Strib Fredericia overfarten -1866 -1935
- en kavalkade
 

  Telegram til Middelfart Avis.
Kjøbenhavn, d.19de Jan. 1863
                 Kl .315 M. Eft

     Ved den fyenske Jernbanelovs 2den Behandling i Landsthingets Dagsmøde ved-toges Ministerens Ændringsforslag (Folke-thingets Mindretalsforslag) om at føre den fyenske Hovedbane til Nærheden af Mid-delfart og derfra til Striib, med et af Pastor Strøm stillet Underændringsforslag (vest om gamle Mølle ved Middelfart med Hestebane til Byens Havn). Lovens Overgang til 3die Behandling besluttedes med 23 mod 20 Stemmer.

  Om tog og jernbane - foto ca. 1930

"Droning Lovise's Jernbane"  
og tog m.m.- foto  ca. 1930

Strib Banegaard >
 i 1866,  tegning af den 13-årige Otto Fønss 

Se flere foto færgehavnen vedrørende
dette foto er dateret år 1925

       Dampskibet »Lille Bælt« (kopi af maleri af F.Ernlund - Middelfart Museum)

"Hjalmar" el. "Dagmar" under indsejling i lejet ud for banegården - passagerer på Udflugtsfærgen venter på at komme ud af lejet

Overfarten fra "Nordenbro"

 

Dampskibsfarten - 1866 - 1872

Færgeoverfarten - 1886 - 1899

 

Færgeoverfarten 1872 - 1885

 

Færgeoverfarten efter 1900

 

Første gang det skete - iflg. de lokale aviser

Statistikker m.m. vedr. Strib-Fredericia overfarten

Middelfart's reaktion, på jernbanens linieføring

               Middelfart Avis 
                           
den 2den Nov. 1866.  
     Jernveistykket Middelfart-Strib og Frederits-Vamdrup aabnedes igaar uden anden Høitidelighed end at Maskinen var smykket med et Par Flag og Krandse. At Aabningen er sket utidig tidlig bærer det Hele altfor tydelig Spor af, til at Nogen tør driste sig til dennegang at frikjende Regeringens "Sagkyndige" for at være gaaet usagkyndig tilværks. Idet vi forbeholde os en nærmere Omtale af det Halvfærdige og Jappede i hele Foretagenet, skulle vi blot nævne, at man endnu ikke herfra kan løse Billet til Frederits og at de Reisende i Frederits selv maa sørge for deres Kufferter osv. Smøleriet gik igaar saa vidt, at Hurtigtoget fra Altona kom hertil en hel Time senere end Bestemmelsen. Følgen heraf var naturligvis, at de Reisende til Sjælland maatte blive siddende i Nyborg, da Dampskibet til Korsør selvfølgelig ikke kan blive liggende i Nyborg.

Troppetransport ud af Strib havn

 

 

 

 Middelfart Avis
         den 31te Oktober 1866.        Bekjendtgjørelse  
   
Fra 1ste November næstkommende bliver der oprettet et
 Brevsamlingssted
 i Strib   Middelfart Postkontor, den 30te Oktober 1866 
                         Lepper.
  

 

Drager Peter Hansen i aktion
han var tillige Skovmand og Cigarhandler

 

 

"Kiosken" på Strib Banegård den navnkundíge - læs herom

Camilla >

Statsbanens isbådeskur ses på billedet t.v. for fyret -
Herunder t.h.
Portal og broklap           ( ved højvande)
 kan ses ved Fredericia museum

Automobil overførslen fra Strib
Nordstrand i 20.og 30erne

      Erklæring vedr. isbådstransport
       I Henhold til en fra Konsortiet "Strib Færgegaard" fremkommen Anmodning erklæres herved, at Bestemmelse i Deklaration af 23' November , læst 12' December 1898 om Ret for Statsbanedriften til "under Isforhold at lande med Isbaade paa ethvert Sted af konsortiets Grund samt til i saadant Tilfælde at færdes med passagerer m.v. over denne til Statsbanedriftens Territorium" , for Fremtiden kun skal vedrøre de til Lillebælt grænsende Parceller, Matr. Nr. 1f, 1cm, 1ai, 1cn og 1cq af Strib Færgegaard.
       Det tilføjes, at der fra Statsbanernes Side ikke haves noget at indvende imod, at ovenstaaende Erklæring tinglæses.
                                                                     Kjøbenhavn, den 14' November 1904.
                                                                                  DE DANSKE STATSBANER.
                                                                                          
GENERALDIREKTIONEN.

1934 solgte statsbaberne overfartens 7 - 21 fods isbåde, der havde plads i isbådeskuret. Til hver båd  hørte et udstyr, bestående af sejl, årer og ishager, samt endvidere de lange læderstøvler, som mandskabet fik udleveret, når isbådstransporten var aktuel.

Her under billeder og beskrivelse af de 12 færger der har været benyttet ved
Strib-Fredericia overfarten - 1872 - 1935
 ( iflg. Poul Theisens bog "Da Fredericia var færgernes by")

Hjulfærgen »Lillebelt«  1872 - 1884

Hjulfærgen »Fredericia« - 1877 - 1883

Hjulfærgen »Ingeborg« - 1883-1901

Hjulfærgen »Hjalmar«
- 1883- 1920 og 1933 - 1935

Skruefærgen »Valdemar« - 1886-90 og 1905-20

Skruefærgen   »Marie« - 1890- 1905 og 1935

Hjulfærgen »Dagmar« 1899 - 1935 

Hjulfærgen »Strib« - 1901 -1935

Hjulfærgen »Kronprinsesse Louise«
 1902 - 1922 og 1935

Skruefærgen »Fyn« fra 1920 - 1935

H/F »Kronprins Frederik« - 1922 - 1933

Skruefærgen »Dan« fra 1921 -1935

     Middelfart Avis
             den 10. Oktober 1901

Da Færgerne
nu alle er over 100 Tons, skal der i henhold til Sønæringsloven foruden en Fører mindst være en 1. Styrmand, der har erhvervet Bevis som saadan, og man har derfor, for at blive istand til at efterkomme Lovens Fordring, anset det for rettest at optage Forslag paa Finansloven om det i nævnte  henseende fornødne Personale.

 

       Middelfart Avis
               den 8. Februar 1913
Taagesignalet fra det nu nedlagte Halskov Fyrskib ved Korsør, har i disse Dage været prøvet ved Lillebælt-soverfarten, hvor det krumme Farvand i tæt Taage er meget vanskeligt at besejle, særlig paa Grund af den stærke Strøm. Efter en Prøve i Taage fra Fredericia Færgebro har Taagesignalet ikke vist sig bedre, end de nuværende Klokker. Taagesignalet vil dog blive prøvet fra Strib ved først indtrædende Taage. Hornet betjenes ved Haandkraft.

 

   Middelfart Avis
       den 15 Januar 1915
- Der vil nu blive anlagt elektrisk Spil ved Færgenlejerne i Strib for hurtigere at kunne overføre de gennemgaaende Personvogne, som fremtidig tænkes befordrede af Færgerne baade over Store- og Lillebælt, saa at deres Passagerer ikke behøver at staa ud under Overfarten.

 
   

 

 

Middelfart  Venstreblad
 
            den 16. April 1915
Færgeuheld.
Dampfærgen »Kronprinsesse Loui-se« fik paa en Godstur i Torsdags Formiddag et mindre Maskinhaveri, mens den var undervejs fra Strib til Fredericia, hvorfor den drev lystigt ad Middelfart til. Det lykkedes dog lidt efter at faa Færgen i Gang igen, saa den ankom til Fredericia med ½ Times Forsinkelse,

den 21 April 1915
 »Kørslen«  over Bælterne.
  Efter hvad Fyns Venstreblad erfarer, er Statsbanerne nu rede til at tage fat paa Gennemførselen af den tidligere omtalte Plan om at overfører Personvogne med Færgen, saa Passagererne slipper for Omstigningen.
   Antagelig vil Vogoverførselen kunne paabegyndes allerede i indeværende Sommer.

Middelfart
            Venstreblad

          den 28. Maj 1915
Lillebælts-Overfarten.
Dampfærgen »Dagmar« afgik i Gaar til Helsingør for at underkastes en større Reparation. Den skal blandt andet forsynes med nye og større Skinner, saa den kan overføre de nye Ekstrasmaski-ner    (P.-Maskiner)
 

Middelfart
         Venstreblad

            den 9.Juni 1915
   Grundstødt
            paa Strib
.

I Nat ved 12-Tiden grundstødte paa Stribodde Skonnerten "Emma", Kaptajn Pilegaard af Svendborg. Skon-nerten kom fra Landskrona med ildfaste Lervarer til Kol-ding. I Formiddags ved 9-Tiden kom Skonnerten af Grun-den ved Dampskibet "Dan"s Hjælp, hvorefter den fortsatte Rejsen uden at have taget Skade.

   

 

            Middelfart Avis
                       den 18. Januar 1916
Paa Statsbanernes Færger vil der i nær Fremtid blive indført en Række længe tiltrængt Forbedringer af 3. Kl.s Kahytterne, der da ogsaa hidtil har henligget i en ganske utilladelig Forfatning. Paa Fredericia-Strib Overfarten skal der nu indrettes Dame-kahytter. Bænkene skal forsynes med Hynder af imiteret Læder, der skal hænges Gardiner for Vinduerne, Billeder skal anbringes paa Væggene, ligesom Tilfældet er i 3. Kl.s Vognene, og endelig skal Bordene i Kahytter, hvor der er Restaurant, forsynes med Duge. Hvis saa Luften i Kahytterne samtidig kunne blive gjort bedre, ville Forholdene næsten begynde at blive taalelige.

 

Middelfart Avis
       den 6. Maj 1916
Den paa Finansloven be-vilgede Færge til Lille-bæltsoverfarten, der tillige skulle fungere som Isbry-der, vil ikke kunne byg-ges foreløbig paa Grund af Krigen. Foreløbig vil saa den nye Madsneø-Færge, der bliver færdig om et Par Maaneder, assistere ved Lillebælts-overfarten.

  Middelfart Avis
          den 4 Juni 1917
Ved Strib Havnemole er i Dag i rejst et højt Mastesignal med tre Signalpladser, hvorfra der kan gives Signal til ankomne Færger om lejebesejlingen. Dette Signalsystem har længe været paakrævet, og det vil rimeligvis samtidig blive benyttet for at vise Strømmen ved Færgelejerne, hvad der er af stor Betydning for en indsejlende Færge.

 

   Middelfart Avis
             den 18. Juni 1919
En ualmindelig tæt Taage hvilede i Nat over Lillebælt, og skønt der nu for kort Tid siden er installeret elektrisk Taagehorn og opstillet et Par meget kraftige elektriske Lamper ved det lille Lygtehus paa Strib Odde for at modvirke ulemperne ved Taagen, saa Færgerne kunne sejle lige saa sikkert som i sigtbart Vejr, fik Nattogene dog alle 15-20 Minutters Forsinkelse, fordi hverken Taagehornet eller Lamperne paa Odden ville fun-gerer i Nat, og Fyret var usynligt i den tætte Taage. Det er under saadanne Forhold overordentligt vanskeligt at navigere saa nøj-agtigt, at Færgen straks kommer rigtigt ind i Færgelejerne, og det hændte derfor ogsaa i Nat, at Dampfærgen »Hjalmar« paa en Ekstratur forud for Eksprestoget fra Jylland kom

 

 udenfor Færgelejerne og maatte ud igen ligesom Ekspresfærgen skulle sejle ind. Heldigvis skete der intet andet end forsinkelser, fordi Sømænde-ne er saa agtpaagivende. Uheldigt er det jo, at Taagesignalet netop svigter, naar Taagen kommer. Der har ellers været prøvet og eksperimenteret saa meget med dette Apparat, der har sendt sine Klagehyl viden om, saa man kunne vente, at det var brugbart.

Færgehavnen i Fredericia - 2 færger i lejerne - navne ukendt - omkr 1920

Afskedsparaden på Lillebælt og fra Fredericia havn
15-16 maj 1935  

Færgerne ligger på række midt i bæltet - på vej bort -
til højre »Kronprinsesse Louise«, t.v. »Marie«, bagerst »Strib«
 og »Fyn«

Sidste tur fra Fredericia - færgerne siger farvel
 midt i bæltet.  - foto er taget 15. maj 1935 kl. ca. 9

Statsbane-Færgernes
              Afsked med Strib.
                                                 Færgefartens pompøse Afsked .
 Fire Færger gaar i Kølvandslinie
   
Færgefartens Afsked fandt Sted ved 9-Tiden. Den sidste Personfærge, der havde overført Togforbindelsen til Strib 6,23, gik kort efter over til Fredericia, og lagde sig udenfor Havnen, indtil det højtidelige Øjeblik, da hele Færgeflaaden skulde samlet over, var inde.
    Lidt før Kl. 9 gik Færgen »Fyn« ud af Fredericia Færgeleje , og i Linie efter denne lagde sig »Strib« og »Kronprinsesse Louise«. De gik ganske langsomt over Bæltet, og langs Kysten ved Strib, navnlig omkring Batterierne og Fyret, stod mange Stribboere opstillet for at overvære den ejendommelige Sejlads, der satte Punktum for noget af det, der havde givet Strib sit særlige Præg. Mellem de mange Tilskuere var talrige af Færgepersonalet, og baade Minespil og Tonefald kunde man mærke, at det for dem var en bevæget Stund, der ikke blot betød Bortrejse fra et sted, man havde kært, men Afsked med Skib og Mandskab, som man holdt af.

Søfartsdchefens Tale til Mandskabet.
   
Omkring Færgehavnen stod ca. 400 Stribboere samlede, da Færgerne stævnede ind i Havnen
    Paa Signal af Færgen »Fyn« gled Flagene langsomt ned, medens Hovederne blottedes. Derefter bad Søfartschefen alle ansatte, Pensionister og enkelte andre om at tage Opstilling paa »Fyn«s Vimge, og her udtalte han: Kammerater! Det er med Vedmod, vi stryger Kommandoen; med Tiden kræver dette, og vi forlader da denne Fart i Bevistheden om, at her fra 1872 vil i Dag ved denne Overfart er udført et smukt Sømandsmæssigt og trafikalt Arbejde. I har alle været besjælet af at udføre et Arbejde, der kunde staa Mal med det bedste i vor Etat. Tiden har krævet, at Trafiken, skal være endnu stærkere, og lad os da som Danske være stolte af, at Danske har bygget den Bro, vi ser i Vest. Gid set maa blive til Ære for vort Folk og Land, og gid at I Kammerater, maa faa lykkelig Hviletid, og I, som gaar over i andre Arbejdsfelter, gid I maa føle jer tilfredse. Vi ser tilbage paa de glade og stolte Aar, at der ingensinde er sket Tab af Menneskeliv blandt dem, som vi sejlede over. Tab har vi haft blandt Kammerater, men stort set kan vi med Stolthed se tilbage paa vort Arbejde i vor kære Søfartsafdeling. Kammerater, Tak for alt godt og lev vel !
      Saa talte Kaptejn Buus, der leder Overfarten, og udtalte en Tak for den Tid, han havde været Chef. Han bragte Hilsen fra den tidligere Søfartchef, Kaptejn Huse, der har sendt Telegram i Dag, ligesom der ogsaa er Hilsen fra Generaldirektøren. Tak for alt godt !
     Kaptejn J.Jørgensen bragte en Tak til over- og Underordnede. Det er med stor Sorg, vi forlader dette smukke Sted og denne Overfart, hvor der blandt de ansatte hersker et Kammeratskab og en Fordragelighed som kun faa Steder. Tak til alle, Søfartschefen, vor Chef Kaptejn Buus, alle Kammerater og Venner.
En gammel Passager, hvis Navn ingen kendte, men som havde været med Færgen i 1872, havde faaet Lov at gøre Turen med fra Fredericia ,og han holdt en kort Tale, der sluttede med et Leve for Danmark.
      Toldopsynsmand H.Jensen udtalte: - Vi, som bliver tilbage, skylder de bortdragne en Tak for Mange Aars Samvær. Vi vil savne jer, I, som fremtryllede de smukke Huse og Haver, som I gennem mange Aar har opelsket i vort kære Strib.
     De fleste Øjne var duggede, da Kammeraterne samledes for at tage Afsked med hinanden.

Færgerne sejler bort. t.v. »Strib« i 1. leje, »Kronprinsesse Louise« på vej ud af 2. leje, ud for 3.leje »Marie« og til højre for den ses »Hjalmar« Billedet er fra 15. maj 1935

Om Lillebæltsoverfarten 1872 - 1935

▼      læs en uførlig beskrivelse af Lillebæltsoverfarten     

- artikler fra "Signalposten" nr. 4 1985 og nr. 1 1986 af Ib V. Andersen

- læs en beskrivelse af færgefartens endeligt >

- avisernes omtale af vedrørende færgefartens endeligt 1935