Strib under, og efter  besættelsen
1939 - 1949

                                                                   Middelfart Venstreblad
                                                                                 den 2. Maj 1936.
Hold Hænderne væk fra Tyskland.
     En skarp Tale af Hitler, der paa Forhaand afviser Spørgsmaalene fra London. S »Vi vil kun Freden og vil ikke føre Millioner til Slagtebænken«.
   Majfesterne i Berlin kulminerede i Gaar Eftermiddags med en Kæmpedemonstration i Lustgarten, hvor Hitler talte til en halv Million Mennesker.
   Talen, der blev holdt med stor oratorisk Kraft, gav en Anelse om der Svar, det Storpolitiske Spørgeskema fra London vil faa. Hitler udtalte bl.a.:
   - Vi har anvendt hele vor Kraft paa at give vort Folk den indre Fasthed, og vi er rede til at indføje denne Fasthed som stabilitetsfaktor i det europæiske Liv. Vi har givet Verden et Tilbud, ikke udspekuleret, men simpelt og klart. Hvis man vil, kan man derved give Folkene Følelsen af indre Ro og Sikkerhed.
    Vi har sagt, hvad der fra vor Side er at sige. Vi har forelagt en Plan, som sikre Freden. Hvad mere vil man forlange af os ?? Hold jeres Hænder væk fra Tyskland, saaledes som vi holder vore Hænder væk fra andre Lande !
      Mange i andre Lande vil aabenbart ikke forstaa, at Vi har saa store indre Opgaver at løse, at vi kun vil Freden, og vort Militær skal kun dokumentere, at vi ikke ønsker fremmed Indblanding i vore Planer.

Jeg staar ikke paa gyngende Grund jeg behøver ikke at føre Millioner til Slagtebænken for at andre Millioner skal  skænke mig deres Tillid.
    Hitler nævnede til Slut sin Fredsplan, og afviste med Harme Rygter om paatænkt tysk Indfald i Østrig eller Czekoslovakiet. Vi ved nok, hvem det er, der for at gøre Spliden evig spreder disse Rygter. Det er en Klike, hvis Spor vi ser blandt alle Nationer.

***

Herunder kopi af den lille grønne Seddel, som den 9. April 1940
blev nedkastet fra tyske Bombemaskiner over Danmark.
(læs afskrift)

Mørkelægning fra 9. april 1940
    En af de første ting, som mærkedes i den danske hverdag, var mørkelægningen, der blev indført den første dag af Besættelsen. Ved en bekendtgørelse i aviserne og radio, meddelte Indenrigsministeriet, at alle lyskilder enten skulle slukkes eller effektivt afblændes i tidsrummet fra kl. 19 til kl. 5 den følgende morgen. Borgerne havde naturligvis at rette sig efter ordren. Hurtigt blev rullegardiner, sort papir og tæt gardinstof udsolgt.
    Bilernes lygter afskærmedes, så kun en smal stribe af lys trængte ud. Det var nu ikke noget alvorligt problem, for snart var der alligevel ikke nogen biler, som havde brændstof. Selv cykellygter blev afblændede og da der heller ikke var noget gadelys, kunne det godt være et problem at færdes sikkert i mørket.

 Strib Byvagt / Sognevagt  -  i auktion
(der var en  institution etableret efter at det danske politi blev interneret den 19 september 1944) - 

 Middelfart
           Venstreblad
          den 12de Januar 1945
   Otte Maaneders
 Fængsel for Cykletyveri.
Der faldt i Middags i Middelfart Dom i Cykletyverisagen, hvor en Tjenestekarl fra Børkop var tiltalt for at have stjaalet en Cykle, til-hørende Tandtekniker Bucholtz, Strib.
   Sagen blev behandlet som Domsmandssag, og den tiltalte kendtes skyldig i Tyveriet og fik en Dom paa otte Maaneders Fængsel, heri iberegnet en be-tinget Dom paa 40 Dages Fængsel for en tidligere Forse-else.
    Tyveriet fandt Sted først i December Maaned, og Tyven blev anholdt på Sorø Banegaard, efter at Strib Byvagt havde udført et stort vidtforgrenet Eftersøg-ningsarbejde. .....

   Middelfart Venstreblad
            den 19de Januar 1945
Dyrplagerisag i Strib.
En Dyrplagerisag er under Optræk i Strib, idet en Vognmand udenfor Byen af flere er blevet anmeldt, for at plage sine Heste med alt for store Læs og for at prygle dem med alt for unødvendig Brutalitet. Anmeldelserne er indgivet til Dyrebeskyttelsen og senere til Strib Sognevagt, der har optaget Rapport og sendt denne til den offentlige Anklager, saa Sagen nu vil gaa sin Gang.

    Middelfart Venstreblad
                 den 25de Januar 1945
      Truet Sognefoged med Økse
                  og smidt ud.
En Udpantningsforretning ved Strib var ved at udarte sig til dramatiske Begivenheder.
    Sognefoged Arnold Andersen, Strib, skulde i Gaar sammen med sin Søn foretage en Udpantnings-forretning hos Vognmand Henning Christensen, Strib Landevej, men Vognmanden indtog en højst afvisende Holdning, saa der op-stod et Skænderi, hvilket resulterede i, at Sognefogeden trak sin Knippel for at tilkende-give, at det var Alvor. Herover blev imidlertid Vognmanden saa opbragt, at han, at han bevæbnede sig med en Økse og indtog en meget truende Holdning. Øksen kom imidlertid ikke i Brug, men alene denne Trussel mod en Embedsmand i Funktion er alvorlig nok, og da Vognmanden yderligere smed Sognefogeden ud, men nægtede at udlevere Cyklerne, blev Sognevagten udkommanderet. De fik den voldsomme Mand irettesat, men dermed er Sagen naturligvis ikke afgjort, Der er gjort Anmeldelse til Retten, og her følger senere et alvorligt Efterspil.

            den 26de Februar 1945
Middelfart Byvagt tilkaldt til
          Uroligheder i Strib.
Byvagten i Strib saa sig sent Lørdag Aften nødsaget til at tilkalde Hjælp fra Byvagten i Middelfart. En urolig Herre havde anstiftet Slagsmaal, og det gik saa voldsomt til, at Forstærkning maat-te anses for nødvendig. Den kom og-saa omgaaende , og det lykkes hurtig at faa dæmpet Gemytterne.

                                                Middelfart Venstreblad
                                                            den 27 marts 1945
Urostifterne i Vejlby Sogn skal klapses af.
     En grov Terror er bremset i Vejlby, og nu kommer Turen til Strib.
    Igennem nogen Tid har Flokke af yngre Mennesker drevet en ganske utaalelig Terror i Vejlby, hvor de om Aftenen med Skrig og Skraal og anden Uro er til stor Gene for Beboerne, og der har været Eksempler paa, at sagesløse Personer er blevet forulempet, ligesom dr bølleagtige unge Fyre i mange Tilfælde har begaaet ondartet Hærværk ved at oversmøre Huse og Stakitværker med Tjære, ja, de er endog ikke gaaet af Vejen for at slaa Ruder ud hos gamle Mennesker, og da Uvæsenet efterhaanden udartede sig helt vildt, rejste det en voldsom Harme blandt alle Egnens fredelige Beboere, saa de anmodede Sognevagten om at tage Affære.
      I Gaar tog Vagtlederen, Malermester Erh. Thomsen, Strib ud til en Række af de Lømler, der har deltaget i de gale Streger og er blevet genkendt. Der blev foretaget Afhøring af 10-12 Stykker i Vejlby og Omegn, hvorved de begaaede Lømmelstreger blev konstateret og vedgaaet. Egentlig havde Deltagerne fortjent en ordentlig Afstraffelse, men man nøjedes i første Omgang med at give dem en Advarsel og lade dem slippe hermed paa Betingelse af, at de udreder Erstatning for enhver Form for Skade, de har forvoldt, saa alle grimme Spor af deres Overtjæringer og Rudeknuserier med mere udslettes, og saa er de blevet gjort bekendt med, at der vil blive slaaet til med ganske særlig Haardhed, dersom der bliver mindste Tilløb til en Gentagelse.
     Visse urolige Elementer i Strib har ogsaa paadraget sig en Mængde Beboeres Vrede i den sidste Tid, og man har af Erfaring ikke nogen Tro til, at det er isolerede Tilfælde. Gang paa Gang har Strib gennem Aarene været plaget af Lømmelstreger, og nu vil Sognevagten forsøge at statuere Eksempler ogsaa i Strib, saaledes at man en Gang for alle kan ramme de uopdragne Knægte, som ikke kan lade andre Folk og deres Ejendele i Fred.

***

                                            Middelfart Social-Demokrat
                                                                             den 5te Maj 1945
         Modstandsbevægelsens Styrker fungerer
                      nu som dansk Politi her paa Fyn.
Styrkerne bærer rød-hvide-blaa Armbibd, og Befolkningen skal adlyde deres Ordrer.
Efter Midnat lod Frihedsraadet i Odense gennem Højtalerbiler i Gaderne meddele følgende:
       Efter Tyskernes Kapitulation overtager Modstandsbevægelsen Opretholdelsen af Ro og Orden paa Fyn. Ingen maa lægge Hindringer i Vejen for dem. Befolkningen opfordres til rolig og værdig Optræden, og til at gaa hjem nu.
         Derpaa fremsattes paa Tysk følgende Meddelelse:
Værnemagtens Medlemmer skal omgaaende gaa tilbage til deres Kaserner og forblive der.

                                     Middelfart Venstreblad
                                                                        den 12de maj 1945
De sænkede U-Baade ved Røjle Klint skal sprænges bort.
     Den sidste Krigshandling, der fandt Sted i Lillebælt, faa Timer før Kapitulationen.
   En af de sidste krigsmæssige Begivenheder, før Kapitulationen kom, var engelske Flyveres Sænkning af nogle tyske U-Baade i den nordligste Del af Lillebelt ud for Røjle Klint.
    Det skete Fredag Eftermiddag den 4. Maj, altsaa kun faa Timer før Kapitulationen, og mange Middelfartere og Stribboere overværede den dramatiske Jagt. I de første Dage af Maj flygtede mange tyske Skibe fra tyske Havne op gennem Lillebelt og videre nord paa for at slippe til Norge; men blev jaget ivrigt af britiske Flyvere, og kun de færreste naaede frem.
    Fem tyske U-Baade kom Fredag Eftermiddag for fuld Fart gennem Bæltet med Retning mod Nord, men kort efter at de havde passeret Middelfart, kom en stor britisk Luftstyrke, ca. 30 Maskiner, og rettede et kraftigt Angreb paa dem, mens Antiluftskyts fra Broen og Fredericia fyrede løs mod Flyverne, der dog ikke synes at ænse dette. Paa Middelfart Havn overværede mange Hundrede Mennesker Jagten, men saa ikke Afslutningen. Udfor Røjle Klint forsøgte U-Baadene at dykke for at undgaa Flyvernes Maskinkanoner; men de to af dem blev saa gennemhullet, at de sank, og den ene brækkede midt over. En Del af Besætningen kom op til Overfladen og blev reddet af tyske Baade fra Fredericia .
     I disse Dage har en engelsk Minestryger undersøgt Farvandet med Dykkere og fundet to af U-Baadene, der laa ud for Røjle Klint paa 20 Favne Vand. Det vil næppe kunne lade sig gøre at hæve U-Baadene, og det ventes derfor, at de vil blive sprængt bort.
                                    Middelfart Venstreblad
                                                     den 2. November 1945
Ligger de tre tyske U-Baade i Lillebælt ?
Da den 1500 Tons store Damper "Energi" af Marstal i Forgaars gik gennem Lillebælt, grundstødte den pludselig mellem Trelde Næs og Strib Fyr over ved den jyske Kyst Grundstødningen skyldtes en Misvisning paa Kompasset paa 1½ Streg, og man mener nu, at det er Vragene af de tre tyske U-Baade, som de engelske Flyvere den 4. Maj bombede, som ligger her og bevirkede Misvisningen paa Kompasset. "Energi" kom løs ved egen Hjælp.

Middelfart Venstreblad
            den 19de Maj 1945
Farlig tysk Spion i Middelfart Ret.
    En 37-aarig Kæmner fra Silkeborg, som havde oprettet Spion-central for Fjenden.
.... Der afhørtes i alt 4 Personer, som alle havde baaret Vaaben imod den danske Stat, og den ene, den 37 aarige Kæmner Chr.Jebsen, Kjellerup, endog forrettet en betydelig Spiontjeneste for Fjenden.
    Han havde for nogle Dage siden forsøgt at flygte fra Jylland ved at stjæle en Lystjagt mellem Fredericia og Vejle og derefter stikke over Lillebelt . Han landede ved Røjle Klint, men blev hurtigt opdaget og sad kort efter sin Ankomst til den fynske Jord vel forvaret i Arresten i Middelfart
   I Modsætning til alle de hidtil afhørte gjorde han et kvikt Indtryk, men netop gennem sin Begavelse er denne Mand blevet saa farlig, som han har været. Politiet regner ham blandt de farligste Mænd i Jylland-Fyn-Distriktet.
     Han forklarede, at han ikke " i den Forstand" havde oprettet Spiontjeneste for Værnemagten, idet han bare skulde rappotere, hvis han saa, at der blev kastet Faldkærmsmænd ned. Han havde aldrig modtaget Penge for sine Tjenester, kun faaet Rejsediæter. Her oplyste den offentlige Anklager, at man paa hans Bopæl i Viborg havde fundet en tysk Radiomodtager og -afsender, og Politiet i Viborg betegnede ham som "en meget farlig Mand". Der blev afsagt Fængslingskendelse til 13. Juni, og han vil blive overført til Viborg.

Efterfølgende: den lokale frihedskæmper, Frede Jørgensen, Klintholm's beretning

▼   Om Danmark under besættelsen.       Af Alfred Hestkjær

    Middelfart Venstreblad
                   den 4de April 1945
Luftalarmen i Middelfart i Gaar.
     Middelfart havde i Gaar Eftermiddags sin Luftalarm Nummer 102, og den varede ca. tre Kaarter. Der blæstes Alarmtilstand Kl. 16,27, og den gik over i Luftalarm Kl. 16,30. Der indtraadte igen Alarmtilstand Kl. 17,17 og Afblæsning fandt Sted Kl. 17,22
    Der var usædvanlig mange Mennesker paa Gaden under Luftalarmen, skønt Forholdene ellers opfordrede Folk til at søge Ly; men Nysgerrigheden over for, hvad der foregik, var aabenbart større end Frygten. Mon det i Grunden er klogt at stille sig op psaa Gaden eller anden udækket Plads for at følge, hvad der sker oppe over ens Hoved ? Det kan i al Fald medføre en ganske alvorlig Risiko.     

             Middelfart Venstreblad
                                   den 13de April 1945
  To Biler ødelagt ved Bomber i Strib .
    Der foraasagedes desuden en Del materiel Skade, hvor Bilerne var anbragt.
  I Nat ved 1,30-Tiden indfandt revolverbevæbnede Mænd sig paa C.F.Christiansens Maskinfabrik i Strib, hvor de overmandede Sabotage-vagten og bandt ham. Kort efter at han var anbragt et Stykke fra Fabrikken, begyndte en Række Eksplosioner, og i Løbet af 20 Minutter lød fem-seks kraftige Brag. Det viste sig, at en Bil. der var til Reparation samt to Generatorer var blevet ødelagt ved Eksplosionerne, hvorimod Fabrikkens Maskiner ikke havde taget nævneværdig Skade. Derimod var der adskillige Huller i Vægge og Tag, der var lavet af lette Materialer, og alle Vinduer var blæst ud.
        Umiddelbart efter eksploderede en Bombe hos Vognmand Bjørnskov, Strib, og her ødelagdes Vognmandens Bedford-Lastvogn i Garagen, hvis ene Væg blev blæst ud, Taget sank sammen. Ingen af Stederne skete der Skade paa Beboelsesejendommene.

Færgegården, der var overtaget af Fru Marie Hansen "Klejsgaard" ved Juelsminde, pr. 11 maj 1942, med henblik på oprettelse af en husholdningsskole, men ret efter  besat af tyske tropper - se vagten foran - til krigsafslutningen i 1945

Tyskernes biler i "flyveskjul" i færgegårdens park
 

Tyske soldater parerer ved færgegården
 

Tyske officerer ved færgegården
- bemærk hagekorsflaget -

Tyske officerer ved færgegården

Middelfart Social-Demokrat
                           den 8. Juli 1946
Farligt Sprængstof fjernet fra Røjle Klint.
   Fæstningsværkerne ved Røjle Klint bliver for Tiden sprængt i Luften; hertil bruges bl.a. nogle Sprængkapsler ladet med Aerolit. I Løbet af Lørdag Aften og i Gaar er der fra Depotet paa Stedet blevet fjernet en hel Del af disse farlige Sprængkapsler, og da man har Formodning om, at det er nogle Børn der har været paa Spil anmoder Kriminalpolitiet om at alle Forældre er opmærksomme paa Børnenes Legesager.
     Eksploderer et Sprængkapslerne, kan der indtræde en forfærdelig Ulykke.

Bombekrater ved gården "Sølyst", Røjleklintvej

Bemærk dato.    
         Middelfart Venstreblad
                                den 25de April 1945
             Ti Terrorister dømt til Døden.
    Pressekontoret for den højere SS- og Politifører i Danmark Meddeler:
   I Henhold til Krigslov er følgende danske Statsborgere blevet dømt til Døden:
    Handelsvolontør Iver Peder Lassen, født den 11 Juli 1923 i   Bække, boende i Fredericia
   Jernbanefunktionær Hans Eeg, født den 28 Maj 1925 i Aarhus, boende i Fredericia.
   Jernbanearbejder Helge Carlo Henry Hermann, født den 6. Maj 1924 i Fredericia, boende i Fredericia.
   Jernbaneassistent Ole Christensen, født den 9. Marts 1923 i Allerslev, boende i Fredericia.
   Jernbanearbejder Emil Martin Andersen, født den 13. Januar 1918 i Fredericia.

    Karl Gustav Kolding, født den 21. Januar 1917 i Raslev. boende i Taulov. Eluf Preben Månson, født den 4. August 1919 i Kolding, boende i Taulov.
    Henry Jacobsen, født den 25. August 1918 i København, boende i Taulov.
Alle for at have deltaget i adskillige Jernbabesabotager i den Hensigt at skade den tyske Værnemagt.
    Gartneriejer Just Petersen, f. den 27 Juli 1886 i Fredericia, boende i Fredericia. for at have opbevaret et større Vaabenlager for en illegal Gruppe
   Jernbanearbejder Ib Schermer-Schaltz, født den 6. Februar i Fredericia, boende i Fredericia. for i to Tilfælde at have forsøgt at udøve Jernbanesabotage i den Hensigt at skade den tyske Værnemagt. Dødsdommene er for de 9 førstnævntes Vedkommende blevet fuldbyrdet ved Skydning, medens Dødsdommen over Ib Schermer-Schaltz blev ændret til livsvarigt Tugthus, idet Benaadningsansøgningen toges til Følge.

Det er uvist, om det er den komplette  liste herover frihedskæmpere i Strib, der stammer fra et 7 dages samvær -( på egen  forplejning i to dage og forplejning i fem dage af  D.K.B.)
(Danske Kvinders Beredskab). 
(Liste og foto desværre udateret)

    Indsamlingen til Frihedskæmpernes efterladte
har nu givet 1665 Kr. i Strib, idet der er blevet skænket yderligere 165 Kr. til den Indsamling, som blev iværksat af Strib Idrætsklub ved Fredsmødet.

Middelfart Venstreblad
            den 19de Maj 1945
Farlig tysk Spion i Middelfart Ret.
    En 37-aarig Kæmner fra Silkeborg, som havde oprettet Spion-central for Fjenden.
.... Der afhørtes i alt 4 Personer, som alle havde baaret Vaaben imod den danske Stat, og den ene, den 37 aarige Kæmner Chr.Jebsen, Kjellerup, endog forrettet en betydelig Spiontjeneste for Fjenden.
    Han havde for nogle Dage siden forsøgt at flygte fra Jylland ved at stjæle en Lystjagt mellem Fredericia og Vejle og derefter stikke over Lillebelt . Han landede ved Røjle Klint, men blev hurtigt opdaget og sad kort efter sin Ankomst til den fynske Jord vel forvaret i Arresten i Middelfart
   I Modsætning til alle de hidtil afhørte gjorde han et kvikt Indtryk, men netop gennem sin Begavelse er denne Mand blevet saa farlig, som han har været. Politiet regner ham blandt de farligste Mænd i Jylland-Fyn-Distriktet.
     Han forklarede, at han ikke " i den Forstand" havde oprettet Spiontjeneste for Værnemagten, idet han bare skulde rappotere, hvis han saa, at der blev kastet Faldkærmsmænd ned. Han havde aldrig modtaget Penge for sine Tjenester, kun faaet Rejsediæter. Her oplyste den offentlige Anklager, at man paa hans Bopæl i Viborg havde fundet en tysk Radiomodtager og -afsender, og Politiet i Viborg betegnede ham som "en meget farlig Mand". Der blev afsagt Fængslingskendelse til 13. Juni, og han vil blive overført til Viborg.

  Middelfart Venstreblad
                den 26de Maj 1945
En Frihedskæmper paa 67 Aar.
Vestfyns ældste Frihedskæmper er sikkert godt 67-aarige Skomagermester Dahlstrøm, Scharlingsvej, Strib. Han tager sin Vagttørn ganske Linie med det langt yngre Mandskab indenfor Korpset.

                  Middelfart Venstreblad
                                     den 28de Maj 1945
     Frihedskæmperkorpset i Vejlby Skov er nu blevet ophævet, efter at alle bevæbnede Tyskere er forsvundet fra Sognet, og den Del af Korpset, som har meldt sig til frivillig fortsat Tjeneste, er overført til Middelfartstyrkerne.
     En af Sognets Frihedskæmpere, Gunner Jørgensen, Stutterigaarden, havde i Lørdags indbudt samtlige Korpskammerater til em Fratrædelsesfest paa Stutterigaarden,og det blev en straalende Kammeratskabsfest i det gæstfrie Hjem, hvor man holdt ud til de smaa Timer.
      Iøvrigt beder Frihedskæmperne i Vejlby Sogn os takke alle Beboerne for den hjertelighed, hvormed de er mødt overalt - og som ogsaa giver sig Udtryk i materielle Goder, hvoraf ikke mindst en Del rundelige Gaver af Rygevarer har bidraget til at forkorte Vagttjenesten

       Alle Frihedskæmpere
skal møde i Sixtus-Lejren søndag den 27 Kl. 14,45 med fuld Udrustning.
     Skydning samme Formiddag aflyst.

                Middelfart Venstreblad
                                        den 20de August 1945
Afskedsparaden for Frihedskæmperne i Gaar.
Paraden fandt Sted paa Stadion og oveværedes af ca. 2000 Mennesker.
... Ca 300 Frihedskæmpere fra hele Vestfyn debilerede forbi de mange Tilskuere, som hyldede dem med stærke Haandklap. Efter at Delingerne med Fanen paa højre Fløj under Tonerne til Frihedssangen, havde taget Opstilling paa Pladsen, ... skridtede Premierløjtnant Justesen, der i Dagens Anledning var kommet til Stede, Fronten af, idet han aflagde Honnør for sine gamle Styrker fra Besættelsestiden...

      Middelfart Venstreblad
               den 19de December 1945
Til de tidligere Modstandsstyrker.
   I Følge Cirkulære fra Krigsministeriet skal alle automatiske Vaaben (Maskinpistoler) og al Slags Ammunition afleveres.
     Modtagelsen finder Sted for Middelfart og Omegn hos Overlæge Ulrich, Bro’s Alle 2, i Nr. Aaby hod Boghandler Hermansen, Havevej 20, og for Kauslunde hos Gdr. H.P.Larsen, Voldby Mk.
     Der tages imod hver Dag fra Kl. 17-19 Sidste Modtagelsesdag den 21. ds.           S.Ulrich.

I "Bavnen" nr. 1 & 2 -  2005 , kan man læse om "den vestfyenske modsstandsbevægelse"

***

På hver side af Lillebælt, byggede tyskerne   beton "garager"  hvori der var anbragt  et antal fjernstyrede torpedoer, til brug for sænkning af eventuelle uønskede skibe, der forsøgte at sejle gennem Lillebælt. 

                                                   Middelfart Social-Demokrat
                                                                              Fredag den 22. Juni 1945
Torpedostationen i Strib.
8 Meter lange, radiostyrede Tprpedoer var parat til at blive sendt ud i Bæltet.
    November Maaned sidste Aar begyndte Tyskerne at bygge en Torpedostation i Strib. Omraadet blev siden stærkt bevogtet, og kun faa vidste noget om, hvad der virkelig skulde foregaa. Paa den mest benyttede Badestrand i Strib, Nordenstranden, Delvis ind i Skrænterne blev der bygget 8 Garagelignende Bygninger - og oppe paa Skræntens Top blev der indrettet 4 mindre Bunkers.
    Nu har Frihedskæmperne forlængst overtaget Bevogtningen af Torpedostationen, og vi har faaet Lov til at se lidt nærmere paa, hvad det hele bestaar af. I hver af de 8 Garager ligger en kæmpemæssig Torpedo paa et rullende Underlag. Torpedoen er ca. 8 Meter lang og omtrent 1 Meter i Diameter, Fortil er en Sprængladning, som fylder ca. 1 Meter. Ellers optages Resten af Torpedoen af de maskinelle Anlæg. Torpedoen drives frem med komprimeret Luft, og fra hver af de otte Garager fører en betonstøbt Bane ud mod Vandet, ad hvilken Torpedoen kunde køre.
     Oppe i Skrænterne ligger 4 smaa Bunkers. De er godt camouflerede og beskyttet. Kun en smal Stribe tillader at se ud over Indsejlingen ved Lillebælt. Fra disse Bunkers var det Meningen, at Torpedoerne skulde styres. Her er Apparater, med hvilke det af radioteknisk Vej havde været muligt at dirigere Torpedoerne mod Skibe. Apparaterne lader forstaa, at man kunde dirigere saavel Retning som Dybde. Selv i Sikkerhed vilde en enkelt Mand herfra have kunnet dirigere en vældig Sprængladning mod de Skibe, som forsøgte at sejle ind i Lillebælt ad denne Vej.
    Det vides med nogenlunde Sikkerhed, at Tyskerne ved en enkelt Lejlighed forsøgte at prøve Anlægget i Praksis, men forsøger glippede, og Torpedoen sank et eller andet Sted i Bæltet.
    Hele Anlægget var saa nyt og uprøvet, at det endnu ikke virkede, som det skulde, men der behøver næppe at være Tvivl om, at var Kapitulationen ikke kommet forinden skulde Tyskerne nok have faaet dette djævlske Vaaben til at virke - med mindre Royal Air-Force var kommet Tyskerne i Forkøbet og havde pulvariseret det hele; thi den vestfyenske Modstandsbevægelse havde tilstillet Englænderne en detallieret Plan over hele Anlægget.

Landgangsfartøjer ibrug ved anlæg og
 Strib  Nordstrand c.1943

montering af torpedostation m.v. på
 

▲ Torpedoskjul i

skrænten v/Strib Nordstrand  ▲

Torpedo klar til affyring

Galge til "Håndtering" af torpedoer

Torpedobunker klar til sprængning 6

Herover: ses en komandobunker m.skydeskår,
 der lå ved Strandstien nær villa "Nord"

Samtlige torpedoskjul blev i sommeren 1949 bortsprængt - læs artikkel 6

foto fra vinteren 1942, viser 2 handelsskibe
 og en tysk minestryger

                                      Middelfart Venstreblad
                                                                            den 13de September 1945
Bunkers-Bal i Strib.
En Skare danselystne Strib-Ungdom har løst det prekære Spørgsmaal om Lokalemangel til Fester paa en ganske særlig Maade, der dog ikke faldt i Beboernes og Myndighedernes Smag. De lavede simpelt hen Bal i den nu "pensionerede" Bunkers ved Nordenstrand, idet de gik "under Jorden" og traadte Dansen til Harmonikamusik under cemenhvælvingen. Den var imidlertid ikke helt "bombesikker", idet de blev bombarderet med Græstørv og lignende gennem Luftkanalen, og saa forlagde de Dansen til Færgens Ventesal. Her blev deres langt fra lydløse Adfærd dog Beboerne for Meget, og Politiet mødte og noterede Baldeltagerne. De slipper dog formentlig med en Advarsel.

Strib turistforening    v/ Formanden Malermester Johs. Petersen - uddrag af dagbøger m.v. -  
      torpedo bunkerne vedrørende:
    Badestrandens fredning, som synes at være en af byens redningsplanker, men som fru Hansen (Forstanderinden på husholdningsskolen "Klejsgaard"), i sin uforstand nok gerne vilde ødelægge Tænk at hun vil bevare de af tyskerne anbragte cement-torpedo-bunkers, som ligger på og i høj grad skæmmer vor dejlige badestrand og de høje skrænter langs denne. Netop i denne tid er det jo det altoverskyggende "Dagens spørgsmål", om overfredningsnævnet vil vedtage at, de skal fjernes - eller om "Marie" skal sejre og bevare disse grimme tysker-minder, 
                                                                                                                                                   
                 Hr. Turistchef Mogens Lietenberg, København.                              Strib de 29 juni 1949
   TAK for deres venlige brev af 7-4-1949, hvoraf det fremgår at de har haft forbindelse med overfredningsnævnet og derfra modtaget meddelelse om at nævnet i den nærmeste fremtid vil besigtige den skade som tyskerne har forvoldt vor dejlige badestrand.
    Det glæder os at Turistforeningen for Danmark vil være tilstede ved denne lejlighed og hjælpe Strib Turistforening og Vejlby sogneråd i vore bestræbelser for at få fjernet tyskernes grimme efterladenskaber, således som arbejdsministeriets konditioner var affattet, dog at vi her godt kunde tænke os at lade de i strandarealet anbragte cementveje blive liggende, disse er jo allerede næsten helt tilsandede og virker således ikke skræmmende og kan under en stormflod måske, virke beskyttende mod havets angreb. men de 12 cement torpedobunkers og de langs strandpromenaden anbragte skydeskår med tilhørende nedgange må absolut fjernes og som nævnt i arbejdsministeriets konditioner, skrænten og strand føres tilbage i den skikkelse det hele var i før tyskernes vandalisme. ....
   Strib turistforening har ansat, og lønnet en tilsynsførende med det naturfredede strandareal, hvortil også kommunens strandareal hører.
     Der kunde måske også være anledning til for nævnet at se på det rækværk som fru Hansen, Klejsgård har opsat ved nordenbrovejen og den bebyggelse som fruen har foretaget på det fredede areal samt de affaldsdynger der er anbragt ved skræntens fod og ved enkelte bunkers ?
                                                                                                                                                                
Dagbogsnotater:
  30 august 1949: Fru Maries sidste kraftanstrengelser, for at bevare tyskernes torpedobunkers, var jo, at forbyde entreprenør Bækgård at grave i hendes høje skrænt. - I dag har Arbejdsministeriets repræsentant været her og sat fruen på plads og det synes som om hun endelig engang har måttet bøje sig for overmagten.
    I går begyndte Bækgård at grave fra skydeskårene, som skal væltes ned af den høje skrænt for så at sprænges nede på det fredede strandareal. - Nu kommer der vel så endelig fart på arbejdet med fjernelsen af tyskerminderne.

  10 oktober 1949: Så er alle tolv bunkers og alle skydeskårene sprængt i stumper og stykker. - bunkerne blev opmurede i portåbningerne! murværket anbragtes med en bue indad på ca. ½ meter, de blev derpå forsynet med 8 sprængladninger, anbragt under det alentykke loft og så pumpede man dem, en efter en, fulde af havvand og så foregik sprængningerne, idet en ledning var ført ind i en nabobunkers og her sluttede man den elektriske kontakt og de alentykke cementvægge og lofter sprang i stumper og stykker mens murestenene og vandet røg i luften og helt ned til stranden og spredtes over strandarealet . - Nu foregår finsprængningerne og der bortkøres en stor del og resten begraves i skræntens fod og i det naturfredede areal. - Cementvejene bliver ikke fjernede idet man regner med at de vil blive tildækkede af flyvesand.
    Der er sket henvendelse til fredningsnævnet for Assens amt om at tage forholdene i øjesyn og påtale hvis man går det fredede areal for nær, og ligeledes være med til at fastlægge grænsen imellem den "høje skrænt" og det fredede "offentlige", strandareal, hvortil adgangen er en livsbetingelse for vor by.
    10 november 1949: Fjernelsen af de tyske fæstningsværker er nu tilendebragt, men der bør dog til forårsdag, sås noget frø, der kan spire og gro og dække de grimme ar som er efterladt.

 Strib d. 15 november 1949
I et brev til turistforeningen for Danmark fremgår det at, "nu er bunkerne og skydeskårene bortsprængt,, men der er desværre begravet en hel del i det naturfredede strandareal - det var jo ikke meningen"
       om malermester Johs. Petersen

***

               Middelfart Venstreblad
                                       den 9de Marts 1945
(Annonce)
              Klejsgaard Hushildnings-Fagskole
              For Øerne: Strib
              For Jylland: Klejsgaard v. Horsens.
Begge Skoler forventes at kunne modtage Elever for Sommeren, og Tilskud kan søges indtil 15. Marts for baade 3 og 5 Maaneders Kursus, samt Husjomfruud-dannelsen, Skoleplan ved Forstander Fru Maria Hansen. Klejsgaard Gramrode St.

    Middelfart Venstreblad
                den 30te Maj 1945
Strib Husholdingsskole genaabnes.
De første Elever kommer i Begyndelsen af Juni.
Klejsgaard Husholdningsskole i Strib er nu atter overdraget Ejeren, og ungdommen rykker igen ind i disse Lokaler, hvor Tyskerne før havde til Huse. ...

           den 1. Juni 1945                          - Tyskerne ude !
   Dansk Ungdom rykker ind, Klejsgaard Husholdningsskole er atter fri og begynder 5 Maaneders Kursus den 2. Jumi, 3 Maaneders baade 12. Juni og 3. August.
   Nogle enkelte Elever kan endnu optages. Henvendelse til Forstander Marie Hansen, Klejsgaard Strib, Fyn, og Klejsgaard ved Horsens. Telefoner: Strib 24 eller Klejs 18.

                      Middelfart Venstreblad
                                        den 30te Maj 1945
Strib Husholdingsskole genaabnes.
De første Elever kommer i Begyndelsen af Juni.
      Klejsgaard Husholdningsskole i Strib er nu atter overdraget Ejeren, og ungdommen rykker igen ind i disse Lokaler, hvor Tyskerne før havde til Huse.
Man regner med, at Skolen allerede kan modtage en Del af de indmeldte Elever i Begyndelsen af Juni Maaned.
     Ogsaa det sædvanlige Husjomjrukursus, der begynder 3. August, forventes at kunne gaa i Gang rettidigt.
     Skolen vil foruden allerede indmeldte Elever kunne modtage enkelte flere paa alle Hold. Man henvender sig enten til Klejsgaard Husholdningsskole, Strib, eller til Klejsgaard Husholdningsskole ved Horsens. For August-Holdenes Vedkommende kan Tilskud endnu søges.
De til alle Sommerkursus søgte Tilskud, som var bevilget, kan benyttes, selv om Eleverne ikke har faaet begyndt til Maj.
      Skolens Ledere udtaler, at de glæder sig meget til atter at faa Lov at begynde. I Skolens Hovedbygning færdes i disse Dage en stor Stab af Haandværkere for atter at bringe den smukke Skole i sin tidligere velholdte Stand.

Middelfart
        Venstreblad
      den3die August 1945
(Annonce)
Landbo-Kvindernes Fagskole -for Husholdning. Klejsgaard Strib
Statsanerkendt, centralt og smukt bel. moderne Skole
   Uddannelse for Husassistenter
   Uddannelse for vordene Husmødre, Husjomfruer og Kokkepiger .
      Nyt Kursus beg. Febr., Maj, Aug, Nov.
      Tilskud kan søges. Skoleplan sendes.
   Klejsgaard Husholdnings - Fagskole i Jylland (Vejle-Horsensegnen)
Skoleplan ved Marie Hansen, Klejsgaard (Postadr. Gramrode)

  Middelfart
      Social-Demokrat
                   den 9. Maj 1946
Strid om Gangstid i Strib.
        Fru Marie Hansen, Klejsgaards Husholdningsskole, Strib, havde for nogle Aar siden ønsket at flytte en Gangstid, som fører fra Nr. Allé ned til Stranden, og hun havde faaet Sogneraadets Tilladelse hertil, hvilket ogsaa var Nødvendigt, da Gangstiden benyttes til offentlig Færdsel.
        Beboerne paa Nr. Allé var ikke tilfredse med denne Afgørelse, og da en Del af dem har tinglyst Færdselsret til Stien, klagede de til Amtet ... var i Gaar sammen med et Udvalg fra Vejlby Sogneraad ude at se paa Stien og førte Forhandlinger mellem de interesserede Parter.
         Der vil nu om kort Tid blive afsagt en Kendelse fra Amtet, som afgør Stiens videre Skæbne.

 Middelfart Venstreblad
          den 16de August 1945
Nu er Oprydningn paa Strib Strand i Gang.
       Saa snart den er færdig ventes hele Stranden atter frigivet.
Strib Nordstrand blev jo, som bekendt, i sin Tid afspærret af Tyskerne. De høje Skrænter paa Terrænet blev udgravede, og der støbtes Bunkers til Udskydning af selvstyrende Torpedoer i Lillebælt. Af Hensyn hertil blev Afspærringerne opretholdt efter Kapitulationen.
     Nu er imidlertid danske Søminører gaaet i Gang med at fjerne disse Torpedoer, hvoraf der findes 14-15 Stykker, samt Tyskernes mange andre Efterladenskaber paa Stranden.
    Der er bortkørt flere af disse Torpedoer paa store Lastbiler, og Arbejdet vil blive fortsat, saaledes at den brede smukke Strandbred ved Strib atter snart vil blive tilgængelig for Befolkningen. Strib glæder sig.

 Middelfart
            Venstreblad
          den 21de August 1945
    Stranden ved Strib
            Husholdningsskole.
    Efter Forlydende vil vor Strand nu blive frigivet. Imidlertid vil der ikke blive aabnet for Færdsel, før end Krigsskadekommissionen har endt sit Arbejde, men da vi tænker os, at flere af Stribs Beboere og Egnens Folk gerne vil se Fæstningen paa Stranden, vil vi søge om Lov hertil, og alle, der har Lyst at komme derned, er velkommen Torsdag og Fredag Aften Kl. 19. Man mødes ved Husholdningsskolen.
  Marie Hansen, Klejsgaard. 
                Forstander
   N.B. Skolens Trappe fra Strandstien til Havet forbi Flygt-ningekolonien er lukket.

Om 4-5 maj 1945 - Artikel af Arne Schmidt Andersen gengivet fra kirkebladet/Baunen - 1995/2000

"En forunderlig dag. En morgen før eller siden - og forhåbentlig aldrig mere. En glæde, en lettelse så usigelig stor, at den umulig at beskrive.
     En befrielse og et håb om at krigen aldrig mere skulle tromle henover dansk jord.
     Et guds under, efter at have set de smadrede byer og landskaber og ikke mindst hvad de civile var blevet udsat for, før Hitlers horder blev drevet tilbage i øst og vest.
     Fra klokken 20.40 fredag, den 4 maj, havde hersket stor aktivitet af den lokale modstandsgruppe. De tyske soldater i Strib stillede maskingeværer op på gadehjørnerne, men det kom ikke til skudveksling. Lærerne i Strib skole fortalte de i skolen indkvarterede tyske flygtninge, hvad der lige var bleven meddelt fra London; at tyske tropper i Danmark, Holland og Nordvesttyskland havde kapituleret.
    Flygtningene gav sig også til at juble af glæde. Men der skulle jo gå lang tid inden de blev sendt hjem til deres smadrede fædreland.
    Om eftermiddagen den 4. maj havde de vi i Strib mærket lidt til Krigen. Flygtende tyske U-både blev angrebet af fra syd kommende raketfyrende "Tyfo"-fly, og mellem Strib og Treldenæs blev der sænket 3 ubåde. Men den heftige skydning mellem fly og U-både skete meget henover Strib.

     Et hovedkvarter for modstandsbevægelsen, blev i nattens løb etableret på Stribgården. Så da kapitulationen trådte i kraft klokken 8 lørdag morgen, var den klar til at sende patruljer ud for at oprettholde ro og orden. Alle udfaldsveje blev spærret og de lokale værnemagere, nazister og tyskertøse, ialt cirka 20, blev arresteret. Der var nogle af dem der forsøgte at søge beskyttelse hos de tyske soldater, men der var ikke mere hjælp for dem at få der.
    5. maj var en kølig forårsmorgen, termometeret viste kun 8 grader, og der faldt en mild regn. Flagene gik til tops, butikkerne satte skilte i dørene, hvor der stod lukket på grund af glæde. Alt var kaos.
    Men andre steder i Danmark foregik kapitulationen ikke så fredeligt. En ung karl fra Staurby blev dræbt i Odense, og der var mange der i glæde også måtte bære sorg over en mistet mand, ægtefælle, barn eller ven. Måske dræbt i kamp, måske omkommet, udsultet og fornedret i tyske Kz-lejre. For eksempel mistede Stribs daværende sognepræst, Gustav Kinch, sin bror, der omkom i Neuengamme."                                                                                                            Arne Schmidt Andersen

       Middelfart Venstreblad
                     den 26de Maj 1945
Der er ingen Miner, og Flygtningene, vil blive holdt afsondret. Først og fremmest er det fastslaaet, at der ikke er og aldrig har været Miner i Strandbredden. der var opsat nogle Skilte med Dødningehoveder, men det har været ren Bluf. Derimod er der endnu ikke ryddet op i Torpedoskydestillingerne, som er støbt ind i Strandskrænten, men der var en engelsk Kommission paa Stedet for at bese Forholdene i Gaar, og det er Meningen, at der skal finde en ny Besigtigelse Sted i Morgen, saa man haaber at faa alle krigsmæssige Efterladenskaber fjernet hurtigst muligt. Det gælder dog ikke de støbte Betonstillinger, for de er saa svære, at de næppe kan sprænges uden alvorlig Risiko for Villaerne ovenfor, og da de kan bruges til Baadehuse og andet for Fremtiden, faar de antagelig Lov at ligge, idet man saa naturligvis vil drage Omsorg for, at Omgivelserne reguleres paa en Maade, saa det hele virker mindst muligt skæmmende for den snukke Badestrand.

        Middelfart Venstreblad
                              den 26de Maj 1945
    Alle Frihedskæmpere skal møde i Sixtus-Lejren søndag den 27 Kl. 14,45 med fuld Udrustning.
                        Skydning samme Formiddag aflyst.

                               den 28de Maj 1945
       Frihedskæmperkorpset i Vejlby Skov er nu blevet ophævet, efter at alle bevæbnede Tyskere er forsvundet fra Sognet, og den Del af Korpset, som har meldt sig til frivillig fortsat Tjeneste, er overført til Middelfartstyrkerne.
   En af Sognets Frihedskæmpere, Gunner Jørgensen, Stutteri-gaarden, havde i Lørdags indbudt samtlige Korpskammerater til em Fratrædelsesfest paa Stutterigaarden, og det blev en straalende Kammeratskabsfest i det gæstfrie Hjem, hvor man holdt ud til de smaa Timer.
   Iøvrigt beder Frihedskæmpernei Vejlby Sogn os takke alle Beboerne for den hjertelighed, hvormed de er mødt overalt S og som ogsaa giver sig Udtryk i materielle Goder, hvoraf ikke mindst en Del rundelige Gaver af Rygevarer har bidraget til at forkorte Vagttjenesten

   Middelfart Venstreblad
                   den 18. Juni 1945
           Der rømmes op i Strib.
   Den høje Strandsti er nu frigjort til Brug for Beboerne.
Med de paagældende Myndigheders Tilladelse har Strib Grundejerforenings Bestyrelse ladet alle de af Tyskerne anlagte Pigtraadsspærringer, der bevirkede, at al offentlig Færdsel, ad den højtliggende Strandsti bag Villaerne i Nørre Allé var indstillet, fjernet. Dermed er den af alle Stribboere yndede Færdselsvej med den enestaaende smukke Udsigt over Lillebælt atter gjort tilgængelig for Publikum.
    Man sætter nu ind paa at faa den øvrige Udrensning af Tyskernes Efterladenskaber i Strib fremmet saa meget som muligt.

                      Middelfart Venstreblad
                                    den 14de August 1945
Fra Strib skrives til os:
     Det kan og skal ikke benægtes, at Modstandsstyrkerne har udført et stort og farligt Arbejde i Fædrelandets Tjeneste under Besættelsen og i Tiden efter Tyskernes Kapitulation, men den Del af Styrken der er blevet optaget deri efter 5. Maj, burde sikkert have været sigtet bedre, end Tilfældet har været da det jo desværre er en Kendsgerning, at der er blevet optaget Elementer i Styrken, der har skadet dets Omdømme i Befolkningen og derfor aldrig burde have været optaget. Politiet foretager ganske vist hæderlige Anstrengelser for en Udrensning af slige uheldige Elementer.
    Strib kan ogsaa opvise et grelt Eksempel herpaa, idet Politiet for et Par Dage siden anholdt en Mand, der var med i Modstandsbevægelsen, og indsatte ham i Arresten i Middelfart, Fængslingen skyldes da ogsaa graverende Omstændigheder. Han har saaledes i sin Tid meldt sig til Tjeneste hos Tyskerne paa  Dagmarhus i København, ligesom han har gjort Tjeneste paa tyske Arbejdspladser i Danmark og Norge.
    Det er afgjort et beklageligt Tilfælde, at det har været muligt for en saadan Person at opnaa Ansættelse i Modstandsstyrkerne og derigennem har kunnet patruljere i Stribs Gader og Alléer med Armbind og Gevær for at passe paa Byens fredelige Borgere.

Middelfart 
     Venstreblad
     den 17de August 1945
Frihedskæmpernes Afskedsparade i Middelfart paa Søndag.
  Som omtalt vil Afskedsparaden for de vestfynske Modstands-styrker finde Sted i Middelfart paa Søndag, og Paraden afholdes om Eftermiddagen paa Stadion med fri Adgang for alle interesserede. Der vil blive talt ag Sagfører Thøger Jensen, Borgmester Chr. Hansen, Sekretær Tage Albertsen, Premier-løjtnant Ole Justesen og Løjtnant E.Bennike.

I august 1944 blev der udsendt nedenstående instruks der i påkommende tilfælde skulle følges.

Middelfart Venstreblad
             den 16de juli 1945
        Bevogtningstjeneste
                  for tyske Flygtninge
    Frivillige antages til C.B.-Tjeneste
 - Ansøgningsskemaer faas ved Hen-vendelse til Luftværnskontoret, Algade 5, hvor nærmere Oplysmninger kan erholdes.
                                 Luftværnschefen.

Danske C.B. hvis opgave var at passe på de tyske flygtninge, der hvor de var interneret

                                      Middelfart Venstreblad
                                                                          den 17de August 1945
 C.B.-Vagter i Strib i Hæfte.
             W Th C. N, født i København, og den 22-aarige A H J, født i Middelfart, drak sig fulde med et Par Løjsere paa deres første Vagtnat
     Der fandt i Gaar Morges en saavel pinlig som beklagelig Affære Sted i Strib, hvor Modstandsstyrkernes Vagthold ved Flygtningelejrene samme Dag var blevet afløst af delvis nyantagne C.B-Betjente. C.B-Vagtholdet bestaar af 12-14 yngre Mænd, der staar under Kommando af en Gruppefører.
    Imidlertid maa de Instanser, der har staaet for Udvælgelsen af C.B.erne, ikke har foretaget nogen særlig grundig Undersøgelse af de antagne Mænds Kvalifikationer, idet to Mænd allerede paa den første Dag efter Overtagelsen af denne ansvarsfulde Tjeneste viste sig komplet uegnede til Tjeneste ved paa groveste Maade at begaa Displinbrud.
    Det drejer sig om den 21 aarige W T C. N, født i København, og den 22- aarige A H Jn, født i Middelfart, som i Formiddags var fremstillet i Middelfart Ret. De sigtes her for grov Tjenesteforseelse, idet de af en Politiinspektion var blevet truffet sovende i beruset Tilstand under deres Vagt. Det kaster et alt andet end flatterende Skær over hele Optrinet, at de to C.B.er havde indtaget Spiritussen i Selskab med to Tyveknægte, som i Gaar var fremstillet i Retten i Middelfart og blev fængslet for 14 Dage.
     I Retten forklarede de to højst uheldige Vagtposter, at de Omsdag Aften havde truffet to Mandspersoner nede ved Færgelejet, og da de synes, at det var Synd, at de skulde sidde dernede, inviterede de dem med op i Vagtlokalet. De to Gæster havde nogle Flasker dansk Frugtvin med som de gavmildt gav sig til at dele med de to C.B.er, og inden Flaskerne var tømt, laa begge C.B.erne i en dyb Rus.
     I Retten i Dag, der var beklædt af Dommerfuldmægtig Vestergaard, blev yderligere gjort gældende som en skærpende Omstændighed, at de drukne C.B.ere havde baaret skarpladte Geværer, og en af dem havde endda ladet en af de fremmede affyre et skarpt Skud "for Sjov".
     Da de to C.B.ere i Retten indrømmede deres Brøde, faldt Dommen med det samme, og den kom til at lyde paa 20 Dages Hæfte til hver. Desuden har de naturligvis forskertset Mulighederne for at fortsætte indenfor C.B.-Korpset.
      Affæren har vakt betydelig Opsigt og Forargelse i Strib. Det som i særlig Grad forundrer Folk, og som er Samtaleemnet, er hvordan det har kunnet lade sig gøre, at saa fuldstændig uegnede Mennesker som disse to er blevet antaget til C.B.-Vagttjeneste. Tilmed er det almindelig kendt, at W N er Broder til den tyske Sabotagevagt fra Dagmarhus, L N, som fornylig var fremstillet i Retten i Middelfart.
     Det maa haabes, at der fremtidig vises større Omhu og Forsigtighed, naar der sker Udvælgelse af Folk til bevæbnet Vagttjeneste, for heller ikke de øvrige C.B-Vagter i Strib føler sig tjent med, at et Par Folk af saa ringe Kvalitet skal nedsætte Vagtkorpsets Omdømme. De er endda antaget som frivillige begge og burde naturligvis aldrig være betroet bevæbnet Opsyn med andre Mennesker. - Efterfølgende flere indlæg bl.a. af den enes far.

     Middelfart Venstreblad
                den 5. September 1945
Atter galt med Flygtningevagterne i Strib
     Nogle Vagter holder Diskussiondklub med Tyskerne og skyder med skarpt.
Fra Strib skrives til os:
      I Strib klager Beboerne atter over den Maade, paa hvilken Vagttjenesten over de tyske Flygtninge foregaar, i og det synes med Rette. Vagtposterne har deres Instruks at rette sig efter, men de gør det landt fra alle - tværtimod fraterniserer en Del af Mandskabet paa en ganske usømmelig Maade med internerede kvindelige tyske Flygtninge. Et Bevis i saa Henseende er den Mulkt, som en C.B.-Betjent i Strib forleden Dag blev idømt for en saadan Tjenesteforseelse, men dermed er Bunden ikke naaet. Ved Interneringsstedet "Pnuel" ser man ikke sjælden C.B.-Betjente i højrøstet Samtale med Klynger af kvindelige tyske Flygtninge der opholder sig udenfor Internatet, saaledes at fredelige Stribboere, der gaar Tur langs den bagved liggende Strandsti kan risikere at blive generet med Tilraab, ligesom der ogsaa paa anden Maade foregaar Uregelmæssigheder i Strid med Instruksen. En skarpladt Riffel er heller ikke et Stykke Lgetøj, der efter Behag kan benyttes til Skydeøvelser over Bæltet saavel ved ag som ved Nat S men desuagtet finder et saadant Misbrug Sted.
     Gruppelederen i Strib maa dog have et tjenestligt Ansvar for, at Vagttjenesten udføres i Overens-stemmelse med de herfor givne Instrukser.
     Sker der ikke en Ændring i de paaklagede Forhold, agter Stribborger at indgaa med en Klage derom til de overordene Myndigheder. Vagtmandskabet er ikke Samfundets Herre, men dets Tjenere.

          Middelfart Venstreblad
                            den 8. September 1945
Ny C.B-Affære i Strib
C.B.er fængslet for grov Tjenesteforsømmelse.
I Retten i Middelfart fremstilledes i Formiddags en C.B.er fra Strib, som havde gjort sig skyldig i grov Tjenesteforseelse.
C.B.er. Havde Vagt i Forgaars Aften, men var ikke mødt, og i Retten forklarede han, at Udeblivelsen skyldted Sygdom. Imidlertid havde han ikke govet Vagtkommandøren Meddelelse herom. Da han skudle indfinde sig paa Vagten i Aftes, udeblev han atter, og da en Mand blev sendt om til C.B.eren for at undersøge Sagen blev C.B.eren fundet i beruset Tilstand og med en kvindelig tysk Flygtning i Sengen. C.B.eren paastod, at naar der i Forvejen var fire Mand paa Vagten, saa behøvede han ikke ogsaa at møde.
Der blev afsagt Fængslingkendelse for otte Dage.

                          den 8. September 1945
C.B.erne paa Strib svarer paa Angrebet.
Vi har modtaget følgende:
     Deres Angreb i Middelfart Venstreblad af 5. ds. paa CB- Vagttjenesten i Strib, som efter Deres Opfattelse paa usømmelig Maade fraternicerer med de internerede kvindelige Flygtninge i "Pnuel" og udsætter fredelige Stribboere for at blive generet med Tilraab, og som ogsaa paa "anden Maade" lader Uregelmæssigheder passere, leger med Skydevaaben o. lign ......
     Til Slut:De alvorlige Beskyldninger, De retter mod os uden at vedføje Deres Navn...
        Saafremt De har Grund til Klage, hvad De jo aabenbart har, saa henvend Dem til vor Ledelse og personlig. Saa er De da helt sikker paa, at Deres Anke vil blive behandlet rigtig og paa den rette Maade.
       Den anden Maade er baade uværdig og udansk.
                                                                      C.B’erne i Strib.

  Middelfart Venstreblad
            den 20. September 1945
   C.B.eren fra Strib
          anholdt for Røveri.
C.B.eren fra Strib Helmuth Hansen, der var indblandet i en Affære mef en tysk Flygtningepige, der blev fundet hjemme paa hans Værelse, og som modtog Bøde herfor, er nu blevet anholdt af Politiet i København, hvor han sigtes for at have deltaget i en Række Røverier, som fandt Sted før Kapitulationen.

               den 26. September 1945
Tyske Patronhylstre
   fundet efter Skyderiet i Strib.
Under Politiets Eftersøgning af Terrænet ved den gamle Banegaard i Strib, hvor Skyderierne mod CBerne forleden Nat fandt Sted, er der blevet fundet Patronhylstre efter tysk Ammunition. Ligeledes er der i Maskinmester Brinkløvs Hus fundet et afskudt og velbevaret Projektil, ogsaa tysk Politi arbejder videre med Sagen

                  Middelfart Venstreblad
                           den 27. September 1945
CB-Vagtpost ved Strib beskudt i Nat.
    To mytiske Personer, som raabes an af Vagtposten, svarede med skarpt, og der opstod et voldsomt Skyderi.
    Terrænet ved den gamle Banegaard i Strib blev i Nat omkring Midnatstid Skueplads for en Skyderiaffære i Lighed med, hvad der er forefaldet i en lang Række Tilfælde ud over Landet, idet en CB-Vagtpost, Josef Jørgensen, under sin Vagttjeneste blev beskudt med skarpt af to mystiske Mandspersoner.
     Vagtposten, som bevogter Internatet ved den gamle Banegaard, hørte ved 24-Tiden Pusleri i et nærliggende Krat, og da han raabte over efter Krattet, dukkede to Mandspersoner op og forsøgte at stikke af. Cb’eren raabte dem an fire Gange og affyrede derefter, da de ikke gjorde Tegn til at standse, to Varselsskud op i Luften. Næppe havde CB’eren imidlertid fyret de to Skud af, før den ene af de flygtende vendte sig om mod CB’eren og formodentlig med en Pistol affyrede tre skarpe Skud mod ham, saa S som CB’eren selv siger - han hørte Projektilerne hvine i Luften lige omkring sig. De to flygtende forsvandt nu, efter hvad der kunde ses, ind gennem Krattet, men under Skyderiet var de øvrige vagthavende CB’ere kommet til, og man startede en regulær, ikke ufarlig Klapjagt paa Snigskytterne. .... men herunder maa de to Snigskytter have set deres Snit til at forsvinde ind mod Byen. En Eftersøgning i Byens Gader gav intet Resultat.
    Under den hæftige Skydning var det alt andet end behageligt for de Mennesker, der boede i Nærheden, og flere Huse bærer i Dag Skudmærker. Særlig er det gaaet ud over Maskinmester Brinkløvs Hus. ...

***

I begyndelsen af 1945 blev Danmark oversvømmet af tyske flygtninge, der blev fordelt over hele landet ca 1100 kom til Strib/Vejlby sogn og fordelt på forskellige  lokaliteter: Frieses villa (41personer) gross. Rasmussens villa (29), Niels Madsens hus (59), Pnuel - det nuværende "Pension Lillebælt" (71),  de to 2 bygninger der hørte til Husholdningsskolen "Klejsgaard", Koncertsalen  (78 )  Jentebo (112), men ikke hovedbygningen -  og den gamle  Banegård ( 178), - Kun i et par dage var der flygtninge i Strib skole, idet det ved overenskomst blev aftalt, at hvis den gamle stationsbygning blev klargjort til formålet, kunne  Skolen fritages.  Andelsskolen der var ret ny (bygget i 1932) blev beslaglagt i 1943,  og  omkring  200 danske officerer blev interneret der fra 4. september til 22. oktober. Dagen efter blev skolen kaserne for tyske rekrutter, indtil årsskifter 1943/44 - I løbet af de første måneder af 1945 blev der interneret op imod 500 tyske flygtninge, et forhold der varede til 4 februar 1946. Skolen kunne så ,efter en omfattende rengøring og istandsættelse, der kostede kr. 35,000, genåbne den 1. marts 1946 -

  Middelfart 
              Venstreblad
            den 4de maj 1945
Ogsaa i Vejlby Sogn forberedes Indkvartering af tyske Flygtninge. Den er endnu ikke traadt i Kraft, men Røjle Forsamlingshus er beslaglagt, og desuden er Strib Missionshus, tre klasseværelser i Strib Skole og 12 Sommerhuse paa Strib beslaglagt.

Middelfart Venstreblad
   den 19de Maj 1945
Strib Skole
begynder paa Mandag til sædvanlig Tid

           Middelfart Venstreblad
                                 den 26de Maj 1945
Værst er det med de over 500 Flygtninge, man stadig har paa Strib, hvor ganske vist Husholdningsskolens Hovedbygning, den gamle Færgegaard, nu er rømmet for Tyskere, mens den gamle Banegaard, den tidligere Koncertsal, Pnuel og flere private Villaer stadig er belagt med Flygtninge, som næppe lader sig anbringe andre Steder foreløbig. Fra Strib Grundejer-forenings Side har man gjort Forestillinger om det meningsløse i, at private Villaejere skal være forhindret i at benytte deres Ejendomme af den Grund,

men endnu har det ikke været muligt at hidføre nogen Løsning paa dette Problem. Derimod skal det nok blive sikret, at Byens Folk og Badegæsterne faar Strandpromenaden i Fred. Muligvis maa Flygtningene have Adgang til Stranden nedenfor Husholdningsskolen, men saa kan man i hvert Fald bruge de andre Veje til Stranden, og her vil man kunne opholde sig uden at komme i Berøring med Flygtningene, idet der vil blive draget Omsorg for, at de holdes strengt paa de Omraader, hvortil de bliver henvist, Dermed mener man foreløbig at have begrænset Generne mest muligt saa Strib med Fortrøstning kan imødese den forestaaende Sæson.

Middelfart Venstreblad
                den 30te Maj 1945
Politi-Bekendtgørelse.
    I Medfør af § 7 i Lov Nr.21 af 4. Februar 1871forbydes herved Samkvem og Forbindelse med internerede tyske Flygtninge samt Sammenstimling foran Flygtningelejrene, saaledes at Henven-delse til Flygtningelejrene kun kan ske gennem Lejrens ansvarlige Myndig-heder. - Overtrædelse af Forbudet medfører Straffeansvar.
Politimesteren i Middelfart Købstad m v
                    H.P.Christensen.
                                                kst.
           den 16de juli 1945
Bevogtningstjeneste
             for tyske Flygtninge
Frivillige antages til C.B.-Tjeneste
 - Ansøgningsskemaer faas ved Henvendelse til Luftværnskontoret, Algade 5, hvor nærmere Oplysninger kan erholdes.
                          Luftværnschefen.

Middelfart Venstreblad
      den 25de August 1945
   Det tegner til at vi skal beholde Flygtningene i Vinter, og Varmeproble-met bliver kostbart....
   I Strib er man for Tiden ved at rejse høje Stolper med fem Rækker Pigtraad omkring de tre Interneringssteder, Husholdningsskolens Mødesal med Cottagen, Pnuel og den gamle Station, og det er naturligvis for at hindre de mange ulovlige "Udflugter", som de tyske Flygtninge trods de udstillede Vagtposter hidtil har snydt sig til; men Beboerne ser ogsaa heri en Bekræftelse paa, at Flygtningene skal overvintre. Myndighederne kan her lige saalidt som de andre Steder faa nogen Klarhed bragt til Veje, og det fremhæves, at man i hvert Fald ikke ser nogen Mulighed for at skaffe Varme i Mødesalen, saa den maa rømmes, hvad der saa end skal foretages for at skaffe Plads til de derboende Flygtninge . .....

Middelfart Social-Demokrat
         den 31te August 1945
Undervisning af de tyske Flygtninge ... har faaet til Opgave at tage sig af de tyske Flygtninges Undervisning, har Borgmester Chr. Hansen nedsat en Lokalkomite med følgende Sammensætning: Viceinspektør V.Tønnesen, Fru Nielsen, Feriebyen, Lærer Thøgersen, Andelsskolen, Civilingeniør W.Kofod og Borgmesteren, hvis Opgave det bliver at tilrettelægge og administrere Undervisning og Oplysning for de tyske Flygtninge i Middelfart Politikreds.

Strib Koncertsal og
 Rekreationshjemmet rømmes
En af de nærmeste Dage vil Strib slippe af med ca. Halvdelen af de tyske Flygtninge, som opholder sig der. Der er kommet Meddelelse om at de 114 Flygtninge paa "Pnuel " og de ca. 75, som befinder sig i Koncertsalen, skal flyttes dels til Fyns Forum og dels til Flygtningeforlægningen paa Skagen.

   Middelfart Venstreblad
           den 10. September 1945
Dyr Samtale.
En civil Mand, der forleden Dag havde indladt sig i Samtale med en tysk Flygtning i Nærheden af Andelsskolen, har maattet betale en Bøde paa 60 Kr.

              den 26. September 1945
Den tyske Skomager lavede alle Tyverierne i Strib
Politiet var i Formiddags i Strib med den tyske Flygtning, Skomager Gerhardt Schaffer, som havde tilstaaet i alt 4S5 Tyverierne i Strib, I Dag tilstod han yderligere nogle Stykker, og det ser saaledes ud til, at det er ham, der har de fleste af den senere Tids mange Tyverier i Strib paa Samvittigheden.

      Middelfart Social-Demokrat
                den 25. Januar 1946
     Bøder for Tyveri
          af Træ fra Tyskerne.
   Retten i Middelfart afgjorde i Gaar Eftermiddags Sagen mod den Middelfarter, som kort før Kapitulationen stjal nogle Brædder, som tilhørte Nazisterne; han fik en Bøde paa 60 Kr. og en Hæler fik 50 Kr. i Bøde.

Middelfart
          Venstreblad
         den 26. September 1945
Den tyske Skomager begik i alt syv Indbrud i Strib
   Den tyske Skomager, som forleden blev anholdt af Politiet i Middelfart og tilstod en Række Tyverier, var i Gaar sammen med Politiet i Strib for at udpege de Steder, hvortil han havde foretaget sine natlige Togter, der som oftest gik ud paa at skaffe sig Fødevarer. Manden lider af Hukommelsestab, saa det havde sine Vanskeligheder, men det lykkedes dog omsider at faa alle Gerningsstederne for hans indbrud udpeget.
   Han har foruden de tre Indbrud paa Rolighedsvej 2 og 4 - hos Brovagt Svendsen brød han ind to Gange - foretaget Indbrud to Gange hos Mejeriejer Uth, hos Fabrikant Erling Madsen, paa Husholdnings-skolen og forsøgt Indbrud hos Hotelejer Niels Petersen. Paa skolen havde han foruden Fødevarer stjaalet bl.a. et Strygejern og nogle Tæpper.

Middelfart Venstreblad
         den 26. September 1945
  Store Bøder for at holde
             Lagkagegilde
       med tyske Flygtninge.
    Det er stadig galt med Frataniseringen i Strib, og Politiet har nu sat Bøderne op, saa der ikke mere slippes med "blot" 60 Kr. i Bøde for at komme sammen med tyske Flygtninge. En Sag i Retten viste det.
     Her fremstilledes tre unge Mænd og Faderen til en fjerde, som lige rejst hjemmefra. De unge Mænd havde for nogen Tid siden holdt Lørdagsaftengilde med Lagkage for to tyske kvindelige Flygtninge og en mandlig i et Badehus ved Strib Strand, og Mødet havde ikke været tilfældigt, men var blevet aftalt i Forvejen. Desuden havde den ene tiltusket sig en tysk Pistol for sit Armbaandsur.
     De to af de unge Mennesker fik hver en Bøde paa 100 Kr., en tredie fik 80 Kr. i Bøde, mens ham med Pistolen maatte helt op paa 160 Kr. Dette vilde hans Fader imidlertid ikke gaa med til - den unge Mand er under 18 Aar - og Sagen gaar nu for hams Vedkommende til Doms.

      Middelfart Venstreblad
                den 26. September 1945
  -  Hjemsendelse af flygtninge til Vestzonerne giver ikke Haab om større Forbedringer.
   I den sidste Tid har Flygtningeadministrationen arbejdet med en omfattende Undersøgelse af, om ...., at Flygtninge fra de engelsk-amerikansk-franske Zoner kan hjemsendes, hvis de selv kan finde Husly,
    Med Hensyn til denne Undersøgelse i Vestfyn er den endnu ikke afsluttet, idet vi her har 18 forskellige Flygtningelejre under 10 forskellige Lejrkommandanter, men som antydet for Helheden regner man heller ikke her med, at der kan blive Tale om nogen Hjemsendelse af Betydning for Belægningerne, saaledes er der i den store Lejr paa Strib gl. Banegaard kun en eneste Flygtning fra Vestzonerne, en 87-aarig Mand, som kun er Ejer af et Ur og en Kuffert, og som ikke er alt for begejstret for at vende hjem til sin tidligere Opholdsby, Kiel.

              Middelfart Venstreblad
                            den 31. Oktober 1945
Ny CB-Affære fra Strib i Retten.
   Den anklagede tiltales for Vold mod kvindelig Flygtning, men hævder kun at have kysset hende.
    I Middelfart Ret har været behandlet en Sag mod den 22-aarige tidligere CB-Mand fra Strib, som tiltaltes for Vagtforseelse og for Voldsforsøg overfor en tysk kvindelig Flygtning.
     Den tiltalte nægtede det sidste. Han havde kun kysset Pigen, hævdede han, og den tyske Flygtning og en Veninde førtes som Vidner. ved Hjælp af Rolk. Pigen forklarede, at CB-eren havde kysset og krammet hende, men iøvrigt vilde hun være meget ulykkelig, dersom en dansk Mand skulde straffes, fordi hun vidnede. Desuden havde hun stukket CB.eren to lussinger, da han forsøgte sine Tilnærmelser, og saa var den Sag vel over, mente hun.
  Veninden afgav Forklaring overensstemmende hermed, og der falder Dom i Sagen om en Uge.
                              den 6. November 1945
Heftestraf til CB-eren, der kyssede den tyske Pige.
    Der faldt i Gaar Eftermiddags Dom i Middelfart Ret i Sagen mod CB-Vagten fra Strib, der havde kysset en tysk Pige og forsøgt at gøre sig gode Venner med hende. Den kom til at lyde paa otte Dages hæfte.

 Middelfart
    Venstreblad
    den 16. November 1945
C.B-Vagten gik hjem og spiste Natmad.
   En C.B.er fra Strib, der havde forladt sin Nattevagt i to Timer for at gaa hjem og nydr et Par Snitter Natmad, var i Dag mødt i Middelfart Ret. Han indrømmede Forseelsen, og der falder Dom i næste Uge.

Middelfart
     Venstreblad
         den 23. Oktober 1945
     En Mand, der mødte i Middelfart Ret i Gaar, har tidligere faaet en Bøde paa 60 Kr. for at komme sammen med en bestemt kvindelig tysk Flygtning i "Pnuel" i Strib. Det var den samme Pige, han denne Gang atter var Kommet sammen med, og han slap ikke med en Bøde, men idømtes otte Dages Hefte, som han modtog med et resigneret Skuldertræk.

      Middelfart Venstreblad
                      den 17. November 1945
Politiet fandt hurtigt Flygtninge
        fra baade Hospital og Billeshave.
   Middelfart Politi maatte i Aftes paa dobbelt Flygtningejagt, idet man omtrent samtidig blev anmodet om Assistance fra Sindssygehospitalet og fra Billeshave. Det første Sted var en kvindelig Patient flygtet, og man kom hurtigt paa Sporet efter hende, hvorefter det fulgtes til Strib, hvor hun et Par Timer efter blev taget og bragt tilbage.
     Fra Billeshave var det et Par unge Piger, der var flygtet, men heller ikke i dette Tilfælde varede Friheden ret længe. Senere paa Aftenen blev de fundet paa Middelfart Station, og saa gik Turen straks tilbage til Billeshave.

   Middelfart
            Social-Demokrat
              Lørdag den 12. Januar 1946
     Andelsskolen
             rømmes for Flygtninge.
   160 Flygtninge flyttes paa Mandag og Resten om nogle Dage.
     Efter hvad vi erfarer, er det nu givet, at Andelsskolen ved Middelfart i Løbet af de allernærmeste Dage vil blive rømmet for tyske Flygtninge. Allerede paa Mandag flyttes 160 af Tyskerne til en Lejr i Tirstrup paa Djursland, og i Løbet af Ugen mener man, at endnu flere af Flygtningene bliver flyttet, saaledes at Skolen rømmes helt..
   Andelsskolen har været belagt med Flygtninge siden Marts 1945.

   Middelfart
     Social-Demokrat
        den 25. Januar 1946
  Strib Koncertsal
   og Rekreationshjemmet
                     rømmes.
    En af de nærmeste Dage vil Strib slippe af med ca. Halvdelen af de tyske Flygt-ninge, som opholder sig der. Der er kommet Meddelelse om, at de 114 Flygtninge paa »Pnuel« og de ca. 75, som befinder sig i Koncertsalen, skal flyttes dels til Fyns Forum og dels til Flygtningeforlægningen paa Skagen.

      Middelfart
             Social-Demokrat
                  den 2. Februar 1946
    Andelsskolen genoptager
          Virksomheden 1. Marts.
    De sidste 300 Flygtninge rejser fra Skolen i Dag.
    Andelsskolen ved Middelfart kan nu snart genoptage sin almindelige Virksomhed. Efter et Aar at have været anvendt til Opholds-sted for tyske Flygtninge, slipper Skolen i Dag for de sidste 300 ad disse Mennesker. Flygtningene skal til Oksby. Allerede paa Mandag tager man fat paa det omfattende Rengørings- og Reparationsarbejde, som forestaar, inden Skolen kan genoptage sin Virksomhed til 1. Marts.

            Middelfart Social-Demokrat
                                        den 21. Marts 1946
Strib slipper nu helt for tyske Flygtninge
     Der er kommet Meddelelse om, at tyske Flygtninge i Strib, som bebor den gamle Banegaard og »Røde Hus«, skal gøre sig klar til Afrejse en af de nærmeste Dage. Dagen er ikke endelig fastsat, men det er sikkert, at Flygtningene flyttes, maaske allerede inden Ugens Udgang

Efterfølgende foto er fra frihedsfesten i Strib, i maj 1945 arrangeret af Strib Idrætsforening
(  fotograf Kaj Øelund, Middelfart)
 

          Middelfart Venstreblad
                         den 12de maj 1945
              Hele Strib samlet til Fredsfest
     En uforglemmelig Dag, hvor der tillige skænkes 1500 kr. til faldne Frihedskæmperes efterladte.
      Strib Idrætsforening havde sat sig i Spidsen for en Fredsfest paa Sportspladsen i Strib Kristi Himmelfartsdag, og begunstiget af det smukke Vejr blev det en storstilet Folkefest for hele Strib. Frihedskæmpere i Uniform, Soldaterforeningens Faner og F.D.F.- Orkesteret fra Fredericia gik i Spidsen for den store Procession, der drog til Festpladsen under Ledelse af Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen, og paa Pladsen opstilledes Fanerne til Parade ved sen med Bøgeløv smykkede Talerstol, hvor Dannebrog vajede mellem de tre allierede Stormagters Faner.
     Her samledes vel nok den største Forsamling, der endnu er set i Strib, og Idrætsforeningens Formand rettede i sin Velkomst en Tak til de mange, der havde bidraget til det festlige Optog.
     Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen hyldede Danmarks Konge og ubragte et nifoldigt Leve, og Sogneraadsformand Simon Hansen talte smukt om Danmark og Frihedskampen, hvorunder en af Sognets unge Frihedskæmpere, Børge Nielsen, Staurby, havde ofret Livet for Danmarks Sag.
     Læge Nørskov fremhævede, at enhver ærlig Dansker havde holdt sig Nazismens Løgn og Terror fra Livet, han skildrede Frihedskæmpernes Opgaver og sluttede med at opfordre til en Stunds Stilhed til Ære for den faldne Frihedskæmper fra Sognet.
 

   Førstelærer P.O.Poulsen skildrede Tyskernes Færd i Danmark og fremhævede Forskellen paa disse Dage og den tragiske 9. April. Han talte for vort Flag, som kun burde vaje, hvor gode danske Mænd og Kvinder har til huse.
    I kraftige og Malmfulde Ord vendte Lærer Schelde sig mod den danske Ungdom, der maatte gøre sig rede og værdige til at bære Danmarks Fremtid med Kraft og Styrke.
Pastor Kinch sluttede Talernes Række ved at mindes en ung dansk Mand, som var bukket under i Frøslevlejren og blev begravet der, men hvis jordiske Rester nu var blevet ført til Strib, hvor Bedsteforældrene, Kirkeværge Sørensen og Hustru boede, og netop paa denne Eftermiddag var
blevet stedt til Hvile i Strib.
     Der blev sendt Telegram til Kongen fra Festdeltagerne, og endvidere foretoges en Indsamling til faldne Frihedskæmperes Efterladte. Der indkom 1500 Kr., som overraktes Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen til det smukke Formaal.

        Telegram til Kongen fra Stribboerne.
    En større Kreds af Stribboere har tilsendt Hs. Majestæt Kongen følgende Telegram:

    Paa Danmarks største Højtidsdag tillader vi os at bringe Deres Majestæt vor ærbødigste Hyldest og Tak for ypperste Kongegerning i de vanskeligste Aar, vort Fædreland har oplevet.
                                 Gud bevare Kongen !
                                    Allerunderdanigst
                                         Beboere i Strib

Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen

Personer med stålhjælme er de lokale frihedskæmpere

Mindesten med følgende indskrift: 
                             
9 April 1940
 5  Maj  1945
End er der en Gud foroven
 der raader for Danmarks Sag

opsat på hjørnet af Nørre allé og Nordenbro
(og senere flyttet til pladsen ved sognegården)

På billedet, den stadig eksisterende beskyttelsesbunker, på hjørnet af Nørre Allé og Nordenbro.
 i Stribområdet blev der foruden ovennævnte bygget to, hvoraf den ene kan ses på er areal mellem det tidligere missionshus og "Kastanieborgen", den tredie ,der lå på hjørnet af Sdr. Allé og Korsvejsalle er fjernet.

***

Også i Strib, var der værnemagere, stikkere, nazister og lidt for tyskervenlige beboere, som det kan læses i nedenstående avisafskrifter.
Personnavne, der forekommer i referaterne, er sløret, men kan hvis interesse haves, ses i de relevante aviser, på bibliotekerne

               Middelfart Venstreblad
                             den 19de Maj 1945
       Hvervekontor i Strib
                             for Frikorps Danmark.
Den første, der afhørtes var V. A., Strib der har haft Hvervekontor til "Frikorps Danmark.". Han indrømmede dette og fortalte, at der havde meldt sig tre Mand paa Kontoret, hvoraf kun den ene var blevet taget. Han paastod, at han ikke havde ønsket at have Hvervekontoret, men var blevet presset til det. Nogen nærmere Forklaring herpaa kunde han dog ikke give. Han var ved Anholdelsen i Besiddelse af en amerikansk Tromlepistol og en Salonriffel. Han fængsledes til den 21. Juni.

                          den 26. September 1945
Særretten paany sat i Middelfart....
   V. A., Strib, faar Dom i Eftermiddag.
Over Middag fremstilles desuden V. A., Strib, der har haft Hvervekontor for Frikorps Danmark og ligget inde med ulovlige Vaaben. Under Gennemgangen af Sagen kom det endvidere frem at  A. havde været Nazipartiets Afdelingsleder for Middelfart, men A. hævdede kun at have hvervet een Mand til Frikorpset, idet han plejede at advare dem mod at tilmelde sig dette. Han indrømmede at have ejet en Revolver og en Salonriffel.
    Anklageren nedlagde Paastand om Dom efter Anklageskriftet, men Forsvareren krævede Frifindelse.

V. A. fik eet Aars Fængsel.
     Dommen over V. . fra Strib faldt Kl. godt 14, og den kom til at lyde paa eet Aars Fængsel med Fortabelse af almen Tillid for et Tidsrum af fem Aar. I Dommens Præmisser hed det, at V. A. dømtes for Forsøg paa Hvervning. 
      Han modtog Dommen.

  Middelfart Venstreblad
               den 19de Maj 1945
  Farlig tysk Spion i Middelfart Ret.
    En 37-aarig Kæmner fra Silkeborg, som havde oprettet Spioncentral for Fjenden.
.... Der afhørtes i alt 4 Personer, som alle havde baaret Vaaben imod den danske Stat, og den ene, den 37 aarige Kæmner n.n, Kjellerup, endog forrettet en betydelig Spiontjeneste for Fjenden.
     Han havde for nogle Dage siden forsøgt at flygte fra Jylland ved at stjæle en Lystjagt mellem Fredericia og Vejle og derefter stikke over Lillebelt . Han landede ved Røjle Klint, men blev hurtigt opdaget og sad kort efter sin Ankomst til den fynske Jord vel forvaret i Arresten i Middelfart
    I Modsætning til alle de hidtil afhørte gjorde han et kvikt Indtryk, men netop gennem sin Begavelse er denne Mand blevet saa farlig, som han har været. Politiet regner ham blandt de farligste Mænd i Jylland-Fyn-Distriktet.
     Han forklarede, at han ikke "i den Forstand" havde oprettet Spiontjeneste for Værnemagten, idet han bare skulde rapportere, hvis han saa, at der blev kastet Falskærmsmænd ned. Han havde aldrig modtaget Penge for sine Tjenester, kun faaet Rejsediæter. Her oplyste den offentlige Anklager, at man paa hans Bopæl i Viborg havde fundet en tysk Radiomodtager og -afsender, og Politiet i Viborg betegnede ham som "en meget farlig Mand". Der blev afsagt Fængslingskendelse til 13. Juni, og han vil blive overført til Viborg.

     Middelfart  Venstreblad
                   den 15de Maj 1945
Ny Politimand i Strib
  Politibetjent Christoffersen, Middelfart, er konstitueret i Strib efter Politiass. S. Internering  læs her en udførlig beretning

              Middelfart Venstreblad
                                       den 2. Juni 1945
    Løsladelse blandt de internerede
                 paa Hospitalet.
     Der blev i Gaar foretaget en Række Løsladelser blandt de internerede paa Hospitalet, omfattende en halv Snes Personer, og Antallet af internerede er herved bragt ned paa ca. 120.

             Middelfart Venstreblad
                                  den 14. Juni 1945
     Værnemagere for Retten i Middelfart.
Den nye Fabrik i Strib arbejde delvist for Tyskerne.
  I Gaar fremstilledes en Række af de internerede paa Hospitalet, og de fleste sigtedes efter Værnemagerparagrafen.
   Maskinfabrikant  Friis, Strib, havde bygget en Virksomhed i Strib til Fremstilling af Frørenseanlæg, som han eksporterede til Tyskland. Da Kapitulationen indtraf, havde han allerede eksporteret for 150,000 Kr. og den fulde Ordre var paa 200,000 Kr. Han indrømmede, at han ikke havde paataget sig Arbejdet under Tvang, og han havde været paa Studierejse i Tyskland i samme Anledning. Desuden havde han repareret Biler for Værnemagten til et samlet Beløb af 10 - 12.000 Kr., men dette var derimod sket under Pres, og han var ophørt med Reparationerne efter Sabotagen mod Værkstedet. imidlertid bliver Spørgsmaalet, om han har bygget Virksomheden i Strib udelukkende efter, at han begyndte sit Værnemageri, eller om han havde villet bygge uanset dette. Han paastod selv, at det sidste var Tilfældet. Angaaende Forholdet den 5. Maj om Morgenen, hvor han havde opholdt sig under Værnemagtens beskyttende Vinger, da Frihedskæmperne og Politiet skulde have hentet ham, forklarede han, at han blot havde søgt over til Tyskerne for at faa at vide, hvad der var sket. Han havde ikke hørt Radio om Aftenen. Desuden blev et Forhold behandlet, hvor han skulde have paataget sig Arbejde for den tyske Rustningsindustri; men Arbejdet blev aldrig til noget. Han fængsledes til 27. Juni, men paakærede Kendelsen.
                            den 1ste September 1945
Landsretten løslod.
Landsretten har i Gaar afsagt Kendelse om, at Ingeniør. Friis, Strib, der var fængslet sigtet for Værnemageri, skal løslades. Det er Stadfæstelse af en Kendelse, afsagt af Retten i Middelfart.

       Middelfart Venstreblad
                            den 22. Juni 1945
Nye afhøringer
        af internerede i Middelfart
     H.P.A,P.s Hustru sigtes
                        for Stikker-virksomhed.
   I Forhøret i Dag i Sindssygehospitalet stod Fru A.M.P, bedre kendt som H.P.A,P.'s. Hustru, sigtet for at have "stukket" Vognmand E. H., Strib, men nægtede alt.
    Hun indrømmede, at hun havde pleje selskabelig Omgang med nogle Tyskere, »som min Mand kendte fra Tyskland«, men nægtede at have været med til en tysk Fest i Juni 1944.
    Politimesteren: Vognmand H. husker at have kørt Dem dertil. De blev vred over at skulle vente saa længe paa ham, og anmeldte ham derfor til Tyskerne som Kommunist.
   Hun nægtede, og det nyttede ikke, at Politimesteren mindede om , at en Oberstløjtnant Mackentum havde erklæret, at hun var med. Det er Usandhed, sagde hun.
     Hun er endvidere tiltalt for at have været med til at fratage Vognmand H. Køretilladelsen og paastod tværtimod, at hun tre Gange havde hjulpet til med til at skaffe ham den igen.
     Anholdelsen blev opretholdt

                                                          Middelfart Social-Demokrat
                                                                             Mandag den 25. Juni 1945
B-P var 100 pCt. Nazist.
Ved Værnemageri har han haft en Omsætning paa 900.000 Kr.
     Paa Internatet paa Sindssygehospitalet fremstilledes i Gaar Entrepenør HA P. Strib, kaldet B-P. P indrømmede, at han siden 1941 og til Krigens Slutning havde været Entrepenør hos Tyskerne. Han havde fabrikeret Skabe, Møbler og Borde. Hans Omsætning havde andraget 800.000 Kr., og Fortjenesten angav han til 7 pCt. af dette Beløb. B-P havde kun ejet lidt, da han kom her til Landet efter 23 Aars Ophold i Tyskland. Nu var hans Indbo vurderet til 163,000 Kr., og hans Formue androg 51,000 Kr. Petersen vilde ikke Indrømme, at han havde arbejdet som Tolk for Tyskerne. Derimod vilde han paastaa, at han havde været Tolk for adskillige Danske, som havde et Mellemværende med Tyskerne.
     Politimesteren: Hvorfor kom De for Resten til Danmark lige før Krigen ?
     P: Jo, fordi mit Hus i Berlin blev lavet om til Beskyttelsesrum, og fordi alle Mennesker talte om, at nu kom Krigen.
     Politimesteren: Der var vel ikke ogsaa en anden Grund?
     P: Nej, jeg har aldrig interesseret mig for Politik.
    Politimesteren: Det var dog den værste, jeg har hørt, hvordan vil De saa forklare disse Bemærkninger i Deres Breve: »Vi kæmper alle for Sejren«, »Jeg bærer altid mit Partiemblem og virker for Adolf Hitlers Interesser«, »Jeg haaber paa tysk Sejr i det nye Aar«, »Jeg er 100 pCt. Tilhænger af Føreren«. Disse med andre Bemærkninger og Deres hele Opførsel viser klart Deres saakaldte danske Indstilling. Overfor disse fældende Beviser forblev B-P tavs. Han blev fængslet for 4 Uger.

                     Middelfart Venstreblad
                                                           den 23. Juni 1945
    Var det H.P.A,P.. der bestemte over Køretilladelsen ?
Hans Hustru nægter at have angivet E. H. som Kommunist. I Dag fortsattes paa Hospitalet den retslige Behandling af Sagen mod "H.P.A,P."s Hustru fra Strib, idet Vognmand Vilh. P. Hansen, Strib afhørtes som Vidne. Han forklarede at han en Dag havde hentet Ægteparret P. fra et Selskab med de høje tyske Grimmerhusofficerer, og i disse Officeres  Paahør havde Fru A.M.P,. efter en Meningsforskellighed sagt, at Hansens Søn var Kommunist. Da Sønnen senere selv kørte for Officerne paa en Tur ned til H.P.A,P. havde Officerne forhørt ham om hans Politik, men da han bestemt nægtede at være Kommunist, skete der ikke mere.
   Om sin jævnlige Kørsel for H.P.A,P. Hustruen og deres tyske Gæster forklarede Vognmanden, at der ved et Par Lejligheder havde været Utilfredshed med hans Kørehastighed eller hans Priser, og hver Gang var Køretilladelsen blevet inddraget paa Grimmerhus, hvorfra man henviste ham til H.P.A,P. for at faa Sagen bragt i Orden. Han havde da ogsaa hver Gang faaet Køretilladelse igen, bl. a. fordi P. absolut skulde have hans Vogn.
     Fru A.M.P,. kunde ikke erindre, at hun skulde havde sagt i Tyskernes Paahør, at Hansen jun. var Kommunist, og hun kendte intet til Inddragningen af Køretilladelsen. Derimod fortalte hun, at hun i eet Tilfælde havde bedt den tyske Oberstløjtnant om at tilbagegive Hansen Køretilladelsen, og dette havde han ogsaa gjort.
    Politimesteren begærede Fru A.M.P,. fængslet, sigtet for Angiveri, ...

Middelfart
        Venstreblad
            den 28. Juni 1945
   ...og de to kvindelige interne-rede, Fru A.M.P,. Strib, og Frk.R, Middelfart der sigtes hen-holdsvis for Stikkeri og for at have ageret Tolk, blev fængslet henholdsvis til 1. August og 25 Juli, idet Landsretten gav Politimesteren Medhold i, at de fortsat maatte holdes fængslet under Sagernes Behandling. Derimod fulgte Landsretten Dommerens Kendelse i Sagen mod Politiassistent S., Strib, idet den ikke fandt Anledning til en Forlængelse af Fængslings-kendelsen, saa i det Tilfælde fandt Løsladelse Sted i Gaar.

  Middelfart Venstreblad
                  den 24. September 1945
    "H.P.A,P." levede under falsk Navn.
    I Sagen mod den tyske Haandlanger fra Strib, "H.P.A,P..",der befinder sig i Internat i Nyborg, er der kommet et overraskende Moment frem, idet "H.P.A,P.." har tilstaaet, at han de sidste 25 Aar har levet under falsk Navn.
    Grunden til Falskneriet er den at han i 1920 fik en Dom for Bedrageri. Han ønskede imidlertid at slippe for det ubehagelige Ry, der siden denne Dom klæbede til ham, og med Bistand fra en anden Mand, en Tjener, lavede han det falske Navn og kaldte sig  Siden rejste han til Tyskland, hvor han giftede sig og vendte derfra hjem, uden at nogen kendte hans virkelige Identitet.

Middelfart 
       Venstreblad
           den 8. September 1945
H.P.A,P.s   Indbo
                    beslaglagt.
    Retten i Middelfart afsagde den 1. September en Kendelse om, at Møbelhandler H.P.A,P. Strib, , skulde have sit Indbo, bortset fra nødvendigt Bohave, samt 150 tyske Mark og 100 norske Kroner beslaglagt, efter at det er fastslaaet, at han har været Opkøber for Tyskerne. Hansen appellerede denne Kendelse til Landsretten, der har afvist Sagen med den Begrundelse, at en Bestemmelse som den foreliggende ikke kan indankes for Landsretten.

Middelfart
        Venstreblad
    den 1. December 1945
   H.P.A,P. fra Strib fik sin Fængslingsfrist forlænget til 2. Januar. Han paaberaabte sig, at han "kun" var Værnemager og iøvrigt en god dansk Mand, men det hjalp altsaa ikke.

Middelfart
       Venstreblad
             den 10de juli 1945
Fængslinger, der forlængedes.
    Retten i Middelfart forlængedes i Formiddags Fængslingskendelsen med fire Uger over nogle af de Personer, som blev arresteret den 5. Maj. Det drejer sig om ... og Ingeniør Friis, Strib ....

            Middelfart Venstreblad
                         den 26. Juni 1945
Arbejdet for Tyskerne og brugt dem som Bussemænd.
Endelig afhørtes Entreprenør E. C. J., Strib der sigtes for Samarbejde med Tyskerne og for Trussel om Stikkeri.
Om det første Forhold erklærede han at han to Maaneder i 1944 havde haft to Spand Heste paa Lunde Flyveplads og i Aar eet Spand i et Par Maaneder. Herved havde han haft en Bruttofortjeneste paa ca 14.000 Kr. og en Nettofortjeneste paa ca. 4500 Kroner.
....
Endelig foreholdt Politimesteren ham, at han paa en Restaurant i Odense havde truet Hestehandler Anders Schmidt med Husmandsskolen, da et Skænderi mellem dem var udartet noget voldsomt; men J. affærdigede dette med, at de ved den paagældende Lejlighed alle havde været beruset, navnlig Schmidt, og havde han i det hele taget fremsat en saadan Udtalelse, hvad han selv betvivlede, saa var det rent Pjank, en ganske tom Trussel, eftersom han overhovedet intet havde haft med Husmandsskolen at gøre.
     J. bad mindeligt om at faa Lov at komme hjem, eventuelt med Stuearrest i 14 Dage, dels af en meget privat Grund, dels fordi 450 Arbejdere skulde have udbetalt Efterbetaling fra ham, og det kunde ingen anden finde ud af.
Det kunde Politimesteren ikke se Anledning til, men begærede ham fængslet for fire Uger, og Dommeren afsagde Fængslingskendelse til 23 Juli.

     Middelfart Venstreblad
                 den 4de August 1945
En Kvinde fra Strib som Stikker.
    Hun anmeldte en Produkthandler i Fredericia for at "lukke Munden paa ham".
    Politiet i Fredericia har anholdt en 32-aarig Fru I.I. C., der bor i Strib, og i et Grundlovsforhør i Gaar blev hun fængslet
    Hun sigtes for Angiveri, og hun skal bl.a. have stukket Produkthandler Holm, Fredericia. Holm blev arresterer af Gestapo for at have fremsat tysk-fjendtlig Udtalelse . Da han var til Afhøring paa Staldgaarden i Kolding, saa han sin Rapport paa et Skrivebord, og øverst paa Siden havde Gestapo skrevet Fru I.I.C. Navn. Holm var derfor ikke i Tvivl om, hvem der havde stukket ham. Efter at have siddet arresteret nogen Tid i Kolding, blev Holm dog løsladt.
     I Grundlovsforhøret indrømmede hun at have angivet Holm til det tyske Feltgendarmeri paa Hotel "Fredericia", ikke i nogen "ond" Mening, men blot for at faa Munden lukket paa ham. Han havde nemlig betegnet hende som Tyskertøs og sagt, at naar Tyskerne var ude, skulde hun nok faa Haaret klippet af og blive brændemærket forklarede hun i Retten.

                Middelfart Venstreblad
                                       den 16. November 1945
      Frikorpsmand fra Strib i Middelfart Ret.
   En Frikorpsmand, den 26-aarige A. .H., der bor i Strib, fremstilledes i Middelfart i Grundlovsforhør i Middelfart Ret. Han indrømmede, at han havde været i Frikorpset et Aars Tid, hvorunder han det meste af Tiden havde opholdt sig i Uddannelseslejr i Polen. Han havde tidligere været paa Aandssvageanstalt, og det var for at komme bort fra al det herhjemme, at han meldte sig til Frikorpset, forklarede han.

 Middelfart Social-Demokrat
                    den 20. Maj 1946
Billigt sluppet.
    A. H. Strib, som havde været Medlem af Frikorps Danmark, ansat ved det tyske Politi i København i 14 Dage og derefter været Medlem af O.T., blev i Lørdags ved Retten i Middelfart idømt 6 Maaneders Fængsel og mistede Retten til almen Tilid i fem Aar.

***

Der var taget visse forberedelser såfremt Lillebæltsbroen
skulle blive ødelagt

     Middelfart Venstreblad
                den 26. November 1945
     Da Lillebæltsbroen
                var i en kritisk Situation.
   Der var tilrettelagt Færgefart mellem Middelfart-Strib og Fredericia, og Køreplanen var rede til at sætte i Kraft.
     Tyskerne havde som omtalt Planer om, at Lillebæltsbroen skulde sprænges i Luften, og naar det ikke skete, skyldtes det besindige tyske Officeres Samarbejde med den danske Modstandsbevægelse.

Færgelejet i Strib blev sat i Stand
   En Ødelæggelse af Lillebæltsbroen vilde have betydet den alvorligste Vanskelighed for Forbindelsen mellem Landsdelene, og Statsbanerne havde truffet de nødvendige Forholdsregler med Henblik paa den Situation, at Broen var blevet sat ud af Funktion. Herom fortæller Statsbanernes Blad "Vingehjulet".

- Forskellige Udveje var mulige, men som den lettest gennemførlige og økonomisk mest forsvarlige valgtes en Ordning, hvorefter Gods- og Vogntrafik skulde ledes over Strib-Fredericia, medens Persontrafikken skulde dirigeres over Middelfart-Fredericia,

    Jernbanesporene mellem Middelfart og Strib var i en saadan Forfatning, at de nok kunde klare Godstrafikken , selv om de ikke har været benyttet længe. Derimod var Færgelejerne ikke beregnet og ikke i tilstrækkelig god Stand til en saadan Belastning, hvorfor DSB i al Stilhed lod dem reparerer, Yderligere blev Middelfart Havn, hvortil Persontra-fikken skulde føres, anbragt Friholderværker. I Fredericias nye Havn byggedes et Midlertidig Færgeleje med tilhørende Klap, Galge og Spil for Godsfærgerne, medens der blev anbragt Friholderværker for Personfærgerne.

Færgerne var klare.
   Det var sværere at løse Problemet med tilstrækkelige Færger; men ogsaa det Spørgsmaal blev klaret, idet man besluttede, at "Dan" og "Orehoved" skulde benyttes til Afvikling af Gods- og Vogntrafikken. Disse Færger kunde kun tage 7 a. 8 Vogne pr. Tur, og det blev derfor besluttet at gennemføre uafbrudt Sejlads med begge Færger Døgnet rundt, hvilket vil sige ca. 25 Dobbeltture pr. Døgn mellem Strib og Middelfart.

Færgerne "Helsingborg" og "Kronborg" skulde have været benyttet til Persontrafikken mellem Fredericia og Middelfart, og da Persontrafikken i de sidste Krigs-aar blev mindre og mindre, regnede man med, at "Helsingborg alene kunde klare Persontrafik-ken. Færgen ,,Kronborg" skulde saa ligge i Reserve, saa den kunde sættes ind mellem Sjælland og Falster, saafremt Storstrøms-broen ogsaa vilde blive sprængt.

Køreplanerne laa færdige.
   Man havde sikret sig saa meget indenfor DSB, at man havde ladet udarbejde nogle saakaldte "Brokøreplaner", som kunde være udsendt med Timers Varsel.
    Heldigvis blev der aldrig Brug for disse Nødforanstaltninger, idet vi fik Lov til at beholde vore pragt-fulde Broer, men selv om DSB’s Arbejde paa dette Omraade var spildt, har det ikke været mindre rigtig og paaskønnelsesværdigt.

Automobilfærgen "Heimdal" oplagt i Strib havn 1940 - 1945 (1943)

***

Efterfølgende Div. notater besættelsen vedrørende

 Middelfart
         Venstreblad
      den 13de Januar 1945
   Ingen Brændsel
           til Strib Kirke.
Gudstjenesten i Strib Kirke i Morgen er aflyst, og Grunden er den, at man ved de meget sparsomme Brændselsbeholdninger ikke er i Stand til at bringe Temperaturen i Kirken op paa en forsvarlig Grad.

      Middelfart Venstreblad
               den 15de Maj 1945
Vejlby Kommune
    De Beboere i Landdistriktet, som er tildelt Husholdningsbrænde for 25 Kr. og derunder kan ved Henvendelse paa Oddevej i Teglgaardsskoven, Middelfart Onsdag den 16. ds. faa udleveret endnu 1 Rummeter Brænde mod kontant Betaling.
     Beboere fra Staurby, Røjle Mose og Røjle Skov maa møde mellem Kl. 8 og Kl. 12 og Beboere fra Kustrup og Aulby mellem Kl. 13 og 17.
                                Brændselsudvalget

Middelfart
     Venstreblad
   den 9de August 1945
En Tobakssag.
En Mand paa Egnen forelagdes i Gaar i Middelfart Ret en Bøde paa 1000 Kr. for at havde skaaret Tobak og solgt det med en Fortjeneste paa 150 Kr. Han ønskede Dom i Sagen.

        Middelfart Venstreblad
                   den 2. Juni 1945
    Et kvart Pund Kaffe pr. Maaned
             hen i Juli Kvartal.
    i den nye Rationeringsperiode kan man vente, at Smørkuponerne skal strækkes, saa de skal slaa til en Uge længere end ellers. For Sukkerets Vedkommende vil den maanedlige Tildeling blive uforandret, men den aarlige Syltesukkerration bortfalder. Ved det nye Kvartals Begyndelse skal man ogsaa have nye Kødkort. Disse vil indtil videre fungerer som sædvanligt, men der er aabnet Mulighed for at indføre en økonomisk Rationering, saaledes at en Familie faar en Ration, hvis Størrelse afgøres af en vis ugentlig Indkøbssum. Som mere glædeligt nyt kan nævnes, at man venter en Gang i Løbet af Perioden at blive i Stand til at give en Kaffetildeling paa 125 Gram Kaffe om Maaneden.

        Middelfart Venstreblad
                        den 28de juli 1945
Strib - Pakkerne gjorde stor Lykke i Norge.
Sognefoged, Ostehandler A.Andersen, Strib, har til Norgeshjælpen sendt nogle Pakker Ost, i hvilke Sønnen, Arne Andersen, havde lagt en Seddel med Paaskriften:
                     Velbekomme. Hilsen fra Danmark.
Herpaa har Arne Andersen modtaget følgende smukke Takkeskrivelse fra Ullevål:
      Blandt de mange gledelige overraskelser fikk jeg også fra Dem en i disse dage i form av en dejlig pakke. Her oppe kan vi aldrig komme til at begripe, hvorledes De har kunnet greie å hjelpe oss slikk. Pakken er fordelt til 6 forskjellige familier, som hermed sende Dem sin hjerteligste takk. Vi hadde en stor dag her paa Danmarks grundlovsdag 5./6. Alt godt for den nye hjerternes union mellem de to land.
          Deres   Agnes Rimestad,  Ullevål sykehus

 Middelfart Venstreblad
               den 23. Juni 1945
Vejlby Kommune
     Rationeringskort for Juli Kvartal uddeles Tirsdag den 26ds. fra Kl. 14 S 17 paa de sædvanlige steder. Nugældende Taloner, paaført Navn, Alder og Adresse, skal medbringes.
        Kortene skal saa vidt muligt afhentes paa Udleveringsdagen af Voksne Personer.                                                                            Sogneraadet

Middelfart Venstreblad
           den 21de juli 1945
   Alle vore Pengesedler skal
 ombyttes fra Mandag til Onsdag
   Beløb under 100 Kr. ombyttes blot ved Forevisning af Købekort, Beløb paa 100-500 Kroner kræver en Blankets Udfyldning, og Beløb paa over 500 Kroner skal indsættes,
     Aktier og Obligationer skal anmeldes, og den samlede Formueopgørelse tilstilles Ligningsmyndighederne.

Middelfart Venstreblad
         den 16de August 1945
 Middelfart
   Kommunale Elektricitetsværk.
I Henhold til Handelsministeriets Cirkulære af 10. August D.A. forhøjes fra 15 August den maanedlige Ration af elektrisk Strøm til Husholdningsbrug til kWh. pr Husstand og 2 kWh. pr. Person i Husstanden.
 

   Middelfart Venstreblad
                      den 9de August 1945
En halv Snes Tyskerbørn i Middelfart
De sidste Aars Stigning i Børnetallet maa almindeligvis hilses med Glæde, for saa vidt Børnetallet en Overgang var ved at stagnere. Den almindelige Tilfredshed kan dog ikke siges at gælde de Børn, som fødtes med tyske Soldater som Fædre under Besættelsen, og som har kostet den danske Stat store Summer. Heldigvis har Middelfart ikke været saa slemt med i denne Henseende, som mange havde frygtet, idet der indtil nu her i Byen er født omkring en halv snes Børn af den Slags.

Middelfart
   Venstreblad
den 6te September 1945
Strømpemærke
  til Damerne i Dag.
   I Løbet af Dagen vil fra Handelsministeriet udgaa Meddelelse om, at et Strømpemærke sættes i Kraft. Mærket kommer Damerne til Gode, Mæn-dene maa vente en Tid endnu.

 Middelfart Venstreblad
          den 1ste August 1945
Afskedsfest for Middelfart Vagtværn.
     Ved en Afskedsfest for, holdt i hjertelige Former, blev der i Gaar sagt Middelfart Vagtværn Tak for dette Arbejde gennem de forløbne seks vanskelige Maaneder, hvor Middelfart efter 1September (1944) stod uden Politi. ...
     Det populære Middelfart-Vagtværn, der paa ret enestaaende Maade løste mange Opgaver til Gavn for Byens Borgere, er hermed traadt tilbage, og Korpsets Medlemmer er atter gaaet i Gang med deres „civile" Arbejde.

          Middelfart Venstreblad
                         den 12te September 1945
   Idømt en Bøde paa 2000 Kr.
                             for de ulovlige Æbleblade.
   Ved Retten i Middelfart blev Fabrikant Ølholm Larsen, Ejby, idømt en Bøde paa 200 Kr. for sin ulovlige Handel med Æbleblade. Desuden konfiskeredes Fortje-nesten paa 8930 Kr.
 (Anklagen gik ud på at han havde solgt omtalte Æbleblade som Tobakserstatning.)

    To ulovlige Tobakshandler
                                 takseret i Middelfart Ret.
    To ulovlige Tobakshandlere blev i Dag takseret ved Retten i Middelfart. Der var i begge Tilfælde solgt ulovlig Tobak, hvorved de forskellige Bestemmelser var blevet overtraadt. De to Tobaksavlere, der begge var fra Vestfyn, maa bøde henholdsvis 200 Kr. og 100 Kr.

      Middelfart Venstreblad
               den 6te September 1945
Skulde Strib have haft et tysk
         Benzindepot til Krigsmarinens Forsyning.
For Københavns Byret behandles en Sag mod en tyskfødt Grosserer W.Henriksen, som bl. a. sigtes for at have forsøgt at oprette et Benzindepot i Strib for den tyske Krigsmarine. Selv paastaar Henriksen dog, at der ikke var Tale om at forsyne Krigsmarinen med den rumænske Benzin, som skulde paafyldes Tankene i Strib, den skulde alene gaa til danske Virksomheder. Men da der som bekendt ikke kunde sælges Benzin af private Firmaer til dansk Forbrug, tager man ikke Paastanden alvorligt. Henriksen har indrømmet, at han sammen med en bekendt af sig stod i Begreb med at faa Benzinen gennem et tysk Firma, men hvorfor det da ikke blev til noget, kunde han ikke sige.

      Middelfart Venstreblad
                  den 1. Oktober 1945
Tør Tobak modtages til C.W.Obel, Aalborg:
    Nr. Aaby St. Tirsdag den 2. Oktober Kl. 9-11,30
    Kauslunde St. (Svinerampen) Fredag den 5. Oktober
    Kl. 8,30-11
    Middelfart (Toldkammeret) Fredag den 5 Oktober
   Kl. 8.30 - 11.
    Røjle St. Mandag den 8. Oktober Kl. 8,30 - 11
    og 13 - 15.
Anmeldelse af Partierne sker til Købmand H.A.Madsen, Røjle Telf. 36 og Kømand Vork, Nr. Aaby, Telf. 190, eller til undertegnede, hvor De vil faa Tid opgivet for at und-gaa for lang Ventetid.
     Vaad Tobak, Tobak med fede Stilke modtages ikke.
N.B. ! Husk Dyrkerkortet.
    I. C.Juul,        Telf. 500 og 509. Middelfart

.Middelfart
      Venstreblad
  den 24. September 1945
De nye Biler bliver dyre.
Den billigste Efterkrigsvogn, der nu sælges paa det engelske Marked, er en Morris 8, en 2-Dørs, lukket Salon-Model. Den koster 4700 Kr. plus 1320 Kr. i Omsætningsskat, i alt altsaa 6020 Kr. til Sammenligning tjener, at en lignende Model før Krigen kostede 2560 Kr.

 

Middelfart 
        Venstreblad
      den 12. Oktober 1945
   Sort Børs i Strib med amerikanske Cigaretter.
    Politiet har anholdt en 22.aarig Mand i Strib, som solgte amerikanske Cigaretter til sine Kammerater for 1S1.25 Kr. pr stk. Han oplyste, at han havde købt Cigaretterne i Kolding og udelukkende for at gøre sine Kammerater en god Tjeneste. Omsætningen havde været paa ca. 200 Cigaretter. Han blev løsladt, men Sagen vil faa Efterspil i Retten.

 Middelfart Venstreblad
              den 27. Oktober 1945
Nye Tørvemærker i Kraft.
    En af de nærmeste Dage, maaske allerede Mandag, sættes to nye Tørvemærker i Kraft, nemlig Mærkerne B og C.
    De. der endnu ikke har faaet Dækning for A-Mærkerne, vil dog faa en Fortrinsstilling ved Indkøb af Tørv, men man regner med at en Del af Industriens Beredskabstørv, som de maa aflevere i samme Forhold som de faar udenlandsk Brændsel, kan indgaa i Handelen.

Middelfart 
         Venstreblad
      den 21. November 1945
250 Gram Kaffe
     til alle over 6 Aar.
Man kan i Stedet for Kaffen købe
 200 Gram te
eller 500 Gram Kakao.
Nu er det afgjort, at vi faar Kaffe til Jul.   Det Skib der er paa Vej med kaffen, ventes hertil 1. December, og den vil være klar til at fordele til Forretningerne omkring den 18. - 20. December

Middelfart
    Venstreblad
      den 5. December 1945
Margarine inden saa længe.
  Der er Mulighed for, at Margarine-industrien vil komme i Gang et Stykke ind i det nye Aar...

           den 6. Februar 1946
20 Dages Hæfte for at have solgt Rationeringsmærker.
  I Retten i Middelfart fik en Mand i Gaar 20 Dages Hæfte, fordi han havde solgt sine Smør- og Sukkermærker. Han gik straks i Gang med Afsoningen.

Middelfart
    Social-Demokrat
               den 1. Februar 1946
150 Gæster paa Smugkro i Strib.
    I Strib mangler man et Sted at more sig. Der er intet Hotel, men det ser ud til, at en foretagsom Dame paa Stedet har løst Hotel-spørgsmaalet paa sin egen Maade. I hvert Fald har Politiet nu afsløret en Smugkro, hvor der blev solgt Spiritus og engelske Cigaretter i stor Udstrækning.
     Politiet har gennem nogen Tid haft et godt Øje til den paagæl-dende Dame, men først i Gaar kunde man slaa til og forelægge hende saa vægtige Beviser, at hun maatte staa ved sin Virksomhed.
   Det er konstateret, at Damen siden Maj Maaned har solgt flere Tusinde engelske Cigaretter, som kostede 1,50 eller 1,75 pr. Stk. Priserne paa Spiritus var heller ikke smaa. En Bajer kostede 1 Kr., en Flaske Frugtvin 20 Kr. og en halv Snaps 25 Kr. Politiet regner med, at omkring 150 Personer har besøgt Stedet, og foreløbig kender man Navnene paa 15 af dem. Det vil ogsaa blive undersøgt, hvem der har leveret Varerne til den ulovlige Handel, og der venter de implicerede klækkelige Bøder.

     Middelfart Social-Demokrat
                                  den 2. Maj 1946
Strib-Dame
     60 Dage i Fængsel.
    En Dame fra Strib fik i Gaar ved Retten i Middelfart 60 Dages Fængsel. Hun havde drevet smugkro og handlet med engelske Cigaretter i stor Udstrækning, og endvidere havde hun optraadt som Hæler i Forbindelse med forskellige Sommerhustyverier.

Middelfart
 Social-Demokrat
               den 23. Juli 1946
Tankbaad til Strib.
   Slæbebaaden »Mjølner« kom i Gaar til Strib med Tankbaaden »Odin«, som medførte 500 Tons Solarolie. Olien blev pumpet op i Tanken ved Havnen. Det er den første Olietilførsel til Tankanlæget i Strib efter Krigen.

    Middelfart Social-Demokrat
                         den 23. Maj 1946
Leg med tysk Karabin
    koster en Mand livet.
  Ved en tragisk Ulykke i Staurby i Aftes dræbtes den 16 aarige unge Medhjælper Arne Nørgaard Andersen ved Vaadeskud gennem Maven.

Middelfart
 Social-Demokrat
    den 3. August 1946
Flittig Tyv
        paa Spil i Strib.
  Hos fotograf Lyngstrøm, Strib, har der været en ihærdig Tyv paa Spil. Han har gennemrodet hele Lej-ligheden, og hans Udbytte har været mellem 7-800 Kr. i Kontanter, nogle Ratione-ringskort, Benzinkort til 3 Maaneder og forskellige Beklæd-ningsgenstande. Tyven har skaffet sig Adgang til Lejligheden, hvis Beboere var udrejst, ved Hjælp af en falsk Nøgle.

Middelfart Venstreblad
den 4de August 1945
Annonce)                                                        
Autohjælp             Auto-Service
Har De en Vogn,
gammel eller ny, der trænger til Eftersyn efter Opklodsningen,
da henvend Dem til
Maskinfabrikken C.F.C.,
Strib. - Telf 117.
Det rigtige Sted. - Opladning af Akkumolatorer,
Den rigtige Service

Efter at politiet i efteråret 1944 blev taget og interneret, blev der indført udgangsforbud i en periode.
Alle skulle bære et såkaldt legimationskort,