælland maatte blive siddende i Nyborg, da Damp-skibet til Korsør selvfølgelig ikke kan blive liggende i Nyborg.

   

         Middelfart Avis
                d. 4de Februar 1868.
           Bekjendtgjørelse
 De jydsk-fyenske Jernbaner

     Beværtningen paa Middelfart Banegaard kan fra 1ste April d.A. faaes i Forpagtning efter Betin-gelser der henligge til Eftersyn paa Middelfart, Frederits, Kolding, Ny-borg og Odense Stationer.
   Tilbud med Opgivelse af For-pagtningsafgiften kunne indsendes til Hovedkontoret i Aarhus inden Udgangen af Febr. Maaned d.A.
     Aarhus, den 29de Januar 1868
                                                   N.Holst.

 

               Middelfart Avis
                          den 23de Mai 1868.
                             Omnibussen
Til Togene 9½ og 10 Formid, og 6 & 6½ Eftermd. kjører Omnibussen kun en Gang,
          nemlig henholdsvis Kl. 95 og 535 Eftmd.
For Byens og Omegnens Beboere, med eller uden Reisegods er Betalingen for en enkelt Tur,
 eller Tur Retur samme Dag 1 Mk.
Reisegods alene: en Koffert og Lignende 1 Mk.
 en Vadsæk og Lignende 8 Sk.

 

               Middelfart Avis
                               
 den 6te Juni 1868.
      De jydsk-fyenske Jernbaner Søndags -   Extratog.
Hver Søndag i Juni Maaned vil et Extratog for Passagerer afgaa fra Odense Kl. 12½ Eftermiddag til Strib og Retur fra Strib Kl. 9 Aften til Nyborg. Extratogene holde ved alle Mellemstationerne. Driftsbestyreren.

     

           Middelfart Avis
                     den 18de Juni 1868.
 
-  Det glæder os at kunne meddele, at Hurtigtoget fra Strib (herfra Efterm. Kl. 326) fra i dag indtil videre vil standse ved Nørre-Aaby for at afsætte de Reisende, som fra Morgentoget ere forsynede med Billet til Tilbagereise (Middelfart Nørre-Aaby). Efter Ordlyden af den derom udstedte Kund-gjørelse, der findes i nærværende Num-mer, vil man altsaa ikke i Strib eller her kunne løse Billet med Hurtigtoget til Nørre-Aaby ligesaalidt som man i Nørre-Aaby kan løse Billet til Reise derfra i østlig Retning. Hurtigtogets Standsning er alene for den stedlige Samfærdsel, der har lidt et betydelig Skaar ved den sidste Ændring af Kjøreplanen; den i dag indtrædende For-andring vil derfor være kjærkommen for Mange.

     Middelfart Avis
      den 10de September 1868.

Kjøreplan for de
            jydsk-fyenske Jernveie
(uddrag) Hurtigtog:
Frederits   ank.                                          25
-Frederits afg. Havnen                              235
Strib                  a nk   250        Strib afg.  30
Middelfart           ank  37                   afg  310
Odense              ank  420                 afg. 425
Nyborg              ank.  55        Korsør afg. 70
Kjøbenhavn      ank. 100                    

   
 

Damptoget på vej til Middelfart - bagerst t.v. Stribhalvøen - dernæst Rubæksbanke
og forrest - lidt af Staurby mose 

Tangmosen set mod Strib - bagerst husene på Rørkærsvej
og Strib kirke
- i forgrunden signal og pumpehus v. Birkehøj / Tangmosen

Om Ledvogterhusene mellem Strib-Middelfart

Signal og pumpehus - beliggende ved det der i dag er strandvejen nr. 202 -  vandforsyningen til jernbanens lokomotiver blev suget hertil gennem grusgraven
 (det nuværende rekreative område m. legeplads)
fra brøndene ved Strib landevej -  klik for at se.

Om vandforsyningen til Lokomotiverne >

Sporanlæggene ved Strib -
 Banegården anes i baggrunden

Rangerområdet ved Strib station ca. 1930

I 1869 blev der tinglyst følgende i skøde og panteprotokol nr.21 s. 681:
                                                                          
Fortegnelse
over de med Jernbaneanlægget  fra Nyborg til Middelfart til ... afgivne arealer i Odense amt med angivelse af .... Vends herred, Veilby Sogn, Strib Færgegaard / Rubeks Mølle:
  Stamhuset Hindsgavls fæster Anders Pedersen:  til jernbane og rampe         24.940
alen
                  do.    Fæster Niels Mikkelsen (Rubeks Mølle)                                            42.350
alen 
  Transportforvalter Schmidt:       til jernbanen                                                              101,300
alen 
     samme       til baneanlægget fra stationen til Strib Færgegaard                          4.900
alen
 Strib Færgegaard og Rubæks Mølle afgiver                                     173,490
alen
                 Veilby Sogn ialt                                                                             240,760
alen

 
 

  Middelfart Avis
  den 2den November 1869
       
   Fremlysning.
Paa Strib Station er den 25de f. M. i en 2den Klasses Damevogn i Tog VII om Aftenen funden 40 Rd. Rm., som herved fremlyses.
       Vends Herredskontor
                     i Middelfart,  
   den 3die November 1869.
                                J.Holm. 

 

    Middelfart Avis
       
den 16de December 1869
- Efter den af Indenrigsministeriet for Rigsdagen afgivne Beretning om de jydsk-fyenske Jernveisdrift i Aaret fra 1ste April 1868 til 31te Marts 1869 gjengive vi, efter "Frederits. Stft.", Følgende med Hensyn til de fra Station til Station i det Hele befordrede Antal Reisende: ....Middelfart - Strib 70.039, (pr. Dag 192 mod 148 og 105 de to foregaaende Aar] Mellem Strib og Frederits befordredes i Driftsaaret 1868-69, 86.529½ [237 pr. Dag mod henholdsvis 160 og 107 de to foregaaende Aar].

 

     Middelfart Avis
   
Tirsdag den 9de Januar 1872.
          
Bekjendtgjørelse

    De jydsk-fyenske Jernbaner.
Reisende, der fra Strib og fra Frederits ville foretage Reiser udover henholdsvis Frederits og Strib, anmodes om at løse Billetter paa Stationerne og ikke ombord paa Dampskibet, da de lokale Damp-skibsbilletter kun gjælde fra Anlægssted og til Anlægssted og der navnlig ikke i Strib vil være Tid til at løse Billet til videre Reise i Tiden mellem Dampskibets Ankomst og Togets Afgang.
  
   



 
     

               Middelfart Avis     
                  Mandag den 27de April 1872.
 -  Om Taxtforhøjelserne ved se jydsk-fyenske Jernveie meddelte vi forleden, at det skulde være Hensigten at forhøie samtlige "Taxter for Rei-sende paa Statens Jernveie med omtr. 25 pCt." .... - Prisen for Enkeltbilletter efter den ny Taxt vil nemlig blive: 12 -18 - 26 Sk. pr. Mil henholdsvis for 3die, 2den og 1ste Klasse for de første 10 Mil, 10 - 16 - 22 Sk. pr. Mil for de næste 10 Mil og 8 - 13 - 18 Sk. for den øvrige Del af Reisen paa de jydsk-fyenske Jernveie; den hidtil gjældende Taxt er henholdsvis 10 - 16 - 22, 8 - 13 - 18 og 6 -10 - 14 -

 

           Middelfart Avis
                  den 14de November 1872
.

- I Løbet af Natten til igaar tog Stormen saaledes til at den ved Morgendagens Frembrud havde antaget en orkanagtig Karakter ...
- Hurtigtoget østfra igaar Middags naaede kun til Strib, i hvis Nærhed Søen slog op over Jernveien og havde bortskyllet Gruslaget, hvorfor Toget kun langsomt kunde føres op til Stations-bygningen, Søen stod helt over Stribs ny Havn, ligesom Havnen i Frederits var helt over-skyllet. Da der ingen Overfart kunde finde Sted, løb et Extratog tilbage til Middelfart, hvor de Reisende vilde overnatte.

- Ved Strib stod Vandet igaar Middags helt op til Stationsbygningen og den østlige Bro, der sikkert har lidt endel, var helt overskyllet.
 
- Ved Rubæks Mølle stod Vandet helt op mellem Bygningerne. - Kanonerne ved Strib Odde laa igaar Middags midt i en Indsø.                               

 

          Middelfart Avis
               Tirsdag den 25de Juni 1872
.

 -  Der vil om kort Tid blive anbragt nogle ny 3die Klasses-Vogne
paa Statens Jernveie. De ere forsynede med Dør i hver Ende og en Gang i Midten; ved begge Sider er der dobbelte Siddepladser, saaledes at hver Vogn rummer 56 Reisende.

     

 

Havn og Banegård set fra fyret- endnu kun 2 huse på Tjærepletten

 

Dette er det eneste billede af gangbroen over baneterrænet - fra hjørnet af Korsvejs alle og Sdr. alle og til peronerne - Lokalarkivet er i besiddelse af.

 

 

Nu 3 nye huse (nuv.nr.: 38,40,42) og det der angivelig var bagerens stråtægte bindingsværkshus - i baggrunden havn og banegård

         Middelfart Avis
     Mandag den 25de November 1872.
 -  I Fredags blev en Tyr, som herfra skulde føres til Frederits, ynkelig lemlæstet underveis til Strib, idet den havde revet sig løs i Jernveivognen og slap ud af Vognen med Bagkroppen; i denne Stilling blev den slæbt et langt Stykke langs Jernveiens Skraaning. Da Toget holdt, var den meget lemlæstet og maatte hurtigst muligt dræbes. Den var bestemt for Slagter Meyer i Frederits og havde kostet 100 Rd.

 

                Middelfart Avis
                         den 10de September 1873.
- Med Toget igaar Middags føres her igjennem Fyen en stor Del Godsvogne til de ny Jernveie paa Sjælland og Lolland.

                           den 11te September 1873.
 Af de igaar omtalte Godsvogne til de sjællandske og lollandske Jernveie, vil der i de nærmeste Dage blive ført omtr. 100 Stk. gjennem Fyen til Nyborg og derfra ved Hjælp af Pramme, som af Dampbaaden "Pioner" til deres Bestemmelsessted. De ere mærkelig nok, forfærdigede i Hamborg, uagtet vi her i Landet, navnlig i Randers have gode Værksteder for den Slags Vogne.

     

 

K-maskiner kørte fra 1894 og ses her 1936 v/ Fredericias nye banegård
 

 

Fredericia's banelegme med de 3 færgelejer - maj 1935
 

                  Middelfart Avis
                             den 7de December 1874
-  De nye Taxter for de jysk-fyenske Jernveie, omsatte i Kronemønt og gyldige fra 1ste Januar 1875 er under 27de f.M. stadfæstet af Indenrigsministeriet og kan faaes paa alle Stationer -  
Vi hidsætte her Priserne i Øre og Kroner for de nærmeste Stationer i 3die Vognklasse (fra Middelfart)
                                        Enkeltbillet   Dobbeltbillet
   til Strib                              25 Øre             35 Øre
    -  Frederits                       55    -                75   -
   ......
    -  Odense                      1,65 Kr.           2,35  Kr.
    -  Nyborg                       2,65  -              3,70   -
    

 

      Middelfart Avis
         den 2den September 1875.
   Den uheldige Indretning, at Konduktørerne skulle hænge uden paa Jernveivognene her i Landet, har nu og da tilfølge, at en Mand falder af under Kjørselen. Dette skal i Lørdags, ifølge "Koldpst.", være sket med Hurtigtoget gjennem Fyen dog heldigvis uden at Manden kom tilskade. Toget  holdt og tog ham op igjen.

   

Lidt fra statsbanernes protokoller

                                                            Fredericia 11/11 1875
Baneingeniøren.
1. Sektion.
Fredericia.

Brugen af Fodvarmere skal tage sin Begyndelse med Morgentogene i Morgen.  Stationerne Vamdrup, Lunderskov, Fredericia og Striib mangler endnu de til Fodvarmere fornødne Steen, som Hrr. Baneingeniøren bedes foranledige leveret forinden. 
                                                                               Ærbødigst

 

Fredericia, den 14/11 1879

Strib Station.

Fra inat skulle Nattogene opvarmes, der bør ligeledes lægges lidt i Morgen- og Aftentogene

 

 

 

           Middelfart Avis
                       den 12te Marts 1881.
- Igaar Formiddags, da Tog 3 ankom hertil Stationen, savnedes Togføreren. Han var set sidst, da Toget holdt ved Nørreaaby, hvorhen der strax blev telegraferet. Ved Eftersøgningen fandtes hans Lig med Billettangen i Haanden ved Siden af Sporet mellem Nørreaaby og Kauslunde. Den Omkomne, der maa være falden af under Kjørselen, hvorved han har paadraget sig dødeligt Saar i Baghovedet, var en flink, tjenstivrig Mand ved Navn Poulsen; han boede i Frederits og efterlader sig, saavidt vides, Hustru og 6 - 7 Børn.

 

                  Middelfart Avis
                               den 20de Juni 1881.
- Der vil fremtidig i de fleste Tog paa Statens Jernveie findes Pladser for Reisende i 3die Klasses Vogne, hvor der ikke ryges Tobak, en Opmærksomhed fra Direktionens Side, for hvilken Publikum sikkert vil være taknemlig.

     

  Middelfart Avis
  den 24de September 1881.
- Søndag Morgen Kl. Omtr. 6 reiste Kong Oscar den Anden af Sverige-Norge samt Dron-ningen og to Sønner med Extratog sydfra her forbi. Kongefamilien, der ledsagedes af et temmeligt talrigt Følge, rei-ste ligeledes gjennem Sjælland med Extratog og ankom om Eftermiddagen Kl. 3 - 4 til Kjøbenhavn.

 

  Middelfart Avis
      den 25de Marts 1882.
- Paa Strib afholdtes der i Lørdags Prøve over et Antal Ansøgere til Tjeneste ved Jernveien. Examinationen udførtes af Embeds-mænd ved Jernbanen og varede omtr. 5 Timer.

 

  togene forsynes med Vacum-bremser    

       

Middelfart Avis
     den 23de Juni 1883.
- Priser for Faar, Svin og Søer, som i denne Uge ere leverede ved Strib Station have været: For Faar og Lam 23 Kr.; bedste svære Svin (veiede mindst 250 Pd.) 31 Kr. Mellemsvin - Kr. Svin fra 150 - 200 Pd. 29 Kr. Søer 23 Kr. Alt pr. 100 Pd.

 

          Middelfart Avis
               den 26de November 1884.
- Ved Strib Station skete ifølge "Fred. Folketid." en Nat i forrige Uge det Uheld, at Lokomotivføreren kjørte Lokomotivet gjennem en Mur i Maskinbygningen ind i et Rum, hvor Fyrbøderen sov; men denne kom heldigvis ikke tilskade. Derimod hændte der Fredag Eftermiddag et beklageligt Uheld for samme Lokomotivfører, idet han kjørte en Vogn ud af Sporet samt beskadigede to andre Vogne, hvorved en Portør kom saa alvorlig tilskade, at han maatte føres hertil Middelfart og underkastes Lægebehandling.

 

 Middelfart Avis
      den 3die Juni 1885.
- I det sidste Amtsraadsmøde fremlagdes fra Jernveiinge-niøren i Frederits en Skrivelse af 4de Februar d.A. tilligemed Gjenparter af Overenskomster angaaende Overtagelsen af Stationsveiene ved Strib, Aarup og Nørre-Aaby Stationer fra 1ste April d.A. at regne.
 

   
   

            Middelfart Avis
                      den 30te Mai 1888
- I den sidste Ugestid er der paa Strib bleven holdt Examen i Jernveistjenesten for Assistenter. Prøven sluttede Tirsdag Eftermiddag, saavidt vides prøvedes Omtr. 40 Assistenter af Examens Kommissionen under Forsæde af Trafikchefen. Ikke alle Examinanderne bestode Examen.

 
     

            Middelfart Avis
                      den 26de Novbr. 1889.
- Det fortælles i den senere Tid, at man omgaas med Tanken om enten en betydelig udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits eller bygningen af endnu en Dampfærgehavn, paa hvert af de nævnte Steder. Det lader saaledes til, at Tanken om en fast Bro over Lillebælt stadig skydes ud, og at Udgiften til et saadant Anlæg i vor Tid anses for alt for høj. Det indvendes stadig, at Dampfærgerne gør god fyldest, og dette kan jo heller ikke nægtes, men man synes stadig at glemme, hvilke uhyre Opsving baade Mængden af Reisende og af Gods har taget i de omtrent 25 Aar, den fyenske Jernvei har været i Drift, lige som man aabenbart ikke synes at tillægge de store Driftudgifter af et saadant stykke Vandvei tilstrækkelig Vægt. Da i 1865 Jernveien gennem Fyn blev aabnet, kunne man i et par Aar hjælpe sig med de her hjemmehørende smaa Dampbaade, »Lille Belt« og »Balder«, men nu er ikke engang tre store Dampfærger tilstrækkelige. Skal der nu bygges ny og større Dampfærgehavne, saa synes man her som paa adskillige andre omraader at være i færd med at spare paa Skillingen og lade Daleren springe. For øvrigt paatænkes det nok i en nær fremtid at gøre forsøg med at lade, saa vel Dag- som Nat-Togene, indrette for 1. og 2. Klasses Reisende et Par Salonvogne, som kunne overføres med Dampfærgen.

   

             Middelfart Avis
                   den 16de November 1890
- Det vil glæde det store reisende Publikum at erfare, at der paatænkes ret betydningsfulde Reformer paa Statsjernveiene til Publikums Bekvemmelighed. For de jysk-fyenske Jernveies Vedkommende vil der særlig blive reformeret paa Opvarmnings Omraadet, idet man agter at lade det nuværende Brændselssystem afløse af Dampvarme. For Tiden opvarmes de jysk-fyenske Jernveies Vogne paa den Maade, at der under Vognsæderne er anbragt Jernkasser med Tørvekul, hvis Glødning og Forbrænding foregaar ved Hjælp af det Lufttræk, der fremkaldes ved Toghastigheden, og som ved Luftfangere føres ind over Ildstederne. Denne Opvarmningsmetode er imidlertid af flere Grunde uhensigtsmæssig; den fordre stadig Tilsyn, og der opstaar en generende Røg, hver Gang Ildkasserne trækkes ud og ses efter; desuden er den dyr og tilmed ustadig og upaalidelig. Derfor har man nu besluttet, at opvarme Vognene ved Damp, saaledes som det sker ved de sjællandske Jernveie. Denne Methode er farefri, Varmen er mildere og kan desuden reguleres af de 

 

Reisende selv idet der gaar en Ledning under samtligeVogne og i hvert Rum er anbragt Ventiler, ved Hjælp af hvilke Varmen kan øges eller mindskes efter Behag. Det vil ganske vist tage nogen Tid inden denne Reform fuldtud kan træde i Kraft, idet det ny System ikke kan ventes indført overalt før om omtr. 4 Aar. Men saa have de Reisende da ialtfald Noget at glæde sig til saalænge, og de ville næppe mærke Stort til, at denne Forandring til det Bedre kommer til at koste henved ½ Mill. Kr.. Pengene kunne gives ud til noget mindre Nyttig. Paa de sjællandske Jernveie vil en Reform finde Sted i Retning af forbedret Belysning. Det var egentlig paatænkt at lade Stenoliebelysningen afløse af Gasbelysning, men saa kom det frem, at man var begyndt at indføre elektrisk Lys paa udenlandske Jernveie, og saa fandt Ministeriet det rigtigt at Prøve det samme her. I Løbet at tre Fjerdingaar har man nu prøvet det elektriske Lys i enkelte sjællandske Personvogne, og det har vist sig, at naar der anbringes en Glødelampe af 8 Nærmelse’s Styrke midt i Loftet, vil man paa enhver Plads i Vognen være istand til at læse fint Bogtryk; ligeledes har man sikkerhed for, at denne Belysning er fuldstændig sikker og farefri.  (blev først indført på den fyenske bane i 1898)   

 

                Middelfart Avis
                        
Fredag den 29de Mai 1891.
- Den bebudede dobbelte Dampfærgefart over Lillebælt ved Strib-Frederits vil, efter Forlydende i "Nattd.", tage sin Begyndelse Natten imellem førstkommende Søndag og Mandag, der vil da med hvert Iltog blive overført tre 1ste og 2den Klasses Vogne, hvorved de Reisende blive fri for at skifte Vogn, saavel i Strib som Frederits. Denne Ordning skulde allerede have været truffen den 1ste April, men da Istandsættelse ved Dampfærgehavnen i Frederits ikke kunde tilendebringes til den Tid, maatte det udsættes til 1ste Juni. Der vil til den Tid komme til at afgaa to Dampfærger efter hvert Iltog, hvoraf den ene vil overføre de Reisende og de gjennemgaaende Passager-vogne, og den anden vil overføre Postvogne og Jern-veiens Pakvogne.  
         I Fredericia er der i den Anledning anlagt en ny Perron til Brug for de fyenske Reisende, da den midterste Perron, der tidligere har været benyttet baade til Personvogne og Godsvognene nu udelukkende skal benyttes til de Vogne, der skulle rangeres ind i de forskjellige Tog.                                   

 

           Middelfart Avis
                 Tirsdag den 3die Marts 1891.
 Over Strib ville de Reisende med 1ste og 2den Klasses Jernveibiletter nu om kort Tid blive færgede uden at de behøve at skifte Vogn hvad der selvfølgelig ved Nattogene vil være en stor Behagelighed. Ved Frederits og Strib er der nemlig bygget ny Færgehavne, som nu ere tagne i Brug; den ældre ved Frederits bliver for Tiden istandsat og naar dette Arbeide om kort Tid er sluttet, vil der samtidig afgaa to Færger med Iltogene; den ene som nu med Postvognene og Bagagevognen, den anden med fem Reisevogne, hvori de Reisende kunne forblive.

 

             Middelfart Avis
                   
Torsdag den 4de Juni 1891.
 -
 Den bebuede dobbelte Dampfærgeseiling over Lillebelt, der efter Bestemmelsen skulle have taget sin Begyndelse samtidig med den ny Kjøreplan, er paa Grund af indtrufne Omstændigheder udsat til den 15de ds.

     

             Middelfart Avis
               
Tirsdag den 27de Oktober. 1891
 -  For kort tid siden er der ifølge "Hrs.Flkbl." Indført en ny Ordning paa jysk-fynsk Jernvei, som maa siges at være meget praktisk. De Rejsende behøver nemlig ikke mere at staa ud af Vognene i Strib og Fredericia, idet der er gjennemgaaende Vogne, som ere bestemte til at kjøre til forskellige Endepunkter paa Jernveien. I Nyborg er der Vogne, der gaa sydpaa til Vamdrup, vestpaa til Struer og nordpaa til Frederikshavn. Det volder ganske vist endnu en hel Del Besvær at faa de Reisende anbragt i de rette Vogne, men det er dog et ganske betydeligt Fremskridt, at de reisende ere fri for at staa ud i Strib.

 

              Middelfart Avis
                         
den 12te Januar 1892.
-  Fra Middelfart Jernveistation Modtoges Mandag  Eftm. følgende Telegram:
   Søndag Kl. 9.20 Aften. Frederits_Nyborg Regelmæssig Drift Suspenderet Overalt. Togene 165 og 182 og senere Tog indstilles Frederits-Aarhus Togene 57-44-50 samt 100 imorgen indstilles Strib--Odense.                       Insp.

    Tog 56 returneredes fra Middelfart til Strib. En Sneplov, som var udsendt fra Strib for at rydde Linien for Tog 56, løb fast i sneen paa Skrillinge Bakke og Maskinen kom ud af Sporet. Ploven returnerede til Strib inat efter at Maskinen var bragt paa Spor.

     

               Middelfart Avis
                           
den 10de Marts 1893.
 -  Der er nu paa vore Jernveie kommen et nyt Signal, hvorom der meddeles til "Middelfart Avis":
   Naar det er taaget Veir, saa Lokomotivførerne ikke i Frastand kunne se' det sædvanlige Stoppesignal paa Semaforen, bliver der sat Knaldsignaler
paa Skinnerne, saa at de kunne nærme sig med Forsigtighed, for at forebygge Togsammenstød, naar Krydsning skal finde Sted. Disse Knaldsignaler give saa et høit Knald, som naar en Bøsse affyres, idet Toget kjører over dem.

 

            Middelfart Avis
                     
den 23de April 1893.
 -  De fyenske Jernveiskonduktører, der forrette Billetteringstjeneste, have indgivet Andragende til Statsjernveisdriften om at faa udleveret samme Slags Lygter, som deres sjællandske Kolleger ere forsynede med. De nuværende Lygter ere nemlig upraktiske idet Konduktørerne under Billetteringen maa holde dem i den ene Haand, hvad der selvfølgelig er meget generende paa deres ingenlunde farefri Passage udenpaa Toget.
 

     

               Middelfart Avis
                           
den 22de Septb. 1893.
-  I Expres- og Iltogene paa Strækningen mellem Nyborg og Strib anvendes iflg. "Nyb.Av"  Boggivogne af samme Art som dem, der benyttes i enkelte Tog paa Sjælland.
   De udmærke sig fremfor de almindelige Person-vogne saavel ved deres rolige og behagelige Gang - der endog under forceret Kjørsel tillader at man kan skrive nogenlunde let som ved at Kupe'erne, af hvilke der findes to af 1ste og fire af 2den Klasse i hver Vogn, ere betydelig bredere og høiere. De ere derhos særdeles komfortabelt udstyrede med løse Hynder og Sofapuder, og hver af dem har sit Toiletrum, i hvilket der findes rigelig Vand og et meget stort, paa Rulle fastgjort Haandklæde.

   Statsjernveiene's Kupe'belysning kan, ifølge "Natt.", ventes betydelig forbedret om nogen Tid, idet Olielamperne i de fleste Vogne ville blive afløste af Mineralolielamper.
   De ny Lamper ere stærkt lysende, men kræve ogsaa til Gjengjæld en meget omhyggelig Pasning.

 

           Middelfart Avis
                    
den 18de Juni 1893.
-  Mandag henved Middag blev Sprøiten fra Hindsgavl alarmeret ved Telefonmelding fra Billeshave om, at der var Ildløs i Staurby Skov. Sprøjten kjørte igjennem Byen østefter, men forinden den kom til Stedet, havde Sprøiten fra Billeshave allerede slukket den ubetydelige Ild, der rimeligvis er opstaaet ved Gnister fra Lokomotivet.

 

               Middelfart Avis
                          
den 19de August 1893.
-  Rimeligvis Mandag Morgen vil 25de Bataillon komme ad Jernveien gjennem Fyen for over Strib-Frederits at marchere til Øvelsespladsen ved Funder. Nogle Dage efter kommer 26de Bataillon fra Odense, for ligeledes at marchere til Funder.
 - Et Dragonregiment kom Fredag Eftermiddag her til Egnen og indkvarteredes i Røile, Veilby, Staurby o.s.v. Lørdag Morgen fortsættes Marchen over Strib-Frederits.

     

             Middelfart Avis
                        den 27de Septbr.1893.
- Greven af Paris, ledsaget af sin Søn, Prinds Henri af Orleans, rejste Mandag Eftermiddag fra Esbjerg gjennem Fyen til Kjøbenhavn.

             Middelfart Avis
                 
Onsdag den 1ste Novbr. 1893.
-  Der er nu paa Statens Jernveie taget enkelte af de forleden omtalte ny Personvogne i Brug.
   Paa Strækningen gjennem Fyen er dog hidtil kun kommen tre saadanne Vogne med 1ste og 2den Kl.
    De er meget smukke og længere end sædvanlige Vogne; de har otte Hjul forbedrede Fjedre og løbe meget let og uden Spor af Slinger over Skinnerne.
     De ny Lamper med Mineralolie ere anbragte i disse Vogne; men foruden Lamper er der paa den ene Væg ophængt i et elegant Hylster med Kup-pel et Voxlys for det Tilfælde at Mineralolie-lampen svigter.
    Vognene ere leverede af Fabrikken "Skandia" i Randers.

 

             Middelfart Avis
                         den 14de Novbr.1893
-
Fra og med den 1ste Decbr. vil der paa alle Statsjernveistationer og Holdepladser kun blive ringet e'n Gang før Togafgang.
    Paa Dampfærgerne og Dampskibene vil der samme Tid ligeledes kun blive ringet e'n Gang,
istedetfor, som nu tre Gange.
 

                  den 30te Januar 1894.
 - I de fleste Jernveivogne er der nu, som tidligere omtalt, indført en ny Belysning, men da den, efter Forlydende, er meget kostbar og temmelig besværlig at vedligeholde, er der Sandsynlighed for at den med Tiden vil blive afløst af elektrisk Lys eller Gas, hvilket sidste nu benyttes i gjennemgaaende Salonvogne.


                         den 8de August 1894.
- Der var igjen Tirsdag stort Mylr af Reisende med Expresfærgen over Lillebelt.
   Toget, der var forspændt to Lokomotiver, talte femten med Reisende tæt besatte Vogne.
 

     

          Middelfart Avis
                 den 25de December 1894.
- De planmæssige Jernveitog have vist sig utilstrækkelige til de sidste Dages stærke Trafik.
   Saaledes gik Natten til Søndag tre Extratog gjennem Fyen; et af dem talte 38 Vogne. Natten til Mandag gik to Extratog her igjennem.

 

                Middelfart Avis
                   
 den 28de December 1894.
-  Onsdag Morgen tidlig kom der fra en nærliggende Station Melding her til Middelfart Station om, at de savnede en Konduktør af Hurtigtoget, som afgaar herfra Kl. 3.10 Nat.
   Der blev strax sendt en Trolje ud med et Par Mand, som en halv Milsvei herfra fandt vedkommende Konduktør, der var saa godt som uskadt, uagtet Toget havde været i meget stærk Fart, da han faldt af det.

     

 

        Middelfart Avis
                 den 30te Juni 1895.
- Frederits Jernveistation frembød igaar (Lørdag Eftermiddag) ved Tretiden et livligt Skue, foruden de mange Reisende, som sædvanligvis færdes paa denne Tid af Aaret, saaés de jyske Sangforeninger, som begave sig til det store Sangstævne i Odense, alle bare Emblemer med forskjellige farvede Baand og hvid Hue med blaa Kant enkelte forsynede med Sangerparaply, ligeledes hvid med bred blaa Kant. Paa Færgen samledes Sangerne i Forstavnen og sang "Hilsen til Fyen" og "Til Friheden" under Overdirigent Domorganist Allins gemytlige Ledelse.
    Exprestoget, der førte de glade Sangere fra Strib, talte 23 Vogne forspændte med 2 Lokomotiver.

 

             Middelfart Dagblad
                          
den 23de Oktober 1897.
                Den faste Bro over Lillebælt.

    Under Finanslovens foresatte Behandling udtalte Indenrigsministeren i Møde i Gaar, at det var Trafikken mellem Jylland og Øerne, som man ikke kunde overkomme, og her maatte vi en Gang komme til en fast Bro over Lillebælt.
    Det er glædelig at høre, at der nu i Ministeriet er Stemning for at Bygge en saadan Bro. Trafikken er nu vokset saa betydelig, at der gennemsnitlig overføres 200 Vogne i Døgnet over Lillebælt, og det er selvindlysende, at en saadan Trafik - der desuden stadig vokser ikke vedblivende kan besørges tilfredsstillende med Dampfærger. Den eneste fornuftige Maade at ordne Sagen paa er derfor at bygge en fast Bro. Terrainvanskelighederne ere ikke større, end at de kunne overvindes, og det hele er egentlig kun et Pengespørgsmaal; men ogsaa i den Henseende vil det sikkert vise sig, at det i Længden er den billigste Ordning, ligesom det under Isvintre er den eneste, der yder fuld Sikkerhed. Færgerne kunne der vel blive Brug for andet Sted - Gid det da ikke maa vare alt for længe, før man fra Ord gaar over til Handling.

     

        Middelfart Dagblad
             
den 21de December 1897.
En Bro over Lille Belt.
Da der er under Udarbejdelse et Projekt angaaende Opførelse af en Jernbanebro over Lille Belt. Samt Anlæg af Dobbeltspor paa Jernbanen Nyborg "Lunderskov og Linien Hellerup" Klampenborg, søges ekstraordinært til Forarbeidet ved disse bevilget 10.000 Kr. paa Tillægsbevillingsloven for indeværende Finansaar.     

 

   

   Middelfart Venstreblad
               den 17. August 1898
Togsammenstød ved Strib.
I Mandags Eftermiddag ved 2-Tiden skete der på Strib Station et Sammenstød, som let kunde have haft alvorlig Følger. Man var i Færd med at bortrangerer det Øst fra kommende Eksprestog for at give Plads paa Hovedsporet for det første afgaaende Eksprestog ad Odense. For at frem-me Rangeringen benyttes ofte den Fremgangs-maade, at Vognene sættes i Fart og derefter overlades til en Mand i en Bremsekupe. Ligesaa her; 8 a 9 Vogne sattes i Gang, og der lagdes ikke Mærke til, at der netop fra modsat Side kom en Rangermaskine med et lignende Antal Vogne. Et Sammenstød var, skriver "Sv. Amtst." uundgaaelig, og dette skete da ogsaa saa voldsomt, at af de to Vogne, som stødte sam-men, gik den ene helt af Sporet efter først at have knust Endefladen paa den anden. En tredie Vogn blev ligeledes ramponeret bety-deligt. Bufferne bøjedes, som var det Staaltraad. Heldigvis kom igen til Skade.  

 

 

   

 Middelfart Venstreblad
               den 14. September 1898
-
Samtidig med bygningen af de nye Færgelejer i Strib vil der foregaa en betydelig Omlægning af Spor og Stationsplads, ligesom Signalhuse med Bloksystem vil blive indrettet saaledes at Dobbeltsporet fra Nyborg, til hvilken Tegningen med samtlige der til hørende Opmaalinger er gjort færdig i indeværende Sommer, kan føres ind uden videre Udvidelse. Dobbeltsporet vil blive ført helt ind til Kauslunde Holdeplads.

 

               Middelfart Avis
                     
    den 26de September 1899
150 til 200 fuldtladede Godsvogne
var i Søndags ophobede paa begge Sider af Lillebælt, den ene Halvdel i Fredericia, den anden i Strib, Anledningen dertil var, at en af Færgerne over Storebælt som Følge af et Uheld i Fredags foreløbig maatte tages ud af Farten. Da Godsvognene under disse Omstændigheder foreløbig ikke skulde ekspederes længere end til Odense, var der ingen Grund til at anvende Ekstratog, det sædvanlige Middel til at fremme Forsendelsen. Resultatet blev derfor, at den store Mængde Godsvogne paa forbavsende kort Tid ophobede sig i Strib og Frederits, afgivende et slaaende Bevis paa, hvilken enorme Dimensioner, Trafikken over Lillebælt efterhaanden har antaget.

     
Middelfart Venstreblad
                    den 3.Oktober 1898

Køer paa Banen
. Natiltoget fra Strib blev i Natten mellem Fredag og Lørdag standset mellem Middelfart og Kavslunde, en Banevogter viste Faresignal med sin røde Lygte. Anledningen var et Par Køer, der havde forvillet sig ind paa Banelinien. De blev nu Genstand for en livlig Jagt fra Togpersonalets og Banevogterens Side, medens Toget fremførtes langsomt og med hyppige Standsninger, indtil det i Nærheden af Kauslunde Station lykkedes t slippe forbi Dyrene, der slap helskindet bort fra det farlige Territorium.
    Passagererne blev foruroligede ved den hyppige Standsen og megen Fløjten, men Togpersonalets Oplysninger om Aarsagen til saa stor Staahej beroligede atter Sindene. Toget blev en ¼
Time forsinket.
Middelfart Venstreblad
              
den 10.Oktober 1898
Elektricitet i Togene.
Fra 1ste ds. er der indlagt elektrisk Lys i Natiltogene gennem Fyn. Hver Kupé er forsynet med 2 Gløde-Lamper, af hvilke kun en er tændt ad Gangen. Der indkobles i hvert Tog, som skal oplyses elektrisk, en særlig Lysvogn, der medfører Elektricitet, opsamlet i Akkumulatorer, hvorfra den ved Ledningsforbindelser overføres til Lamperne, der giver et behageligt roligt Lys, til Glæde baade for Passagererne og Togpersonalet; det sidste slipper for Arbejdet med de ubehagelige Lygter. Kun det kørende Postpersonale er misfornøjet; thi det maa fremdeles arbejde ved de mindre renlige og osende Olielampers Lys.

Ledvogtehus ved Rubæksbanke
foto før dobbeltspor i 1915

Udsigt fra det nuværende "Møllebakken" mod Strib foto 1897

Fredericia banegård - 2 persontog holder parat til afgang, efter passagerer fra færgen er steget på.

 Tog på baneterainet i Strib - bemærk færger  i baggrunden

    Middelfart Venstreblad
                               22de Maj 1901
Broen over Lillebelt
---- I de senere Aar har der været Tale om at bygge en Bro over Lillebelt, der paa det smalleste Sted kun er 720 m. bredt --- der er paa Regeringens Foranstaltning udarbejdet to Projekter.
    Det ene foreslaar en Hængebro, det andet en fast Bro, som den bekendte Forthbro i Skotland.
   Den projekterede Bro vil lette Forbindelsen mellem Jylland og Fyn i en betydelig Grad.
   Alle Landkrabber, der faa Kvalme af Sejladsen over det 30 m. dybe Farvand vil hilse Lillebeltsbroen med Begejstring, og ønske, at Færgefarten mellem Fyn og Sjælland ogsaa snart maa blive afløst af regelmæssig Togforbindelse ad en undersøisk Tunnel.

      Middelfart Venstreblad 

                      9de April 1901
Forbifart
Dronningen af England og Kejserinde Marie Teedorowana har i Dag passeret Middelfart (og dermed ogsaa Strib J.R.) i et Ekstratog, idet de i Formiddag Kl. 940 afrejste fra København over Nyborg - Vamdrup.                       

                     6te August 1901

Faneindvidelse
Strib Afdelingen af "Dansk Jernbaneforbund" indviede ved en smuk Høitidelighed i Søndags en Fane ---

    Derefter drog Processionen fra Festpladsen til Badehotellet med Fanen i Spidsen, ledsaget af 4 andre Faner fra Vejle, Frederits, Odense og Nyborg.
   Fanen er rød, med det bevingede Hjul omkredset af en Egekrans; Inskriptionen er foruden Dato og Afdeling: Gør din Pligt og kræv din Ret.
   Derefter var der Fællesspisning og Dans. Mellem 3-400 Mennesker overværede Faneindvidelsen.

     

      Middelfart Avis
            den 20. August 1909
   Dr forelaa 2 Planer
ved Ekspro-priationskommissionens besigtigelse forleden af Strib Station for at tage Bestemmelse om den Udvidelse af Stationen, som bliver en følge af Dobbeltsporets anlæggelse. Den ene Plan gik ud paa at skaffe Plads til Stationens Udvidelse ved at ekspropriere de mange Smaahuse, der ligger langs Banen. Efter den anden Plan skal Stranden udfor Stationen opfyldes, saa man derved erhverver det ønskede Areal. Efter Forlydende var der i Kommissionen mest Stemning for den sidste Plan, saafremt Aalegaardsrettighederne, som nu findes paa det omhandlede Sted, kan erhverves for en rimelig Pris. Før dette er undersøgt, vil der ikke blive truffet Bestemmelse om, hvilken af de to Planer, der skal følges. Dobbeltsporet over Fyn, der vil koste 7½ Mill. Kr. skal være færdig i 1911.

        Middelfart Avis
                  den 6. April 1912
Fredag Formiddag forefaldt der paa Strib en Eksplosion, der let kunne have faaet alvorlige Følger. En Remisearbejder var i Færd med at fylde en af de store Luxlamper, der endnu benyttes ved Stationen, og havde et Øjeblik fjernet sig, da den store Kulsyrebeholder, der benyttes ved Lampen, eksploderede med et Knald, som kunne høres langt borte. Ved Eksplosionen blev de fleste Ruder i Remisen sprængt, ligesom flere Sten har løsnet sig i Muren. Et Lokomotiv, der stod i Remisen, blev ligeledes en del molesteret. Heldigvis kom ingen Mennesker til Skade ved Eksplosionen, der antaget hidført ved, at Kulsyrebeholderen er bleven for stærkt opvarmet. Det er en ret artig Klapfinale, Luxbelysningen paa Strib her har faaet. Om ganske kort Tid bliver den nemlig afløst af elektrisk Lys, og Stribs aflagte Lamper sendes til Middelfart Station. Fremtidig bliver det altsaa her, at Lampeeksplosioner vil finde Sted.

Middelfart Avis
   den 8. Februar 1913
Taagesignalet fra det nu nedlagte Halskov Fyrskib ved Korsør, har i disse Dage været prøvet ved Lillebælt-soverfarten, hvor det krumme Farvand i tæt Taage er meget vanskeligt at besejle, særlig paa Grund af den stærke Strøm. Efter en Prøve i Taage fra Fredericia Færgebro har Taage-signalet ikke vist sig bedre, end de nuværende Klokker. Taagesignalet vil dog blive prøvet fra Strib ved først indtrædende Taage. Hornet betjenes ved Haandkraft.




 
     

Middelfart Venstreblad
                 den 29. Marts 1915
 I Hundredvis af
          Jærnbanevogne.
  
Siden det tyske Kuludførelses-forbud af Kul og Kokes udgik, har der været overvældende Mængder af disse Sendinger som aldrig nogensinde før. Der stilles de største Fordringer til Statsbanerne og Færgefarterne. - Uafbrudt piler Færgerne af Sted fra Fredericia til Strib, hvorfra Særtog løber saa hurtigt efter hinanden til Nyborg, at Storebæltsfærgerne, der dog kan rumme 18 Vogne hver, ikke kan overføre alle disse Vogne, saa Vognene ophobes i Nyborg, hvor der nu henstaar ca. 200 Vogne til Sjælland, og endvidere er alle Landstationer mellem Odense og Nyborg optagne paa samme Maade.
          
                den 15. April 1915
Et nyt Oplagsspor bliver for Tiden anlagt ved Strandkanten. Man haaber derved at skaffe Plads til de mange Godsvogne, der ophobes ved Stationen.

 Middelfart Social-Demokrat
              den 29 Marts 1915
Den store Trafik.
Lillebæltsfærgerne ligger kun stille en Time hver 3. Dag.
   Travlheden paa Statsbanerne bliver større og større, og Færgerne mellem Strib og Fredericia sejler uafbrudt baade Dag og Nat. Hidtil har de 3 Færger haft nogle Fritimer hvert Døgn, men nu maa de - meddeler »Fredericia Dagblad« - nøjes med en Times Hvil hver 3. Dag. Denne forcerede Sejlads stiller naturligvis store Fordringer til Personalet, hvis Agtpaagivenhed ikke maa slappes et Øjeblik.
   I Torsdags satte man den foreløbige Rekord med Hensyn til Sejlads, idet 3 Færger tilsammen udførte 70 dobbelte Ture, hvilket med andre Ord vil sige, at Bæltet passeres af en Færge gennemsnitlig hvert 12. Minut Døgnet rundt. Dampfærgen »Hjalmar« udførte i Tjenestedøgnet det største Antal Ture, idet den sejlede 46 Gange over Vandet.
   Der overførtes 384 Vogne fra Fredericia og 357 fra Strib, i alt 741 Vogne, hvilket maa kaldes en meget smuk Præstation. Tyske Vogne, læssede med Kokes til Malmø, udgør en meget stor Procentdel af det Gods, der overføres.

 Middelfart Venstreblad
               den 16. April 1915
   Særtog og Færger
              i fuld Aktivitet,
Efter nogle Dages forholdsvis Stilhed, der formentlig skyldes Paaskehellig-dagene, er Trafikken ved Statsbanerne gennem Fyen nu atter forbavsende stor, saa Særtogene følger rask efter hinanden og alle Færger pisker af Sted hele Døgnet over Lillebælt for at præstere den kolosale Trafik.
I Gaar sattes en Rekord, der ikke let kan slaas, idet der udførtes 128 Ture over Bæltet og overførtes 725 Godsvogne foruden de mange Post- og Rejsegodsvogne. Naar man erindrer, at hver Færge kun tager 5-7 Vogne, kan man forstaa, at der maa hænges i for at dette Tal kan naas.

Ved Strib Station.
 
anlægges for Tiden et Oplagsspor langs Strandkanten for at afhjælpe de værste Mangler ved Ophobningen af den store Mængde Godsvogne. I Fredericia sker der store Udvidelser af samme Grund.

                 Middelfart Venstreblad
                          den 17 Maj 1915
5 Godsvogne og  1 Rangermaskine afsporet.
Et alvorligt Ramgeruheld hændte i Gaar Eftermiddags ved 7-Tiden paa Strib Station ved, at to Vogntræk, der kom fra hver sit Spor, stødte sammen, saaledes at en Rangermaskine ramte ind i et Træk Godsvogne. Fem Godsvogne afsporedes, deraf 2 haardtlæssede Kulvogne. Ranger-maskinen blev ligeledes slynget ud af Sporet og borede sig ned i Jorden, den blev derved stærk ramponeret. Den ene af de afsporede Kulvogne, der var læsset med 15,000 Kilogram, blev skubbet langt ud af Sporet, men mærkværdigvis uden at vælte. De afsporede Vogne stod faa uheldigt, at Adgangen spærredes til 1ste Hoved-spor samt til 1ste og 2det Færgeleje, og kun med Nød og næppe kunde Togekspiditionen ledes over 3die Færgeleje, een Vogn ad Gangen.
  Togene rangeredes ind paa Sta-tionen med Forsigtighed.
Alle afgaaende Tog fik ½ til ¾ Times Forsinkelse. Klokken 12 Nat var Sporene atter ryddede.

                                   den 19. Maj 1915

    Damekupérne bibeholdes  i Nattog.

   Det har været Hensigten helt at stryge Damekupéerne i Tog med Sidegangsvogne, men da det vilde være en Ulempe for Damerne, hvis de ikke som hidtil paa Natterejser kunde gøre sig det lidt bekvemt ved delvis Afklædning i en Damekupé, har Generaldiriktionen nu bestemt, at der indtil videre i alle gennemgaa-ende Nattog bibeholdes Damekupé i 2. og 3. Klasse. Hvis det skulde vise sig, at Benyttelsen kun er ringe, vil de blive inddragne.

                        
   
Middelfart Venstreblad
                   den 13.Juli 1915

Den store Ferietrafik

   er nu begyndt og har allerede bevirket ret alvorlige Forsinkelser. Saaledes var sidste Middagseksprestog fra Strib i Gaar aldeles overfyldt af Reisende. Der maatte sættes saa mange Personvogne i Toget. at Lokomotivet ikke kunde trække Bagage og Postvognene. Disse maatte afsendes med Særtog bagefter.
    Saavel dette Tog som det efterfølgende Persontog, der planmæs-sigt ankommer til Middelfart Kl. 3.48 Eftm., blev herved 3 Kvarter forsinkede

        Middelfart Avis
                     den 27 Juli 1915
Sidste Vinter blev det meddelt, at Statsbanerne i Sommer vil forsøge at overføre en Del Passagervogne med Færgen, saaledes at de Rejsende slap for de mange Omstigninger. Paa Grund af den vældige Godstrafik har denne Reform imidlertid maattet udskydes til bedre Tider, og det er vist meget sandsynligt, at den ikke bliver realiseret før Krigen er forbi.

                               Middelfart Avis
                                                      den 5. Oktober 1915
Da Dobbeltsporet fra Nyborg til Strib blev anlagt blev der ikke foretaget nogen Udvidelse af Strib Station, idet man, i hvor vel en Udvidelse allerede da var ønskelig, ville forsøge, om det ikke ville være muligt, at udskyde Udvidelsen, som man maatte forudse ville blive ret bekosteligt, i det mindste nogle Aar. Den stadig stærkt stigende Trafik gennem Fyn medfører imidlertid, at Antallet af Persontogsstammer, hvortil skal skaffes Plads paa Stationen, forøges, saaledes at de optager en stadig større Del af Stationens Sporplads end hidtil og beslaglægger denne i saa høj Grad, at Rangeringen med Godsvogne vanskeliggøres og til Tider helt maa indstilles. Der maa derfor foretages en ret betydelig Udvidelse af de Spor, som er bestemt til Brug ved Oprangeringen og Opstilling af Godsvogne. Ved tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1914 -15 blev der bl.a. bevilget et Beløb af 28,000 Kr. til Anlæg af nogle paa grund af de ekstraordinære Forhold ubetinget nødvendige Spor paa Stationen, nen disse Spor er dog langt fra tilstrækkelige til bestridelse af Trafikken paa forsvarlig Maade. Der er af Generaldirektoratet for Statsbanerne udarbejdet et Forslag til en Udvidelse af Stationen. Ved Forslaget opnaas en betydelig Udvidelse af Stationens Spornet i det Hele, og fra de nye Depot- og Rangeringsspor, som tænkes anlagt, foreslaas tilvejebragt en direkte Udkørsel mod Syd, hvorved Toggangen vil blive lettet i høj Grad. Den til Stationen førende Adgangsvej er forudsat forlagt mod Nord, hvorved det undgaas at føre den i Niveau over Stationens Spor. Forslaget omfatter ogsaa Opførelsen af en ny Lokomotivremise samt en Opholdsbygning for Lokomotivpersonalet. Forslaget omfatter endvidere bl. A. en Udfyldning i Lillebælt, tilstrækkelig til eventuel senere Anlæg af et 4. Færgeleje med tilhørende Spor. Udgifterne ved Udvidelsen er anslaget til i alt 555,000 Kr. Bevillingen tænkes fordelt over 2 Aar, saaledes at der i Finansaaret 1916-17 søges bevilget som første Bidrag 100,000 Kr. Forslagets gennemførelse vil ikke nødvendigøre Erhvervelse af andre Arealer end de, til hvis Erhvervelse er givet Bemyndigelse ved Finanslovsforslaget for 1915-
16.

 Middelfart
Social- Demokrat

    den 13. November 1915
Udvidelse af
 Strib Statsbanestation.

     Den i Forordning af 5. Marts 1845 foreskrevne Besigtigelse i Anledning af Arealerhvervelse til Udvidelse af Strib Statsbanestation vil blive foretaget

Fredag den
      19. Novbr. d. A.
 
Forretningen paabegyndes paa Strib Statsbanestation Kl. ¼ Formiddag, hvilket herved til Efterretning for alle vedkommende bekendtgøres.
    Kommissariet for Anlæg af Jern-baner paa Øerne,
København
 den 12 November 1915.
                         C. Lerche.

                                            Middelfart Avis
                                            den 22. November 1915
Besigtigelseskommissionen var i Fredags i Strib og afmærkede de forskellige Forandringer, der er nødvendige for de store Udvidelser i Strib. Disse gaar bl. a. ud paa, at der skal anlægges et nyt Færgeleje. For at dette kan ske, er det nødvendigt at foretage en større Udfyldning af Bugten, og Fyldet bliver taget af den store Bakkeskraaning lige over for Statsbanernes Vandværk. Endvidere forsvinder den Vej, der løber langs med Banens terræn og Strib By, idet Kommissionen afmærker et Jordstykke langs Banens Stakit fra 12 Alen og derover. Herved mister de Beboere der har Ejendomme langs denne Vej, det meste af deres Forhaver, der for de flestes Vedkommende indskrænkes til ca. 2 Alen. Den nuværende Vej kan ikke nedlægges, men flyttes altsaa meget nærmere Husene. Af det afmærkede Areal ejer Banen de 6 Alen. Den nye Forandring bliver næppe behagelig for Beboerne langs Jernbanelinien. En Følge af de nye Forandringer bliver ogsaa nedlæggelsen af den nuværende store Lokomotivremisebyg-ning, der flyttes til det opfyldte Areal, og en Forlængelse af Viadukten over Banelegemet. Endvidere paatænkes Kørevejen til Stationen anlagt fra den gamle Færgebro og langs Stranden, saa man slipper for at passerer den nuværende stejle Hulvej og Sporerne.

  den 29 December 1915
Vejlby Sogneraad

    Beboerne paa Strib har vedtaget en Resolution, i hvilken Sogneraadet anmodes om at arbejde for for-skellige Forbedringer ved den forestaaende Udvidelse af Stationens bl.a. Varehuset og eventuelt Stationens Flytning over paa den modsatte Side af Baneterrænet. Til at arbejde videre med Sagen valgte Sogneraadet Jørg. Rasmussen, Røjle, Gaardejer R.Hansen Røjle Skov og Assietent Helvard, Strib.

14' Oktober 1901
 lyst Ekspropriationsforretning som servitutstiftende m.H.t. Statsbanernes benyttelse m.v. af Vandrørsledninger paa to fraskilte Parceller matr. n
° 1 og 2f, fra Brønden ved Landeveien over Smed Mogensens Lod til Pumpehuset ved Banen.

 

iflg. "Signalposten" 1986 nr. 4 s.190:
                        
Fredericia, den 3/8 1912
Nordvestfyenske Banes Aabning (5/12 1911) synes at ville give Middelfart Havn mere Trafik. I Juni Maaned i Aar indgik saaledes i denne en Kuldamper, hvorfra i 4 Dage læssedes 73 Jern-banevogne, hvoraf omtrent Halvdelen læssedes lokalt for Privatbanen. Rangeringen med Hest maatte i disse Dage opgives, og Ranger-maskinen fra Strib anvendtes 6-7 timer daglig

   

klik: Strib Banegård / sporareal og de to færgelejer som det tog sig ud i 1908



Klik  og se sporplan fra 1886

Begivenhederne omkring færgefarten's og jernbanedriften's ophør i maj 1935
 

            Middelfart Venstreblad
                             den 4. April 1935.
Jernbanemændene i Strib
               tager Afsked med Kolleger.
  
Dansk Jernbaneforbunds Fællesafdeling for Strækningen Strib-Aarup afholdt i Aftes i Strib Koncertsal en stor Afskedsfest for alle de Kolleger der nu staar foran deres Forflyttelse.
    Foruden de forflyttede havde man særlig indbudt de to Hovedbestyrelsesmedlemmer Dalager Nyborg, og Bøttern, Odense, og desuden havde man indbudt alle Pensionister i Strib, der har Tilknytning til D.S.B.
     Efter at Formanden Banearbejder Hansen, Mid-delfart, havde budt velkommen, talte de to Hovedbe-styrelsesmedlemmer om det gode Kammeratskab og Samarbejdet i de forløbne Aar, og desuden talte Overportør Sandkvist, Strib, Købmand Mathiesen, Strib og Fru Overportør A.C.Jørgensen, Strib
      Der oplæstes en meget morsom Revy, der var forfattet af et Medlem og Trykker Krautwald læste under stort Bifald nogle muntre Historier.
      Derefter samledes man til fælles Kaffebord, og den fornøjelige Aften sluttede med Dans, der først sluttede henne i de smaa Timer.

                   Middelfart Venstreblad
                            
den 13. Maj 1935.
Bekjendtgjørelse

 Godstransporten
           til og fra Strib.

   Fra 15. ds. (maj) foregaar Ind- og Udlevering samt Transport af Stykgods og Banepakker hos og ved Vognmand Chr. Thomsen, Korsvejsallé, Strib. (Telefon: Strib 56)
  Indleveringstider: Kl. 8-12 og 14-18 .
    Transporten af Udlad-ningsgods og lev. Dyr m. m. paa Hverdage sker pr. Jernbane til de hidtil gæl-dende Takster . Henvendel-ser ang. saadanne Forsen-delser sker ligeledes til Vognmand hr. Thomsen.


Strib Station nedlægges 
  Onsdag d. 15 Maj 1935

efter Ekspeditionen af Morgeneksprestoget østfra, Strib An. 432 - Af. 439 og Morgen-toget østpaa, Strib An 612 - Af. 623.

Middelfart ny
          Station ibrugtages

Onsdag d. 15 Maj 1935.
med Morgentogene Middel-fart Afg. østpaa 812, vestpaa 816 og fra Brenderup An. 1130.
    Samtlige Tog, der løber forud for de ovenfor nævnte, ekspederes i Middelfart fra den gamle Banegaard og for Statsbanetogenes  Vedkom-mende efter Tiderne i Køre-planen før 15 Maj, medens Togene til og fra Brenderup løber efter den nye Køreplan.
    Statsbanernes 2. Distrikt

   Middelfart Venstreblad
     den 14de Januar 1935.
  Strib Stations fremtidige  Indretning.
   Hovedsporet skal blive liggende, og Sporet til det første Færgeleje tænkes anvendt til Lossespor.
 
En af Statsbanernes Ingeniører fra Odense var i Lørdags i Strib for at orienterer sig ang. de fremtidige Banegaardsforhold dér, naar Lillebeltsbroen tages i Brug.
   Baneingeniøren havde i den Anledning anmodet de kom-munale Representanter fra Strib om at komme tilstede for at fremføre eventuelle Ønsker ang. Spor og Plads til Losning og Lastning af Jernbanevogne, samt af Tilvejebringelse af en ny Forbindelse fra Ladesporet til Færdselsvejen.
   Efter at have set paa For-holdene, og Udvalget havde fremsat deres Ønsker, som gik ud paa at bibeholde det nuvæ-rende Hovedspor til Forbindelse med Middelfart og anvende Sporet til første Færgeleje som Ladespor med to Overkørsler til Færdselsvejen, saaledes at det undgaas, at Køretøjer skal vende, lovede Baneingeniøren at udarbejdede en Tegning, som han senere vilde forelægge Udvalget i Strib.

                                                                  Middelfart Venstreblad
    
                                                                 den 15. Maj 1935.              
Da det sidste Tog dampede af.
   
Den sidste Nat paa Strib Station adskilte sig fra de foregaaende derved, at der af og til sendtes Raketter op og blev skudt Salut. Natten til den 15. Maj vil huskes af dem, der havde den sidste Vagt. Det var stille smukt Vejr, men en bidende Kulde, Rimfrost havde dækket Perroner og Brodæk, og der var ikke mange rejsende, men af og til kom med Færgerne festberusede Mennesker fra Fredericia. Kl. 4,45 gik sidste Passager-togsfærge fra Strib, ført af Styrmand L.E.Petersen. Der var bare et halvt Hun-rede Passagerer med, men fra Strib fulgte en Del Tjenestemænd, der fra nu af faar Tjeneste paa den anden Side Bæltet, og blandt disse var ogsaa 10 Ekstraarbejdere, der har Haab om vedblivende at faa Arbejde hos D.S.B. Kl. 6,20 gik sidste ordinære Færge ind i Strib Havn med Forbindelse til Toget, der gaar 6,23. Med Færgen var enkelte, som havde festet hele Natten og bar Tegn derpaa; men ogsaa adskillige Morgenduelige rejsende, hvis Rejse faldt saaledes, at de var med til at afslutte Strib Stations Tilværelse. Ogsaa adskillige Stribboere var samlede paa Perronen, da Toget gled ud fra Stationen under Salut af Taagebomber. Fra Perronen blev vinket Farvel til Toget; men selvom der naturligvis var adskilligt Vedmod ved Afskeden, tog man Situationen med et Humør, der forstod at goutere det sidste Tilraab, som undslap en af Natteravnene: - Vi ses i Røde Mølle.
   Blandt Togets Passagerer var Told-opsynsmand H.Jensen, der kørte paa den sidste Billet, Strib Station udstedte, og vendte tilbage som Strib-Rutebilens første Passager.

                                                            Middelfart Venstreblad
                                                                        den 21. Maj 1935.

Strib Station er snart afviklet.
   Travlhed med at pakke sammen og sende
             bort, hvad der kam bruges andet steds.

   I Strib er man nu næsten færdig med at fjerne alt, hvad der har haft med Trafikvæsenet at gøre.
   Vognmester Engelstoft, er i Dag i Strib for at lede Nedrivning og Forsendelse af de Dele, der hører under Maskinafdelingen. De brugbare Genstande sendes til Nyborg, Aarhus og Kalundborg.
      Stationsforstander Madsen og Assistent Abildgaard er beskæftiget i Kontorafdelingen for at realisere alt, hvad der kan bruges og forsende det til andre Kontorer.
     Paa Færgerne er man ligeledes i Færd med at pakke sammen, og dette Arbejde ledes af Søfartchefen, Kaptejn Neergaard, Kaptejn Buus og Skibsinspektør, Kaptejn R.Hansen.
       I Løbet af nogle Dage vil saaledes alt Statsbanemateriel være borte fra Strib. Alle Lysledninger vil blive hængende foreløbig, saafremt der skulde komme en Virksomhed paa Strib, der kan anvende dem.                                  

     Samtidig med Lillebeltsbroens ibrugtagning skulle lyntogsdriften påbegyndes. Efterhånden som lyntogene blev færdige fra fabrikkerne i Randers og Århus blev der foretaget forskellige prøvekørsler i Jylland hvorefter det dels for at foretage tilsvarende prøvekørsler på Fyn og Sjæl-land og dels af hensyn til arrangementerne omkring broindvielsen var nødvendigt at overføre 2 lyntog til Fyn. Da broen ikke måtte befares før den officielle indvielse måtte de    2 lyntog overføres med færge, og den omstændighed, at der ankom lyntog til den gamle station i Fredericia for derfra at blive overført til Fyn med færge, var en begivenhed, der vakte stor opsigt. Lyntogene kunne lige netop være ombord på S/F »Fyn«, og det er formentlig den eneste gang, denne færge har overført lyntog. Ligeledes er der formentlig den eneste gang, der har kørt lyntog mellen Strib og Middelfart.   
       Selv om overfarten ophørte i maj 1935 blev det vestlige spor til byen bibeholdt, idet man mente at kunne lokke industri til byen efterfølgende. Helt godt gik det ikke i de første år, og så kom krigen hvor man ikke gerne ville nedlægge alt for mange jernbaner - heller ikke et industrispor mellem Middelfart og Strib - I årene 1944 - 47 indsatte statsbanerne således ordinære personførende tog mellen Middelfart og Strib, idet det kneb med dæk til busserne.
    I en årrække havde metalværket Eltin  der var etableret på det nedlagte baneterrin sit virke stor gavn af sporet. denne virksomhed blev nedlagt i 1996 - sporet er i år 2000 opbrudt og fjernet.     
 

 

 

Det sidste tog kører fra Strib
om morgenen den 15 maj 1935

 

Der er blevet stille på Strib station
 


De sidste krigsår (2. verdenskrig) blev togtrafikken genoptaget - idet det var vanskeligt at skaffe dæk og brændstof til bussen.

Første post og passagertog er ankommen til Strib i 1944
 - bemærk gengasgeneratoren

"Trinbrædt" ved Rubæks Banke c.1944

 

  Middelfart Venstreblad
           
den 25de Januar 1945
         Kun to Tog til Strib dagligt
                 og ingen om Søndagen.

Jernbanen til Strib er vist den Banestrækning, der rammes haardest ved Nedskæringen den 1. Februar. Medens der i Øjeblikket kører fem Tog daglig, vil der fra næste Maaneds Begyndelse kun køre to Tog i hver Retning, og om Søndagen bliver der slet ingen Kørsel.
   Køreplanen bliver kort og godtfølgende:

  • Fra Middelfart 8,25 1720
  • I Strib 8.43 17,38
  • Fra Strib 8,52 17,48
  • I Middelfart 9,10 18,06
  •  

              Middelfart Venstreblad
                                     den 14. September 1945
                   Strib faar otte Tog daglig i hver Retning.

         Toggangen paa Strækningen Middelfart-Strib vil, naar den ny Oktober-Køreplan træder i Kraft, opnaa en betydelig Forbedring, idet der da efter Forlydende vil komme til at løbe otte Tog daglig i hver Retning.
         Selv om Strib dermed langt fra har opnaaet Førkrigstidens Forbindelser med Omverdenen, er der dog god Grund til at glæde sig over dette Skridt i den rigtige Retning.
        Bør Erhvervs-Foreningerne i Strib mon ikke allerede paa det nuværende Tidspunkt have Opmærksomheden henvendt paa Formen for Stribs fremtidige Trafikforbindelser med Omverdenen ?
         Naar man nemlig erindrer sig Førkrigstidens ofte overfyldte Rutebiler paa denne stærk trafikerede Strækning, og som af den Grund ikke saa sjeldent maatte efterlade Passagerer ved Stoppestederne vil det sikkert være af den største Interesse for Helheden at kunne bevarer Toggangen frem for eventuelt at skulde gaa tilbage til en Forbindelse med Rutebiler.
         Hensynet til Godsbefordringen til og fra Strib spiller nemlig en saa stor Rolle, at det ikke kan lades ude af Betragtning, ikke mindst, naar man vil holde sig Udnyttelsen af det gamle Jernbaneterræn for Øje.

         

         Middelfart Venstreblad
                  
    den 24. September 1945
                Nye Holdepladser ønskes
                              paa Strib-Banen.

    Strandvejens Grundejerforening holdt i Aftes Medlemsmøde, hvor ... og samtidig kom ind paa en Drøftelse af Middelfart-Strib Banens Holdepladser. Der var Misfornøjelse med, at Toget ikke holder ved gl. Banegaard, idet mange benytter Motortoget, naar de skal paa Arbejde paa Kabelfabrikken og altsaa maa gaa helt fra Stationen til Kabelfabrikken. Samtidig fandt man, at en Holdeplads lige efter Tunellen vilde have større Betydning end Holdepladsen ved Rubæksbanke.


                 
    den 26. September 1945
        En D.S.B.-Motorvogn til Strib Ruten

                                 Middelfart-Strib.

    Paa Strækningen Middelfart-Strib løber Motorvognen saaledes:
    Fra Middelfart KL.8,30og kommer tilbage hertil 9,10.
    Afgang 10.00, tilbage 11,00
    Afg.12,50, tilbage 14,00og kører til Fredericia 14.06
    Kommer fra Fredericia 15,47, køre til Strib 15,50 og vender tilbage 16,30.
    Afg.17,15, tilbage 18,30.
    Afg. 18,50 tilbage 19,30
    Afg. 21,10 tilbage 22,05
    Alle disse Tog løber daglig. Desuden løber et Tog 22,25 paa Hverdage og kommer tilbage til Middelfart 23,00. Søndage Af. 23,40 tilbage 0,20 og fortsætter til Fredericia 0,34.

     

                Middelfart Venstreblad
                          
    den 1. Oktober 1945

    Stor Bedring i Toggang og Post i Strib.

        Med den nye Køreplans Ikrafttræden i Gaar opnaaede Strib endelig at faa sine Forbindelser til Omverdenen bragt ind under taalelige Forhold, og paa Baggrund af de hidtidige elendige Forbindelser føles næsten overdaadigt, at der fra og med i Gaar indførtes otte Togforbindelser i hver Retning mellem Strib og Middelfart.
         Det første Morgentog udgaar fra Fredericia, og det sidste Aftentog gaar tilbage hertil, ligesom Forbindelsen med Afgang fra Strib Kl. 13,45 vidreføres fra Middelfart til Fredericia, saa rejsende baade fra Middelfart og Strib dermed kan opnaa Forbindelse med det nordgaaende Lyntog. Stribtoget returnerer saa med Ankomst til Strib Kl. 16.05 .Det er altsaa en stor Udvidelse af Trafiken fra og til Strib, og den modtages naturligvis med Begejstring - undtagen maaske i Middelfart Station, hvor Ekspeditionen af de mange Strib-Tog, subsidiært Fredericia-Forbindelser, ikke er fri for at gribe forstyrrende ind i Benyttelsen af Stationens Rangerspor.
        Samtidig betyder det en væsentlig Forbedring af Postgangen i Strib, idet Morgenposten ankommer fra Middelfart Kl. 8,35 med en Eftersending Kl. 10,15, og for Middelfart Venstreblads Vedkommende naar vi frem med Toget Kl. 16,05, hvilket betyder en kraftig Fremrykning af Omdelingen. Paa Hverdage afgaar sidste Postsending fra Strib Kl. 18,05 og paa Søn- og Helligdage Kl. 21,50, saaledes at man indtil 20 Minutter før disse Tidspunkter kan lægge Post i Kassen ved Posthuset og naa af faa det med. Paa Søn- og Helligdage kan Abonnenter faa udleveret deres Aviser paa Posthuset mellem Kl. 9 og 9.30           
          Samtidig sker der nu ogsaa en Forbedring for Forbindelserne til Vands, idet Færgen Strib-Fredericia fra og med i Morgen sætter sin udvidede Fartplan i Kraft.

         
     Middelfart Social-Demokrat
                  den 16. Februar 1946
    Strib-Deputation hos Trafikministeren.
    Den Deputation, som paa et  Borgermøde i Strib blev valgt til at søge Foretræde hos Trafikminister Elgaard, forelagde i Gaar Trafikministeren Strib-Borgernes enstemmige Ønske om at bevarer den nuværende Jernbaneforbindelse. Trafikministeren lovede at se velvilligt paa Sagen.

     

     

    Så er det slut med togtrafik til Strib-
    skinner fjernet 1999/2000