Stort og småt
 

Omkring et overfartssted
i perioden  efter  1885 til 1899

   
       
     

          Middelfart Dagblad
                  den 13de Marts 1886.
DANSKE STATSBANER.

   Saalænge Overfarterne over Belterne ere uregelmæssige paa Grund af Isforholdene, indstilles Nattogene Nr. 1 og 2 paa Fyen og erstattes med Extratog, der afgaar fra Nyborg og Strib efter Ankomsten af vedkommende Skib, henholdsvis fra Korsør og Fredericia.
   Aarhus, den 7de Marts 1886.    
                   efter Ordre:  
                                             Overdriftinspektøren.

       

 
     
     

           Middelfart Avis
                    den 12te Marts 1887.
 Under Finanslovens 2den Behandling har Indenrigsministeren leilighedsvis oplyst, at en Bro over Lillebelt havde Fremtidsudsigt for sig. Efter ministerielt Overslag vilde den koste 7 (Syv) Mill. Kr.. Denne Oplysning om Bekostningen er det vor Pligt at notere, særlig over for dem, som maaske engang, finde deres Regning ved at driste sig til at paastaa, at Overslaget er høire. Med denne Oplysning er det næsten ufatteligt, at Ministeriet nogen eneste Dag har kunnet tænke paa at lade udarbejde Planer og Overslag til ny Havneanlæg med tilhørende Dampfærger, som med alt, hvad dertil hører, vilde koste 3-4 Mill. Kr.

       

              Middelfart Dagblad
                           den 26 Juli 1887.
- Fra Strib skrives den 22de Juli til flere blade: I Morges afgik herfra med Tog 6, 3 nye Godsvogne til Statsbanedriften; Vognene ere ankomne fra Aarhus og bestemte til Kjøbenhavn. Det er et Slags Afkølingsvogne, bestemte til at befordre øl og andre let fordærvelige Sager i; de ere forsynede med Iskasser, og i hver Ende af Vognen findes en Isbeholder, der for hver Vogns Vedkommende rummer 20 Centner Is. Vognene der ere hvidmalede udvendig, ere byggede paa Skankas Fabrikker i Randers efter amerikansk Patent.
   Ligeledes er der i den senere Tid transporteret her igjennem et betydeligt Materiale, bestemt til Brug ved Fæstningsanlæggene ved Kjøbenhavn; saaledes ankom i Forgaars flere Vognladninger Tipvogne, og i Dag er her ligeledes ankommen to Vognladninger med Materiale til samme Anlæg.
   Ved den herværende Dampfærgehavn blev der for et Par Aar siden foretaget en større Hovedreparation ved Pæleværket; i Aar foretages en mindre Reparation ved samme, idet Bolværket i den yderste Ende af Havnen omtrent ud for den gamle Stationsbygning bliver grundig eftersét og repareret; det har nemlig vist sig at være en Del medtaget af Tidens Tand.
         

 

       Middelfart Dagblad
                       
den 8de Maj 1887.
Lillebeltsoverfarten.
 De fastansatte Matroser ved Dampfærgerne ere i den sidste Tid blevne forsynet med Huer, der mærkede "Lillebelt" med forgyldte Bogstaver, altsaa noget lignende, som i længere Tid har fundet Sted ved Storebeltsoverfarten.

 

        Middelfart Dagblad
                 den 18de November 1887.
- Dampfærgehavnene ved Strib have i den senere Tid været underkastede en Hovedreparation, der nu nærmer sig sin Fuldendelse. Imod Perronen og Banegaarden er Pæleværket færdigt, og der foretages i denne Tid Stenlægning ud for den gamle Banegaard. Havnemolen langs Reservehavnen er blevet grundigt efterset og repareret; derimod er det forkert, som "Nationaltiende" for nogen Tid siden meddelte, at en ny Dampfærgehavn var under Arbejde ved Strib. En saadan er vel nok paatænkt og har været opført paa Finanslovsforslagene, men der er ikke paabegyndt nogen.

     
   

             Middelfart Avis
                       den 18de Marts 1888.
- Istilstanden i Beltet mellem Strib-Frederits er nu saaledes, at man, ifølge (Fred.Dagbl.) kan spadsere over fast Is fra Skandseodden lidt Øst for Frederits til Fyen, og det fortælles, at et Par Mænd Fredag Morgen udførte denne Vandring. Imellem Frederits Havn og Strib er der en mængde Drivis, som dog hidtil ikke hindre Dampfærgen i at udføre Dagture, om end med nogen Forsinkelse.

       

            Middelfart Avis
                 Tirsdag den 20de Marts 1888.
- Under den stadige Østenvind er der pakket megen Is sammen langs Kysten under Middelfart, men Beltet er her ellers aabent saa at et Dampskib let vilde kunne holde en rende aaben. Anderledes er det ved Strib-Frederits, der må Isforholdene være meget vanskelige, thi Dampfærgen sad hele Mandag Formiddag fast i Isen - Efter Meddelelse til os Mandag Eftermiddag var der til den Tid to Dampfærger fast i Isen mellem Strib-Frederits - den ene siden Kl. 10 Formiddag, og der var, tilføiede vor meddeler  udsigt til, at ingen af dem vilde kunde arbejde sig ud før mørkets Frembrud - Kl. 7 Mandag Aften berettede en Meddeler, at den isbrydende Dampfærge har kunnet gå en Gang igennem mellem Strib-Frederits og at den har hjulpet den ene af de indeklemte Færger ud af Isen i Møllebugten. For at dette forholder sig som her meddelt, tør Udg. dog ikke indestaa (som det vil ses ovenfor sad begge Dampfærger fast i Isen Mandag, den ene fra om Morgenen, den anden fra om Formiddagen) - I Middelfart Sund vilde de have klaret sig. 

              Onsdag den 21de Marts 1888.
- Veiret har siden Mandag Aften været lidt mildere; Vinden er Imidlertid næsten lige skarp fra NØ., saa der er ingen Forandring i Istilstanden, hverken paa Storebelt eller paa Lillebelt mellem Strib-Frederits, hvor Dampfærgerne have megen Besvær med at komme igjennem. I de senere Dage ere Flere gaaede over Isen fra Frederits til Fyen.

         Middelfart Avis
             Torsdag den 22de Marts 1888.
 Dampfærgeforbindelsen mellem Strib-Frederits kunde Onsdag Formiddag foregaa temmelig uhindret af Drivis. I Middelfart Sund saaes flere Seilbaade, en Seilads, som i mange Dage har været hindret af Stormen.
- Pakkeforsendelser, der skulle passere Lillebelt og Sundene under Istransport, maa ikke være større end 1¼ alen i Længden, Høiden eller Bredden, eller veie over 60 pd.

                  
                      den 5te April 1888.
Bliver det ved at fryse nogle Dage endnu, ville vi næppe undgaa Istransport, thi baade mellem Strib_Frederits og Nyborg_Korsør er der megen Drivis, som ved nogle Døgns vedholdende Frost vil tage til i Styrke

              
              Lørdag den 21 April 1888.
 Heller ikke paa Lillebælt kan Færdselen endnu siges at være fri, thi Torsdag Eftermiddag ved 5 Tiden var en stor 2 - 3 Alen tyk Isflage sat ind i Stribs Havn som den aldeles havde spærret. Man havde en del Arbejde med at faa den ud, idet den med Hager og Trosser maatte varpes ud med Dampkraft.                  

                        
                        den 2 Mai 1888.   
 Endnu i dag Onsdag var der Drivis i Beltet; der var meget deraf i Stribs Bugt, og Frederits Havn blev i Morges helt tilstoppet, saa Fiskerbaade fra Baaringvig havde møje med at komme derind - enkelte af dem
eblev slæbte over de 2-3 alen tykke Isblokke.

     

              Middelfart Avis
                         den 26de Novbr. 1889.
- Det fortælles i den senere Tid, at man omgaas med Tanken om enten en betydelig udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits eller bygningen af endnu en Dampfærgehavn, paa hvert af de nævnte Steder. Det lader saaledes til, at Tanken om en fast Bro over Lillebælt stadig skydes ud, og at Udgiften til et saadant Anlæg i vor Tid anses for alt for høj. Det indvendes stadig, at Dampfærgerne gør god fyldest, og dette kan jo heller ikke nægtes, men man synes stadig at glemme, hvilke uhyre Opsving baade Mængden af Reisende og af Gods har taget i de omtrent 25 Aar, den fyenske Jernvei har været i Drift, lige som man aabenbart ikke synes at tillægge de store Driftudgifter af et saadant stykke Vandvei tilstrækkelig Vægt. Da i 1865 Jernveien gennem Fyn blev aabnet, kunne man i et par Aar hjælpe sig med de her hjemmehørende smaa Dampbaade, »Lille Belt« og »Balder«, men nu er ikke engang tre store Dampfærger tilstrækkelige. Skal der nu bygges ny og større Dampfærgehavne, saa synes man her som paa adskillige andre omraader at være i færd med at spare paa Skillingen og lade Daleren springe. For øvrigt paatænkes det nok i en nær fremtid at gøre forsøg med at lade, saa vel Dag- som Nat-Togene, indrette for 1. og 2. Klasses Reisende et Par Salonvogne, som kunne overføres med Dampfærgen.
    

 

Middelfart Avis
         den 17de April 1889
- I Søndags frembød Middelfart Sund et særdeles smuk skue, idet 20-30 større og mindre Skibe (Brigger, Skonnerter og Jagter) paa Grund af Stille og Modvind vare gaaende tilankers i Bugten ved Rubæks Mølle.  Samtidig var et større Antal Baade ude paa Torskefiskeri.

     
   
       
 
   

 ▲      Færgerne forsynes med elektrisk lys     

         Middelfart Avis
                            
 den 7de Mai 1892
   Kongen af Sverige Norge kom Fredag Middag gjennem Fyen med et Extratog, der kun bestod af to kongelige Salonvogne.
Kongen, der reiser under Navnet Greve af Haga, ledsages af den svenske Minister i Kjøbenhavn Greve Beck-Friis.
    Ved Strib blev Kongevognen ført ud paa Færgen ,,Ingeborg" , der ikke medtog de Reisende, som vare komne forud. Disse maatte vente indtil Færgen havde overført Kongen.
   Kongen gik tilfods til Stationen i Frederits, hvorfra Majestæten sammen med Trafikinspektør Hansen, Konsul Rasmussen m. Fl. spadserede lidt ud til Volden.
    Der maatte nemlig i Frederits gjøres et lille Ophold indtil Hurtigtoget sydfra Kl. 2.50 var kommet ind. Kl. 2,51 løb Extratoget sydefter til Biarits i Frankrige, hele Veien med samme Salonvogne med svenske Jernveiembedsmænd.

 

Middelfart Avis
den 14de Juli 1892
- I Mandags foretog et stort Antal af Stribs Beboere S otmtr. 60 Voxne og Børn S
en vellykket Udflugt til Munkebjerg med Dampbaaden „Lillebelt ", som de leiede i Frederits.

          Middelfart Avis
                        den 1ste Novbr.1892.
-
For et Par Dage siden døde efter længere Tids Svagelighed en af dem, der viste deres Menneskeværd ved i en lang Aarrække at holde trofast ud i en beskeden, men ofte megen ansvarsfuld Stilling, nemlig Arent Emil Gamsøe, som i over 25 Aar var Bromand ved Dampfærgen paa Strib ...........

     

             Middelfart Avis
                       den 7de Mai 1893.
 -  Under en fra Vends Herreds Extraret indanket Sag tiltales Carl Strib. for Overtrædelse af Straffeloven §100, jfr §98 og Frd. 5te Mai 1847 §7. Ved de af den ved Vogterhuset Nr. 48 mellem Middelfart og Strib afgivne edelige Forklaringer maatte Tiltalte, trods sin Benægtelse, ans'es overbevist om den 9de Februar d.A. at have gjort sig skyldig i følgende Forhold: Da de nævnte Personer opdagede, at to Led, der vare anbragte hvert paa sin Side af en i Nærheden af Vogterhuset indrettet Overkjørsel over Statsjernveien, og da der var et Extratog ivente, gik de hver til sin Side af denne for at lukke Leddene. Tiltalte stillede sig da iveien for Ledvog-terens Hustru for at                           

 

formene hende at lukke, og da hun desuagtet vilde gjøre dette, slog han hende med en Stok, kastede hende om og tilførte hende derefter nogle Slag med Hænderne, Manden kom hende nu til hjælp, og da han vilde trække Tiltalte bort, slog Tiltalte ogsaa efter ham med Stokken, men da Ledvogteren derefter paa sin Side slog fra sig med en Stok og Lygte, som han havde i Haanden, lykkedes det at bringe Tiltalte til Rolighed.
    Ved Underretsdommen var Tiltalte anset efter Straffelovens § 100 med simpelt Fængsel i 5 Dage samt efter Forordningen 5te Mai 1847 §7 med en Bøde af 16 Kr. til Vends Herreds Politikasse.
   Overretten forhøiede, ifølge "Fs.Tid." Straffen af simpelt Fængsel til Fængsel paa Vand og Brød i lige Tid, men stadfæstede forøvrigt Underretsdommen. 

     

          Middelfart Avis
       den 22de August 1893.
- Mandag Formiddag kom 25de Bataillon med Extratog fra Nyborg til Strib (omtr. Kl. 11).
    Bataillonen gik strax ombord i Færgen til Frederits hvorfra Marchen strax begyndte over Bredstrup i Retning mod Pjedsted

   

     

              Middelfart Avis
                   
den 30te Januar 1894.
- Natten mellem Lørdag og Søndag vare Iltogene her i Fyen omtr. en Time forsinkede, vel nærmest paa Grund af det stormfulde Veir over Storebelt og paa Grund af, at det Extratog, hvormed det svenske Kronprinsepar reiste fra Kjøbenhavn til Tyskland, var omtr. en Time forsinket inden det naaede Strib.
   Dampfærgen, der overførte Iltoget fra Frederits til Strib, maatte ligge stille i Beltet uden for Strib henved en halv Timestid for at vente paa Dampfærgen med de høie Reisende vilde forlade Stribs Havn og gjøre Plads.

 

            Middelfart Avis
   
                    den 20de Juli 1894.
- Jernveienes Bestyrelse har ved sine Fri-Reiser vakt en Reiselyst, der nok skal vise sig gavnlig baade for de Unge og for Jernveiene selv.
   Vi nytte Leiligheden til at oplyse, at der den første Ferieuge kom et meget stort Antal Børn fra Kjøbenhavn ud i Landet - en Dag førte Færgen over Lillebelt 1500, en anden Dag 1900 Børn.
   Baade de 1500 og de 1900 kom hver med sit Tog, og Togførere og Konduktører havde havt meget strenge Dage med at tilse de Smaa.
        

 
 

              Middelfart Avis
                       den 12te Juli 1894.
- Da Iltoget Lørdag Middag kom til Strib Dampfærgehavn, opskræmmedes de Reisende, ifølge "Fs.  Av.", ved Spørgsmaalet: "Er der ingen Læge med Toget?" og samtidig bar Konduktørerne en Mand, der tilsyneladende var mere død end levende ombord, for at lade ham føre til Frederits, hvortil der samtidig telegraferedes, for at en Læge kunde være tilstede ved Færgens Komme, skjøndt det ikke saa ud til, at den syge kunde leve saalænge.
   Det lykkedes imidlertid en Herre fra en af de fynske Byer, der var ombord i Færgen, ved hjælp af nogle Draaber at faa Liv i den Syge, som ved sit Komme til Frederits var i tilsyneladende Bedring.
   Man mente, at den Reisende, der - saavidt det vidstes - hørte hjemme i Ribe, havde faaet Solstik.

              Middelfart Avis
                
den 22de December 1894.
   Der var som igaar omtalt, et stort Følge, der i Onsdags (den 19de ds.) fulgte og bare den gamle Hædersmand, Dbmd. Lorents Jørgensen af Røile til sit sidste Hvilested paa Veilby Kirkegaard.
    Han deltog i Krigen 1848-50; i mange Aar var han Færgefører mellem Middelfart og Snoghøi; han boede dengang ved Snoghøi, hvorfra han saa senere flyttede til Middelfart, hvor han boede nogle Aar.
    I Krigsaaret 1864 var han Færgefører og seilede meget mellem Middelfart-Snoghøi og Frederits-Strib.
    Dengang skete det en Dag, at alle Færge-folkene (efter 3-4 Dages uafladelig Seilads) vare blevne saa udmattede og søvnige, at de ikke kunde mere. Kommandanten i Frederits (det var under Rømningen og Bombardementet, da Indbyggerne med Koner og Børn søgte at komme bort ) bad Færgefolkene om at seile endnu en eneste Gang, men de svarede alle Nei med Undtagelse af Lorents Jørgensen, der svarede, at han nok kunde gjøre e'n Tur til, og han førte saa Færgen over endnu engang. For denne Iver og Daad fik han saa Dannebrogmændenes Hæderstegn. Hans Minde vil leve! (uddrag)

 

            Middelfart Avis
                
den 12de Februar 1895.
- Trafikinspektøren melder: Paa Grund af Isforholdene finder ind til videre ingen Overfart Sted mellem Kl. 6½ Eftermiddag og Kl. 6 Formiddag.

              
den 13de Februar 1895.
- Isbryderen sidder siden Kl. 11 (d. 12,2.) fast i Isen ud for Strib Odde. Den ventes ikke løs før Tirsdag Aften. Der gøres forsøg med Isbaade fra Frederits Havn til Strib. De Reisende, som have ligget ved Strib, føres til Middelfart Tirsdag Aften, hvor fra de afgaar Onsdag med Ekstratog til Strib for at nå første Overførsel.

     

               Middelfart Avis
                      den 26de Februar 1895.
- Endel af Isen i Kattegat har ved Tøveiret løsnet sig og foraarsage en stærk Isdrift, som har været til Hindring for Beltoverfarterne. Iltoget Søndag Eftermiddag fra Kjøbenhavn var meget forsinket over Storebelt og kom først til Middelfart Kl. 5. Da Toget kom til Strib, viste det Sig umuligt at overføre de Reisende, da Dampfærgen sad fast ude i Beltet.
   De Reisende returnerede derfor til Middelfart, hvor de toge ind paa de herværende Hoteller.
   Først Mandag Morgen kom færgen ved indtraadt Strømskifte fri af Isen og seilede til Strib. Af Mangel paa Proviant havde den maattet sende en Isbaad iland efter Fødevarer.
   Isbryderen med Tog 64 sidder endnu (Søndag Aften) fast i Lillebelt 

 

           Middelfart Avis
                 den 28de Februar 1895.
- "En Reisende" skriver følgende i "Fyens Tidende" for Tirsdag:
   Søndag Aften ankom vi til Frederits hvor vi gik ombord for at blive ført over til Strib. Efter en halv Times Seilads sad vi fast, og det tog 13 (tretten) Timer inden vi naaede over.
   Vi var omtrent 100 Mennesker ombord. Det eneste, der kunde faaes at spise, var Beskøiter og tør Skinke, og Beholdningen heraf slap hurtigt op. Af Drikkevarer kunde foruden lunken Vand kun faaes Vin og Kognak, hvilket var saa meget mere ubehageligt for mig, som er Afholdsmand.
Vilde det virkeligt være et urimeligt Forlangende at stille Statsbanernes Bestyrelse , at den under saa extraordinære Forhold sørgede for, at der var Restauration ombord.

   

            Middelfart Avis
                       den 17de Mai 1895.
    For et Par Aar siden gaves der Tilladelse til at Cykler maatte medtages som Reisegods paa Statsjernveiene.
   Derimod havde Dampskibene hidtil taget Fragt.
   Nu har dog det forenede Dampskibsselskab givet Til-ladelse til, at reisende Cyklister kunne faa deres Maskiner befordrede gratis med Skibene paa indenlandske Ruter undtagen mellem Kjøbenhavn og Helsingør.

 

             Middelfart Avis
                         den 15de Juni 1895.
- Om den Omstændighed, at Færdselen over Lillebælt i de senere Aar stedse er bleven større og større, og at man derfor nu for Morgen-Eksprestogenes vedkommende har sat to Dampfærger i gang, skriver »Aftenbladet«, at det er en Kendsgerning, at Stationerne ved Strib og Frederits er aldeles blokerede af Gods, som man vanskeligt i rette Tid kan faa over Bæltet med de Befordringsmidler, man har ved Haanden. For faa Aar tilbage undersøgte man Forholdene for Anlægget af en fast Bro over Lillebælt, og man fandt, at en saadan meget let for en ikke uhyre Sum kunne bygges. Den skulle da udgaa fra et Punkt vest for Middelfart og Snoghøj, og man har planlagt en Hængebro, der, kan naa over det omtrent 1.000 Alen brede Bælt. De ledende Mænd inden for Jernvejsadministrationen stiller sig velvillig til Tanken. Rejsen til Jylland og Tyskland ville forkortes betydelig med en Bro, og da Tid er Penge, saa ville ogsaa det være et Moment, som turde komme i betragtning ved overvejelserne af bygningen af en Bro over Bæltet. I længden vil man ikke kunne
med Dampfærgen. Tiden kræver hurtigere Befordringsmidler.

 

           Middelfart Avis
                     
den 29de Mai 1895.
- Cirkus Busch, der har et Personale paa 350 Herrer og Damer, samt 160 Heste, passerede Tirsdag Formiddag med Extratog Middelfart Station paa Veien til Kjøbenhavn.

 

  Middelfart Dagblad
            den 29de Febr. 1896.
- Eksamen ved Statsbanerne. Den af Statsbanernes Overbesty-relse nedsatte Eksamenskommission afholder i disse Dage under For-sæde af Trafikchef Møller for det jydsk - fynske District Eksamen over en Del Konduktører og Pakmestre, der staar for tur til Avancement henholdsvis til Pakmestre og Tog-fører. Eksamen afholdes i Strib i den derværende ældre Stationsbygnings Lokaler.

 

Middelfart Dagblad
             den 10de Marts 1896.
Lillebælt
var i Lørdags i stærkt Oprør paa Grund af den Vold-somme Storm. Bølgerne skyllede uafladeligt over Dampfærgens Dæk mellem Strib og Fredericia, og en særlig nærgaaende Sø slog endog en af Ruderne ind i Postvognen paa Iltogsfærgen om Eftermiddagen.
 

 

Middelfart Dagblad
       
den 22de Juni 1896.
Dampbaaden "Lillebælt"
afgaar Onsdagen den 24de
(St. Hansdag) til Baaring Skov
 i Anledning af Festen.
Afgang fra Middelfart Kl. 12,
fra Stribs nordre Bro
Kl. 12½ Eftermiddag.
- Retur fra Baaring Skov
Kl. 11 Aften.
 

 

         Middelfart Dagblad
                       den 11te Juni 1896.
Overfarten over Lillebælt. Da Antallet af rejsende gennem Fyn og Jylland vokser Dag for Dag, have Statsbanerne i disse Dage ordnet Færgefarten paa Lillebælt saaledes, at der i Stedet for een anvendes to Færger til at overføre Middagstogene fra Fyn til Fredericia . Den ene afgaar straks med alle Passagererne, medens den anden udelukkende anvendes til at overføre Post- og Bagagevogne og afgaar nogle Minutter senere, naar Omlæsningen er tilendebragt og Vognene satte om Bord.
   Denne Ordning yder de rejsende den Fordel, at Opholdet i Fredericia bliver forlænget med adskillige Minutter, ligesom Pladsen om Bord i Færgen bliver langt mere bekvem og rigeligere.

       Middelfart Dagblad
                    den 7de November 1896.

Fra Lillebæltsoverfarten.
     En af Dampfærgerne paa Lillebælt paasejlede Natten til i Torsdags paa Grund af Højvande og Strømhvirvel den ene Side af det nordre Færgeleje i Fredericia.

   Da Højvandet var saa betydeligt, har Dampfærgen ikke kunnet tørne mod den med Buffer forsynede svære Bjælke, der ellers er bestemt til at tage Stødet af, men har ifølge af "Fred. Av." ramt langt højere oppe paa Bolværket, der - forresten mærkelig nok - ikke er beregnet paa at modstaa et saadant Tryk, hvorfor nogle af de opstaaende Bjælker knækkede. 

 

-                          Middelfart Dagblad
                                 den 14de Novbr. 1896.
Lillebæltsoverfarten
Der skrives i Torsdags fra Strib til "Fs.Tid":
   Skibsinspektør Elmqvist og Maskiningeniør Prior i Søfarts-forvaltningen inspicerede i Dag Færgerne ved Lillebæltsoverfarten samt Isbaadsmateriellet. Der er has Skibsbygger Jacobsen, Kolding, bestilt 8 ny Isbaade, hvoraf de 4 ere leverede; de ny Baade skulle stationeres i F, men faa dog foreløbig Station paa Strib, indtil der i F bliver opført et Hus til dem.
   De 8 ældre ville forblive til Stadighed paa Strib, saa der altsaa vil blive 8 Baade paa hver Side Bæltet.
 

 

 Middelfart Dagblad
          den 16de Novbr. 1896.
Rettelse. Det beror paa en Fejltagelse, naar i Meddelelse i vort sidste Nr. om Lillebæltsoverfarten staar, at de 8 ny Isbaade ere bestilte hos Skibsbygger Jacobsen i Kolding, idet Bestillingen udføres af Skibsbygger Christensen, tidligere boende ved Teglgaard.

     

 
 

              Middelfart Dagblad
                       den 2den Marts 1897.
Færger jubilerer. Den 1ste Marts er det 25 Aar siden, den første Dampfærge sattes i Gang her i Landet. Det var "Lillebælt", der gik over Bæltet af samme Navn  ...........

                     den 4de Marts 1897.
  Lillebæltsoverfarten. I Anledning af Jubilæet i Mandags havde Søfartschefen sendt Officere og Funktionærer her en anerkendende Skrivelse.
  Blandt Personalet, som var ved den første Overfart, er her endnu Kaptajn Nielsen, Broformand Christensen og Fyrbøder Larsen i Fredericia samt Broformand Svendsen, Strib.
 

     

      Middelfart Dagblad
                  den 11te November 1897.
    En ny Køreplan tænkes ifølge " Fred. Av." iværksat omkr. Maj n. A.
Som noget væsentligt skal nævnes:
    Nat Iltoget dubleres over Fyn. Af disse vil dog kun et i hver Retning komme til at standse ved det samme Antal Stationer som de nuværende de tvende andre standse kun i Odense....
    I Anledning af den paatænkte Foranstaltning vilde det være nødvendigt til Overførsel af Nattogene at benytte alle tre Færger over Lillebelt, hvilke allerede i indeværende Sommer temmelig hyppigt har været Tilfælde paa Grund af de store Kvantiteter af Fisk og fersk Kød, der befordres pr. Bane til Hovedstaden.

       

 

     Middelfart Avis
                  den 15de Mai 1898
- I Statsjernveianlægenes Kontorer arbeides der for Tiden paa Udarbeidelsen af Planer for Broen over Lillebelt. To Tegninger ere, ifølge "Dbg.", saagodtsom færdige, og i Løbet af Sommeren ville Tegninger o.s.v. foreligge fuldt færdige.Bygningen af denne mægtige Bro, som kommer til at hvile paa to Piller i Vandet med meget vide Buer, vil da antagelig, saafremt Rigsdagens Samtykke der til gives, blive udbudt til Konkurrence.

 

         Middelfart Avis
                 
den 16de Juli 1898
 -
 I Onsdags vare Befuldmægtigede for Statsjernveiene, d’Hrr. Trafikchef Vestergaard fra Aarhus og Baneingeniør Larsen, Frederits, assisteret af en Landinspektør fra Kjøbenhavn, i Strib for at forhandle med Lodseierne om Kjøb af det til det ny Færgeleie fornødne Areal. Konsortiet fik for et Stykke Jord, et Hus og en Aalegaard 9,100 Kr. Enkefru Schmit 250 Kr. og Smed Mogensen som Fæster 100 Kr. Der forventes snart at paabegyndes paa Arbeidet. Et Par Skibsladninger Tømmer ville snart blive førte til Strib.

     

  Middelfart Venstreblad
                
den 26. Juli 1898
Strib 3die Færgeleje
. Ved Licitationen den 30te Juli over Udførelse af Arbejderne ved et 3die Færgeleje ved Strib blev, efter hvad "Sorø Amtstid." erfarer, d’Hrr. Entreprenører Fr. Johansen & Saabye lavestbydende med 99,700 Kr. Det næstlaveste Bud var fra d’Hrr Melchior og Monberg paa 105.800 Kr.

                   den 7. August 1898
Anlæggelsen af det nye Dampfærgeleje i Strib er overdraget Entrepenør Johansen & Saabye. Deres Tilbud lød paa 99,700 Kr.

                   den 29. August 1898
Strib Færgehavn.
Store pommerske Bjælker og Tømmer til den ny Færgehavn ved Strib udlosses i disse Dage fra en tysk Bark.

 

      Middelfart Venstreblad
                   
den 9.September 1898
Færgefarten ved Strib. Man er nu stærkt i Færd med at nedramme Pæle ved det ny Færgeleje ved Strib, samtidig med at Dampsandgraveren fra Esbjerg arbejder i Dybet med en Færdighed, der er aldeles forbavsende.
At der arbejdes paa Foretagenet med al mulig Kraft, er let forklarligt, naar man hører, at for at besørge Trafikken ved de gennem-gaaende Iltog om Natten, er tit alle 3 Færger paa Tur over Bæltet samtidig.
                          den 14. September 1898
 -
 Fra Strib Meddeles, at de Rejsendes Tal i denne Sommer er 50 Pct. Større end i Fjor - og dog har Sommeren ingenlunde hørt til de gunstigste. Funktionærerne ved Strib har derfor haft et strengt Arbejde med stort Ansvar. Nu venter man lidt Lettelse til næste Aar, naar den nye Dampfærgehavn bliver færdig, thi saa kan man faa endnu en Perron til Vognenes Ekspedition. Det bliver dog ikke Tidssvarende, før Broen kommer !

     

Middelfart Venstreblad
               den 14. September 1898
- Samtidig med bygningen af de nye Færgelejer i Strib vil der foregaa en betydelig Omlægning af Spor og Stationsplads, ligesom Signalhuse med Bloksystem vil blive indrettet saaledes at Dobbeltsporet fra Nyborg, til hvilken Tegningen med samtlige der til hørende Opmaalinger er gjort færdig i indevæ-rende Sommer, kan føres ind uden videre Udvidelse. Dobbeltsporet vil blive ført helt ind til Kauslunde Holdeplads
 

 

      Middelfart Avis
               den 6. Oktober 1898
I hvilken Grad Færdselen af Rejsende er tiltaget, fik man i Gaar (Lørdag) et yderligere Vidnesbyrd om ved at se de to Eksprestogs Afgang med Færgen over Lillebælt. Overtaget havde de hjemsendte Soldater, af hvilke der alene fra Odense medfulgte 4S500, men der var ogsaa - som altid forud for en Helligdag - en stor Mængde andre Rejsende Damer og Herrer. Damp-færgen, som overførte de to Eksprestog, var derfor stuvende fuld.        

 

  Middelfart Avis
    den 8. November 1898.
   Arbejdet med den store Muddermaskine ved anlægget af den nye Færgehavn har i den sidste Tid ligget stille, grundet paa et Brud paa Maskinen, samt fordi man afventer Ankomsten af nogle store Pramme til at føre Opmudringen ud paa Søren. Da Havnen imidlertid først skal være færdig næste Efteraar, har man jo Tid til at tage den med Ro.

     

  Middelfart Avis
       den 22 December 1898
    Det hedder i Tillægsbevil-lingsloven bl.A.: Overførsel af Vogne over Lillebælt er i Fi-nansaarets første 7 Maaneder steget med over 700 Vogne pr. Maaned ! Denne uventede store Stigning har forøget Rangeringsarbejdet paa Frede-ricia og Strib Stationer saale-des, at Personalet fra 1. December 98 har maattet forøges med 2 Trafikassistenter og 10 Stationskarle samt 3 Lokomotivførere. Da man des-uden har modtaget en Del nye Rangeringslokomotiver har det været at forøge Fyrbødernes Antal med 9 o.s.v., o.s.v. Det bebuede Regeringsforslag om en fast Bro over Lillebælt synes da udsprungen af en mere og mere uafviselig og tvingende Nødve
ndighed

 

 Middelfart Avis
    den 21de Januar 1899
Trafikken over Lillebælt. Som et Vidnesbyrd om, hvor stærk Trafikken over Lillebælt fra Aar til Aar forøges, kan vi anføre, at Juletrafikken denne Gang har været ca. 10 pCt. større end Aaret forud, samt at der i Januar Maaned d.A. er overført ca. 1,200 flere Vogne end Januar i Fjor eller ca. 40 flere pr. Dag. I Januar 1898 overførtes ca. 5,900 Vogne, i Aar er overført 7,200 Vogne. Det største Antal Vogne der hidtil er overført i en Maaned, er godt 8,000. Det vil altsaa ses, at man allerede i Januar, skønt denne Maaned langt fra bringer den største Trafik, i betænkelig Grad nærmer sig Maksimum af den befordrede Vognmængde.

 

Middelfart Venstreblad
             den 25. November 1899
   Med Dampfærgerne over Lillebælt er der i Finansaaret 1898-99 befordret ca. 100.000 flere Rejsende i 1897 S 98 var Tallet paa de Rejsende 340,000. I 1898 S 99 436,900. Samtidig er Godstrafikken forøget med ca, 45,000 Tons. I 1897 S 98 befordredes 194,426 Tons. I 1898 S
99 242,042 Tons. Indtægterne af Personbefordringen er kalkuleret til 99,600 Kr. af Gods til 111,300 Kr. og for Postens Befordring 10,00 Kr. Det bliver i alt 220,900 Kr., medens Udgiften har været 177,214 Kr. eller 4 Pct. Af ca. 4½ Mill., hvor til saa endvidere kommer hvad der medgaar til fornyelse af det kostbare Færgemateriel, hvilket ikke er Smaaskillinger, samt til Anlæg af ny Færgeleje o.s.v.
   Færgerne over Lillebælt har i Finansaaret 1898 »« 99 udført 10,368 Rejser eller gennemsnitlig 28,4 Rejser pr. Dag. Det er 3 Gange saa mange Rejser, som Færgerne over Storebælt har udført.