Om Lillebælts overfarten mens den endnu
foretoges med dampskibe
 bl. a. postdampskibet "Limfjorden", "Lille Belt", "Niord" og "Gerda"
i perioden ultimo 1866 til ultimo 1871

     
     
 
 

»H/S Limfjorden« - lejet af postvæsenet - indgik i overfarten 1 nov. 1866 og fungerede indtil 1876

 

afløseren var »H/S Reserven« var reserveskib på overfarten til 1883
 

 
   
 

»H/S Niord«

 

                 Middelfart Avis
                        den 5te November 1866.
- Under den temmelige stærke Blæst igaar Morges kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke overføre Post og Reisende fra Frederits til Strib. Posten blev overført i en Færge, men af Reisende kom ingen over. Det vil dog muligen blive indrømmet, at Færgestedet Frederits - Strib, paa Grund af sin Beliggenhed ved det aabne Kattegat, kan frembyde Vanskeligheder, endogsaa saadanne, som stærke Dampskibe ikke kunne overvinde. 
                      
Middelfart Avis
                        den 12te November 1866.
- Paa Grund af Stormen kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke heller i Fredags Aftes føre Post og Reisende over Lille Belt fra Strib til Frederits.  

 

           Middelfart Avis
               
den 26de November 1866.
                
Bekjendtgjørelse
    Til 1ste Februar førstk. søges 2 Mænd, der maatte være villige til at transportere Posten mellem Jernbanepostvognen og Dampskibet i Strib samt at assistere ved Dampskibets Læggen til og fra Broen og passe Signallanternerne. De maa være tilstede i Tiden fra Kl. 5 Morgen til efter Kl.11 Aften.  Tilbud desangaaende, stillede til Generalpostdirektøren, indleveres inden den 8de Dec. paa det  kgl. Postkontor Middelfart
     Det kgl. Postkontor i Middelfart,
                  24de November 1866.
                                    Lepper.

     

       Middelfart Avis
           
den 11te Februar 1867.
- "Vejle Avis" gjør opmærksom paa, at der foruden den ny oprettede Befordring mellem Middelfart Banegaard og Vejle, findes en Dagvognsbefordring Sted mellem Frederits-Veile-Horsens hver Dag efter Hurtigtogets Ankomst. Denne Privat - Befordring er sat igang efter Jernveiens Aabning til Strib, fordi Posten til Veile nu ligesom tidligere afgaaer fra Frederits Kl. 12 Middag, altsaa før Hurtigtogets Ankomst. - Uagtet det saaledes ikke kan siges at være afhjulpet noget Savn, vil det dog utvivlsomt være i de Reisendes Interesse at have Valget i mellem to Befor-dringer. Saalænge Jernveien mellem Frederits - Veile ikke er færdig, vil Reisen herfra over Snoghøi høist rimelig være den bekvemmeste og billigste.

 

            Middelfart Avis
                     
den 13de Marts 1867.
 Overfarten mellem Strib-Frederits havde i Mandags Aftes nær medført en Stor Ulykke, idet Færgen, som skulde overføre Aftentogets Reisende og Posten, og som afgik fra Strib om Aftenen Kl. 11 endnu igaar Morges ikke havde naaet Frederits, Færgen forliste nemlig Masten og blev derpaa af Strømmen (Beltet er aldeles isfrit) først en Milsvej bort fra Frederits i Sydlig Retning, men var saa heldig af faa Land (kending) under den jydske Kyst ved Lyngs Odde, hvor den laa for Anker til igaar Formiddags, Posten og de ombordværende 7 Reisende (deriblandt d’Hrr. Kjøbm. Voigt og Løehr med Hustru) maatte overnatte ombord i den aabne Færge, og kom først til Frederits igaar Kl. 9 efterat have vadet iland. Det maa betragtes som et held, at dampskibet netop laa over, thi det vilde næppe havde gaaet det bedre end Færgen. Igaar Morges havde Blæsten lagt sig betydelig, men Dampskibene afgik desuagtet ikke fra Frederits og der var derfor ingen jydsk Post med Morgentoget; den indtraf først hertil igaar Eftermiddag. 

     

             Middelfart Avis
                    den 18de Marts 1867.
 - Den uheldige Overfart mellem Strib-Frederits i Mandags, der dog heldigvis ikke kostede noget Menneskeliv, har i Frederits fremkaldt de mest fabelagtige Rygter om Færgefartøiets slette Tilstand, dets Besætnings mangel paa Dygtighed osv. For at begrænse disse Rygter har Føreren af Færgen Jens Jensen, Sømand N.Thomsen og Lods H.Olsen i Byens Avis for i Lørdags oplyst, at et Uheld, som det stedfundne, kan ske for ethvert Fartøi, selv for det allerbedste; at Færgen ikke savnede sædvanlige Hjælpemidler; at de ikke efter de usøkyndige reisendes Opfordring grebe til Aarerne, hvoraf den ene ere til at ro af en og den anden af to Mand, men anvendte disse i det Øieblik de med Fordel kunde benyttes; at det ombordværende Anker, saavel ved denne, som ved tidligere Leiligheder, har vist sig at være passende for Fartøiets Størrelse, og

 

endelig, at de ikke have frigjort sig fra den overbord faldende Takkelage ved Hjælp af en Pennekniv eller en Manufaktursaks, laant af en Reisende, men denne ved Hjælp af Sømandsknive, hvoraf de vare i Besiddelse af to. - Endvidere oplyses, at Færgen er solid og stærk, at den for omtrent 2 Aar siden har modtaget en betydelig Istandsættelse, ved hvilken Leilighed den tillige blev forsynet med ny Seil, ny Mast og Nyt Tougværk.
   Uagtet de tre søkyndige Mænd saaledes bl.A. oplyste: 1) at Færgen er saa god som ny 2) at et Uheld, som det stedfundne, kan ramme ethvert Fartøi, vil man dog endnu have Folk til at tro, at enten Færgen eller Besætningen bærer Skylden for den mislige Overfart mellem Strib-Frederits hin Aften; i Overensstemmelse hermed har en jeg, der er saa heldig at kunne kalde sig "To af de Heldige", i det samme Nr. af den nævnte Avis faaet Lov til at vrøvle om - gammel raadden Færge - Middelfart Dampskibe, Toddy osv.      

     

             Middelfart Avis
                      
den 20de Marts 1867.
     Den mislige Overfart mellem Strib og Frederits forrige Mandag Aften har foranlediget en Indsender i "Fs.Avis" til fuldkommen Føie, at gjøre opmærksom paa den Hensynsløshed og Ligegyldighed for Liv og Eiendom, der udvistes derved, at der, naar en aaben Baad afgaaer fra Strib med Reisende og Posten efter Aftentogets Ankomne, ikke engang telegrafisk fra Strib til Frederits om naar Baaden er afgaaet; thi havde det været Tilfældet, vilde Hjælpe være indtruffen langt tidligere end det nu skete.

 

               Middelfart Avis
                          
den 27de April 1867.
    -  At Overfarten mellem Strib - Frederits er uheldig, vil antage vi, snart være klart for endelig de mest Vantro, som igaar berettet kunde saaledes Dampskibet "Limfjorden" paa Grund af Veirforhold i Søndags Aftes ikke overfører Aftentogets Post og Reisende fra Strib til Frederits, hvilket havde tilfølge, at de Reisende maatte ty tilbage til Middelfart for at overnatte. Efter en senere modtagne Meddelelse ere Folk herfra, som vare i Frederits, samme Aften gaaede tilfods til Snoghøi, hvorfra de førtes over Bæltet i en Seilbaad.                      

     

              Middelfart Avis
                        den 8de Juni 1867.
De jydsk - fyenske Jernbaner.I Anledning af Dyreskue og Væddeløb i Odense vil Overfarten mellem Strib og Fredericia fra Onsdag Eftermiddag den 10de dennes til Torsdag Middag den 11te dennes blive besørget ved Færgebaade, istedetfor som ellers fra Mandag Eftermiddag til Tirsdag Middag, hvor Dampskibet "Limfjorden" vil besørge Overfarten.
          Aarhus Banegaard, i Juli 1867.
                                 Overdriftsbestyreren  

 

         Middelfart Avis
                     den 11te Oktober 1867.
- Fra 1ste November nedsættes, ifølge "Freder. Av." den for Overfarten over Lillebelt med de jydske-fyenske Jernveis Dampbaade Fredericia og Strib gjældende Taxt saaledes: Kahytsplads (I og II Klasse) 16 Sk., Dæksplads (III Klasse) 8 Sk., hvilke Satser lægges til de for Jern-veistrækningerne gjældende Persontaxter, naar Reisen indbefatter Overfarten over Lillebelt.

     

                  Middelfart Avis
                          den 15de Oktober 1867.
 -  Bestyrelsen for de jydske-fyenske Jernveie er nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib-Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjemmehørende Dampbaad "Lille Belt" vil blive leiet til skiftevis med Postdampskibet at besørge denne Overfart.

 

          Middelfart Avis
             den 16de November 1867.
 - Driftbestyrelsen for de jydsk-fyenske Jernveie har fra nu og foreløbig til den 1ste April leiet det her hjemmehørende Dampskib "Lille Belt" til i Forening med Postdampskibet at besørge Færgeforbindelsen mellem Strib - Frederits. I Tirsdags blev Dampskibet afleveret.  

     

             Middelfart Avis
                        d. 8de Februar 1868.
 -  I de sidste Dages orkanagtige Stormveir hav begge Dampskibe ved Strib havt Haveri og det ene af dem ( "Lille Belt " ) led, da det i Torsdags ...... til Stribs Bro, et Bræk paa Roerstolen, saa det blev ude af Stand til at styre og kom derved paa Grund lidt syd for Stribs Bro. Dampskibet "Limfjorden", der laa i Frederits for at istandsætte en mindre Beskadigelse, som Dagen iforvejen havde lidt, kom dog tilstede og bragte "Lille Belt" flot og tilbage til Frederits. - "Lille Belt " vil i dag atter være istandsat.

 

             Middelfart Avis
                     den 30te April 1868

 
De jydsk-fyenske Jernbaner
Fra 1ste Mai d.A. er Taxten for Befordring af Kreaturer, der forsendes   lokalt imellem Stationerne Strib og  Frederits, fastsat til:  
- for Heste og Føl                 pr. Stk 32 Sk.
- Stude og Køer                           - - 24 Sk.
- Svin, Faar, Geder, Kalve             --  8 Sk.
  alt foruden Bropenge.                                   Aarhus den
25de April1868   
                                          N.Holst.

     

 

 
 
 
 
 
 

               Middelfart Avis 
                         
den 18de April 1869
 - Landposten fra Middelfart vil fra 1ste Mai komme til endvidere at gaa til Kustrup (Smeden) Veilbyskov-Skole, Bøgelund og Røile. Da denne forlængede Vei ikke om Vinteren kan udføres i Tiden efter Hurtigtogets Ankomst hertil (Kl. 1½) og til Solnedgang, vil Posten i Vintermaanederne komme til at afgaa herfra om Morgenen efter det første Posttogs Ankomst fra Kjøbenhavn

             lfMiddelfart Avisart Avis
                 den 8de August 1869
- Efter i omtr. 14 Dage at have ligget under Istandsættelse i Horsens, har den her hjemmehørende Dampbaad "Lille Bælt " iforgaars Eftermiddags igjen overtaget sin Fart mellem Strib og Frederits. Dampbaaden har bl. A. faaet en ny Skorsten, ligesom Maskinrummet er undergaaet en saadan Forandring,
at Pladsen paa Dækket er bleven lidt større.
     

    Middelfart Avis
      den 11te September 1869

Bekjendtgjørelse

Hestekraft til Transport af endel Artillerimateriel fra Strib til Kauslunde søges af Frederits Tøihus snarest muligt. Nærmere Oplysninger meddeles i Tøihusets Kontor, Fyensgade 9-11 og 4-
6.

  Middelfart Avis
  28de September 1869
  - Digteren H.C.Andersen reiste iforgaars gjennem Fyen og videre sydefter til Udlandet.
           
 

     Middelfart Avis
            den 25de Januar 1870.

De jydsk-fyenske Jernbaner  
   Det bringes herved til almindelig Kundskab, at der saafremt Isgang i Lille Belt maatte forhindre den ordinære Overfart og nødvendiggjøre Transport i Baade, herfor af Passagerer vil være at erlægge en Tillægsbetaling af 40 Sk. Pro persona.

               Aarhus, den 18de Januar 1870.

     

                Middelfart Avis
                            den 27de Januar 1870.
 -  Indenrigsministeren har, som igaar omtalt, i Tirsdags forelagt Folkethinget: Forslag til Lov om Tilveiebringelse af en Dampfærge-forbindelse mellem Frederits - Strib ... Lovforslaget tilsigter ved Hjælp af Dampfærge at tilveiebringe en saadan Forbindelse mellem Frederits og Strib Stationer, at Jernveisvogne kunne føres over Lille Belt fra den ene af disse Stationer til den anden uden Standsning. I dette Øiemed skal der ved Strib Station og vest for Frederits Handelshavn anlægges Havne for Dampfærger.
 

 

         Middelfart Avis
                 
 den 1te Februar 1870.
Dampskibet mellem Strib-Frederits har med sin dygtige Fører Kapitain Jespersen endnu igaar overvundet de Vanseligheder, som Isen medfører; igaar Eftermiddag medgik dog selvfølgelig længere Tid til at overføre Hurtigtogene og Toget fra Strib østefter kom herved igjen omtr. En Time senere tildels paa Grund af, at Dampskibet paa Grund af Isen paa denne Side Strib Odde maatte søge til den østlige Bro. 
 

     

   

         Middelfart Avis
               den 19de Februar 1870.
..... paa Grund af Isen af og til maa søge den østlige Bro ved Strib, hvorved Omladningen sinkes noget. Tæt Øst for Strib ligger Isen fast og har flere Dage været god for Fodgængere lige til Frederits (Kastelspynten).

 

           Middelfart Avis
                 
den 24de Februar 1870. 
Paa Stribs Gjæstgivergaard

som er forpagtet af Undertegnede, findes Sengeleilighed for 20 reisende, hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for de Reisende, som fortiden maa overnatte paa Strib fordi Dampskibet ikke seiler om Aftenen.      
                                                    L.Poulsen.

 

            Middelfart Avis
                   
den 26de Februar 1870.
Stribsbugten er fuld af Is og Dampskibsbroen udfor Banegaarden er hel tilpakket, - hvorfor Dampskibet fremdeles maa lægge til ved den østlige Bro, der heldigvis i Sommer har modtaget en ikke ubetydelig Tilbygning,
 

     
       

        Middelfart Avis
              den 6te Oktober 1870
.
      Kjøreplan for Fyens Jernvei
 Fra Nyborg til Middelfart og Strib
    Fra Nyborg
Kl. 3.50   7   11.30  4.25
   ......

    Fra Odense
      4.50  8.6  12.15  5.47
    -   Middelfart          6.27  9.59  1.28  7.53
     i Strib                    6.35  10.5  1.35  8

 Dampskibet fra Strib til Frederits:
Fmd. Kl.6.50 og 10.20 Eftm. Kl. 1.45 8.15
 Dampskibet fra Frederits til Strib:
Fmd. Kl.6.20 og 11.15 Eftm. Kl. 2.35 og 9.5

  Fra Strib til Middelfart og Nyborg:
     Fra Strib      
7.10  11.45    3       9.45
      - Middelfart         7.22  11.56    3.7    9.52
       i Nyborg           10.10   2.30    5.5   12.30
 

           

                 Middelfart Avis
                  
den 1ste Januar 1871.
Igaar Morges lykkedes det at gjenoprette forbindelsen mellem Strib og Frederits, der havde været afbrudt et Døgn paa Grund af Is i og udfor Frederits Havn Posterne fra Sjælland for Onsdag og Torsdag kunde først føres over fra Strib igaar Formiddags. Standsningen havde samlet mange Reisende paa begge Sider, navnlig i Frederits, hvor der igaar Formiddags skal have været omtr. 300. At de Reisende fra Sjælland tog Torsdag Aften hertil for at overnatte. - Beltet her er aabent og Isen lægger ingen Hindringer iveien for Forbindelsen med Snoghøj.

 

         Middelfart Avis
              den 9de Februar 1871.
- Efter hvad der er os meddelt, har Overfarten ved Strib - Frederits paa Grund af Is i Mandags Aftes frembudt uoverkommelige Vanskeligheder, og de Reisende maatte derfor overnatte i Frederits. I Tirsdags Morges var Overfarten heller ikke mulig, og der blev derefter forsøgt en Overfart i Baade fra Sandalsbugten (imellem Frederits og Lyngsodde) da dette Forsøg mislykkedes, førtes de Reisende i lukkede Vogne ad Lyngsodde til, men hertil kunde man ikke naa - efter hvad der siges - paa Grund af Sneen ikke var kastet ...                  
  - Igaar lykkes det atter at tilveibringe   Dampskibsforbindelsen mellem Strib - Frederits mellem Middelfart og Snoghøj er Seiladsen fri.
                                            
- De 4 Isbaade, som i Søndags afgik fra Korsør til Nyborg, men drev Nord efter i Isen, ere iforgaars landede paa Æbelø, hvorfra de Reisende igaar kom til Bogense. Ifølge et hertil Byen indløbet Telegram befandt de Reisende sig efter Omstændighederne vel; men Reisen har været forfærdelig.

 

                 Middelfart Avis
                            den 8de Februar 1871

    Medens Overfarten mellem Strib - Frederits i disse Dage er meget vanskelig - den udføres nu med Isbaade, og Hurtigtoget, som ellers kommer hertil Kl. 320, indtraf igaar først Kl. 5¼ - er Overfarten mellem Middelfart - Snoghøj aldeles fri og uhindret af Isen. Paa samme Tid, som man igaar havde store An-strengelser og Besværligheder med at komme over fra Frederits til Strib, overførtes her fra Middelfart Skibsbro 15 Heste til Snoghøj uden ringeste Forsinkelse [Overfarten varede omtr. 15 Minutter].- Hvorlænge skal det vare inden den høitærede Driftbestyrelse faaer Sind til at benytte det aabne Vand her naar Overfarten er vanskelig ved Strib - Frederits ?
- Hverken iforgaars eller igaar Aftes gik noget Aftentog herfra, ligesom der ei heller igaar Morges og imorges er ankommen noget Tog hertil fra Nyborg Kl. 7½.

 

          Middelfart Avis
        Tirsdagen den 14de Februar 1871
- Der løb i Søndags 4 Tog ad Fyens Jernvei, og fra igaar løb alle Tog, med Undtagelse af Nr. 1 og Nr. 8 (det tidlige Morgentog og sildige Aftentog), der indtil videre ere indstillede S Breve og Aviser fra Sjælland ere indtrufne indtil Onsdag og fra Jylland indtil Fredag - mellem Strib - Frederits trækkes Posterne over den faste Is, medens de Reisende maa gaa bagefter; igaar viste Isen sig mindre sikker, idet den næppe kunde bære Post-Jollen, ligesom en Mand skal være falden igjennem, og i dag vil Overfarten sikkert ikke kunde foretages på den Maade ..... Det er et mærkeligt Skue, at se den store Færge og de mange Baade seile for fulde Seil mellem Middelfart - Snoghøj, medens Alt rundtom er Is .... Imidlertid synes man at foretrække, at lade de Reisende vandre over Isen ved Strib - Frederits, og saalænge disse ere saa venlige at betale 3 Mk. for denne Vandring, saa er det jo unægtelig en ret fiffig Forretning af vedkommende Myndighed.
- Mellem Strib - Frederits, trækkes Posterne over den faste Is, medens de Reisende maa gaa bag efter. I gaar viste Isen sig mindre sikker, idet den næppe kunne bære Postjollen, lige som en Mand skal være falden igennem, og i Dag vil Overfarten sikkert ikke kunne foretages paa denne Maade.

 

              Middelfart Avis
                     den 15de Februar 1871
- Isen ligger fremdeles fast mellem Strib - Frederits, og er for Post og Reisende det samme som en Landevei, hvor de Reisende gaar over tilfods ved siden af deres Kofferter 

                    den 16de Februar 1871
Istilstanden i Bæltet er for saa vidt uforandret, som man endnu i gaar vandrede over Isen mellem Strib - Frederits, medens der mellem Middelfart - Snoghøj er fuldstændig uhindret sejlads. Dampbaaden Lille Belt" ligger endnu uvirksom her i Havnen. I gaar betalte Reisende kun 2 Mark, 8 Skilling for at gaa over Isen fra Frederits til Strib. Prisen er altsaa nedsat.

                     de
n 17de Februar 1871          
Mellem Frederits - Strib ligger der endnu megen fast Is, saa at Overfarten der endnu igaar skete ved Isbaade, dog paa en meget ufuldstændig Maade, idet ikke alle Tog kunde overføres. - Siden igaar er Færdselen paa de jydske Jernveie gjenoptagne, og fra i aftes løber igjen det sildige Aftentog paa Fyens Jernvei, ligesom det tidlige Morgentog er bliver genoptagne fra imorgen. 
                       den 18de Februar1871           

(uddrag) Igaar Eftermiddags lykkedes det endelig Dampskibet efter i flere Timer at have arbeidet i Isen, at naa over til den saakaldte nordre Bro ved Strib (den vestlige Bro var helt tilpakket med Is) .... Dampskibet har siden 7de Februar ligget indefrosset i Frederits Havn og i de forløbne 10 Dage er Post og Reisende blevne overført paa en meget ufuldstændig Maade. Kreaturer, Gods og større Pakker har i alle Dage slet ikke kunnet overføres mellem Strib-Frederits.

     

 Middelfart Avis
        den 20de Februar 1871
- Et Par Vogne med Smør fra Nyborg, bestemt for London, kjørte igaar fra Jernveistationen til Middelfart Skibsbro, for herfra at føres til Snoghøj og videre til nærmeste jydske Jernveistation for at naa sit Bestemmelsessted. Man vil heraf se, at det paa Grund af Isforholdene ved Strib - Frederits og de med Istransport forbundne Forsinkelser og Bekostninger, kan lønne sig at lade Godset føre over Middelfart - Snoghøj. Da Reisende hyppigst i Vinter have søgt samme bekvemme Vei, turde der maaske dog heri ligge et Fingerpeg for Bestyrelsen for de jydsk - fyenske Jernveie.

 

    Middelfart Avis
         den 21de Februar 1871
- Endnu i gaar var der megen Drivis mellem Strib - Frederits, saa at Dampskibet endnu maa lægge til ved den for de Reisende ubekvemme nordlige Bro, Her ved er desuden den store ulempe, at alt Handelsgods utilbørligt opholdes paa begge Sider af Bæltet. Der ligger saaledes  Frederits Købmands-gods, som er afsendt fra Hamborg i de første Dage af Maaneden og bestemt for saa godt som alle fyenske Byer. Hvorfor kører man det ikke ned til Snoghøj for at lade det føre over Bæltet til Middelfart, fra hvis Havn det jo yderst bekvemt kan føres ad Hestebanen til Stationen ?

 

    Middelfart Avis
       den 22de Februar 1871
- Der førtes igen igaar en betydelig Del Heste over Beltet herfra til Snoghøj. Ved Strib er Isforholdene noget forbedrede, saa at Dampskibet igaar kunde lægge til Broen nærmest Jernveistationen.

 

      Middelfart Avis
          d
en 27de Februar 1871
 -  Endnu i Lørdags kunde Dampskibene mellem Strib-Frederits ikke løbe til Broen udfor Stationen i Strib, der fremdeles var stærkt belemret med Is. Som Følge heraf er Godsbefordringen ved Lillebelt endnu høist mangelfuld.  

         

    Middelfart Avis
           den 11te Marts 1871
- Igaar Morges kunde der ingen Dampskibsforbindelse finde Sted mellem Strib - Frederits paa Grund af Blæsten, og Post og Reisende maatte vente paa begge Sider.

 

   Middelfart Avis
   
den 3die August 1871
     Det her hjemmehørende Dampskib "Lille Belt" - Kapitain Hansen, der hidtil har været i Jernveibestyrelsens Tjeneste til Seilads mellem Strib - Frederits, skal ved Vendsysseljernveiens Aabning overtage  Befordringen af Reisende og Gods mellem Aalborg- Nørresundby. ...

    Forbindelsen mellem Strib - Frederits ske nu med Damp-skibene "Niord" og "Gerda"

 

   Middelfart Avis
   den 25de September 1871
- Den for Dampfærgen bestemte Havn ved Frederits der ligger Syd for Byens Havn er i Lørdags tagen i Brug, idet Dampskibene til og fra Strib nu løbe ind i denne Havn..

   

   Middelfart Avis
         
den 6te Juli 1871
- Efter Indstilling af Vends Herredskontor meddeltes Bemyndigelse til under Strib Havnearbeider at anvende 10 Rd. maandelig til overordentlig Polititilsyn.