Middelfart Venstreblad |
Ung vestfynsk Frihedskæmper faldet i Kampen mod Hipo Børge Tormod Nielsen fra Staurby dræbt under Aktionen, hvor 16 Hipofolk blev fanget Lørdag Eftermiddag udførte Modstandsstyrkerne en rask Bedrift, der uskadeliggjorde en Bande Hipofolk, men desværre kostede en ung Frihedskæmper Livet. Fra Aarup blev det rapporteret, at en Rutebil holdt ved Vissenbjerg, og at en Flok uniformerede Mænd var ved at klæde sig om i civilt Tøj, hvorefter de fortsatte mod Odense til Fods. Ledelsen i Middelfart besluttede at sende en større Styrke ud til Vissenbjerg, og det fortælles, at de unge Mænd næsten kæmpede om af faa Lov til at være med. Et Stykke fra Vissenbjerg mødte man tre unge Mænd, og skønt de forsikrede, at de var fredelige Vandrere, blev de visiteret og fandtes i Besiddelse af Skydevaaben og Beviser for at tilhøre Hipokorpset. Længere ind mod Odense fangede man et Par andre, og nær Blommenslyst naaede man ind paa Livet af de øvrige. De spredte sig imidlertid ud over Markerne, og en ivrig Jagt begyndte. Hipofolkene skød paa deres Forfølgere, og der opstod flere dramatiske Situationer; men efter en Times Kamp havde man fanget ialt 16 af 23 Hipobanditer. Fra Odense blev Hipofolkene ogsaa angrebet, og kun faa af dem menes at være sluppet bort. |
||
Under Kampen blev
den 25-aarige Børge Tormod Nielsen fra Staurby saaret saa haardt, at han
senere døde paa Amtssygehuset i Odense. Børge Nielsen, der stammer fra Rørby
ved Kalundborg, tjente som Forkarl hos Fru Byskov Ovesen for anden Gang og
var en dygtig ung Mand. Han havde i det sidste halve Aar deltaget aktivt i
Frihedskampen, og han glædede sig til at være med til Aktionen mod Hipo. |