Horsens Folkeblads interview med
sognerådsformand Aage Warming i august 1965
af Thorkild Voss - lettere revideret

Staten gav ---- Staten tog. Således ser det ud for Vejlby-Strib kommune,
        der nu efter næsten 30 års dvale atter løfter blikket mod fremtiden
  * Kommunen drømmer om en fremtid som feriecenter, og foreløbig er der planer om højhushotelbyggeri og kongreshal til 1400  mennesker. 

Efter opførelsen af en fæstning, det senere Fredericia, på Bersodde i 1651 ønskede kongemagten, at styrke en bydannelse på dette sted og søgte på forskellig måde at hæmme udviklingen i de omliggende byer: Kolding Vejle og Middelfart , bl.a. ved at forlange færgefarten flyttet fra Snoghøj-Middelfart til Fredericia-Strib. En planlagt fæstning på Sofieodde (Strib) måtte hurtigt opgives, og færgeruten lod sig heller ikke flytte ved magtbud. Først anlægget af jernbanen over Fyn medførte, at færgeoverfarten i 1872 flyttede til Strib-Fredericia. Omkring færgehavnen i Strib udviklede der sig snart en bymæssig bebyggelse, Strib havneby, og en ny by havde set verden.

Men -- som staten gav -- tog den igen -- knap 30 år efter -- giver staten atter. En by, der om ikke just var død, så blevet meget stille, og en kommune, der i dag tæller flere pensionister end skolesøgende børn, løfter nu atter blikket og forsøger at realisere de planer, som så længe har været skrinlagt.  Vejlby-Strib kommune vågner af sin torneroseagtige søvn, og det takket være Danmarks første hængebro, Lillebæltsbro nr. to.
   Trods sin liden størrelse, i dag godt 2300   indbyggere eller halvdelen af kommunens indbyggere, en gang en betydningsfuld by, fordi den var overgangsby mellem Fyn og Jylland. To gange måtte man indtil 1935 med færge, hvis man skulle fra Sjælland til Jylland og Fyn, indtil da var der liv i Strib, akkurat som man oplever det i færgehavnene den dag i dag.
   Så kom Lillebæltsbroen og der med stilheden til Strib. Nu kommer Lillebæltsbro nr. 2, og atter vender trafikken tilbage til kommunen, som man mistede i 1935. Dog -- ingen, heller ikke kommunen tror, at Vejlby-Strib kommune bliver verdens navle, men som det har vist sig i USA, og såmænd også i Danmark, skal der nok dukke bebyggelser op langs den ny motorvej, og bedst af alt hoteller, og hvad dertil hører.

   Således var situationen indtil 1935, da byen "døde", 500 indbyggere --- jernbane- og færgefolk --- forlod byen og lod den i stikken. Det betød godt 700.000 kr. mindre i skat årligt for kommunen, og indbyggerantallet var nu 1300. Tilbage i Strib lå fem færgelejer og en mægtig banegård, som vidnede om byens stortid. I de følgende år blev byen en pensionistby. Ældre skibskaptajner, styrmænd og præster og andre pensionister beboede byen. Ja en overgang havde man ikke færre end 13 præster (emeritus) i byen
    Men kommunen klarede skærene, og siden 1945 har man haft en mindre fremgang. Men --- hvordan stiller kommunen sig i dag, hvor otte km. af en ny hovedvej kommer til at gennemskære den. Er den selv fulgt med tiden ?

* Industri
        eller rekreative områder

--- Vi er ganske klar over at arealerne omkring den nye Lillebæltsbro kommer i søgelyset, fordi de ligger centralt og op til en hovedvej fortæller sognerådsformand Aage Warming, og ikke mindst industri og handel vil være interesseret  i at få virksomheder placeret her. Spørgs-målet er så, om  vi skal give industrien frie hænder, eller om vi skal holde igen. For vi må huske på, at  egnen her er så smuk og så ideel for ferieliv, så det er et spørgsmål, om vi ikke hellere skal satse på det rekreative.
   Strib har før været et sted, hvor folk holdt ferie eller tog på udflugt til. Det var i færgefartens tid. 1899 åbnedes et badehotel imponerende efter datidens forhold.

* Nu skal det være
          omvendt

  --- Det kostede kommu-nen 14 villaer i det dyreste kvarter at få broen. Hvad er kommu-nens modtræk ?
  --- Vi har købt jord i Strib til 50 byggegrunde og har yderligere 27 tønder land liggende uden for byen som grønt område, og ved Vejlby Fed, hvor der i forvejen er adskillige sommerhuse, vil vi indrettet et rigtigt ferieområde, så vi skal nok få folk til at komme til os. Nu har vi i mange år måttet komme til andre. Det skal være omvendt ...

* "Tornerosekysset"
  --- Død den ene dag, levende den anden dag. Men hvad vil kommunen egentlig bruge som "kys", for at få tornerose-søvnen hævet ?
 ---  Vi har de sidste år opført mange nye boliger, og da der for tiden er arbejde i gang med at byggemodne arealer til ca. 200 boliger, er vi godt dækket ind på dette felt. Vi forventer endvidere at anlægget af den nye Lillebæltsbro vil bidrage til forøgelse af befolkningstallet, så, mon ikke det går ...
   Medens tilvæksten i de sidste 15 år har andraget ca. syv pct. skønnes tilvæksten i de kommende 15 år at ville komme til at ligge mellem 25 og 50 pct., svarende til ca. 1000---2000 indbyggere. For hele Middelfart-egnen tilsammen skønner man en befolkningstilvækst paa ca. 5000 indbyggere, så det må siges at være en anselig bid, den "døde" kommune regner med.

* Har gode kort på hånden
   Den nye motorvej med bro og det hele, skal være færdig til 1969, så er spørgsmålet, hvad kommunen vil sætte i "udstillingsvinduerne" ud mod motorvejen ?
  --- Skal vi have industrivirksomheder, skal vi i hvert fald have dem for sig selv. understreger sognerådsformanden med bestemt mine. Industriarealer og boligkvarterer skal være adskilte, ellers ødelægger man helhedsindtrykket. Det er jo også derfor, vi har ansat en arkitekt til at anlægge det for os. Ikke blot denne det af kommunen, der kommer i berøring med motorvejen, men hele kommunen skal nu have en grundig revision. Vi sidder med ganske gode kort på hånden alene i vor natur, og disse skal spilles rigtig.
   Sognerådsformanden gør en bevægelse med hånden, som lægger han fire esser på bordet. Han stirrer stolt på "kortene", hvor "hans" 4108 indbyggere er bag de tre skoler i kommunen, hvoraf de to kun går til syvende klasse, og de 500 skolesøgende børn. Et tal, der virker meget, meget lille, og som bliver dækket af 622 pensionister. eller over syv procent af kommunens befolkning.
   Netop dette tal 622, gør at kommunen er blevet kaldt pensionisternes kommunen. Er denne tid nu forbi ?                                                                                                 

* Højhus-hotel og kongreshal
  ---
Kommunen håber på hoteller, men vil man selv opføre dem?
  ---- Nej. det har vi sandelig ikke kapital til. Husk på, at vi er i gang  med mange nye byggerier f. eks. funktionær boliger, og pludselig siger staten, at nu kan vi ikke få de penge, vi havde gjort regning med. Nej selv kan vi ikke klare det, men et privat konsortium har planer under overvejelse.
   Vi har selv købt et stort areal ved siden af motorvejen i Stavrby Skov, og det vil vi gerne benytte til et stort sportsanlæg. På den anden side af motorvejen, er der tale om at det omtalte konsortium vil bygge hotel og parkeringsplads. Da man første gang forelagde mig planerne, var der tale om et mindre hotel, men det frarådede jeg. I dag er der tale om et højhus med udsigt over Lillebælt og endvidere en kongressal med plads til 14---1500.

* Ingen kommunesammenlægning her, tak
 
--- Jeg mener, at vi har fulgt ganske godt med, selv om villig skal indrømme, at mange, mange ønsker er kommet i skrinet, fordi vi ikke har kunnet magte dem, fortæller Aage Warming. Vi har dog den glæde at mange af kommunens unge bliver boende, og vi har alle indbyggere i arbejde. Nogle arbejder i Fredericia og tager daglig over bæltet med den lille færge, og andre arbejder i Middelfart.
 --- Hvad betyder kommunesammenlægningen for kommunen så tæt op ad Middelfart ?
 --- Kommunesammenlægningsplaner spøger jo alle vegne, men jeg tror ikke der kan være tale om en indlemmelse af vor kommune under Middelfart. Jeg betragter vor kommune som en ideel kommune med 4,200 indbyggere, en kommune der vokser støt, og hvor der er tale om en jævn fordeling mellem bymæssig bebyggelse og landdistrikt.