Om den
del af Strib Færgegaard, kaldet "Koncertsalen" |
|
|
Middelfart Avis |
|
Middag i den ny
Restaurationsbygning, hvor der blev holdt en Række Taler og fremsat de
bedste Ønsker for det ny Etablissement. Talernes Række indledes af
Borgmester Scharling, der gav en Del Oplysninger om det ny Etablissementets
Tilblivelse. Det fremgik deraf, at Konsortiet til at begynde med havde
stillet sig et langt beskednere Maal end det nu har naaet. |
staaende
derved, men Konsortiet er dog forberedt paa, at det nuværende Badehotel
med Tiden muligvis maa afløses at et Kurhus, saa at det øvrige Areal
efterhaanden vil blive fyldt med Smaavillaer. I dette Øjemed har det
med Bibeholdelse af Strib Skov udstykket Arealet i 209 Parceller, og
det har endog været saa forsynlig at udlægge en lille Trekant til
Opførsel af et Kapel for den eventuelle Villabys Beboere. Saavidt
Borgmester Scharling og det Fremtidsperspektiv, han oprullede for de
tilstedeværende Journalister. Nogen Tid vil det dog vistnok tage, inden
man naar saa vidt. Men at man bevæger sig hen derimod, fremgaar af, at
Konsortiet alt af Arealet har solgt 10 Villagrunde og 14 andre
Byggegrunde, ligesom der til Statsbanen er afgivet Jord for ca. 9,000
Kr. I alt har man nok solgt Grunde for ca. 60,000 Kr. Af Villaer er der
nu af Murermester Johansen opført fem, hvoraf den ene, den saakaldte
Cotage med 20 Værelser, er udlejet til Badeetablissementets Vært, Hr.
Aaby-Hansen, for 1800 Kr. aarlig. Hr Aaby-Hansen har derved naaet at
faa henved 40 Væ-relser til Udleje med nogle og halvfjerds Senge. |
Konsortiet Stribs ejere, så stort på
tingene!, hele strandarealet og skrænterne, fra Nordenbro og koncertbygningen
til kabelhuset -
grænsen for ejendommen mod øst - blev udlagt som disponible og anvendelige til
udfoldelse af friluftsliv for hotellets gæster og byens borgere . |
Søndag den 31 juli 1898 åbnede den moderniserede Færgegård. Værten var O. Åbye-Hansen. Om åbningsdagen skrev Middelfart Avis: I Søndags gik hovedstrømmen her fra byen i en anden retning, end den sædvanlige, man søgte nemlig denne gang til Strib, hvis nye Badehotel denne dag åbnede. Det var "Middelfart selskabelige sang-forening", i et antal af 90 herrer og damer, som valgte sig dette tilflugts-sted ... |
Middelfart Avis den 12te Marts 1899 Strib Færgegaard. Søndag den 12. Marts Kl. 4 - 6 uden hensyn til Vejret: Koncert (en Kvartet) Klaver: Fru Reinecke, Violin: Hr. Schwartz, Violoncel: Hr. C.Hansen, Klarinet: Hr. Reinecke. O.Aabye-Hansen |
Middelfart Avis den 19de Maj. 1899 (Annonce) Badehotellet "Strib Færgegaard" 1ste Kl. Restaurant. Hver Dag fra 10 - 2 stort Udvalg af Frokostretter fra 0,50; 2 - 7 Diner a 1,50 og 2 Kr. a la carte hele Dagen. Hver Søndag, Tirsdag og Fredag Koncert af 7de Regimets Musikkorps. I Pinsen anbefale Værelse med fuld Pension 3.50 pr. Dag. O.Aabye-Hansen. |
Middelfart Avis |
Middelfart Avis |
Middelfart Avis |
Således startede det nye etablis-sement i Strib. Men for værten Åbye-Hansen blev det ikke nogen succes. I november 1899 anmeldte han sit bo som fallit. I sæsonen 1900 hed værten N.C.Johansen. Han indledte med en sensation: lørdag og søndag 19 og 20 maj optrådte "Den københavnske varie-tésangerinde, frk Dagmar Hansen" ("Dagmar - oh, Dagmar), til stor forargelse ... |
Middelfart Avis |
Middelfart Avis |
Middelfart Avis |
Middelfart Avis |
|
Otto Christian
Louis Lagoni |
var en flittig filmskuespiller og medvirkede i omkring 80 stumfilm i perioden mellem 1909 og 1913. Hans mest fremtrædende rolle var som Sherlock Holmes i tre film fra 1911. |
Middelfart Avis |
Lørdag og Søndag
den 19 og 20 maj 1900
|
|
Dagmar Hansen , *12.11.1871 i Kbh., d. 13.4.1959 i Rungsted, |
Visesanger. |
Middelfart
Avis |
Middelfart Venstreblad |
12te juli 1901 Paa Farten I morgen foretager Badegæst-erne paa Strib pr. dampskib Udflugt til Vejle Fjord, hvor der bl.a. Steder vil blive aflagt Besøg paa Munkebjerg, Fakkegrav osv. 9de Oktober 1901 En dyr Whisky Restauratør R. Chr. Johansen, Strib Færgegaard er i "Fs.Socialdm." ved Overretten idømt en Bøde af 30 Kr. for at have udskænket Whiskytoddy til to Personer. Johansen har nemlig ikke Ret til Udskænkning til andre end Reisende. |
Middelfart Venstreblad |
Middelfart Venstreblad |
|
Vilhelm Christoffer
Herold |
Han var fra 1893-1903 Det kgl. Teaters førende tenor, samtidig med at han udøvede en udstrakt international koncertvirksomhed; optrådte paa Verdensudstillingen i Chicago 1893, senere ved Gæstespil i Covent Garden i London, Den Kejserlige Opera i Berlin, i Prag og flere andre steder. Blev kgl. kammersanger i 1901. 1915 trak han sig, på toppen af sin karriere, fra sin aktive rolle som sanger, men var 1922-24 operadirektør ved Det kgl. Teater, og derefter lærer ved operaskolen. |
Middelfart Venstreblad |
"Strib Færgegaard "
-
om end de ærgerrigste er begyndt at sige ,,Strib Badehotel". |
|
|
|
Som værter nævnes: 1899: O.Aabye-Hansen 1900: / 1901 N.C.Johansen. 1901: Laurits Nielsen 1902 / 1906,Hansen "hotel "Kronp. Frederik" Fredericia 1906:/ 1908 L.Nielsen, fra "Strib Landbohjem" 1908: / 1911 A.Varberg 1911 / 1912 Harald Münster 1912 / 1918 Niels Kaas 1918 / 1930 H.P.Henriksen, 1930 / 1936 N.B.Andersen 1936 / 1939 Ellen Margrethe Andersen 1939 / 1942 Inspektør Chr. Henry Petersen 1942 benyttet af husholdningsskolen |
|
|
|
Efterfølgende nogle af de
orkestre der gav koncert i Strib i en periode på 35-40 år Fra maj 1899 - og i de næste 10-15 år. Koncert af 7de Regimets Musikkorps fra Fredericia,
Om Musikkorps blev sagt, at
det i en militær Landskonkurrence fortjente Førsteprisen, men at det af
Hensyn til Garden, blev Nr 2.
I 1914 Henrik Clausens orkester |
I 1904 var der besøg af »Chr. Schrøder-tourneen«. Schrøder, der stammede fra Middelfart, var en af tidens store folkelige komikere, og havde i sit følge skuespiller Adolf Jensen og sangerinden frk. Nathansen. Tourneen omfattede desuden en ung violinist, Jacob Gade, der siden skulle opnå verdensberømmelse med sin »Tango Jalousi«. Om Jacob Gade skrev avisen: »Violinist, Jacob Gade viste sig at være en overmåde flink violinspiller. Skønt det ikke er så let en sag ved en lejlighed, hvor der serveres, at skabe de fornødne betingelser for, at en violinsolo kan komme til sin ret, lykkedes det ham hurtigt at vække så megen opmærksomhed for sit spil, at intet forstyrrer nydelsen af de smukke toner, han aflokkede sit instrument«. |
|
Jacob
Gade |
Christian Schrøder
|
|
Han begyndte som spillemand i sin fars
orkester i Vejle; som 16-årig tog han til København. Her
opnåede han at blive kapelmester på nogle af byens største
restauranter og teatre. |
Han
debuterede i 1897 på
Dagmarteatret - var ved
Folketeatret i sæsonen
1899-
1900 og senere også ved
Casino,
Nørrebros Teater,
Cirkus Varieté og
Sønderbros Teater |
Fredag den 3. maj 1912 åbnede badehotellet første gang under den ny ledelse. (Niels Kaas) Avisen skrev: "Den første koncert i Strib i går blev en stor succes til trods for det mindre gode vejr. Publikum strømmede til i store skarer og lejrede sig ved bordene i koncertbygningen, er snart var fyldt til trængsel. Publikum var begejstret for den stilfulde og smukke sal med de friske, livlige farver i fin sammensætning. Koncerten blev en stor nydelse. Det viste sig at lydforholdene var udmærkede, og regimentsmusikken, der mødte med 10 mand, er jo altid i stand til at tilfredsstille selv det mest kritiske og forvænte musikkendere. De forskellige numre hilstes da også med bragende bifald. Som ekstranummer havde dirigenten, hr. Larsen, fået det gode indfald at spille den så sørgeligt berømte amerikanske salmemelodi fra "Titanic"-katastrofen, (14/15april indeværende år) "Nærmere Gud til dig", der måtte gives da capo. Eftertiden kan jo nok synes, det var en temmelig makaber ide at spille den nævnte salme. Programmet var ikke udtømt med koncerten. Karlehold fra Røjle og Strib viste gymnastik under ledelse af lærer Grubbe, men aftenens sensation var et damegymnastikhold fra Odense, for det var ikke så lidt dristigt at damer lod sig betragte under den slags aktiviteter, og var de end klædt godt på, så var dog et og andet at se, som ellers ikke lod se til hverdag Og så sluttede aftenen med dans "hvor det elektriske lys for første gang strålede i rig fylde fra en mægtig lysekrone og en stor mængde glødelamper. |
|
Holger Christian
Frederik Reenberg |
Søndag d. 23 Juni 1912. kom en gæst, der i de følgende år skulle blive en af
de faste, kgl. Kammersanger Cornelius, der under jubel sang midsommer-visen
og næste dag igen fyldte salen til trængsel. |
|
Poul Reumert |
Han debuterede 1896 i Helsingør han var tilknyttet forskellige københavnske teatre indtil 1939. Han spillede et utal karakterroller i folkeskuespil og operetter, bl.a. hovedrollen i "Den glade enke". I 1920'erne medvirkede han i et par Fy & Bi-film. 1931 kunne han ses som møller i tonefilmen "Hotel Paradis". Sidste filmoptræden blev i 1940 - fra 1939 og til sin død i 1942 - havde Holger Reenberg bevillingen til Fasan Biografen. Var far til skuespiller Jørgen Reenberg. var også far til Elga Olga. var medlem af Teaterrådet |
Kgl.
dansk skuespiller. |
Gerda Amalie Holst Christophersen f. 1. marts 1870 d. 13. marts 1947 I Strib 1912 |
|
Adam Poulsen,
1879-1969, I Strib 1912 |
|
|
Oda Nielsen (7.
august
1851 i
Libaus,
Letland -
11. september
1936) |
|
var en dansk skuespillerinde, sangerinde, teaterdirektør og forfatterinde |
Dansk skuespiller og teater-chef; søn af Emil Poulsen og bror til Johannes Poulsen, som han debuterede sam-men med på Dagmarteatret 1901 |
Hun debuterede på Casino i 1870 og blev snart teaterets primadonna, optrådte på Det kongelige Teater og Dagmarteatret (1884) hvor hun havde sin største publikumssucces som hovedrollen i Henri Meilhac og Albert Millauds operette Frøken Nitouche. |
Sæsonen sluttede d. 8. september med en stor høst- og illuminationsfest med sang af Peter Cornelius og musik af Fredericia regimentsmusik. Den sidste "Strib-Aften" blev en flot sortie på den lange række glimrende kunstneraftener. Hr. Cornelius sang under øredøvende bifald for 3-400 mennesker, og da de sidste strofer af regimentsmusikken var døet hen, afbrændtes et ualmindeligt pragtfuldt fyrværkeri. Raketterne fo'r hvislende mod himmelen og sole og stjerner afspejledes i bæltets dystre vover. Det var et vidunderligt skue i den mørke aften. Senere trådtes dansen med iver til kl. 24. |
|
Peter Cornelius |
Han debuterede som baryton i 1892 på Det kongelige Teater som Esamilh i "Carmen". Derefter lagde han sin stemme om til tenor og debuterede som sådan i 1899 som styrmanden i "Den flyvende Hollænder". Cornelius var en af sin tids efterspurgte Wagner-tenorer, |
|
|
Carl Alstrup |
Sæsonen 1913 åbnedes 1. maj med koncert af et orkester under ledelse af musikdirektør Larsen. 4. maj var der koncert af et strygeorkester, 2. pinsedag koncert samt sang og dans af fru Else Frølich, 3, pinsedag kom fru Anna Larsen Bjørner. 18 maj Nørrebro Teaters Primadonna fru Friis Hjorth. 25. maj: Carl Alstrup. 1. Juni var der arbejderfest med møde i grusgraven i granskoven og senere fællesspisning og dans på hotellet, 8 juni: Revyskuespillerinde Jutta Lund, 15. juni: Komikeren Sophus Erhart, 23 juni: St. Hansfest under medvirken af Peter Cornelius, 29. juni: Koncertsangerinde Ayoe Willumsen, 6, Juli: Operetteparret Gerda Krum-Jensen og Seemann, 11 juli: Kgl. operasanger Albert Høeberg, 18 juli: Violinvirtuosen Fini Henriques, 25 juli: Kgl. operasanger Niels Hansen, 27 juli: Skuespilleren Peter Fjeldstrup, 1 august: Kgl. koncertsangerinde Ida Møller, 3 august: Kgl operasangerinde, frk. Oderwald-Lander, 8 august: Kgl. operasanger Helge Nissen, 10. august: Bergreens-kvartetten, 17 august: Koncert uden solist, 24 august: Fini Henriques, 5 september: Høstfest med Peter Cornelius. "Dermed er sommerkoncerterne i Strib altså sluttet for i år, og det skal siges til hr. Kaas' ros, at sommeren har været rig på virkelig fine koncerter. Hr. Kaas har formået at skaffe de allerbedste kræfter, der overhovedet kan skaffes her til lands, til Strib, og det har følelig virkelig været noget fremragende, der er budt publikum", blev der skrevet om sæsonen 1913, |
|
Debuterede i
Oslo i
1896 |
der dog for Middelfart Venstreblads medarbejdere havde budt på en rystende oplevelse: Premieren på "Vrikkedansen d. 24 august: »Den er skrækkelig at se på. Herrer og Damer snor sig hen over gulvet som slanger, anbringer sig selv i form af spanske S'er og uhyggelige spørgsmålstegn, krøller benene i vanvittige vridninger.« Oplevelsen her af havde gjort et så dybt indtryk på den arme journalist, at da han sejlede hjem i motorbåden og så augustnattens stjerneskud, ønskede han intet andet end »Gid vi må blive fri for lummerhedens apoteose: Vrikkedansen«. |
|
Robert
Storm Petersen |
1914 åbnedes sæsonen først d. 19 maj.
Årsagen var, at Kaas havde ladet foretage en udvidelse af Færgegården, så
der var blevet flere værelser, lige som der var indrettet et nyt
restaurationslokale. På den måde behøvede badegæsterne ikke bo på værelser
ude i byen. Det var meningen, at koncertsalen skulle fungerer som spisestue
for gæsterne. En indbudt kreds fejrede udvidelserne, og det blev sagt, at nu
var der endelig kommet en forretningskyndig ledelse af etablissementet,
så alt tegnede lyst og lykkeligt for Strib, Under middagen spillede, som for
øvrigt resten af sæsonen, et orkester under ledelse af Henrik Clausen. i øvrigt
var motorbåden »Mågen«
sat
ind i sejladsen mellem
Strib-Fredericia-Middelfart. |
Skuespiller,
kabaretkunstner, animator, humorist, blad- og serietegner, bogillustrator,
maler, forfatter. blev en folkekær multikunstner. Han optrådte som
skuespiller på teatret, som varietekunstner, med lejligheds-forestillinger,
og fra 1906 i Ole Olsens stumfilm på Nordisk Film. Her fik Storm øje på
mulighederne i de levende billeder. |
Strib koncertsals sæson 1915 åbnedes
9.maj. Her spillede for første gang orkesteret under ledelse af
musikdirektør Lomholdt fra Kolding, Han var knyttet til etablissementet i
den mest glansfulde tid, og roses ofte for sine og orkesterets præstationer.
Orkesteret var på en snes mand. . Derefter var der bal »Etablissementets egen
båd går i fart samme
dag, og fartplanen opslås ved anløbsbroen«, . ..... |
|
Fini Henriques (døbt Finni) f. 20. oktober 1867 - d.27. oktober 1940 var en dansk komponist og violinist. I Strib 1913 -- 1915.... |
Fra
1888-1891
var han i
Berlin hvor han studerede hos
violinisten
Joseph Joachim og
Woldemar Bargiel, blev i
1892 ansat i Det kongelige Kapel,
Han sagde op allerede i
1896 for at leve et frit liv som
komponist, pædagog og koncertviolinist, en karriere, der snart
gjorde ham til en populær skikkelse. Han dannede sin egen
strygekvartet . han rejste også som koncertsolist,
kammermusiker og dirigent talrige gange i de nordiske lande såvel
som til
Paris og
Berlin.
|
Middelfart Venstreblad |
Middelfart Venstreblad den 26. April 1915 Et flot Tilbud Proprietær Kaas, Strib, har modtaget et ejendommeligt Tilbud. Det gik ud paa, at han skulde leje Badehotellet ud for Sommeren og for en Pris af 16,000 Kr. Det menes, at Tilbudet er gjort for en af de krigsførende Magter, og at det har været Hensigten at omdanne Hotellet til Rekreationshjem for saarede Officerer. Naa - noget nærmere herom vides ikke, og Hr. Kaas har i alt Fald sagt nej til Tilbudet. Han ønsker, at Badehotellet skal ledes som hidtil, Vejlby Sogneraad afholdt i Lørdags Møde. - Proprietær Kaas bad om at faa Lov til at holde Strib Badehotel aabent til Kl. 12 Aften i Halvaaret 1. Maj til 1. Oktober. Tilladelsen gives mod, at Hr. Kaas betaler 100 Kr., og at Kroen paa Strib lukkes Kl. 10. |
Sommeren igennem (1915) kom en lang række af tidens populære kunstner: Nørrebros Teaters direktør, Frederik Jensen, kgl. kammersanger Albert Høeberg, kgl. kammersanger Helge Nissen, fru Charlotte Viehe-Bereny. Om sidstnævnte noteredes, »at det vakte megen moro, at fruen i sidste afdeling optrådte i struttende krinoline, som ved den mindste bevægelse kom i stærke svingninger. Man fik her en lille forsmag på den interessante tid, der oprinder, hvis vore damer virkelig begynder at klæde sig i disse stive kostumer«. Så fulgte kgl. operasanger Niels Hansen, der sang »så selv gæsterne, der sad ude på verandaen og souperede - og således samtidig søgte at tilfredsstille såvel deres åndelige som deres mere materielle fornødenheder standsede midt i bøffen og lyttede. Det er det højeste, en sanger kan forlange at nå. Det er intet mindre, end åndens sejr over kødet«. Koncertsangerinde Signe Becker, kgl. operasanger Laur. Melchior, kgl. kammersanger Peter Cornelius, kgl. kammersangerinde Tenna Frederiksen og Storm Petersen-tourneen fulgte efter. Sæsonen sluttede med en koncert af Lomholdt udvidede orkester med violinisten Felix Marcus som solist. »Til sidst dansedes der lige til kl. 1«. |
|
Lauritz
Melchior, Emigrerer til USA 1939, erhverver amerikansk statsborgerskab (1947). |
debuterede som baryton i 1913 på Det Kgl. Teater og fik sin tenordebut som Tannhäuser i Wagners opera i 1918. Melchior sang Wagners Siegmund og Parsifal, da festspillene i Bayreuth genåbnede efter 1. Verdenskrig i 1924, og han var indtil sin afsked med Metropolitan Opera i 1950 efter næsten 500 forestillinger i New York århundredets mest efterspurgte heltetenor. Med sin store, klangfulde stemme med den gode barytonbund blev han en Wagnersanger i særklasse. Han medvirkede i film og sang også i et mere populært repertoire efter sin operatid. |
Tenna Kraft - født Frederiksen |
Frederik |
Johannes Fønss
f.16.
januar
1884 |
|||
I folkemunde hed hun Tenna,. I radioens ønskekoncerter hørtes igen og igen hendes stemme i den intense fortolkning af sangen Der er tre Hjørnestene. Det stod bestemt ikke skrevet over TKs vugge, at hun skulle blive Det Kgl. Teaters primadonna assoluta fra debuten i 1906, til hun med fem afskedsforestillinger til alles beklagelse takkede af i 1938. I skolen overdøvede hun kammeraterne med sin store stemme og blev bedt om at tie. "Hun har en Guldklump i Halsen, det Pigebarn" |
. Debut i Randers 1881, derefter ved Frederiksberg Morskabsteater 1884. Derefter provinsturnéer og gæstespil på københavnske scener. Han var på Nørrebros Teater fra 1892, hvor han blev sin tids største revykunstner. Han byggede med enkle og præcise virkemidler en figur op, som var troværdig og grundkomisk på samme tid. Hans afslappede optræden virkede improviseret, men alt var nøje indstuderet. Med satirisk bid mestrede han den store politiske vise. Blandt hans berømteste numre kan nævnes "Den gamle Varieté" og "Gullasch-visen". Sceneinstruktør 1920-1926. Fra 1911-21 var han tillige direktør for teatret |
Var sønnesøn af
Holger Lorentz Basse Fønss, præst,/ provst i Vejlby kirke. |
Middelfart |
Middelfart |
den 26 Maj 1916 Strib Koncertsal Søndag den 28 Maj: Kl. 4 - 6: Koncert under Ledelse af Hr, Musikdirektør Lomholdt. Kl. 8 - 10 synger kgl, Kammersanger PeterCornelius, Kl. 10 - 12: Bal, kl. 12.20 afgaar Tog fra Strib |
Middelfart
Social- Demokrat den 29 Maj 1916 Strib Koncertsal. Som det var ventet, havde Peter Cornelius samlet et answligt Publikum i Aftes, og den berømte Sanger baade modtoges med Bifald og høstede Bifald efter hvert Numer, hvorfor han med vanlig Elskværdighed kvitterede med forskellige Extranumre. Programmet var meget fyldigt og sammensat med skyldig Hensyn til enhver Smag, undtagen den daarlige. Med megen Kraft sang Kammer-sangeren nogle smukke Wagner-Partier for at glide over i smeltende Romancer af Lange-Müller m.fl. Den musikalske Del af Pro-grammet udførtes med megen Dygyighed af Lomholts fortrineligt sammenspillede Or-kester. |
den 2. Juni 1916 |
Middelfart Social-Demokrat |
Middelfart |
Middelfart
Social-Demokrat |
Middelfart Social-Demokrat |
Middelfart Social-Demokrat |
Frk. Karen
Oderwald-Lander, |
Middelfart Social-Demokrat |
Middelfart Social-Demokrat |
den 4. September 1916 |
Den 12 maj 1917 åbnede Strib sin sæson med Lomholts orkester og Fini Henriques. Et skår i glæden var det, at »Mågen« ikke kunne bringe gæster til og fra på grund af brændstofmangel - så efter et par timers dans gik deltagerne hjem. ... men livet skulle jo gå videre, og på badehotellet spillede musikken, fremragende solister sang, og når der var bal, var det nu valsen »Under den hvide bro«, der var det store nummer. Den blev første gang spillet i Strib af Chr. Danning med Odense Bys Orkester, og samme aften kunne man høre hans »Roccoco-menuet«. Koncertaftenerne sluttede den 9. september, og godsejer Kaas sagde til aviserne, at han havde været udmærket tilfreds med sæsonen. Trods de vanskelige trafikforhold havde besøget været stærkt stigende, så meget mere overraskende måtte det virke, at Kaas den 28 september meddelte, at han havde solgt Færgegården og Badehotellet..... |
Middelfart Social-Demokrat
|
Rasmus Emil Holm |
1918 sæsonen på Badehotellet under den nye ledelse blev spillet ind den 12 maj af Fini Henriques. Der var »trods den forrykte toggang« kommet omkring 300 tilhører tilstede, men de måtte hjem allerede med toget kl. 21, der var det sidste før solopgang, så megen tid til servering efter koncerten var der jo ikke. Der var ellers, efter avisen, sket en væsentlig forbedring med hensyn til betjeningspersonalet, idet der nu var mandlige tjenere i stedet for kvindelige ! I øvrigt var koncertsalen frisket op med nye farver og enkelte dekorationer, og uden for var der opstillet rådhusmøbler. Henriksen var optimistisk: Der skal nok blive fuldt hus både på badehotellet og i koncertsalen, sagde han. Blandt sæsonens store begivenheder var en førsteoptræden i Strib af kgl. kammersanger Emil Holm, der begejstrede publikum med sin kraftige, velskolede stemme og sin ualmindelige tydelige tekstudtale. Holm blev senere Danmarks Radios første Direktør. ... Det sidste krigsår gik mod slutningen. Sæsonen på badehotellet var gået nogenlunde ... |
|
Var Statsradiofoniens (nu DR) første chef, idet han var driftsleder 1925-1937. Emil Holm var også kendt som Kammersangeren på grund af sin musikalske baggrund som opera- og koncertsanger i Tyskland. Hans store musikinteresse afspejler sig bl.a. i at han tog initiativ til oprettelsen af DR Radiosymfoniorkestret |
1919 Et slag blev rettet mod aktiviteterne i Strib, da Færgegården brændte i pinsen 1919, just, da sommersæsonen skulle begynde, og mens der var 40 gæster på stedet. 1. pinsedag eftermiddag, da der i det strålende vejr var mange hundrede mennesker ved koncertsalen og Færgegården, opdagedes det at det brændte i et værelse på Færgegårdens loftetage....... |
I løbet af forsommeren 1920 blev man færdig med at genopføre den nedbrændte Færgegård, der nu blev kaldt »Strib Badehotel«. I koncertsalen fortsattes med koncerter af Lomholts orkester, som spillede fra 16 - 18, hvorefter der var bal fra kl. 20-22,30 mod en entre på 1 kr. Der var også solister, men det var væsentligst, som det blev skrevet, »mindre klart lysende stjerner«. I begyndelsen af august fik man oprejsning, for da kom kammersanger Albert Høeberg på tribunen. Han var i fuld vigør, men man klagede over, at koncertens program var lovlig kort kammersanger Høeberg var ikke så gavmild med ekstranumre, som Cornelius var. Måske var anmelderens kritiske bemærkninger udsprunget af et dårligt lune. Der havde dagen igennem været mange mennesker i Strib, men: »dette berettiger dog ikke til, at koncertens gæster måtte vente halve timer på en kop kaffe bagefter. Det var kun en dårlig erstatning, at koncertsalen aftenen lang gennemtrængtes af en duft fra de bøffer og stegte ål, som tilberedtes i hotellets køkken«. Sæsonen sluttede den 29 august, hvor salen trods dårligt vejr, var næsten fyldt og hvor kammersangerinde Else Beck, akkompagneret af fru Mary Hornemann, havde succes efter de bedste traditioner. Hotelejer Henriksen kunne konstatere, at sæsonen havde været bedre end i de nærmest foregående år. |
Albert
Høeberg, |
|
Dattersøn af H.C. Lumbye var en verdensberømt dansk operasanger og bror til Georg Høeberg. Han debuterede som koncertsanger i Berlin 1903 og var 1904-39 en populær sanger på Det Kgl. Teater med roller fra Wotan i Wagners Nibelungens ring til Scarpia i Puccinis Tosca. |
1921 - Vinteren var en død tid for badehotellet og koncertsalen, og hotellets ejer overraskede derfor borgerne i Strib med i marts at byde på filmsforevisninger. Der var den ulempe ved det, at gulve i salen naturligvis var vandret, så det kneb med at se, men man trøstede sig med, at det kunne ordnes ved at lærredet blev flyttet noget højere op på væggen. Yderligere var der heller ikke varme i salen, så forholdene var primitive, men hvis egnens beboere ville vise foretagenet interesse, ville det blive installeret centralvarme. Interessen var imidlertid ikke stor nok, så filmens æra i Strib blev kort i denne omgang. Sommersæsonen blev i øvrigt præget af en lang række problemer for badegæsterne. I juni blev der af beboerne langs stranden ved Strib sendt en klage til politimesteren over, at såvel børn som voksne badede fra åben strand uden badedragt ... Trods besværlighederne holdt Strib koncertsal fanen højt, og den 28. august var der afskedskoncert med operasangerinde fru Inger Marie Leth-Rasmussen, (1887-1936), fru Hornemann og Lomholts orkester. Strib koncertsal havde på ny gjort det ud som et kunsttempel, i hvilket niveauet ikke sænkedes, skrev avisen, men hvor alle og enhver havde lejlighed til at høre de bedste danske kunstnere, Vi ved ikke, fortsatte anmelderen om koncerterne på Strib er en økonomisk gevinst for Strib Badehotels ejer. Vi tvivler derom . Men så meget er i al fald vist, at der med disse koncerter gøres en gerning, som har sin kulturelle betydning og værdi, derfor fortjener hr. Henriksen at man ved denne lejlighed siger ham tak for i sommer. |
I 1922 blev billetprisen til koncerterne sat ned til 1,50 kr. Men sommeren var præget af dårligt vejr, så besøget var ikke, hvad det havde været. Den 1. juli trådte restaurationsskatten i kraft, så det blev dyrere at »nyde noget«. Ved afslutningskoncerten, der havde kammersanger Albert Høeberg som solist, var besøgt pænt, men salen var langtfra fyldt, og da koncerten var forbi, trak et heftigt tordenvejr hen over koncertsalen, lynene knitrede og tordenen rullede, mens regnen styrtede ned - næsten som varsel om, at andre tider nu for alvor holdt sit indtog på det etablissement, der gennem mange år havde været Stribs stolthed og attraktion. |
|
|
Carl Fischer |
Carl Fischer som Nina Bang i Bonbonniere Revyen 7-9-13 i 1924, ► | |||
Han debuterede i 1902 som skuespiller og var en kort tid i Cirkus Variete. Han begyndte sin karriere i 1906 som visesanger fra 1909 i Tivoli Varieteen og slog den følgende halve snes år sit navn fast som en af landets førende visekunstnere. Han var revyskuespiller ved talrige sommerteatre, bl.a. på Vennelyst i Aarhus 1913 og 1915. Carl Fischer medvirkede i 1919 hos Hilmar Clausen i Tivolis Arenateater. Han optrådte på Tivoli Sommerteater, Casino, Fønix, Bonbonnieren, Over Stalden og Nørrebros Teater. Han var folkeeje i over 50 år både som skuespiller og revykunstner og huskes som den gavtyveagtige kunstner indenfor sit fag. Blandt hans revyviser huskes bl.a. "Undskyld, mit navn det er Nielsen", "Øresunds blå", "Lattervisen", "Dyrtidsvisen" og "Nikkelaj" fra Helsingør-Revyen 1947. Han medvirkede i 11 stumfilm i perioden 1911-1928. Senere medvirkede han 20 spillefilm bl.a. i "Tag det som en mand" og "Ballade i Nyhavn". I sine sidste leveår var han den faste mandlige hovedkraft i Helsingør-revyerne på Helsingør sommerteater, |
I 1923 fik Færgegården og koncertsalen ny ejer - H.P.Henriksen solgte til hotelejer N.B.Andersen, Farum. Den nye vært engagerede cand. jur. Georg Hornemann, gift med etablissementets populære akkompagnatrice, til at sørge for koncerterne, og man lagde ud med 2. pinsedag med, Fini Henriques. Det glædede den lokale presse, at traditionerne fra Kaas og Henriksen skulle fortsætte: »Der er noget fornemt ved Strib, som ikke fortaber sig. Om der så rejses nok så mange badehoteller og forlystelser rundt omkring, vil Strib koncertsal bevare sit sikre publikum og år efter år tage nyt land ind.« Sæsonen bød da også på bl.a. Albert Høeberg, gratis koncert alle hverdage, tirsdag og onsdag var der biograf og torsdag bal. Og sæsonens afslutning tydede på, at alt var som før: »Den festlige afslutning på Strib-koncerterne, som disse vel kunne få, fik de i går med fru Hornemanns benneficeaften, assisteret af Fini Henriques. salen var stuvende fuld af et festklædt publikum, der fra først til sidst var indstillet på at hylde den lille, vævre dame, som så at sige er koncerternes moder. Gang på gang bruste bifaldet over hende og Fini Henriques spil, især da ved fremførelsen af Griegs sonate. Henriques spillede ud over programmet nogle af sine klaverstykker, og da man opfordrede ham til at improvisere »Maggiduddi«, veg han ikke tilbage for det. Et sandt bombardement af blomster udfoldedes fra salen mod de optrædende, ialt modtog fru Hornemann nogle og tredive blomsterbuketter.« Hvad der her blev opfattet som afslutning på sæsonen, skulle vise sig at være afslutningen på en æra. Det blev aldrig det samme igen i Strib koncertsal. |
I 1924 besluttede sognerådet, at der hver aften skulle lukkes kl. 22, skønt værten ønskede at holde åbent til kl. 23 og i højsæsonen til kl. 1. Under disse forhold var det ikke muligt at udnytte f.eks. de bedre trafikforhold til Fredericia, som den private færgefart havde skabt, og badehotellet blev således et offer for dels det daværende sognerådsflertals kortsynethed, men også for det livssyn, som prægede sognerådets flertal, der havde rod i de indremissionske kredse i landsognet. Sæsonen 1924 sluttede med en høstfest, hvor operasanger Chr. Gjerland sang til Lomholts orkester, der ved denne lejlighed spillede for første og eneste gang i denne sæson. Aviserne skrev, at der ikke havde været mange solistkoncerter i Strib, og man næsten var blevet vænnet af med dem. |
1925 og 1926 forløb uden solistkoncerter. Der var baller, men disse havde konkurrence fra andre etablissementer. Middelfarterne tog på Kongebrogården og fredericianerne muntrede sig i deres egen by |
1929 Det sidste forsøg på at genoplive koncerttraditionerne i Strib blev gjort i 1929. Fru Hornemann, der i en årrække havde været den drivende og bærende kraft ved koncerterne, var på ferie vendt tilbage til det sted, hvor hun havde oplevet så mange strålende aftener, og fik nu den tanke at fremmane tidligere års stemning. Hun arrangerede derfor Grundlovsdagen med Else Schøtt og operasanger Johs. E. Johansen, der begge havde tilknytning til egnen, og derfor skulle have mulighed for at trække et stort publikum. Pressen ofrede da også stor forhåndsomtale på arrangementet. Det blev ingen renæssance. Der kom knap 100 mennesker til koncerten. Det var forbi. |
Helt forbi var det nu ikke for også i 30erne var der koncerter i koncertsalen med diverse kunstnere og orkestre se efterfølgende avisomtaler |
Strib Badehotel. |
Middelfart Venstreblad |
Middelfart Venstreblad |
Middelfart Venstreblad den 31. Januar 1936. Strib Badehotel. Søndag den 2. Februar Kl.. 8,15 Kæmpekoncert af Olga Svendsen, Oscar Holst, Gellin og Borgstrøm, der fejrer deres 20 Aars Jubilæum som Harmonika-Virituoser. - Alle maa se og hører Danmarks Olga med sine store Viser. - Biletter a 1,00, 1,50, 2,00 plus 10 pCt. Skat faas paa Hotellet samt ved Indg. fra Kl. 7. Efter Koncerten gratis Dans paa Færgegaarden. |
Middelfart
Venstreblad |
|
Olga (Emilie)
Svendsen |
|
Oscar Holst |
Deputerede i 1903 på Dagmarteatret, Senere var hun på Nørrebros Teater, hvor hun hentede sine største succeser bl.a. "På min lysegrønne ø - vil jeg leve vil jeg dø" fra Styrmand Karlsens flammer. Det var også her hun i 1929 sang visen "Det er her på Nørrebro det foregår". I 1930 medvirkede hun i den sidste Scalarevy, hvor hun smældede "Nyboders Pris" ud, så taget løftede sig. Og i Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken optrådte hun indtil kort før sin død. Fra 1921 var hun med i adskillige Fy & Bi-film. Omkring 60 stumfilm blev det til og desuden medvirkede hun i tonefilmen og i en række danske lystspil. Fra 1909 til sin død i 1942 indspillede hun ikke mindre end 136 grammofonplader. Blandt andet sang hun "København, København, der er klang af fest og glæde i dit navn". Visen stammer fra filmen "Københavnere" og sikrede hende en plads i eftertidens Giro 413. Olga Svendsen blev mor til skuespillerinden Elga Olga uden at være gift med faderen skuespilleren Holger Reenberg. |
Georg Oscar Holst begyndte som barneskuespiller på Folketeatret, Debuterede som skuespiller 1899 i Norge Efter nogle år som turnerende revyskuespiller med omrejsende selskaber fik han engagement i Tivoli Varieteen og var fra 1916 direktør for denne scene. I årene fra 1923 til 1930 var han direktør for Apollo Teatret og satte her festlige farcer og revyer op især med farce- og revykunstneren Holger Gissemand Pedersen i hovedrollerne. Han lancerede i 1918 visen "Du har jo en lille streg på". I 1926 sang han sammen med Ann Sofi Norin under mægtigt bifald på Apollo Teatret visen "Det var i Klampenborg den femte juni". Han var i 1934 inspektør i Moulin Rouge i Vejle inden han i 1935 blev direktør for og medstifter af Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. og bestred dette job indtil sin død i 1953. Han iscenesatte under første verdenskrig revyer i Kasino i Århus. Han var gift med skuespillerinden Jonna Holst, Ægteparret optrådte sammen som duo på talrige skandinaviske varieteer og bl.a. i mange år i Kasino-revykabaretter i Århus |
Middelfart Venstreblad |
|
|
1942 blev Strib Færgegaard, der foruden hovedbygningen og "Lille Sofiehøj"
også omfattede Koncertsalen og Cottagen, købt; men skolen blev
beslaglagt af den tyske værnemagt, kort efter købet, og kom først rigtig i
gang efter befrielsen i maj 1945 -
læs herom
-
I begyndelsen af 1945 blev Danmark oversvømmet af tyske flygtninge, og 2 bygninger der hørte til Husholdningsskolen "Klejsgaard", blev beslaglagt og der blev indkvarteret 78 i Koncertsalen og 112 i Jentebo (Cottagen) , bygningerne blev først rømmet i januar 1946 - som meddelt i dagspressen: Strib Koncertsal og Rekreationshjemmet rømmes: " En af de nærmeste Dage vil Strib slippe af med ca. Halvdelen af de tyske Flygtninge, der opholder sig der. Der er kommet Meddelelse om, at de 114 Flygtninge paa »Pnuel« og de ca. 75, som befinder sig i Koncertsalen, skal flyttes dels til Fyns Forum og dels til Flygtningeforlægningen paa Skagen." |
Læs fortegnelse over: Inventar service osv.på Færggaarden og koncertsalen cortagen m.v. Januar 1917 |
I årene 1945/46 til 1968 blev Koncertbygningen anvendt af Husholdningsskolen til diverse elev-aktiviteter som gymnastik, foredrag, elevforestillinger m.v. |
|
|
Efter at Søs og Ib Drasbæk havde overtaget husholdningsskolen (den tidligere Strib Færgekro / Badehotel m.v.) blev bygningen ryddet, idet der blev holdt udsalg af interiør (inventar, glas og porcelæn o.s.v) og den efterhånden noget faldefærdige bygning overlodes til civilberedskabet ??? til brandøvelse (1967) |