Middelfart Avis
                         den 26de Oktober 1866.
 -  Da Banegaarden ved Strib om faa Dage skal tages i Brug, kan det mulig have Interesse at faa at vide, hvorvidt Arbeiderne sammesteds ere skredne frem. Jernveissporerne med tilhørende Skiftespor og Dreieskive ere saaledes i Orden, at de kunne benyttes. Selve Stationsbygningen med tilhørende Udhuse osv. ere alle under Tag og saavidt fremskredne, at Døre og Vinduer kun mangler paa faa Steder. Men Snedkere og andre Haandværkere arbeide rask paa at tilendebringe Bygningen, og omendskjøndt det næppe vil blive raadeligt for nogen at bebo den ny Bygning endnu i lang Tid, vil den dog snart kunne blive saa vidt istand, at den kan tjene til Opholdssted for Reisende, der i nogle Minuter vente paa Togets Afgang. Værelsernes Beliggenhed er overordentlig hensigtsmæssig ordnet og Bygningen Forside har faaet saa smukke Forhold og Murstens-forsiringer, at man ikke vil kunne finde nogen smukkere Stationsbygning her i Landet end den i Strib.                 
    Med Hensyn til Indretningerne ved Stranden, hvor Fartøierne, der bringe de Reisende fra den jydske Jernvei, skulle lægge til, har vedkommende Bestyrelse derimod øjensynligt famlet i Mørke. I god Overensstemmelse med den Sætning, som man engang søgte at faa Folk til at tro, at Overfarten ved Strib skulle være lettere og mindre farlig end ved Middelfart, har man nu bygget Indfatningerne ved Kysten under Stationsbygningen som om Høivande,      Bølgegang, Skrue- og Drivis aldrig forekom ved Strib. Til et let Indfatningsbolværk, næppe saa stærkt som man bruger det ved smaa Bække, slutter sig en Skraaning af Græstørv og løst henlagte Sten, der skulle værne for en opfyldt Plads af det fineste Bakkesand. Men omendskjønt Bolværket næppe er bleven færdigt, er man allerede ifærd med at bygge et udenfor dette. Det første Bolværk har en Retning, der er parallel med Strømmen, men det ny Bolværk skjærer Strømmen under en Vinkel, og vil saaledes rigtignok give et Dampskib Leilighed til let at forlade Bolværket, men tillige bevirke, at Broen ved mange Leiligheder sætter sig fuld af Is, hvorved Færdsel standser. Beskyttelse for et Fartøi bydes der ved hvad der hidtil er bygget aldeles ikke, og vi tvivle derfor ikke om, at den kommende eller en efterfølgende Isvinter vil vise Exempler paa, at de Reisende, som ville til Jylland, maa forlade Banen ved Middelfart, for fra denne Byes sikre Havn at krydse Beltet, fremfor at reise til Strib og der erfare, at Isen har forjaget det Damp-skib, som de havde gjort Regning paa. Men det kan være godt, om saadanne Tilfælde snart vilde indtræffe, for at åbne Øinene paa dem, der have virket for at det bedste, det sikreste og hurtigste Overfartssted over Beltet, som findes, nemlig et eller andet Udgangspunkt fra Hindsgavls Vænge og Snoghøi Baadehavn, blev forladt og forlagt til Strib, ved det aabne Hav og med en Dønning og Bølgegang, der er stærk nok til i en eneste Nat at jævne de Arbeider, der hidtil ere udførte for at beskytte Stribs Kyst. Er dette først sket, saa vil man maaske endnu engang opkaste det Spørgsmaal: Kan Overfartsstedet over Beltet ikke forlægges fra Strib til Middelfart ?