Om Gendarmeriet på Strib
             
  1886 - 1894
 

     Middelfart Dagblad
          
    den 26de Oktober 1886.
En Gensd’armeristation, bestaaende af 4 beredne og 2 uberedne Gendarmer, vil, efter hvad vi erfarer, i den nærmeste Tid blive etableret paa Strib, væsentligt som følge af Overfarten der. Denne Afdeling Gendarmer bliver sandsynligvis den eneste, der faar Kvarter i Odense Amt.

 

     Middelfart Dagblad
               den 14de Dec.1886.
Gensd’armeriafdelingen paa Strib bestaar af 7 Personer; nemlig Oversergent N.Jensen, der bor hos Skipper Rasmussen, 1 ubereden Korporal og 2 uberedne Gensd’armer samt 3 beredne Gensd’armer, der have Station paa Strib Færgegaard.

     
   
 

                   Middelfart Avis
                   den 21de December 1886.
 -  Efter Forlydende er Politibetjent Bever, en veltjent ældre Underofficier (der er Invalid fra Krigen) fra 1ste Februar bleven Opsagt fra tjenesten som Politibetjent paa Strib, hvor han i en Række af Aar har været paapas-sende i sin Gjerning. Ved de mange Gensd'armers Ankomst er den Orden, han har holdt, for-modentlig bleven anset for Overflødig.

 

 Middelfart Avis
     den 9de Januar 1887.
- Efter hvad der meddeles os ere de fire ridende Gensd'armer som ere komne til Minedal (Wedelsborg Birk), dragne bort fra Strib, hvor der saale-des nu kun er Fodfolk. Naar de ogsaa drager bort derfra vides ikke.   

 

                             Middelfart Dagblad
                                 den 27de September 1887.
 -  I Lørdags Aftes anholdt Gendarmerne paa Strib 2 Personer, der var blottede for Penge og uden Erhverv. Den ene af de anholdte var en Skomagersvend fra Aarhus, som en halv Snes Dage tidligere uden Tilladelse var bortgaaet fra Fattiggaarden der, hvor han var indlagt til Forsørgelse, den anden en Tjenestekarl fra Nørre Lyndelse Sogn, som senest havde haft Ophold i Vejle. De blev samme Aften af Gendarmerne afleverede til Arresthuset i Middelfart. Skomagersvenden er nu arresteret og vil blive tiltalt og straffet for Løsgængeri, hvorimod Tje-nestekarlen, der ellers ikke havde forset sig mod Loven med Tvangspas blev hjem-skreven til sin Forsørgelseskommune Nørre Lyndelse Sogn.

 

                 Middelfart Dagblad
                    den 17de November 1887.
 -
 Kejseren af Rusland's Rejse - I Anledning af Kejserens Rejse gjennem Landet er der fra Kjøbenhavn udsendt en Gendarmeri Styrke, hvoraf der er blevet Mandskab til-bage paa enhver Station; paa den herværende Banegaard er der saaledes en Sergent og en Menig. Den paa Strib stationerede Gensd’armstyr-ke forbliver der.
    

 

            Middelfart Dagblad
                    den 12te December 1887.
Politinyt.
I Torsdags Aftes ankom til Strib en Husmand fra Jylland, der forhandler Jydepotter. Kl. omtrent 8 kom han ind i den paa Strib værende Beværtning, hvor han, der ikke var helt ædru, da han kom, nød nogle Drikkevarer. Efter et kort Ophold der begyndte han imidlertid at forulempe de tilstedeværende Gjæster paa for-skjellig Maade samt udskjælde dem, hvorfor Værten opfordrede ham til at forholde sig rolig og ordentlig, men da dette ikke hjalp, saa han sig nødsaget til at sætte ham udenfor, og efter at han var sat ud, udskjældte han Værten og gjorde yderligere Spetakel. Gandarmerne paa Strib toge sig derefter af Urostifteren, der blev anholdt og forblev Natten over paa Strib, hvorefter han i Fredags Mor-ges blev ført til Middelfart, hvor han i Politiretten vedtog at betale en Bøde af 4 Kr. for Overtrædelse af Politi-vedtægtens § 41. Paagjældende var nok ved den omhandlende Lejlighed noget beruset, men dog ikke i højere Grad, end at han vidste, hvad han foretog sig. Bøden tilfalder Vends Herreds Politikasse.

 

                Middelfart Avis
                      den 10de Dec.1887.
 Det skal, efter hvad der meddeles os fra Strib, være lykkedes Gensd'armeriet derude at overmande en Potte-jyde, som nok ikke var vel-stemt mod Autoriteten og derfor blev meldt og ført til Byen, hvor han formodentlig har maattet bøde for sit Rum-lepotteri. De Jyder, de Jyder - slutter vor Meddeler - de ere feige

     
 
     
 

                     Middelfart Avis
        
                    den 11te Mai 1890.
- Gensd’armstyrken paa Strib er i den sidste Maanedstid bleven indskrænket til to Mand istedetfor tre, som det forud var anset for paatrængende nødvendigt til at passe paa derude paa "den vildene Mark". Togene gaa deres regelmæssige Gang, uagtet "Tjenesten" for de to er bleven mindre end den var forud. Der er saa kjedeligt derude, at de vel snart forsvinde tilhobe og der da heller ingen af Beboerne, der have søgt om at faa den Forsvundne tilbage.

 

     

               Middelfart Avis
            
Onsdag den 12te August 1891.
- De paatrængende nødvendige lyseblaa Gensd’armer ude paa det stille Strib have for kort tid siden frembragt et "Resultat", som der kan være forskjellige Meninger om. De have nemlig indfangede og ført til Arresten her i byen en reisende Dreiersvend, der var paa Vandring fra Strib til Middelfart og som paa sin Vandring gik nærmeste Vei langs Stranden istedetfor at følge "rette Landevei", som der stod i hans Papirer.

 
     
 

 

                De blå gendarmer på Strib
Af Poul Christensen
    Fra 1886 til 1894 huserede en gruppe blå gendarmer i Strib og omegn. De og deres kolleger landet over skulle holde øje med oprørske og farlige Venstrebønder i en spændt politisk situation. Enevældens sidste krampetrækning har historikere kaldt perioden, hvor Højre med konseilspræsident Estrup i spidsen regerede med provisoriske love, fordi det store venstreflertal boykottede lovgivningsarbejdet i Folketinget.
    Men i Strib brugte ungersvendene i de blå uniformer mest tid på at kontrollere passagerne, som kom til den lille by med tog og færge, og til at patruljere i omegnen. Engang i mellem fik de fat i en vagabond eller håndværkersvend med uorden i papirerne. Hvis de dummede sig, kunne de være sikre på, at de blev gjort til grin i venstreavisen Middelfart Avis. Når en eftersøgt tyveknægt løb fra dem, kom det i avisen. Når de holdt drikkelag på deres logi på Rolighedsvej, gik det ikke stille af i avisen. En gendarm med kæreste sejlede en sensommerdag op mod Røjle Klint og gjorde langgang hos en fattig enke og stjal hendes hyldebær. Det var tilladt dengang, bare man var i uniform. Ja, en gendarm blev afsløret på et pigekammer og tog flugten gennem et gavlvindue. Det kunne avislæserne fornøje sig med.
I dagbøgerne, hvor gendarmerne nedskrev deres aktiviteter med sirlig skift, nævnes disse udskejelser dog ikke, men der kom altid inspektion få dage efter, at de var hængt ud i venstreavisen.  
    Vi kom af med de blå gendarmer i 1894. Også Estrups og Højres tid randt ud. I 1901 blev parlamentarismen knæsat og Venstre-flertallet i Folketinget overtog regeringsmagten. Senere fik kvinder og tydende valgret. Retssystemet er reformeret.
     Men det er ikke ret meget mere end godt 100 år siden, det her skete.
Læs hele artiklen "De blå gendarmer på Strib" i Vends 2005.

     Bereden og ubereden gendarm. Korpset blev oprettet ved en provisorisk lov af 27. oktober 1885 med det formål at "yde civile Myndigheder Understøttelse til Opretholdelse af den offentlige Sikkerhed, Ro og Orden samt til Haandhævelse af de bestående Love og Anordninger".
     Korpset hørte under krigsministeriet og blev bemandet med officerer og befalingsmænd fra de forskellige våben. De menige gendarmer blev hvervet for mindst et år og skulle være ugifte, sunde, ædruelige og ikke være over 35 år. De fik en årlig løn på 750 eller 650 kr. afhængigt af, om de var beredne eller uberedne. Den samlede styrke var på 429 til 658 mand.
     Der blev oprettet stationer over hele landet. I 1887 var der flest, i alt 104 stationer. Var der ikke militære etablissementer, blev gendarmerne indkvarteret på større gårde og lejede huse, hvor stemninger var for korpset. 

   (Træsnit i Illustreret Tidende 1886)

    De opgaver, der fyldte mest, var af lettere politimæssig karakter som forkyndelse af tilsigelser og stævninger, opkrævning af bøder samt indsamling af oplysninger i anledning af forbrydelse. Men gendarmerne foretog også en lang række anholdelser af tyveknægte, betlere og vagabonder. Og de skred også ind for at forebygge opløb og uordner, men den type aktivitet var af beskedent omfang. Det var især i de første år, der var sammenstød med befolkningen.
   Som årene gik, blev samarbejde med de lokale myndigheder bedre. Der blev i marts 1994 indgået et politisk forlig, der bragte provisorietiden til ophør. Krigsministeriet beordrede den 6. april 1894 korpset ophævet. Mange gendarmer søgte i øvrigt ind til politiet og statsbanerne efter deres afsked.
 

Gendarmerne førte dagbog. Her blev alle aktiviteter noteret, og der var styr på, hvem der gjorde hvad og hvornår i tjenesten i Strib.

Redaktør Claudius Madsen på Venstreavisen, Middelfart Avis, deltog i kampen mod Højre-regimet med sin spidse pen. Flere artikler bragte ham på kant med myndighederne. Pressefriheden og ytringsfriheden havde trange kår dengang, selv om vi havde fået en fri forfatning i 1849.
Han skrev om sagerne om udpantning hos dem, der nægtede at betale skat, fordi lovene var ugyldige. Og om den fattige og slemme dreng, Marius, fra Silkeborg, som byens Højre-spidser havde inviteret til gratis mad på kongens fødselsdag og bagefter på gaden kvitterede med den forbudte politiske sang: Ned med Estrup, Scavenius og Ravn. Da han havde lært den sang i sit hjem, blev dommen, at hans far skulle give ham de 10 slag ris. Det ironiserede Caludius Madsen over i sin avis. Det fik en måneds fængsel for, men blev dog senere frifundet ved landsretten.

Han ironiserede også over de blå gendarmer og benyttede enhver lejlighed til at påpege det tåbelige ved deres aktivitet. Se de gamle avisartikler desangående øverst. på denne side.                                                                                                  (Foto: Historiens Hus, Middelfart)











Gendarmer i en respektindgydende fremrykning i en stille gade i Hobro. Fotografi i Forsvarets arkiver.









Helt upopulære var de blå gendarmer ikke, da korpset blev opløst, skal man tro Blæksprutten 1894