Middelfart Avis
den 25de Mai 1894.
-
Om Politivedtægten paa Landet udspandt der sig ifølge "Fs.Tid."i Amtsraadets
Møde i Tirsdags en længere Forhandling. (i uddrag) Endvidere indstillede
Herredsfogeden i Vends Herred Assessor Møller, at der, foruden den i Herredet nu
ansatte Politibetjent med Bolig i Middelfart, ansættes en Politibetjent med
Bolig i Strib. Fra flere Sider gjordes gjældende, at man helst maatte saavidt
muligt afskaffe det ridende Politi og erstatte det med flere gaaende
Politiassistenter....
Hvad Forholdene ved Strib angaar da kan det være
ønskeligt nok, at der bliver et stadigt Tilsyn. Et saadant havde man tidligere
tilveiebragt paa den Maade at en kvalificeret Mand, der boede tæt ved
Overfartsstedet, var lokalt Politi, hvilket han fik omtr. 300 Kr. for om Aaret.
Og alt gik tilfredsstillende under den Ordning, men senere kom som bekjendt
Gensd'armerne, og nu overtoge de Tjenesten ved Strib, hvorefter Manden gik ud af
Spillet. Imidlertid naaede Forkrænkeligheden jo ogsaa det blaa "Elitekorps", og
fra 1ste April har man staaet paa bar Bakke med Hensyn til et permanent
Politiopsyn ved Strib. Nu foreslaar Politimesteren en Politibetjent ansat paa
Stedet. En saadan vil koste Amtsfonden 800 Kr. aarlig.
Imidlertid hævdede saavel Th.Jensen som R.Knudsen, at
den gamle Ordning meget vel lod sig genoprette, idet der ti minutters Gang fra
Færgebroen bor en Mand, en førv. Sergent, der er velegnet til at kunne
overtage Opsynet. Ansættes han, vil Amtsfonden kunne spare omtr. 450 Kr. om
Aaret
Stiftamtmanden bemærkede imidlertid, at Politimesteren lader
til at ønske en særlig Betjent, idet han i Indstillingen skriver, at der ikke
paa Stedet findes kvalificerede Folk. Og naar Politimesteren ikke vil tage imod
Nogen de'r fra Stedet, kan jeg formentlig ikke tvinge ham dertil Th.Jensen
indrømmede Muligheden heraf, men det er Amtsraadet, der bestemmer Lønnen, og der
er ingen Anledning til at give 800 Kr. ud, hvor vi tror at kunne klare os lige
godt med det Halve.....
Det vedtoges at stille 400 Kr. aarlig til Raadighed for
en midlertidig Besættelse af Pladsen.