Biblioteksvæsenet i Vejlby-Strib kommune

Af Knud Madsen       (år 2003/4)         

   Allerede før 1890 havde Vejlby sogn – siden hen Vejlby-Strib kommune – et bibliotek i sognebyen Vejlby; men hvornår det blev stiftet, er det ikke lykkedes at opspore. Først så sent som i 1922 fik Strib sit bibliotek. De to biblioteker blev oprindelig drevet af læse- eller biblioteksforeninger, der bidrog til bibliotekernes økonomi ved hjælp af medlemsgebyrer og anden indhentet støtte. I 1963 overgik bibliotekerne i kommunalt regi. 

Veilby Sognebogsamling

   Det vides som sagt ikke, hvornår Veilby Sogns Læseforening, som drev Veilby Sognebogsamling, blev oprettet; men i 1890 eksisterede foreningen og var åbenbart kommet i krise. En annonce i Middelfart Avis den 7.11.1890 oplyser: ”Generalforsamling. Paa Tirsdag den 11te Novbr. Kl. 3½ afholder Veilby sogns Læseforening Generalforsamling ved Veilby Skole. Talrigt Møde for­ventes, da vigtige Sager komme til Forhandling. Bestyrelsen”. To dage uddybede et læserbrev i avisen, signeret ”i”, hvilke vigtige sager det var, som stod på dagsordenen: Paa Tirsdag Eftermiddag holdes der Generalforsamling i Veilby Sogns Læseforening, og Indsenderen af disse Linier vil herved opfordre saa mange som muligt til at give Møde, da der, saavidt bekjendt, vil komme til Forhandling om Foreningen skal fortsætte eller ophøre. Da Foreningens Bibliothek eier mange, baade gode og kostbare Bøger, synes det at være sørgeligt, eller i alt fald utilladeligt, at ophæve den, derfor mød talrig, Enhver, som har støttet Læseforeningen”. Foreningen overlevede eller kom siden op at stå igen. I 1894 kostede et medlemskab af læseforeningen 2 kr. årligt. Jordløse husmænd og tjenestefolk kunne dog nøjes med det halve. I lærer P.Abels tid, dvs. før 1892, havde læseforeningens bibliotek plads i Vejlby Skole og omfattede 400 bind. Lærer Abel var såvel foreningens formand som dens bibliotekar. I det første årti af 1900’tallet hedder det, at Veilby Sognebogsamlings bøger stod opstillet i et højt, bredt skab i Vejlby Skoles klasselokale. Da lærer Anders Rasmussen Nielsen i 1912 blev ansat ved Vejlby Skole, blev han fra samme år formand for børnebogsamlingen, og året efter blev han sognebogsamlingens bibliotekar. Som sådan virkede han formodentlig til 1947. 

Veilby Ynglingeforenings Bibliothek

   Vejlby har haft endnu et bibliotek, nemlig ”Veilby Ynglingeforenings Bibliothek”, som blev drevet i tilknytning til Vejlby Missionshus, der stammer fra 1883. Ynglingeforeninger var kristelige foreninger for unge mænd. Om dette bibliotek, hvis oprettelsesår er ukendt, fortæller en annonce i Middelfart Avis for den 29.12.1892: ”Alle og Enhver, der maatte have Bøger tillaans fra Veilby Ynglinge Forenings Bibliothek bedes venligst at afle­vere dem til Bibliotheket i Løbet af 8 Dage, senest Søndag den 8de Januar, da hele Bogsamlingen skal efterses. Fra Søndag den 22de Januar udlaanes Bøgerne igjen paa det sædvanlige Sted i Missionshuset. Samlingen indeholder en stor Del gode Bøger i sund christelig Retning i Form af opbyggelig, oplysende og fortællende Læsning. Abonnementspris: 10 Øre maanedlig eller 1 kr. aarlig”. Hvor længe biblioteket eksisterede, vides ikke. 

Strib Bibliotek
   Første gang, man hører om biblioteksvirksomhed i Strib, er i 1914, da Middelfart Folkebogsamling rettede blikket mod oplandet og lod fremstille seks bogkasser, som skulle pakkes med bogdepoter til interesserede i omegnen. Den første af disse kasser blev i december måned samme år opstillet hos en toldembedsmand i Strib, formentlig Henrik Jensen, og angiveligt til brug for de soldater, som under første verdenskrig lå udstationeret i byen. 

   Strib havde været i stadig vækst siden 1866, da jernbanen og trafikken over Lillebælt blev ført til byen. Man skulle dog helt frem til 1920, før der blev taget initiativ til oprettelsen af et bibliotek - måske inspireret af Danmarks første bibliotekslov, som trådte i kraft 1.4.1920. Den 17.2.1920 afholdt Dansk Kvindesamfunds Stribkreds generalforsamling, og under punktet ”Eventuelt” fremsatte formanden, fru Brinkløv, forslag om, at man skulle forsøge at få oprettet et folkebibliotek i Strib. De fremmødte deltagere fandt ideen god og lovede at arbejde for sagen. På grund af sygdom kom arbejdet dog først i gang i oktober samme år, hvor der blev nedsat et udvalg bestående af fru Brinkløv, fru Glesner, fru Buus, frk. Skaarup og frk. Bjerg. De agiterede for sagen, indsamlede pengemidler og var medvirkende til, at der i 1921 blev stiftet en biblioteksforening, hvis bestyrelse kom til af bestå af portør J.Clausen, Tangmosen, der valgtes til formand, fru købmand Ingeborg Rasmussen, Vestergade 22, andenlærer P.O.Poulsen, Strib Skole og boghandler Hartmann, Strib Boghandel.

    Fredag den 3.2.1922 begyndte Strib Bibliotek udlånet af bøger. Man holdt fra starten åbent på tirsdage og fredage fra kl. 13-15. Biblioteket rådede over 230 bøger, fortrinsvis af danske forfattere, men også navne som Bjørnson, Hall Caine m.fl. Kapitalen til bøgernes anskaffelse var fremkommet således: Frivillige bidrag blandt beboerne ca. 450 kr., tilskud fra kommunen 200 kr., statstilskud 230 kr., Strib Andelsbageri 50 kr. og Privatbanken 50 kr. Biblioteket var placeret på loftet hos boghandler Hartmann, Vestergade 23, og her foregik udlånet gennem nogle år med boghandleren som bibliotekar. Derpå lejede man et værelse i Vestergade 70 og ansatte en dame, fru Marie Larsen, til at forestå udlånet.   

    Sidst på året 1922 havde biblioteksforeningen 120 medlemmer, bogbestanden omfattede 250 bind, og udlånet havde i den forløbne tid været 1.460 bøger. I 1923 meddelte formanden, portør Clausen, i sin beretning, at udlånet i det forløbne år havde været 4.147 bd. Regnskabet balancerede med 1.100 kr. Portør Clausen blev genvalgt til bestyrelsen. Af beretningen for 1924 fremgik, at medlemstallet nu var på 123, og udlånet havde været ca. 4.800 bd. Regnskabet balancerede med 1.125 kr. Ved bestyrelsesvalget genvalgtes fru Nørregaard og lærer Poulsen. 

   I 1935 var lærer P.G.J.Hornbeck, Røjle-Tårup skole, blevet formand for Strib Biblioteksforening, og bestyrelsen bestod nu af fru Laura Madsen, urmager Jørgensen, rentier N.Jepsen og suppleant fru Denning. Fru lærer Poulsen var revisor. Biblioteket var for nylig flyttet ind hos Otto Larsen, ”Caca Mia”, Landevejen, og rådede på dette tidspunkt over 1.177 bøger. Der havde i det forløbne år været et udlån på 3.000 bind, og foreningens medlemstal var 82. Det skal her indskydes, at man godt kunne være låner uden at være medlem.

 

Forholdene på Strib Bibliotek i 1936

    Ifølge en indberetning til Statens Bibliotekstilsyn, dateret 15.1.1936 og muligvis forfattet af en repræsentant fra centralbiblioteket i Odense, førte Strib Bibliotek på dette tidspunkt en yderst kum­merlig tilværelse:

 ”Biblioteket har til huse i et privat hus på hovedgaden i Strib. Det er opstillet i et pigekammer på første sal og adgangen til det er op ad en stejl trappe og hen over et loft. Da der er skrå væg i den ene side af værelset , kan der kun stå normale reoler langs den ene væg, mens reolerne langs den anden er lave med bøgerne sat helt ned til gulvet. En lampe i loftet lyser kun meget svagt, så det er meget vanskeligt for lånerne at skelne titlerne på bøgerne. Døren mangler håndtag på den indvendige side. Reolerne var overfyldte med bøger, hvoraf adskillige var med hvide plakater på ryggen, og en del meget lasede og medtagne. Der er absolut ingen udvidelsesmuligheder på stedet, hvorfor biblioteket i løbet af et par år nødes til at flytte til andre og forhåbentlig bedre lokaler. Det mærkeligste ved biblioteket var opstillingen af de faglitterære bøger, idet de vel var nummereret efter decimalklassedelingen, i hvert tilfælde skrevet af efter Bogens Verden, men opstillet på hylderne af et af formanden selv opfundet system med 6-7 grupper uden svageste hensyntagen til bøgernes nummerering, antagelig ud fra den betragtning, at når staten forlangte den slags idioti med numre på ryggen af bøgerne, måtte man rette sig efter det for at få statstilskud, men så i øvrigt i det daglige gøre lige det modsatte. Formanden og bibliotekaren beklagede sig meget over, at lånerne var slemme til ikke at sætte bøgerne rigtigt på plads; som opstillingen var på hylderne, var det en ganske uløselig opgave ikke alene for lånerne, men også for bibliotekaren, hvad et par stikprøver noksom godtgjorde. Knuth Becker: Verden venter, stod i gruppen: Bøger om opdragelse og med opdragende betydning, dog således, at den havde fået påtegning om ikke at måtte lånes ud til lånere under 18.

    Besøget resulterede i, at formanden lovede til sommer at sende os alle de oplysende bøger til omnummerering og i øvrigt overveje, om vi måtte komme igen for at kassere bøger med mere. Vi går nu i lag med sognerådet og prøver at forklare det, at biblioteket må hjælpes, hvis det skal kunne fortsætte sit arbejde. Indtil videre håber vi at kunne klare ærterne uden Tilsynets indgriben, men skal i øvrigt holde Tilsynet a jour om sagen”. 

    I regnskabsåret 1937-38 indledte Vejlby-Strib kommune samarbejde med centralbiblioteket i Assens, hvilket påførte kommunen en årlig udgift på 5 øre pr. indbygger for den assistance, som centralbiblioteket ydede de to biblioteker. 

Biblioteksforeningerne sammen­lægges 1938

Den 27.4.1938 afholdt Strib Biblioteksforening generalforsamling, utvivlsomt med deltagelse fra Vejlby Biblioteksforening. På mødet blev det nemlig vedtaget at oprette en fælles biblioteksforening for bibliotekerne i Strib og Vejlby under navnet Strib-Vejlby Biblioteksforening. Strib blev repræsenteret med fem, Vejlby med tre medlemmer i bestyrelsen. Som formand valgte man lærer Hornbeck, medens den øvrige bestyrelse bl.a. bestod af lærer Nielsen, Vejlby, gårdejer R.Rasmussen, Aulby, pensioneret lærer Kjær, Strib, fru toldforvalter Hansen, Strib, Jørg.S.Rasmussen, og Joh. Jespersen. Bibliotekerne kaldtes nu hhv. Strib-Røjleskov Bibliotek og Vejlby Bibliotek. På generalforsamlingen blev det oplyst, at man i årets løb havde ladet udarbejde et katalog over bogbestanden i Strib, hvilket havde gavnet udlånet meget. I sommeren 1938 var lærer Hornbeck og lærer Hjalmar Thøgersen, Strib Skole, på bibliotekskursus i Vejle. Thøgersen var da bibliotekar på Strib Bibliotek; men han forlod Strib Skole i 1941 til fordel for en stilling på den nærliggende Andelsskole. Stribs bibliotekar blev nu i en kort periode en fru Poulsen, måske overlærer Poulsens hustru, Thyra Poulsen. I 1940 flyttede biblioteket ind hos J.P. Christensen, tilsyneladende også i en privat bolig.

    I 1942 blev der opført en gymnastiksal ved Strib Skole, og i forbindelse hermed indrettedes et bibliotekslokale, hvortil Strib Bibliotek flyttede efter sommerferien samme år. I lokalet var opstillet 10 borde og 24 stole samt skrivebord til bibliotekaren. Som sådan ansatte man lærer ved Strib Skole, Harald Jørgensen, der aflønnedes med 125 kr. i kvartalet. Han deltog i 1943 i et bibliotekskursus i Vejle. Ved besøg på biblioteket var det muligt at låne to romaner og lige så megen faglitteratur, som man ønskede. Bestyrelsen samledes en gang om året, gerne i marts, for at købe bøger. Det gjaldt om at få brugt alle de penge, man havde til rådighed, idet statstilskuddet ellers ville blive tilsvarende formindsket det følgende år.

 Vejlby Bibliotek

   Ifølge ”Trap Danmark, 1956” blev der i 1938 oprettet et folkebibliotek i Røjle, som havde til huse i lejede lokaler. Rent faktisk begyndte udlånet i Røjle allerede i 1937, og biblioteket var forsynet med bøger fra Strib-Røjleskov Bibliotek og fra læseforeningen i Vejlby. Så vidt det kan skønnes, flyttede Vejlby Bibliotek simpelt hen til Røjle, hvor man i 1938 konstaterede, at biblioteket havde haft god søgning. Lærer Nielsen, Vejlby skole, var såvel bibliotekets regnskabsfører, bibliotekar samt formand for kommunens børnebiblioteker. Lærer Nielsen blev formentlig afløst som bibliotekar i 1947 af sin afløser i Vejlby Skole, lærer Hans Hansen, om hvem det oplyses, at han var ”virksom i børnebibliotekssagen”. Her skal indskydes, at kommunens børnebiblioteker var selvstændige, ikke en del af de voksnes biblioteksvæsen, skønt samlingerne formodentlig både i Strib og Røjle havde plads i fælles lokaler. I 1940 fandtes der børnebiblioteker i Strib, Røjle, Vejlby, Vejlby Skov og Staurby, de tre sidstnævnte steder utvivlsomt i skolerne. Der fandtes endvidere en samling børnebøger i Kustrup Friskole. I 1957 fandtes der et børnebibliotek på Bøgelund Skole, udstationeret fra Strib.

 Biblioteksforeningen opløses

   I 1949 blev den fælles biblioteksforening for Strib og Vejlby opløst, idet man fandt, at den spandt over for stort et område, og der blev atter oprettet foreninger for hvert bibliotek Til formand for Strib-Røjleskov Biblioteksforening valgtes lærer Hornbeck og den øvrige bestyrelse kom til at bestå af fru postassistent Nielsen, fru Denning, fru Jeppesen og førstelærer Poulsen. Til formand for Vejlby Biblioteksforening valgte man lærer Hansen, Vejlby, og i bestyrelsen kom gårdejerne Johs. Jepsen, Niels Petersen, Anton Hansen og Alfred Andersen. Lærer Hornbeck tog sin afsked i 1954. Hvem hans afløser som formand for biblioteksforeningen blev, vides ikke. I 1956 omfattede Strib-Røjleskov Bibliotek 2.000 bd., medens Vejlby Bibliotek rådede over 1.400 bd.

    I 1954 blev Aulby Skole taget i brug som afløser for bl.a. Vejlby Skole. Der var ved denne lejlighed planer om, at biblioteket i Røjle skulle flytte til den forladte Vejlby Skole. Spørgsmålet er dog, om det ikke flyttede ind på Aulby Skole med et samme? I 1958 kritiserede Bibliotekstilsynet Vejlby Biblioteks bogindkøb. Der blev for det første købt for mange missionske bøger, og for det andet foregik bogindkøbet på den måde, at bestyrelsen samledes i Strib Boghandel, hvor man så diskuterede årets bogindkøb. Bibliotekstilsynet fandt, at resultatet blev derefter. Det skal velsagtens forstås således, at udvalget af bøger var for lille, og / eller at boghandleren fik for stor indflydelse på bogvalget.

   De to biblioteker i Vejlby-Strib kommune samarbejdede i tidens løb med bibliotekerne i hhv. Odense, Assens og Middelfart. I 1946 førte man svære forhandlinger med Assens Centralbibliotek, idet man ønskede samarbejdet stoppet til fordel for samarbejde med Middelfart Folkebibliotek, hvilket tilsyneladende lykkedes. Fra samarbejdspartnerne fik man tilsendt bogkasser, her fik man sine nyindkøbte bøger katalogiseret, og der blev skrevet kartotekskort, som tilsendtes bogbinderen, hvorfra biblioteket så siden modtog bøgerne. I nogle år var det dog overladt Stribs bibliotekar selv at sørge for dette.

 Biblioteksvæsenet bliver kommunalt

   I 1961 søgte Middelfart Folkebibliotek at slippe ud af samarbejdet med fire omegnskommuner, hvoriblandt var Vejlby-Strib kommune. Om ikke før, så lykkedes det i 1963. Formentlig den 1.4.1963 blev Strib og Vejlby biblioteker kommunale under navnet Vejlby-Strib Bibliotek. Bibliotekerne udgjorde herefter en administrativ enhed med fælles bestyrelse, regnskab og bogindkøb. Strib Bibliotek blev hovedbibliotek, og bibliotekaren her kaldtes ”ledende bibliotekar”. De gamle biblioteksforeninger blev nedlagt og erstattedes af et biblioteksudvalg med repræsentanter fra kommunens to sogne. Ikke senere end 1965 blev lærer Poul Graversen, Bøgelundskolen, formand for dette udvalg. Overgangen til kommunalt regi medførte, at bogkontoen forbedredes, og bogbestanden voksede ”med rivende hast”. Sidst i 1960’erne var åbningstiden på Strib Bibliotek: Mandag 15.30-18.00 og torsdag 18.00-20.30.

    I regnskabsåret 1966-67 fandtes følgende biblioteker i kommunen: Strib Bibliotek, hvis bibliotekar var overlærer Harald Jørgensen, Vejlby Bibliotek, hvis bibliotekar var lærer Erik Petersen, og hertil kom skole­biblioteker i hhv. Strib, Aulby og Bøgelund. Bogsamlingen for børn i Aulby Skole var fælles for folke- og skolebiblioteket. På Strib Skole fandtes formodentlig et selvstændigt skolebibliotek, i hvert fald nævnes lærer K.Bredsted som skolebibliotekar i 1967.

 Kommunesammenlægningen 1970

   Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev bibliotekerne i Strib og Vejlby filialer under Middelfart Folkebibliotek, og de blev formentlig snart herefter bemandede med faguddannede bibliotekarer. I Strib var biblioteket på skolen efterhånden blevet for småt, og den 1.8.1975 flyttede man til nye lokaler i den forhenværende Brugsforening i Vestergade. På Aulby Skole holdt Vejlby Bibliotek åbent hver torsdag aften i tre timer. Biblioteket blev nedlagt fra 1.2.1996, vistnok samtidig med et andet af Middelfart kommunes biblioteker, nemlig Hyllehøj Bibliotek. Begrundelsen for lukningerne var det faldende udlånstal, og at en lukning kunne være med til at finansiere indførelsen af edb i Middelfart Folkebiblioteks tilbageværende afdelinger i Middelfart og Strib. I skrivende stund  er der vidt fremskredne planer om at flytte Middelfart Folkebibliotek til et kommende kulturhus på Middelfarts havnefront. Dersom borgerne i Strib ikke fremover kraftigt støtter deres eget bibliotek, må de nok se i øjnene, at dette lukkes til fordel for det nye bibliotek i Middelfart.    

Kilder

Arkivalier på Middelfart Byarkiv.
Bogens Verden.
Middelfart Avis.
Middelfart Folkebibliotek. 1936 - 20.november - 1986, 1986.
Middelfart Venstreblad.
Trap: Danmark.