P. Andreasens Gyde

Se Peter Andreasens Gyde i Krak. Tryk her

Læs kilder om P. Andreasen

Peter Andreasens Gyde

Af Johannes Rasmussen

(bragt i Bavnen 2012, nr. 2)

Den offentlige vej mellem Vestergade og Sønder Alle i Strib får nu sit gamle navn, Peter Andreasens Gyde, tilbage. Det kunne man læse i Fyens Stiftstidende 17. april 2011.

Politikerne i Teknisk Udvalg havde dermed fulgt opfordringen fra det lokalhistoriske arkiv i Strib.

Arkivet har flere oplysninger om Peter Andreasen og gyden, der forbinder Vestergade med matr. 1 bx ved Sønder Alle, hvor Peter Andreasen boede. De ældste går helt tilbage til 1790. Her får livsarvingerne efter Søren Gyes hustru ifølge kontrakt af 20. september 1790, tinglæst 15. november 1793 af færgemand Jens Pagh ”Ret til græsning af en Ko og to Faar paa Stribs Jorder og til sammesteds at skjære og hjemføre fire Læs Tørv aarlig”.

Peter Hansen, kaldet Andreasen, var en efterkommer af Søren Gydes. I 1878 fik han skøde på familiens hus og dermed også retten til at sætte en ko og to får på græs samt skære tørv på færgegårdens jord.

Da der i 1866 kom banegård og overfart til Fredericia i Strib, kom der nye tider til den lille by. I slutningen af 1800-tallet blev Strib en mondæn ferie- og musikby, og der var store byggeplaner. Konsortiet “Strib Færgegaard” var ikke glad for, at Peter Andreasen havde denne ret til græsning. Den stod i vejen for konsortiets planer. Det indgik derfor i 1898 en aftale med Peter Andreasen om, at han afstod denne ret mod til gengæld at få skøde på parcellen, matr.nr. 1bx, som blev udskilt fra færgegården. I den nordlige del af parcellen lå hans hus. Denne aftale blev dog først tinglyst fem år senere, den 7. september 1903.

Asfaltbal i Strib

Gyden blev kaldt Peter Andreasens Gyde. Det kan man f.eks. læse i en artikel i Middelfart Venstreblad i 1937, hvor 1000 mennesker var til asfaltbal i Strib søndag den 22. august.

“Fra Rolighedsvej til P. Andreasens Gyde var der pyntet med Blomster, og særlig de mange Lys i de store Træer var af stor Skønhed, og det maa erkendes, at Bestyrelsen ikke havde skyet Offer for at gøre det hele saa smukt som muligt. Hele Dansepladsen var indrammet af Blomster og Guilander og Lys og tog sig festligt ud”, beretter avisen.

Arrangør var Strib Borgerforening.

“Efter at Sangforeningen »Lyren« og Folkedanserne havde optraadt, begyndte det egentlige Asfaltbal, og her var vel et Tusinde Mennesker samlet. Unge og ældre dansede med Liv og Lyst Aftenen igennem lige til Kl. 12, da det hele sluttede. Ballet forløb paa bedste Maade uden nogen Mislyd, og man haaber, at der skal blive et nogenlunde Overskud til Formaalet; men der har dog været saa store udgifter, at Beløbet næppe bliver særlig stort”.

Værnemagten lejede matriklen

Under Anden Verdenskrig blev Peter Andreasens ejendom og jordstykke i en periode udlejet til tyskerne, som brugte stedet til opstaldning af heste og logi for hestepassere. På marken var der lucerne, og den lejede tyskerne for 250 kr. Peter Andreasen var da afgået ved døden, så hans dødsbo var udlejeren. Denne udlejning blev i øvrigt ifølge Middelfart Venstreblad taget op i en retssag om værnemageri i 1945. Maskinfabrikken CFC ejede matriklen fra 1943 til 1963, hvor den blev overtaget af maskinfabrikken Rimas. Senere købte Boligselskabet af 1945 (Arbejderbo) matriklen, som blev bebygget med rækkehuse.

I dag står gadeskiltet ud til Vestergade. Peter Andreasens Gyde er vistnok den eneste vej i kommunen, hvorpå der ingen adresser er.