Abelonelundvej

Gården Abelonelund 1954Se på Krak, hvor vejen ligger. Tryk her

Vejen er opkaldt efter gården på billedet herover. Gården hed Abelonelund. Den blev revet ned i 2009 /  2010, og gårdens marker er udstykket til Abelonelundkvarteret, hvor stikvejen ind i kvarteret hedder Abelonelunden, og de andre vejnavne er navne på instrumenter. Se kortet.

Gården blev bygget i 1800-tallet, som en udflyttergård fra Røjle. Det var efter landboreformerne og udskiftningen, hvor en gårdejer fra Røjle fik samlet sine jorde vest for Røjle og derfor flyttede en del af gården fra Røjle til en placering tæt ved sine marker. I stort omfang var det selve bygningerne fra den oprindelige gård og andre gårde, udhuse o.lign., der blev revet ned og genopbygget det nye sted. 

Gårdejerens kone hed Apollone. Det var ikke et ualmindeligt navn dengang, der var to i 1780, der blev døbt Apollone i Vejlby Kirke. I Den Store Navnebog står der, at Abelone er en udvikling af navnet Apollonia. En græsk helgeninde fra 200-tallet, som var knyttet til den græske gud Apollon, havde dette navn.

 

Fra Strib Landevej til Vestergårdsvej er grundene på begge sider beliggende i Strib sogn. Efter Vestergårdsvej og 500 m frem cirka er den sydlige side Strib sogn og den nordlige side Vejlby sogn, og Abelonelunden ligger altså i Vejlby sogn