(var derefter stationsforstander ved forskellige stationer i Jylland, inden han
i 1939, som pensioneret, vendte tilbage til Strib, hvor han fra 1942 til
sin død i 1945, var medlem af Vejlby Sogneråd)
Fortæller efterfølgende om sine oplevelser i Strib 1902-1920
Efter at have gjort tjeneste
på forskellige stationer i Jylland-Fyn: Esbjerg, Bramminge, Fredericia, og Årup
blev jeg fastansat i Strib i sommeren 1902, og på denne station, der forenede
jernbane og færgefart med knudestationens livlige trafik og landstationens
stille ro mellem togtiderne forblev jeg til jeg i april 1920 udnævntes til
Stationsforstander i Ringenæs, Sønderjylland.
Strib station var dengang et ideelt sted
for en ung mand med interesse for jernbane, idet man stadig kom ud for helt
uanede situationer, som man måtte tage stilling til i en fart og (gennemføre)
ændre sin engang lagte plan; - her var god brug for hurtig omdømme - konduite -
sund vurdering: - rigtig noget for den, der virkelig har praktisk begreb på
jernbanevæsen. -
En af de første dage jeg "fungerede",
og alt gik så stille og planmæssigt
som
ønskes kunne, kom overportøren pludselig
farende og meldte at en rangermaskine var afsporet ved drejeskiven så uheldigt,
at alle lokomotiver var spærret inde i lokomotivremisen og ingen lokomotiver
kunne drejes. - Nu kunne lokomotiverne nok køre baglæns med et tog, men så må
det kun køre med en hastighed af 25 km, hvad der
ville
ødelægge toggangen på Fyn den dag. -
Trafikinspektøren i Fredericia, som jeg rådspurgte, kunne ikke hjælpe, men
svarede: "Det må De selv ordne". Jeg var jo i knibe,
men
pludselig fandt jeg løsningen, idet jeg lod
en færge fungere som drejeskive, den tog lokomotiver som lige var ankommen fra
Nyborg, ud på Bæltet og drejede dem der; - således reddedes denne situation, - og
toggangen forløb rettidig, - jeg var følgelig glad for
min
gode idé.
Mange rangeruheld havde vi på denne alt for indskrænkede
station, hvor 3 rangermaskiner og ofte 2 togmaskiner fløj mellem hinanden;
-
og i løbet af en måned havde vi 3 dygtige
portører kvæstet, - de 2 dræbte. - Og ofte havde vi vanskelige spærringer,
således en nat kom overportøren skrækslagen og ligbleg ind på kontoret til mig
og råbte:" Skynd Dem og kom - Skynd Dem assistent Bune". - Det var et fælt syn,
der
viste sig for mig, da jeg kom udenfor
kontoret: Mellem stationsbygningen og lokomotivremisen lå 5 vogne væltede til
dels knuste, den ene med hjulene i vejret; og al passage mellem rangersporene og
færgesporene var spærret, ligesom vi ingen lokomotiver kunne få ud af remisen
til morgentogene. Det værste var dog, at vi ikke kunne få eksprestoget ind med
sovevognsrejsende, postvogne osv. Det ville tage 10 -12 timer at rydde sporene
på ordinær vis, og det gik jo ikke; - men ved at spænde et lokomotiv for én af
de væltede vogne fik jeg ryddet ét af sporene, så lokomotiverne kunne komme
forbi. - Der ødelagdes en del sveller og skinner men toggangen var reddet, og
det var det vigtigste.
Den største belastning jeg var ude for på denne travle
station, var den nat den første Verdenskrig brød ud, - da strømmede flygtninge
fra Tyskland og vore egne indkaldte soldater i tusindvis og atter tusindvis fra
Jylland over Strib til hovedstaden, og togene kunne slet ikke medtage alle disse
rejsende. - Særtog efter særtog måtte vi samle og afsende - det fordrer jo altid
en vis tid, en vis plan og tilstrækkeligt materiel foruden mandskab til toget og
lokomotiver til fremførelsen. Det gik ustandselig time efter time, der var en
råben og trængsel hver gang jeg fik et tog rangeret sammen og ført til perron,
det blev stormet, før det holdt stille. - Midt i al virvaret kom en færge med
det russiske gesandtskab fra Berlin, - der skulle skaffes plads til stort
personale og stort, medbragt arkiv flere vogne fulde, det stod løst på færgens
dæk. - Samtidig meldte en løjtnant sig med 100 mand og udbad sig forholdsordre
af mig. - Jeg var således også bleven kommandant for en afdeling danske
soldater: "Ja, besæt alle 3 færgeruter og kommer der fjendtlige krigsskibe, så skyd dem ned" -
befalede jeg i ungdommeligt humør, - "Javel", lød svaret fra løjtnanten.
Navnlig i de første år havde vi ofte kongetog efter de
indviklede særlige regler,
-
jeg havde således fornøjelsen og ansvaret
med at ekspedere, oprangere og afsende kongetog med Kongen af Italien, -
Tysklands kejser - ja selv den russiske Zar, navnlig det sidste var interessant
med den store stab af civile betjente (han kom altid i sit særlige tog, der var
pragtfuldt udstyret - senere fik jeg lejlighed til at beundre den pragt og
rigdom, hvormed det var udstyret) - Der faldt altid nogle værdifulde gaver af
til cheferne på de større stationer, når Zarens rejse var forløbet
tilfredsstillende, og jeg var derfor lidt spændt. - Der kom et pragtfuldt
dobbeltkapslet guldur med den russiske ørn indgraveret (og smukke mørke blå
stene) til den sygemeldte stationsforstander, som blev overmåde glad; - han var
en meget dygtig og overordentlig god chef, så jeg var glad for, at han fik den
glæde - Uret hang over hans seng hver gang, jeg besøgte ham; og han takkede mig
for god ekspedition af togene.
Der var ligeledes i disse første år flere gange
store militærmanøvrer på forskellig vis - én gang ca. 20.000 mand med såvel
artilleri, kavaleri som fodfolk - undertiden kom det pr bane hertil, skulle
udlosses her og føres løst over på færgerne, - og andre gange kom det hele pr
landevej hertil. - Det var meget interessante opgaver, der
blev
stillet os her, men de blev som oftest løst
på fuldt ud tilfredsstillende måde, dog skete der engang under sådan stor
manøvre, - hvor planerne var lagt meget stramt (hurtigt efter hinanden
følgende tog) og ind i et tidsrum med anden stærk toggang, og hvor vi derfor
havde forlangt en rangermaskine mere foruden de to faste, hvad der blev nægtet
fra trafikinspektørens side; - da skete det uheld, at den ene rangermaskine fik
maskinskade midt i den værste travlhed. - hele planen sprængtes, og der opstod
nogle frygtelige forsinkelser. - Vi var jo ganske uskyldige i dette, men derfor
var det yderst ubehageligt for os.
Stationen blev bagefter fra militæret anmodet om at fremsætte
nogle bemærkninger over uheldet, og jeg fik dette hverv overdraget og
udarbejdede til mindste enkeltheder en plan over togenes oprangering, størrelse,
indbyrdes afstand osv. og fik
en
meget anerkendende skrivelse fra militæret.
Også de strenge vintre med hård isskruning gav mange
forviklinger, hvor færgerne drev hjælpeløse med sprængte skruer og skovle af
sted med strømmen. -
Alt dette i forbindelse med det
daglige arbejdes mange forskellige
problemer
gav mange hårde arbejdstimer, men det var
overordentlig interessante situationer.
Hertil kommer, at jeg som planlagde det ret store
personales tjeneste
med fridage, orlov
o.l. kom i særlig nær kontakt med disse
udmærkede mænd også
fik lejlighed til at hjælpe dem rent
privat. - De
kom ofte til mig, når det kneb for
dem på én eller anden
måde.- ret
hårdt arbejde med hænderne, - til tider også brug for hovedet, -
og allerbedst også lejlighedsvis brug for hjertet. - Kort sagt: En dejlig
tid for en ung mand med arbejdslyst. |