Middelfart Avis
                   den 19de November 1887.
 -  Keisertoget gjennem Landet blev til en Begivenhed, thi der var Mange, som havde ladet sig lokke ud for at se om der muligvis skulde ske noget, naar det prunkfulde Tog kom forbi. Men der blev ikke Noget langs hele Linien, baade gjennem Sjælland og Fyen vare Folk ude for at "se Røgen", thi stort Andet blev ikke synligt; Toget foer nemlig overalt forbi med en Fart, der ikke er ganske sædvanlig, ialtfald forbi Stationerne. Disse vare overalt afspærrede for Publikum, saa at ikke engang Reisende, som skulde med et krydsende Tog, kunde komme ind før det russiske Tog var løbet forbi. Det var ikke blot Stationerne, som vare afspærrede, ogsaa Overkjørslerne holdes lukkede og spærrede og til stor Ulempe for Mange, fordi Toget lige fra Nyborg var forsinket henved en Time. Foruden Afspærringen var der posteret folk fra Stoppekolonnen med Lygter hist og her langs Linien, saa at de Nysgerrige, der stode ude i den kolde Vinteraften, om de ikke have set og lært Andet, dog have faaet med hjem en lille Mindelse om, hvordan det gaar til naar Keiseren over alle Russer kjøre gjennem sit eget Land. Om det saa var Gensd'armer, saa fattedes de ikke, de vare i stort Antal sendte ud fra Kjøbenhavn til de Egne, hvor der ingen findes, og som enlige Forglemmigeier spirede de frem paa de forskjellige Stationer. Om de vare til Nytte kan Ingen vide, skjønt de Faa, der anse dem for paatrængende nødvendige, dog maaske driste sig til at paastaa, at Keisertoget er rullet saa lykkeligt hjemad, netop fordi der var Gensd'armer ude for at se om Alting gik rigtig til. Ved Middelfart Station var der ogsaa et Par af dem, men de maa have kjedet sig overmaade, thi der vistes ikke Spor af Nihilistsind mellem de henved 150 Nysgjerrige, der frøs langs Veien mellem Hovedlandeveien og Jernveistationen, Gensd'armernes Melding vil overalt fra være forfattet; "Intet at melde". Alt gik saa heldigt, som det kunde have været et ganske almindeligt Extratog, kun, at dette løb noget hurtigere, men desuagtet var forsinket meget længere end det et Keisertog egner og anstaar. Det kom næsten en Time for sent til Strib, hvor flere Embedsmænd have indfundet sig for at hilse paa Keiseren, som dog ingen af dem fik at se. I Frederits var der pyntet med Blomster, Tæpper osv., Dampfærgehavnen og hele Jernveistationen var skarpt afspærret. Der blev kun givet Adgang "inden for Snoren" til ganske faa høire Embedsmænd ikke engang den engelske Konsul, der vilde overrække Prinsesse Alexandre en Buket, kunde indlades. Telegrafering kunde paa ingen Maade tillades! I Kolding var det, ifølge "Kold. Flkbl." ikke saa strengt, Folk kunde gaa lige hen til Jernveistationen, men indenfor skinnede de Lyseblaa. Kolding Slotsruin var bleven oplyst med nogle brændende Tjæretønder, men da Kl. blev over 10 inden Toget kom, blev Oplysningen mat. Folk saa paa hverandre, da Toget brusede forbi; de lo og skyndte sig hjem med Kulde i Kroppen. I Vamdrup var der store Anstalter med Afspærring og Gensd'armer; af de sidste var der saa mange, at man maaske ikke holder Stort flere Kosakker pr. Station i Rusland. Allerede Kl. 6 stilledes de paa Post, og det Hele var skarpt afspærret. En Mand skulle absolut have et Brev til Stationen, der indeholdt Lotterisedler og kom de ikke afsted, maatte han selv betale dem siger Intet. Her var et Ophold paa en halv Snes Minutter, hvorefter Toget dampede videre og Keiseren forlod dansk Grund. Til Vamdrup ledsagedes han af Admiral Schive og Folketingsmand, Kammerherre Hedeman, der vare attacherede ham.