Om Rubæksmølle, en vandmølle der i århundrede formalede bøndernes kornprodukter
(nuv.: Gl.Strandvejen 173)
- tildels efter artikel i "Baunen"  nr. 1/2002 - af Knud Madsen

Rubæks mølle - nuv. Gl. Strandvej 173 - set fra vejsiden -
det er Rubæksbanke op til højre
- foto efter et maleri - før 1940

Rubæks Mølle, set fra stranden -  bemærk viadukten hvorpå jernbanen oprindelig var ført over å-løbet - nu strandvejen.
Efter maleri af  P.Nielsen dateret 1876    ▲

Middelfart Avis
den 26. August 1859.
(Annonce)                                                          
Det forbydes herved alle Uvedkommende at tage Tang, Sand eller Muurgrus ved Stranden udfor vore Jorder.
Rudbeks Mølle,
den 26de August 1859.

N.Mikkelsen
Rudbeks Mølle

Anders Petersen
 Fisker

        Middelfart Avis
                den 3. Februar 1864.
Kammerraad, Godsforvalter Hvalsø paa Hindsgavl har for nogen Tid siden som foræring fra Møller Niels Mikkelsen Rubæks Mølle indsendt til det kongelige Museum for nordiske Oldsager: tre smukke Bronce Knive af forskjellige Form, to Bronce-Haarnaale, af hvilke den ene er noget beskadiget, og nogle Brudstykker af et massivt Bronce-Armbaand; samtlige disse Gjenstande ere fundne sammen i en lille Høi paa de til Rubæks Mølle hørende Marker.

       Middelfart Avis
                 den 12.September 1864.
(Annonce)
Anders Jørgen Hansen, der af Flere er opfordret til at reise omkring med en Tærskemaskine, anbefaler sig nu for samme. Jeg er godt bekjendt af Egnens Beboere, idet jeg i 4 Aar har været ved Tærskemaskinen paa Rubæks Mølle.

      Middelfart Avis
                den 17de April 1889
 -  I Søndags frembød Middelfart Sund et særdeles smuk skue, idet 20-30 større og mindre Skibe (Brigger, Skonnerter og Jagter) paa Grund af Stille og Modvind vare gaaende tilankers i Bugten ved Rubæks Mølle. - Samtidig var et større Antal Baade ude paa Torskefiskeri.

Middelfart
        Venstreblad
             den 14. Marts 1941
Den gamle
 Rubæksmøllegaard
                 forsvinder.
I dise Dage arbejdes der paa Nedrivning af den gamle Rubæksmøllegaard ved Strandvejen mellem Middelfart og Strib.
   Den gamle Gaard har sin Historie, idet den i adskillige Menneskealdre var Fæste under Godset Hindsgaul, hvor den ofte nævnes i Godsets Papirer. Der hørte en Mølle til Gaarden, men den er forsvundet for mere end et halvt Aarhundrede siden.
    Den sidste Fæster paa Gaarden var Rs. Jørg. Clausen, der boede der indtil for 2-3 Aar siden, idet han i sin Tid købte den af Godset, saaledes at han og Hustruen havde Ret til at bo paa Stedet, saalænge de levede. Der er det mærkelige Forhold, at Clausen vel ejede Gaarden, men Jorden tilhørte Hindsgaul og blev senere erhvervet af Propr. N.P. Autzen. Efter Rs. Jørgen Clausens Død har der verseret en  Retsag mellem Jordens Ejer og Clausens Svigersøn om Ffraflytningen, Nu falder imidlertid Gaarden, der trods Alder og Skrøbelighed passende saa godt ind i Landskabet ved Foden af Rubæksbanke.

               Middelfart Venstreblad
                              den 21. November 1941
5000 Kr. for at bo et Aar i Rubæksmølle ?
    Stort Erstatningskrav fra N.P,Autzen mod fhv. Gaardejer Fr. Nielsen.
     Retten i Middelfart behandlede i Gaar en ret gammel Sag ang. et Erstatningsspørgsmaal i Forbindelse med Ejendommen »Rubæksmølle« ved Rubæksbanke.
     Denne Gaard med tilhørende Jord ejedes i sin Tid af Hindsgavl med Forpagter Clausen som Fæster. Han købte senere Gaarden og blev boende der, skønt den omliggende Jord noget senere blev solgt til N.P,Autzen, Rubæksbanke. Da Clausen døde, flyttede hans Arvinger, Datter og Svigersøn, ind paa Gaarden, men efter nogen Tids Forløb opstod der visse Divergenser mellem Autzen og Clausens Svigersøn, Frederik Nielsen, som medførte, at Autzen truede med at gaa til Myndighederne, dersom Ægteparret ikke vilde sælge Gaarden og flytte derfra. Salget gik saa i Orden, men kort efter fortrød Nielsen, og han hævdede, at Aftalerne ikke kunde have Værdi, da Handelen var blevet gennemtvunget ved Pres. En senere Landsretsdom krævede ham imidlertid sat fra Gaarden, men han forlod den ikke før Aaret efter,
    Den Erstatningssag, som Autzen har rejst ved Landsretten, og som Retten i Middelfart nu har til Behandling, drejer sig om et Beløb paa 5000 Kr., som Sagsøgeren ønsker sig tilkendt, fordi Ægteparret Nielsen boede paa »Rubæksmølle« et Aar længere end tilladt, Da Gaarden, hvoraf kun Hovedbygningen er tilbage, er i en sørgelig Forfatning, mener Ægteparret kun, at skylde Lejeværdien for det nævnte Tidsrum, og den er af Syns- og Skønsmænd vurderet til 450 Kr.
    I Gaar beskæftigede Retten sig med en Række Vidneafhøringer af forskellige Haandværksmestre, som paa Autzens Opfordring har givet Overslag til Arbejdet med Ombygningen af Gaarden, for at han derigennem kunde opføre sit Erstatningskrav endeligt. Disses Udtalelser gik alle ud paa, at Overslagene ikke paa nogen Maade kunde opfattes som Tilbud, og en enkelt hævdede endda, at han slet ikke vilde have noget med Arbejdet at gøre - han havde kun gjort Autzen en Tjeneste, Sagen blev begæret udsat til den 4. December, da det er nødvendigt at foretage nyt Skøn af Gaarden.