Middelfart Avis
                    den 30te November 1869
           Staurby - Sagen.
                   (Af Oberst A.F.Tscherning.)
    Naar jeg atter bringer Staurby og Hindsgavls Godsbestyrelse frem for Læserne, er det hverken i det Haab at skaffe en særlig Oprejsning for Fæsterne i denne Bondeby, eller for særlig at anklage Stamhusbesidderen af Hindsgavl, hvem jeg betragter som en Naturfrembringelse af Jorddrottearten; det er selve Jorddrottevæsenet jeg vil komme til livs ved exempelvis at udfolde Billedet af hvad der foregaaer paa et Fæstegods, et Stamgods. Jeg haaber dette maa styrke Vælgerne og de Udvalgte til Rigsdagen i deres Bestræbelser for at faa afskaffet den fra Fortiden, den fra vor høist forskjellige Tid, overleverede jorddrotlige Forvaltning af Bøndergodset. ...
   For at gjøre mine Meddelelser mere forstaaelige, giver jeg indledningsvis en Beskrivelse af Stedlighederne.
    Landsbyen Staurby ligger imellem Strib og Middelfart. Dens Jorder strække sig langs med Lillebelt et Stykke ind i Landet. Den nordvestlige Del mod Beltet udgjøre de til Byens Gaarde udlagte Udlodder, dels kratbegroede Græsningslodder, dels Mose- og Kjærjorder, der samle sig om Mølledam og Bæk, hvis Vand driver Rubæks Mølle, der ligger tæt ud mod Beltet. Mose, Kjær, Mølledam osv. optager omtrent de nordlige 100 Tdr. Land af Udlodderne.
    Ved Udskiftningens Tid 1793 bleve Udlodderne tildelte Staurby Gaarde som Græsningslodder og Tørveskjær, og i Henhold hertil, paalagdes Gaardene Hartkorn. Krattet blev dengang ikke fredet og var saa aabent, at der paa mange Steder lod sig tøire Kreatur. Endel af Jordsmonnet var vel sandet, men dog findes Strækninger, som have baaret forskjellige Arter Sæd. Mosen var naturligvis tildels meget fugtig, da dens Vand hørte til Møllens Drift; der voxede Rør i den flere Steder.
    Et Fæstebrev fra 1774, som er kommet mig ihænde, viser at Udlodderne dengang var overgivet til Bøndernes fri Afbenyttelse. Gaarden, som Fæstebrevet angaaer, var dengang ansat til 7 Tdr. 1 Skjp. 3 Fjdkr. Hartkorn, Den var overleveret med 2 Heste, 2 Vogne, 2 Plove, 2 Harver og 60 Rd. til Anskaffelse af den øvrige Besætning. Vilkaarene for Fæsteren vare: Udredelse af alle kongelige Skatter, Landgilde efter Jordebogen 7 Rd. 8 Sk., og 2 Par Kyllinger aarlig. Paa nærmere Tilsigelse 1 Td. Rug og 1 Td. Byg aarlig til den afsatte Fæster. Hovning lige med de andre Medtjenere, Indfæstning 100 Rd. Det er underskrevet: 17 Marts 1774, C.H.Adler. Om Hovningen er under 30te Juni s,A. vedhæftet et Dokument, hvori denne er opgjort til 20 Spanddage og 52 Gangdage, foruden hvad Forordn. 12te August 1773 iøvrigt indrømmede, der bl. A. omfattede det hele Hoveri, der var nødvendigt til Sædegaardsjordens Dyrkning, Høst, Gjødningskjørselen, Gjærdesætning og Tærskning
     I 1780 paategner samme Adler, at Staurbyes Gaarde ere gjorte lige, Hartkornet forhøjet til 7 Tdr. 5 Skjpr. 2 Alb. og Landgildet ansat til 10 Rd. 24 Sk.
    Under 31te Oktober 1808 har den ny Eier, Fønss, givet følgende Paategning: Hartkornet er nu 6 Tdr. 6 Skjpr. 2¼ Alb., Hoveripengene 37 Rd.. Landgilde 7 Rd. 9¾ Sk. 4 Kyllinger, 1 Læs Tørv og 1 Læs Hessel. Desuden de fraliggende Enge (Hindsgavls) at bjerge, 4 Høstdage at forrette, 1 Læs Korn fra Kauslunde Tiendelade at hidføre. For Gjærdsel godtgjøres aarlig 5 Mk. Disse Forandringer ved Paategning paa Fæstebrevet beroer sandsynligvis paa Overenskomster, dog savner jeg Oplysning herom. Hidrører den sidste Omlægning af Hartkorn og Forandring i Afgifter fra Udskiftning og Udflytning, saa vidner det om stor Uorden i Tilsynet fra Amtets Side, at Paategningen først er sket 16 Aar efter Udskiftningen. Denne Forsømmelse af Kontrol kunde kun finde Sted under den fortsatte private Skatteopkrævning. Det er uklart, hvorledes Betingelsen: "For Gjærdsel godtgjøres aarlig 5 Mk.", skal forstaaes. Som nyt Paalæg skulde denne Post synes uberettiget. De 5 Mk. ere vel snarere Godtgjørelse til Fæsteren for det Læs Gjærdsel, som Stamhusbesidderen har paalagt ham at levere Isaafald er det et yderligere Bevis for, at Krattet, hvoraf Gjærdselen skulde tages, ansaaes som tilhørende Gaardens Drift. Det er en Mangel, at der ikke, samtidig med Paategningen, er tilføiet en Hoveriopgjørelse, men kun det samlede Beløb i Penge, thi var alt Hoveriet afløst i denne Sum, saa var det ulovligt at paalægge nyt Hoveri.
....
    Et Fæstebrev af 1819, det næste jeg kan give Oplysning om, angaaer ikke samme Gaard som det af 1774, men en af samme Størrelse og tilsvarende Lod i Indmark og Udmark. Den har nemlig ligeledes 6 Tdr. 6 Skjpr. 2¼ Alb. Hartkorn, med Hensyn til kongelige Skatter ere Fæstevilkaarene de samme, Landgildet er ansat til 50 Rd. og 4 Tdr. Byg aarlig.
    Der er indført fuldt Hoveri, nemlig: Fæsteren pløjer, saaer og harver 1 Td. Land Foraar, 1 Td. Land Efteraar; 2 Dages Gjødningskjørsel, 14 Gangdage; 1 Ægt paa 6 og 1 paa 4 Miil; 1 Læs Korn fra Kauslunde Lade; høstes 1 Engmaal; afgives 1 Vogne og 4 Mand til Rensning af Mølledam; leveres 2 Læs Gjærdsel; forbydes Hugst i Gjærdselskoven uden til det Nødvendigste; Tørveforbruget idnskrænkes til 20 Læs; Fæsteren skal rette sig efter Stamhusbesidderens Foranstaltninger til Gjærdselskovens og Tørvemosens Bevaring. Indfæstning 700 Rd.
    Hvorlidt har, den dette Fæstebrev, Regeringens Bestræbelser havt at betyde ligeoverfor den jorddrotlige Magt ! ? Hoveriet, som i 1808 var for Størstedelen affundet med Penge, fremtræder her igjen i betydelig Omfang som Naturalhoveriet. Hvad der dog især fortjener Opmærksomhed er, at Stamhusbesidderen ved at tage Gjærdselskoven under særlig Benyttelse, indskrænker Græsningen, altsaa Gaardens Skatteværdi, da Græsningen jo er bragt i Anslag ved Ansættelsen til Hartkorn. Dette er en Ulovlighed, saafremt Jorddrotten ikke overtager nogen Del af Skatten. I Gjærdsels- eller Kratskoven, hvori der er udlagt Græsningsret, skal nemlig efter Loven stadig hugges og udlyses saameget, at Græsningsretten, for hvilken der betales Skat, ikke formindskes. Hyppig er der ved Udskiftningen og Matrikuleringen ikke taget noget Forbehold angaaende Krattet, men dette overladt til Jordbrugerens Godtbefindende.
    Den samme Gaard blev igen fæstet bort i 1852. Den ny Matrikel var imidlertid bleven indført, Gaardens Hartkorn bleven forøget til 9 Tdr. 5 Skjpr. 2¼ Alb. Hartkornsforøgelsen omfatter jo Gaardens hele Tilliggende, Græsningsretten ubeskaaren, - men dog indskrænker Stamhusbesidderen denne ved at frede om Kratskoven, som om den var udlagt til Fredsskov. Det maa erindres, at Matriklen blev opgjort i Aarhundreds Begyndelse. De tidligere Fæstebreve have vist at der dengang ikke var Spørgsmaal om nogen Art Fredning af Kratskov.
    Vilkaarene, hvorunder Gaarden i 1852 bortfæstedes, ere: Udredelse af Skatter, Afgifter, Brandforsikring osv.; aarlig 50 Rd., 20 Tdr. 5 Skjpr. 1¹⁵/₁₆ Fjdk. Byg efter Kapitaltaxt, 1 Lam, 2 Gæs, 4 Kyllinger, 2 Læs Gjærdsel; Gaard og Besætning holdt i forsvarlig Stand efter Overlevering; Forbud mod Fremleje af Jord, Salg af Hø, Halm eller Gjødning; Fredning ad Gjærdselskoven, saa at deri kun hugges de nævnte 2 Læs Gjærdsel til Hindsgavl og det høist Nødvendige til Fæstegaardens Gjærdselen; der maa kun skjæres 20 Læs Tørv og kun til eget Brug; der skal i det Hele følges den af Stamhusbesidderen anviste Plan til Benyttelse af Gjærdselskov og Tørvemose. Indfæstning 3000 Rd.
    Stamhusbesidderen paa Hindsgavl døde i 1858 og efterlod sig en ikke ubetydelig Gjæld.
   Da Stamhusbesidderne tage Stamgodset i Arv, uden Forpligtelse til at betale Forgængerens Gjæld af Stamhusbesiddelsen, saa blev en Kommission nedsat til Opgjørelse og Ordning af Gjælden. Efter Opgjørelsen besluttede Sønnen, den ny Stamhusbesidder, at betale Gjælden, naar der blev givet Henstand.
........
    Med Rubæk Mølledam og dens Udløb blev ligeledes for faa Aar siden handlet paa en besynderlig, for Fæsterne fortrædigen Maade. De bleve, i Overensstemmelse med deres Fæstebreve og deres Jorders Fornødenhed, holdte til at rense Dam og Afløb, holde Sluse istand osv. En passende Vandstand har en stor Betydning for Græsbundens Beskaffenhed og Rørvæxten i Mosen; men nu har Jorddrotten ladet Afløbet staa aabent, saa at Vandet løber af og forringer de omliggende Græs og Moselodder.
    Da der i Vinteren 1863-64 behøvedes Ris til Skandsebrug, henviste Stamhusbesidderen Skandsebyggerne til Staurby Gjærdselskov. Da Bønderne fik Nys herom, sendte de Huggere, for at sikre sig den Gjærdsel, der tilhørte dem. Skandsearbeiderne vare imidlertid komne dem i Forkjøbet, huggede løs og erklærede Bøndernes Arbeidere, at de holdt sig berettigede til at tage Alt, ogsaa det som de,
.....
    Fæsterne i Staurby besluttede da at indgive de tidligere omtalte Forespørgsler til Indenrigsministeren. Spørgsmaalene vare:
   1) Er det lovmedholdeligt at der fraskilles Gaardene i Staurby en Del Skov-, Krat og Moselodder ?
   2) Har Jorddrotten Ret til at beholde den til ham af Militæretaten erlagte Betaling for de Ris, som ere huggede og bortførte fra Fæstebøndernes Kratlodder, hvorimellem fandtes de Ris, som hørte til deres Udvisning ?
   3) Bønderne beklage sig over, at Gaar-dens Hartkorn ikke er nedsat tilstrækkeligt som Følge af de dem fraskilte Lodder.
   4) Er Jorddrotten berettiget til at avle Hø og slaa Rør til Salg eller til brug paa Hindsgavl, paa de Bønderne fratagne Lodder, under Foregivne af Træplantning ?
   5) Naar Bortforpagtning af Fæste-gaarde paa to Personers Livstid udbydes til Auktion, er det da Lovens Mening, at begge Personer skulle nævnes strax ?
   6) Er det Ret, at der skal gives 400 Rd. Indfæstning af en Mand, der ægter en Fæstehusenke, naar den største Del af Lodden bliver fraskilt Huset ved hans Tiltrædelse ? Hus og Lods gode Tilstand skyldtes den afdøde Mands Flid og Stræbsomhed.
   7) Er det Ret, at Jorddrotten aftvinger Fæsterne Kontrakter om Klapjagtsdage udenfor Fæstebrevene ?
    Veilby Sogneforstanderskab, hvorunder Staurby hører, bestod dengang af 10 Selveiere og 1 Fæster. Der erklærede angaaende Indstillingen:
    At det er sandt, at Fæsteforholdene paa Hindsgavls Gods antagne en ængstene Karakter. Naar Jorddrotten bebyrder Fæstegodset stærkt og drager meget af Jordens Indtægter ind til sig, der boer udenfor Sognet, saa aftager Sognets Skatteevne hvad Fæsterne angaaer, og Sognets Byrder føres over paa Selveierne. Forholdet i Stauerby er i Klagen i det Hele rigtig skildret.
..........
    Jorddrottevæsenet vilde blive opfattet anderledes, naar det først kom til at staa klart, at Jorddrotten efter Lovene kun er en Kjøbeforvalter af det Jordsmon, som fra Arilds Tid er udlagt til den Agerbrugende Landbobefolknings Underhold, en Art Skatteforpagter, lignende noget Kjøb-Embedsmænd og Skatteforpagtere, der vare saa almindelige i tidligere Tid.
    Naar Øiet aabnes for denne Opfattelse - den eneste, der forklarer og retfærdiggjør den hele Lovgivning om Bondejords strengt paabudte Bevarelse for Bondebrug -, saa vil Afløsningen af de jorddrotlige Embedsnænd gaa for sig heri Landet, som den efterhaanden er gaaet for sig i alle Lande, naar de vare komne paa et lignende Udviklingsstandpunkt som Danmark, nu og som det er gaaet for sig med Kjøbe-og Forpagtnings-Embeder overalt hvor de fandtes.