Middelfart Avis
                den 11te Mai 1869
Udenpaa et Ledvogterhus
ved Staurby Skov (tætved Middelfart) findes nedenstaaende 5 Vers, skrevne med Blyant og sandsynligvis forfattede af Ledvogteren, naar han, staaende ved sin lille Hytte, har ventet paa Toget:

Vinterens hvide og iskolde Dække
Vaarsolens Straaler nu smeltet har den;
Foraaret viser sit blomstrende Tæppe,
Folder det ud over Mark, over Eng;


Foraaret atter med duftende Vinde
Venligt omvilter hver Mark og hver By;
Trækfuglen løfter sin flagrende Vinge,
Lærken den sender sin Lovsang mod Sky ;

Brødre og Søstre ; lad stedse os være
Alle forened’ i Kjærligheds Baand ;
At vi, naar Mørket det vil os besvære,
Række hverandre en hjælpende Haand ;

Fader ; Du ser, naar herneden jeg vanker,
Ofte jeg snubler, naar Veien er trang;
-
Men Du og ser mine lønlige Tanker,
Hjælp mig og styre mine Fjed og min Gang !

Naar jeg om Aftenen ene her træder,
Ofte jeg dvæler ved Stjernernes Skjær; -
Ofte i barnlig’ uskyldige Glæder
Tanken der søger sin ensomme Færd !

Tiden er bleven Ledvogteren lang,
 medens Damphesten brusede hen imod ham;
- Poetens Flugt er raskere; hans vingede Hest
har baaret ham ud i Rummet
                        "ved Stjernernes Skjær !"

 

                  Middelfart Avis
                                 den 7de Mai 1893.
- Under en fra Vends Herreds Extraret indanket Sag tiltales Carl Strib. for Overtrædelse af Straffeloven §100, jfr §98 og Frd. 5te Mai 1847 §7. Ved de af den ved Vogterhuset Nr. 48 mellem Middelfart og Strib afgivne edelige Forklaringer maatte Tiltalte, trods sin Benægtelse, ans'es overbevist om den 9de Februar d.A. at have gjort sig skyldig i følgende Forhold: Da de nævnte Personer opdagede, at to Led, der vare anbragte hvert paa sin Side af en i Nærheden af Vogterhuset indrettet Overkjørsel over Statsjernveien, og da der var et Extratog i vente, gik de hver til sin Side af denne for at lukke Leddene. Tiltalte stillede sig da iveien for Ledvogterens Hustru for at formene hende at lukke, og da hun desuagtet vilde gjøre dette, slog han hende med en Stok, kastede hende om og tilførte hende derefter nogle Slag med Hænderne.
    Manden kom hende nu til hjælp, og da han vilde trække Tiltalte bort, slog Tiltalte ogsaa efter ham med Stokken, men da Ledvogteren derefter paa sin Side slog fra sig med en Stok og Lygte, som han havde i Haanden, lykkedes det at bringe Tiltalte til Rolighed.
    Ved Underretsdommen var Tiltalte anset efter Straffelovens § 100 med simpelt Fængsel i 5 Dage samt efter Forordningen 5te Mai 1847 §7 med en Bøde af 16 Kr. til Vends Herreds Politikasse.
   Overretten forhøiede, ifølge "Fs.Tid." Straffen af simpelt Fængsel til Fængsel paa Vand og Brød i lige Tid, men stadfæstede forøvrigt Underretsdommen.

Ledvogtere mellem Middelfart og Strib

Af Knud Madsen

    I 1866 blev jernbanen mellem Middelfart og Strib taget i brug. I den anledning blev der på strækningen etableret fire bevogtede overskæringer med hver sit ledvogterhus. Regnet fra Middelfart havde de numrene 45-48. Det første lå på Middelfart byjorder tæt ved Middelfarts daværende banegård, dernæst fulgte vogterhusene ved Skærbæksmølleoverskæringen, i Staurby Skov og ved Rubæksmølle. Husene blev formentlig stillet gratis til rådighed for ledvogterne; til gengæld var lønnen lille. Som ledvogter var man stavnsbundet, og det var måske årsagen til de velholdte haver ved vogterhusene.
    Havens udbytte var sikkert et kærkomment tilskud til økonomien. Om ledvogterne ved Statsbanen havde mulighed for at lade konen passe arbejdet med leddet og selv have anden beskæftigelse, vides ikke. Det forekommer ikke sandsynligt, men har været tilfældet ved adskillige privatbaner. I det følgende skal berettes spredte oplysninger om de ledvogtere, som virkede mellem Middelfart og Strib.

Vogterhuset nærmest Middelfart
    Det er usikkert, om ledvogter Chr. Madsen arbejdede ved vogterhuset nærmest Middelfart eller ved Skærbæksmølleoverskæringen. Han stammede fra Erritsø og havde været ved banen i Marslev og Strib, inden han blev ledvogter ved Strandvejen nord for Middelfart. Endnu før Stribbanen blev nedlagt, tog han sin afsked p.g.a. sygdom. Han døde i Middelfart 68 år gammel i 1940 og efterlod sin hustru og en gift plejedatter.

Skærbæksmølleoverskæringen
   
Det følgende vogterhus lå ved Jordemoderlodden omtrent på grænsen mellem Middelfart og Vejlby sogn. Her lå Skærbæksmølleoverskæringen, hvorfra en vej øst for banesporet førte hen til Skærbæksmølle. Vogterhuset havde nr. 46. I brandtaksationsprotokollen for 1867-78 beskrives det således: Jernbanens Vogterhuus No 46, Litra R, bestaar af: a, Huset er opført af Grundmur med Tegltag, 10½ Alen langt og 8 1/4 Alen dybt samt 4 Alen Høit fra Gulv til Loft, med en Udbygning i Vest til Forstue med et Vækker-Apparat 4x4 Alen lang og 2  Alen dyb, samt en Udbygning i Øst til Lokum, 1x2 Alen lang og 2 Alen dyb, indrettet til Beboelse med l Skorsten. Bygningen er foruden Udbygningerne 5 Fag og taxeres i det Hele til 900 Rdl. b, Vækker-Apparatet taxeres til 100 Rdl. l alt 1000 Rdl.
    Længe efter at vogterhuset var forsvundet, lå her langs Strandvejen en lang, smal, velpasset have, som utvivlsomt havde tilhørt huset. Den forsvandt imidlertid i 1960'erne, måske pga. fabriksbyggeri eller Strandvejens udvidelse. Uge vest for Skærbæksmølle har der også været en bevogtet overskæring; men der har aldrig ligget et ledvogterhus. Måske hørte der to led under vogterhus nr. 46?

Overskæringen i Staurby Skov
    Ledvogterhuset i Staurby Skov havde nr. 47. Det lå, hvor sognevejen - nu Staurbyskovvej - gennem skoven krydsede jernbanen. Den første ledvogter her, som det er lykkedes at skaffe efterretninger om, er Mads Jørgensen, som i mange år passede leddet sammen med sine hustru Karen. De flyttede siden til Jylland, hvor han blev banearbejder, og hun ledvogterkone. Karen Jørgensen tilbragte sine sidste år hos en datter på Røjle mark, hvor hun døde som enke i 1923, 93 år gammel. Fra omkring midten af 1870'erne ti! 1917 blev leddet passet af Lars Jensen, født 1843. Han var gift med Ane Marie. Da den ny tunnel, som førte jernbanen hen over skovvejen, blev taget i brug 1917, blev han afskediget med pension. Imidlertid fik han og hustruen lov til at blive boende i det overflødiggjorte hus, som de lejede af Statsbanerne. Hos Ane Marie Jensen kunne skovens gæster altid få lavet en kop kaffe. Hun døde 72 år gammel i 1921, hvorefter Lars Jensen blev plejet af en datterdatter. Han døde 83 år gammel i 1926. Et barnebarn af Ane Marie og Lars Jensen var Ejnar Jensen, født 1901. Han voksede op hos bedsteforældrene i Staurby Skov og blev siden formand for havnearbejderne i Middelfart, formand for fagforeningen og kommunistisk byrådsmedlem. Efter at ledvogterhuset var nedbrudt, lå her i mange år en velholdt have, som i 1950'erne kaldtes "Skovfogedens have". Sandsynligvis drejede det sig om Lars Jensens have, som vistnok i 1942 af Statsbanerne blev solgt til skoven. Haven forsvandt, da Staurbyskovvej i 1965 blev ført op til Strandvejen ved den nordlige side af tunnelen. Hermed forsvandt en smal sti, som havde et jernrækværk til venstre ud mod den slugt, som stadig fører en gren af Staurbyskovvej under banen.

Rubæksmølleoverskæringen
    Vogterhus nr. 48 lå ved Rubæksmølleoverskæringen. Her havde ledvogteren og hans kone i februar 1893 en ubehagelig oplevelse. Da de skulle lukke leddet for et kommende tog, stillede en mandsperson sig i vejen for konen for at hindre dette. Da hun ikke ville opgive sit forehavende, blev hun slået med en stok, kastet omkuld og tilføjet flere slag med hånden. Ledvogteren, som kom sin kone til hjælp, blev også truet, men slog fra sig med stok og lygte, hvorefter det lykkedes at bringe den åbenbart forvirrede person til ro. Han blev siden idømt fem dages fængsel på vand og brød og en bøde på 16 kr. til Vends herreds politikasse. Det var muligvis ledvogter Chr. Nielsen og hustru, hvem dette passerede. Han virkede her i en menneskealder, inden han blev pensioneret. Da han i 1929 fejrede sin 85-års fødselsdag, var han endnu ved godt helbred og tilbragte sit otium i Strib hos en datter og svigersøn, banearbejder Marius Nielsen. Chr. Nielsen døde i 1934 i Hedensted, hvortil datteren og svigersønnen senere flyttede. Han blev begravet i Strib. I 1915 blev der afholdt en synsforretning i Staurby Skov, idet man påtænkte at bygge tunneller ved overskæringerne i skoven og ved Rubæksbanke. Af ukendte årsager blev tunnelen ved Rubæksbanke ikke virkeliggjort. I 1924 hed ledvogteren H. P. Pedersen, og han havde da haft sit virke her en årrække.
   
I 1935 blev Lillebæltsbroen indviet, og togtrafikken ført over denne.  Banesporet mod vest fik lov at ligge frem til 1999, og her transporteredes i mange år materialer til fabrikken El-tin på Strib. På det østlige banespor anlagde man "den ny Strandvej".

                                                       Middelfart Venstreblad
                                                            den 7. Oktober 1936.

             Fire Vogterhuse forsvinder.
                                     De blev solgt til Nedbrydning for 680 Kr
.
   De overflødige Ledvogterhuse ved Middelfart-Strib-Banen har hidtil faaet Lov at staa; men nu skal de naturligvis fjernes, inden det nye Vejanlæg skal tages i Brug. Der er i den Anledning afholdt en Licitation over Nedbrydning af de fire Ledvogterhuse, der findes paa Strækningen. Nedbrydningsarbejdet var udbudt med hvert Hus for sig, altsaa i fire Entrepriser. Entreprise I var Huset ved Rubæksbanke, II Huset ved Viadukten. III huset ved Skærbæksoverkørselen og IV Huset nærmest Middelfart gamle Station. I Betingelserne bydes Materialerne til Salg mod Nedbrydning og Afhentning, og kun Beboere i Vejlby Sogn kunde komme i Betragtning. Der er derefter indkommet følgende Tilbud:
  Entreprise I:
    Hans Christensen, Billeshave, 50 Kr.
 Entreprise II:
    Niels Laursen, Røjle, 75 Kr., Autzen, Rubæksbanke 60 Kr., Sig. Rasnussen, Røjle, 35 Kr.,
    A. Holger Nielsen, Strib minus 50 Kr.
  Entreprise III:
     Jørg Nielsen, Strib, 275 Kr. Carl Andreasen, Strib, 10 Kr.
     Entreprise IV: R.C. Jacobsen, Staurby, 280 Kr. A. Holger Nielsen, Strib, 15 Kr.
     Carl Andreasen Strib 20 Kr.