Middelfart Avis
                          den 7de og 10de November 1866.
(Indsendt)
                                     Hr. Redaktør !
I fire samfulde Dage har man nu færget over mellem Strib - Frederits med Dampskib og der er, saavidt mig bekjendt i dette Tidsrum endnu kun indtruffen et Ulykkestilfælde. Udtrykket er maaske ikke ganske rigtig, men hvorom alting er, om Morgenen paa den fjerde Dag hændte det sig, at der opstod en stor Storm, saa alle Veirmøllerne paa Landet gik for fulde Seil og det kongelige Postdampskib "Limfjorden" for halv kraft i det oprørte Hav, som Nogle kalde Lille Belt mellem Strib - Frederits. I denne Nød fandt Skibsføreren det rigtigst først af undersøge Forholdene ved den ene Bro (den østlige), men der var ikke Tanke om der at iværksætte nogen Landgang. Han seilede derfor over til den anden (den vestlige), men der var det meget værre! Gode Raad vare dyre - om der iøvrigt var nogen at opdrive! Der blev da kastet Anker og en Jolle firet ned. Nogle Sække, jeg troer Posten, og en Mand med guldgalloneret Kaskjet kom i Jollen og iland hvorefter den (Jollen) kom tilbage, og det blev da betydet os, at Havet var saa oprørt, at ingen Landgang var mulig, iatfald ikke uden altfor stor Fare. Dette blev dog af nogle bestridt, og Styrmanden, som kommanderede Jollen, udbrød da i en høist brutal Tone: "Ja, saa kom da, hvem der har Mod og Mandshjerte dertil!" Blandt disse var uheldigvis jeg; thi det bekom mig ikke godt. I en grov og høist uartig Tone befalede Jollen’s høie Kommandør mig agter ud, jeg adlød Budet uden at give Lyd (thi jeg betakker mig for Klammeri, selv med "Kongelige Matroser"), men var uheldig og satte mig der, hvor Hr. Kommandøren ønskede, jeg blev da just ikke flaaet, saavidt gik det ikke, men jeg blev jaget fra den Plads, hvorpaa jeg sad - den næstagterste Tofte -, paa en saa grov og uartig Maade, at kun mit i sig selv fredsommelige og rolige Sindelag var Grund til at vi undgik Skandale. - Jollen naaede imidlertid Strandkanten og vi bleve kastede ind paa den aabne Kyst i Ler og Snavs; thi at lande ved Skibsbroen, som i forrige Tider, men Jollen, det tillod Nutidens Fordringer ikke, det maa den høiere Sømandskonst forstaa, og hvad var saa Klokken bleven ? Aah, Bagatel at tale om, ikke mere end 720 og vi havde begyndt at arbeide os ud fra Frederits Kl. 65 - altsaa kun 5 smaa bitte Kvarter var jeg underveis i det kongelige Postdampskib fra Frederits til Strib . De vil maaske finde det underligt, at man under saadanne Forhold ikke søgte en Nødhavn, f. Ex. I Middelfart. Jo pyt! Nei der var det nu helt umuligt at komme (uagtet det er en Kjendsgjerning, at Middelfarts smaa Dampbaade i Aar og Dag ikke nogen eneste Dag har været forhindret i at landsætte sine Reisende ved Middelfart Skibsbro). Men Skipperen vilde ikke seile os derned. Jeg havde en Følelse af, at Manden havde en vis Antipati mod Middelfarterne; nei det er sandt, jeg troer det var hans Opgave, at overbevise Verden om, at netop Frederits - Strib er det eneste farbare Sted i Lille Belt. .......
Jeg vil endnu bemærke, at ogsaa jeg har hidtil hørt til dem, der havde troet paa, at Dampforbindelsen over Strib - Frederits vilde lette Adgangen til at beundre Orla Lehmanns Buste paa Frederits’s Raadhus; men jeg maa dog nu, idetmindste foreløbig, anbefale ærede Medborgere, at benytte Veien over Middelfart - Snoghøi; den er maaske kostbarere, men jeg troer sikrere for at naa Maalet.
Deres med Høiagtelse ærbødige.

                           den 10de November 1866.
- Vi have for nogle Dage siden henvist til det Overilede, der laa i at aabne for Publikums Afbenyttelse af de halvfærdige Banestykker mellem Middelfart - Strib, Frederits - Kolding, og det har fra Aabningsdagen den 1ste til i dag den 10de November paa det Klareste vist sig, at man ved denne Leilighed har trukken en ublu Vexel paa den danske Godmodighed. Intetsteds afgiver Banegaardene et for de Reisende passende Opholdssted i den ved det Heles Ufuldkommenhed ofte indtrædende lange Ventetid; den Reisende, som kommer fra de lune Vogne, bliver uden videre kastet af enten i et raat, sludfuldt Værelse (som ved Strib) eller "paa vildende Mark" (som i Frederits) i et fuldstændigt Ælte af Ler og Dynd og de skarpeste, endnu ikke tromlede Smaasten. I Befordringen af Reisegodset hersker der et fuldstændigt Virvar, og den Reisende maa paa Veien over Strib og Frederits lukke Pungen op idetmindste 4 Gange. Overalt er der Ophold og Usikkerhed, og det er ikke den mindst fremtrædende Mangelfuldhed, at Betjentene overalt løbe Panden imod hverandre, og hverken veed ud eller ind. Post og Reisende rammes ligemeget af Ulemperne, thi Posten herfra sydpaa ankommer nu to Timer senere til Kolding end før Jernveiens Aabning, og saavidt er det kommet med hvad man vover at byde Folk, at man, i Henhold til en Artikel i "Freia" for i Onsdags, har ladet 5-6 Reisende, der havde forsynet sig med Billetter, blive stikkende i Frederits. Da det var det sidste Tog den Dag, maatte de vente til næste Dag, men det nægtedes dem at benytte de Billetter, de Dagen i forveien havde kjøbt! - Det hører til Dagens Uorden at saagodtsom intet Tog kommer til rette Tid til sit Bestemmelsessted, og Følgen deraf er, at da Bommene paa de Steder, hvor Jernveien skjærer Landeveien, lukkes til bestemt Tid, saa er der, f. Ex. Ved Middelfart, indtruffen Tilfælde, hvor Veifarende tilvogns have i Regn og Slud maatte udholde en Ventetid af indtil en hel Time! - Naar vil Statens Embedsmænd komme til Erkjendelse om, at de ere til for Publikums Skyld?
- Fra en agtet Haand have vi modtaget følgende Meddelelse:

                                        Hr. Redaktør!
Jeg tillader mig at meddele Dem, at Dampskibet "Limfjorden" i Onsdags Middags Kl. 1¾ var meget nær ved at strande paa Grund af det mangelfulde, men af Statens sagkyndige kontrollerende Embedsmænd godkjendte Broanlæg, der fornylig er bygget ved Strib. Medens Skibet laa ved den ny Bro havde det Blæsten lige paa sig, da det derfor begyndte at arbeide sig frem, og Hjulkassen var kommen forbi Broen, blev Agterskibet endnu holdt af Broen, medens Forskibet faldt af for Vinden ind imod Land. Ved nu at fortsætte Farten førtes Skibet saa tæt ind under Kysten, at en almindelig Planke kunde have naaet fra Skibet til det tørre Land, og det altsaa kun var en ren Tilfældighed, at Skibet ikke blev staaende Hvis dette var sket, er der Rimelighed for at Fartøiet havde været fortabt. Jeg anmoder Dem derfor om at foreslaa, at Dampskibet forlader Strib Station og befordre sine Passagerer direkte til Middelfart Skibsbro, hvorved der vilde spares baade Tid og Penge, og mange Ulemper for de Reisende undgaaes.

- I "Frederits Avis" for i Torsdags læses Følgende:
"Til den ærede Udgiver af "Middelfart Avis".
I Anledning af Deres mange Anker over Anløbsstedet Strib, tillader man sig at anmode Dem om, at benytte al Deres Indflydelse hos «Bondevennepartiet», for at formaa dette i kommende Rigsdag at indgaa med Forslag til Havns Anlæg ved bemeldte Anløbssted, da dette Arbeides Iværksættelse formentlig tidligere er strandet ved dette Partis Modstand i Rigsdagen. -e.

Udg. har i den Anledning anmodet "Frederits Avis" om at optage Følgende:
      Under Mærket -e har en æret Indsender i Nr. 177 af "Frederits Avis" rettet en Anmodning til mig, som jeg med Glæde vilde opfylde, dersom jeg ikke havde en grundfæstet Overtydning om, at saavel Stribpynten som Frederitsodden ere aldeles uskikkede til Havneanlæg. Jeg har saa ofte tidligere fremsat den Paastand, at Strib - Frederits er et af de uheldigste Steder for Overfarten over Lille Belt , og de sidste 8 Dages Begivenheder indeholde Fingerpeg, der ikke skulle faa mig til at forandre en paa flere Aars Erfaring bygget Overbevisning.
       Jeg benytter Leiligheden til at gjøre ærede Medborgere i Frederits opmærksomme paa, at Spørgsmaalet nu ikke længere er middelfartsk eller fredericiansk, thi begge disse Byer have nu opnaaet Fordelen af at have Jernveien. Spørgamaalet er nu alene det Almindeliges Gavn, samt om Landet har Evne til at expermitere med sine Midler og anlægge meget kostbare Havne paa Steder, hvor det har vist sig at Forholdene ikke i nogen Maade egne sig dertil.
            Den 9de November 1866,
                                      Udgiveren af "Middelfart Avis".