Efter at Færge- og tog aktiviteterne, i og omkring Strib i 1935 var ophørt, blev der gjort en indsats for, at få arealet mellem Rubæksbanke og færgehavnen fredet:

Beskrivelsen efterfølgende der giver en ganske god beskrivelse af områdets tilstand,  er desværre ikke forsynet med ophav.

                                                                                      Middelfart Venstreblad
                                                                                               den 28 April 1936.
                                            Statsbanernes Arealer ved Rubæksbanke fredes.
                                     Fredningsnævnet var i Gaar i Strib og afsagde Fredningskendelse.
     Fredningsnævnet for Assens Amt,.bestaaende af Dommer Moritz i Assens, Bygmester Rs. Petersen, Glamsbjerg, samt Sogneraadsformand P.Nielsen Petersen, var i Gaar i Strib i Anledning af en Henvendelse fra en Del Stribborgere om at faa fredet Statsbanernes Arealer ved Rubæksbanke. Der har jo været meget stærkt delte Meninger om Spørgsmaalet, idet Strib Borgerforening har ønsket Fredning; men Handels- og Haandværkerforeningen er gaaet imod, lige som Vejlby Sogneraad ogsaa har været Modstander af Fredning ud fra det Synspunkt, at man ikke vilde lægge Statsbanerne Hindringer i Vejen for at afhænde Stationsarealerne. Fredningen skulde gaa ud paa at forbyde Brbyggelse af enhver Art paa Statsbanernes Del af Rubæksbanke, at sikre Almenheden Adgang til Stranden og hindre Bortkørsel af Grus og Sand fra Stranden.

Til Stede ved Fredningsforretningen var adskillige Stribborgere som Repræsentanter for Foreninger og for dem, der har ønsket Fredningen. Nævnet besaa Forholdene og afsagde en Kendelse, gaaende ud paa, at de nævnte Arealer fra Matr. Nr. 2e til Vandløbet skal fredes. Kendelsen var dog ikke enstemmig, idet Sogneraadsformand P.N.Petersen undlod at stemme. Statsbanerne fik Pligt til at anlægge en Sti fra den nye Vej over Sporet til Stranden, og om fornøden anbringe et Drejekors. I Erstatning til Statsbanerne for Ulemper skal betales 1000 Kr.

                                   Middelfart Venstreblad
                                                                     Lørdag den 4 Juli 1936.
Overfredningsnævnet paa Strib Sydstrand.
Saavel fra Stribs Foremimgers som Vejlby Kommunes Side advares mod Fredning, idet man ønsker Arealet frit til eventuel Anvendelse for en større Virksomhed.

    Det ca. 100 Meter lange Areal paa Strib Stations gamle Jernbaneterræn, som i første Omgang er blevet fredet af Fredningsnævnet, blev i Dag taget op til fornyet Undersøgelse af Overfredningsnævnet, hvortil Statsbanerne, som ejer af Arealet, havde indanket Fredningsnævnets Kendelse
    Kl. 10 i Formiddags samledes Overfredningsnævnet, som bestaar af Depardementschef Fred. V.. Petersen, der er Nævnets Formand, Borgmester Godskesen, Højesteretsdommerne Bülov og Troels Jørgensen, Redaktør J.P.Larsen, tidl. Folketingsmand M.P.Tange og Landstingsmand Veistrup. Endvidere var for Statsbanerne mødt Baneingeniør Skjødt, Odense, og Formanden for det lokale Fredningsnævn, Dommer Moritz, Assens, samt Representanter for Sogneraadet med Formanden, Amtsraadsmedlem P.N. Petersen i Spidsen, Grundejerforeningen og Haandværkerforeningen i Strib og enkelte andre Stribborgere.

Statsbanerne protesterer energisk.
     Nævnet tog Arealet i Øjesyn og samlede sig efterhaanden paa, »Knolden«, som danner den sydlige Grænse af Grunden, og der førtes her en længere Forhandling Dommer Moritz indlede denne med kort at ridse op, hvad hele Sagen drejede sig om, hvorefter Statsbanernes Sagfører gjorde Rede for de Grunde, der gjorde, at Statsbanerne meget maatte modsætte sig en eventuel Fredning. Statsbanerne havde nemlig to Muligheder for at udnytte Arealet. Den første og bedste Mulighed var at sælge til en Fabrik, hvortil Grunden var meget velegnet. Hvis det ikke lykkedes, kunde man ogsaa udstykke Arealet til Sommerhuse. Ved en eventuel Fredning vilde den Erstatning Statsbanerne havde Krav paa, blive betydelig større end de Goder var Værd, der vandtes ved Fredningen. Til Slut vilde Statsbanerne protestere imod, at der ved Fredningsnævnets Kendelse var blevet paalagt dem at anlægge og vedligeholde en Sti, idet de ikke mente, der fandtes Hjemmel hertil i Naturfredningsloven.

Et Indlæg for Fredning.
Ekspeditionssekretær i Fredningsnævnet Gemzøe, som var mødt for denne ,vilde meget gerne anbefale, at Fredningsnævnet s Kendelse stadfæstes, idet der her var et af de skønneste Steder, som uværgeligt maatte blive ødelagt ved Anlæggelse af en Industrivirksomhed.

I Strib ønskes Fredningen ikke .
Ligeoverfor en enkelt Røst for Fredning erklærede flere, at Stribs Befolkning ønsker Plads til en Virksomhed her
      Derefter udtalte nogle af de tilstedeværende Beboere i Strib og ved Strandvejen sig.
     Malermester Petersen, Strib, udtalte, at de alvorlige Mennesker i Strib var enige om, at det var en Uting at lægge Baand paa Stedet her.
    Efter Lillebæltsbroens Aabning var der et Tryk paa Byen, som kun kunde fjernes ved Anlæggelsen af en Virksomhed. En saadan Virksomhed havde ikke den ringeste Interesse i den gamle Færgehavn, som kun var til at pille ned. Derimod maatte Stedet her anses for meget velegnet. Der var isfrit Vand hele Aaret, og selve Bugten dannede en glimrende Naturhavn.
    Hele Nordstranden er jo fredet af Overfredningsnævnet, og der var rig Lejlighed til Badning baade indenfor og udenfor den nye Badeanstalt..
     Det er her paa Sydstranden, Virksomhederne alle Dage har ligget, og det er her, de skal blive ved med at ligge. Dette Synspunkt deles af Haandværkerforeningen, Handelsforeningen og det samlede Sogneraad.
     Chr. Nielsen »Linden«: Der er Plads nok paa det gamle Færgehavnsterræn til en Virksomhed, og der er samlet over 100 Underskrifter paa, at vi ønsker Fredning her. Det er rigtig nok, at der er Enighed i de forskellige Foreninger, men det er kun indenfor Bestyrelserne; vi andre er aldrig blevet spurgt.
    Direktør N.C.Nielsen, Strib protesterede mod denne sidste Udtalelse Og oplyste, at Spørgsmaalet havde været gjort til Genstand for Debat paa en Generalforsamling i Grundejerforeningen, og det var der blevet vedtaget at kræve Sydstranden holdt fri til nyttig Anvendelse, og hvis der blev holdt en almindelig Afstemning, vilde der ganske sikkert blive et meget stort Flertal, der ikke ønskede Fredning. Hvad Gavn har Strib af, at en halv snes Mennesker kan bade her ? Nej, det er en Virksomhed , vi vil have, hvis ikke Byen skal gaa under.
    Proprietær Autzen vilde gerne af Hensyn til de Huse, der ligger lige syd for det omstridte Areal, have at den nuværende Sydgrænse for Fredningen kom til at ligge et halvt Hundrede Meter længere nordpaa.

Fra Kommunens Side advares mod Baandlæggelse.
  Sogneraadsformand P.N.Petersen udtalte nu ganske kort, at Kommunen ikke ønskede Arealet baandlagt ved Fredningsbestemmelser, men i hvert Fald sagen udskudt, til man saa, om Statsbanerne fandt en Køber og afhændede Grunden til Brug for en større Virksomhed .
     Hermed sluttede Mødet paa »Knolden«, hvorefter Overfredningsnævnet tog til Helnæs, og der vil først senere blive afsagt en Kendelse.

        Middelfart Venstreblad
                  den 2.September 1936.
      Fredningen i Strib ophævet.
Overfredningsnævnet finder set betænkeligt at opretholde Fredningen over for den stærke Modstand , der har vist sig.
                                                                                                                                                                                                    København. (Privat)
   Efter hvad vi i Dag erfarer, har Over-fredningsnævnet nu afsagt en Kendelse om, at den foretagne Fredning af de af Statsbanerne ejede Arealer ved Strib vestre Strand ophæves fra Dags Dato.
     Det hedder i Præmisserne, at Overfred-ningsnævnet af Hensyn til den bestemte Modstand, som Fredningsspørgsmaalet af økonomiske Aarsager møder fra betydende Faktorer paa Stedet, nemlig Vejlby Sogneraad, Strib Handels- og Haandværkerforening, Arbej-dernes Fællesorganisation of Strib Grund-ejerforening, maa nære afgørende Betæn-kelighed veg at opretholde den bestaaende Fredningskendelse, vil den fra Dags Dato være at ophæve, og Arealet stilles til fuld Raadighed for Ejeren.