Middelfart Avis
 d. 23de August, 11te Septbr. og 27de Novbr.1861.
                        20de December 1862
        7 de og 9 Jan.,  2den Febr.og 7de April 1863
 Vi omtalte forleden, at en Indsender i "Dagbladet" i en længere Artikel havde raadet til, at den fyenske Jernbane føres til Striib - Fredericia istedet for Middelfart. Da vi finde at den temmelige lange Artikel i et Par væsentlige Punkter røber en stærkt fremtrædende Ukjendskab til Forholdene og en iøinefaldende Forkjærlighed for Færgestedet Striib og Buen Fredericia, skulle vi ikke gaae nærmere ind paa den, saameget mindre, som vi føle os overbeviste om, at den offentlige Mening ikke lader sig holde, især efterat Loven er vedtaget og Contracten underskreven. Men da vi see, at Communalbestyrelsen i Fredericia i et Møde den 17de dennes har vedtaget en Skrivelse til Indenrigsministeriet for at bede om, at den fyenske Bane gives en fra Loven forskjellig Retning ved at føres over Striib istedet for Middelfart (saaledes at Fredericia bliver Knudepunktet saavel for den jydske som fyenske Bane), ville vi, idet vi henlede Opmærksomheden herpaa, rette det Spørgsmaal til den ærede Communalbestyrelse i Middelfart, om der ikke var Anledning for den til at indgaae til Ministeriet med en Modforestilling.

                         d. 11te September 1861.
 - Som bekjendt arbeides der i Fredericia ivrigt paa at faae den fyenske Jernbanelinies Endepunkt forlagt til Striib istedetfor Middelfart og, saavidt vi vide, har i disse Dage en Deputation i den Anledning været i Hovedstaden. Til vor Overraskelse have vi i Byens Avis læst den Erklæring, hvormed Amtmand Lehmann har ledsaget Andragnet om denne Forandring. Den strutter nemlig af Lovtale over Fredericias fortrinlige Egenskaber i Modsætning til det ubetydelige Middelfart, og man skulle tro, at Rigsdagen ved at vedtage Loven havde begaaet en grov Bommert, som Amtmanden nu vil raade Bod paa ved at tilraade en Forandring, som er bygget paa en Mængde Grunde og Raad, der ere fremsatte med en knusende Kjendermine. - Amtmand Lehmann mener saaledes bl. A.: at en nærmere Undersøgelse vil godtgjøre, at den Fordeel, som har givet Overfartsstedet Middelfart-Snoghøi sit Ry er, at det fra Arrilds Tid har været Postveien og at man paa Fyens Side har Valget imellem Middelfart og Kongebroen, men at det vil blive klart, at disse Fordele væsenlig kun have Betydning for Overfarten med Smakker; han føler sig overbeviist om, at Overfarten fra Striib til Fredericia med en solid Dampfærge, ikke vil frembyde større Vanskeligheder end ved Middelfart-Snoghøi . Denne Paastand er imidlertid grumme løs; thi det er Kjendsgjerning, at Bugten ved Fredericia saavelsom Byens Havn er utilgængelig strax, naar der lægger sig Is i Beltet og at dette endog, saavidt erindres, var Tilfældet i flere Uger i Begyndelsen af forrige Vinter. Har da ikke Erfaring tilstrækkelig godtgjort, at det er yderst vanskeligt, om ikke umuligt for et Dampskib at arbeide sig igjennem Iis ? Blive ikke Dampskibene paa Store Belt afløste af Smakker, naar der er Iis i Farvandet ? Amtmanden mener fremdeles, at Forandringen vil finde kraftig Understøttelse saavel hos Krigsministeren som hos Generalpostdirectionen; det kan være muligt, men det er fast utroligt, at vor indsigtsfulde og dygtige Indenrigstminister ikke skulde have raadført sig med disse Autoriteter, forinden Lovudkastet blev udarbeidet. - Da der saaledes arbeides paa Forandringen ikke af Fredericia Kommune alene, hvori man naturligvis ikke kan fortænke den, men ogsaa af Amtmanden, kunde vi ret ønske, at ikke blot vor Commune, men ogsaa vor Stiftamtmand vilde sætte "Ryg imod" og gjøre Modforestillinger, ikke blot fordi det maa ansees afgjort, at Adgangen ti Fredericia Havn under Isvintre jevnlig er stoppet, men ogsaa fordi Forandringen rimeligviis for bestandig aldeles vilde ødelægge Middelfarts Handel og Skibsfart. - Seiladsen paa Lille Belt er visselig ikke fra igaaer og det vilde være sørgeligt om Aarhundreders Erfaring, der har anviist Samfærdselen den letteste Vei, skulde blive omstødt af Paastande, som øiensynlig ere udsprungne af Amtmand Lehmanns personlige Forkjærlighed for Veile Amt; en Forkjærlighed, som forresten er vel skjult bag Tirader om "Fredericia Fæstnings Betydning som et fast Flankepunkt for Halvøens Forsvar og som Nøglen for dennes Forbindelse med Øerne". De kunne maaskee kildre Krigsministeren, men han vil dog nok huske paa, at vi ikke altid have Krig og at Fredericia ikke bliver beleiret hveranden Dag. Hvorom Alting er, maa det være en Overraskelse for Amtmand Lehmanns Beundrere, at han for nogle Maaneder siden selv var med i Rigsdagen at stemme for den samme Lov, som han nu ønsker saa væsentligt forandret. Hvilket nye Skjældsord vilde f.Ex. Blixen-Finecke paadrage sig, hvis han gjorde sig skyldig i en saadan Modsigelse ? Mon "letfærdig Cavalleer" vilde være tilstrækkelig ?

                    den 27de November 1861.
Den fyenske Jernbanelinie.
Ifølge "Aarhus Avis" skal Hs. Excellence Indenrigsminister Lehmann til en Deputation fra Fyen bestemt (!) have udtalt sig for, at den fyenske Jernbane bør gaae fra Odense til Striib, og derhos som "sin Formening" yttret, at en kraftig Dampfærge vil kunne holde Farvandet mellem Striib og Fredericia aabent hele Vinteren igjennem (?) - Til denne Meddelelse knytter „Fredericia Avis" den Oplysning, at der efter de engelske Ingeniiurers Udsagn vil spares 2 – 300.000 Kr. Ved at lægge Banen til Striib istedetfor til Middelfart - altsammen naturligviis under Forudsætning af, at en solid Dampfærge kan holde Beltet aabent mellem Striib og Fredericia. Da dette imidlertid, bl. A. Efter de Erfaringer man har f.Ex. Fra Store Belt, maa ansees for umuligt, saa er Paastanden om hvad der kan spares temmelig løs. Det var interessant at see "Fredericia Avis" - eller "de engelske Ingenieurer" - gjøre Beregning over hvor stort de sandsynlige Tab vilde blive, dersom en Dampfærge ikke kan bryde igjennem den mange Lag tykke Iis, som Strømmen skruer sammen i Bugten udenfor Fredericia Havn. - Forresten har "Fredericia Avis" med Hensyn til selve Meddelelsen ladet sig føre bag Lyset af "Aarhus Avis" thi der har ikke hidtil været nogen Deputation fra Fyen hos Hs. Excellence Indenrigsministeren.

                  den 20de December 1862
- Afstemningen i Folketingets Torsdagsmøde over det fyenske Jernbaneanliggende har naturligvis i høi Grad forøget den Nedslagenhed og Misstemning, som lige siden ifjor, da Indenrigsministeren med saa stor Styrke understøttede Ideen til Lovforandringen, har hersket her i Byen. Dersom Rigsdagen endelig vedtager Ministerens Plan, Middelfart miste den største Deel af sin Handel, Crediten vil lide et betydeligt Skaar og den vil i saa Henseende tabe Alt. Vi tør dog endnu have noget Haab, thi som Middelvei, som en Mægling imellem de særdeles deelte Meninger, kan jo endnu tænkes Gjenoptagelsen af Mindretallets Forslag om at føre Banen om ad Middelfart til Striib .

                        den 7de Januar 1863.
- Den fyenske Jernbanesag vil sandsynlig komme til 3die Behandling i Folketinget Fredag eller Løverdag. De samme Ændringsforslag, hvorover der blev stemt ved 2den Behandling; nemlig Udvalgets Fleertalsforslag om at Ministeriet kan føre den jydske Hovedbane til Snoghøi (stillet af 15 Medlemmer: Vinter m. Fl.) og Mindretallets Forslag om at føre den fyenske Hovedbane til i Nærheden af Middelfart og derfra til Strib (stillet af Faber m. Fl.).
 -"Berl.Tid." for i Mandags læstes følgende Oplysninger angaaende den fyenske Jernbanesag:
"Betræffende nogle under 2den Behandling i Folkethinget af Lovforslaget om Forandringen i den fyenske Jernbane Retning fremførte Paastande finder jeg mig foranlediget til at meddele følgende Data, som vise, at ikke Alt, hvad der i denne Sag er fremført af Lovforandringens Forsvarer, er ubetinget rigtigt.
    Det var navnlig den ærede Rigsdagsmand for Veile Amt's 1ste Kreds (Fredericia), Hr. cand. polit. Gad, som i Mødet den 18de December har fremført som "virkelig afgjort og sikkert ....at man i Aaret 1853 kunde i næsten hele Marts Maaned komme over Strib, men ikke nær paa samme uafbrudte Maade over ved Middelfart", samt fremdeles , "at det samme har været Tilfældet i Januar 1861, i hvilken Maaned Overfarten nogle Dage var spærret mellem Middelfart og Snoghøi, medens Folk kom over ved Strib-Fredericia" og at Folket maatte vente et Par Dage, Nogle paa den ene Side af Vandet i Middelfart, Andre paa den anden Side i Snoghøi, nemlig fra den 4de til den 6te Januar".
    Disse Paastande ere i allerhøiste Grad urigtige. Jeg er nemlig i Besiddelse af et fuldstændigt authentisk Vidnesbyrd for, at netop i Marts Maaned 1853 skete Beltoverfarten mellem Middelfart og Snoghøi, fordi Istilstanden ikke tillod Overfarten andetsteds.
   Ifølge den Protocol, som er ført ved Færgevæsenet og Postholderiet paa Snoghøi, har Overfarten hverken i Marts Maaned 1853 eller i Januar i 1861 været standset en eneste Dag, og dette Hele er saaledes fuldstændigt grebet ud af Luften. I Marts 1853 er der overført fra Snoghøi til Middelfart og sammes Kyst 750 Personer, 153 Heste, 37 Stkr. Qvæg og 52 Vogne foruden Posterne, og da det tør antages at omtrent ligesaa meget er ført hertil fra Fyen, saa tvivler jeg meget om, at der har været nogen synderlig Færdsel mellem Strib-Fredericia. I Januar Maaned 1861 er der ligeledes skeet Overfart hver Dag mellem Snoghøi-Middelfart og sammes Kyst; i Maanedens Løb er der i alt overført fra Snoghøi 650 Personer, 34 Heste, 21 Stkr. Qvæg og 14 Vogne. Herforuden er i sidstnævnte Isvinter, som varede fra 1ste Januar til 6te Februar overført med Posten 436 Personer, altsaa omtrent 1000 Personer.
   Dette beviser tydeligt, at den ærede Rigsdagsmand, naar han paaberaaber Sig indhentede Oplysninger, maa være bleven ført bag Lyset. Det er forøvrigt en given Sandhed, som er hver Sømand bekjendt, at Naturforholdene i høj Grad begunstiger Farvandet mellem Middelfart-Snoghøi, medens dette mellem Strib og Fredericia's Odder er særdeles ugunstigt for al Seilads. Naar Strømmen med Isgang løber nordpaa, vil der for hvert Fartøi være Fare for at blive dreven ud af dette Beltets Gab i den faste Iis i Kattegattet; skeer det blot een Gang i en Menneskealder, at en Dampfærge løber udenom Skandseodden ved Frederits og gaaer tilsøes, vil den utvivlsomt gaa tilgrunde, og isaafald vil man sandelig dyrt have betalt at have forladt et Færgested, hvor man har Aarhundreders Erfaring for, at noget saadant ikke kan indtræffe.
                                  L.Poulsen
         Bestyrer af Færgevæsenet paa Snoghøi.

                      den 19de Januar 1863.
             
 Telegram til Middelfart Avis.
- I Landsthingets Møde i Fredags Aftes foretoges den fyenske Jernbanelov til 1ste Behandling. Indenrigsministeren erklærede med sædvanlig Bombast, men dog i en øiensynlig mindre lidenskabelig Stemning, at Vedtagelse af Loven i dens nuværende Form - at den jydske Hovedbane kan føres til Snoghøi og derfra til Fredericia og - var eensbetydende med dens Forkastelse, og at han derfor vilde stille det Ændringsforslag til 2den Behandling, at den fyenske Bane skulde føres til Striib med en Krumning om mod Middelfart, hvorved den kommer denne By paa 14 Alen nær, og sættes i Forbindelse med dens Havn ved en Hestebane. Ved dette Forslag vilde Banen forlænges 2500 Alen , og kræve omkr. 140.000 Rd. forøgede Anlægs- og 8000 Rd. aarlige forøgede Driftsomkostninger, men denne Merudgift vilde maaske nok indvindes, ved at drage Middelfart og dens frugtbare Omegn ind i Jernbanens Opland. For dette Forslag antog Strøm og Ingerslev at de kunde stemme, medens Rosenørn-Teilman udtalte sig meget tvivlende, navnlig paa grund af Isforholdene i Beltet, og Billing bestemt imod det. Sagen gik med 28 Stemmer mod 11 til 2den Behandling, der blev ansat til i Eftermiddag Kl. 1. (see nedenstaaende Telegram)

                 Telegram til Middelfart Avis.
                Kjøbenhavn, d. 19de Jan. Kl.315 M Eft .
    Ved den fyenske Jernbanelovs 2den Behandling i Landsthingets Dagsmøde vedtoges Ministerens Ændringsforslag (Folkethingets Mindretalsforslag) om at føre den fyenske Hovedbane til Nærheden af Middelfart og derfra til Striib, med et af Pastor Strøm stillet Underændringsforslag (vest om gamle Mølle ved Middelfart med Hestebane til Byens Havn).
    Lovens Overgang til 3die Behandling besluttedes med 23 mod 20 Stemmer.

                         den 2den Februar 1863.
- Den fyenske Hovedbanes Retning er da nu forsaavidt afgjort af Regeringen, som det - dersom Lehmann eller en Ligesindet i Løbet af de paafølgende Par Maaneder er Indenrigsminister - maa anses for utvivlsomt at Strib-Fredericia bliver valgt til Sammenknytningspunktet mellem den fyenske og den jydske Jernbane. Vi have den mest levende Følelse af, at dette Overfartsted aldrig vil svare til de Forventninger, Regeringen og den Sagkyndige nære om det; i denne Mening, som det særlig i Løbet af det sidste Aarstid har været vor Opgave at forsvare og hævde imod ydre, ja endog imod "indre" Modstandere, ere vi under Sagens Behandling paa Rigsdagen blevne yderligere bestyrket ved at virkelige Sagkyndige have fremhævet og fastholdt det samme. Til disse virkelige Sagkyndige henregne vi fornemmelig Folkethingsmand, Justitsraad Klee og Landsthings-mand, Kammerherre Rosenørn-Teilmann, hvilken sidste i sin Tid har været Borgmester i Fredericia og altsaa kjender Forholdene. De have Begge forfægtet en paa Erfaring støttet Overbevisning om, at Overfarten mellem Strib-Fredericia er slet og til sine Tider umulig. At Justitsraad Klee kunde vise den politiske Ynkelighed at fravige sin paa "moden Overveielse" støttede Mening for at følge Ministeren, de saakaldte Sagkyndige og de med Kyndighedens Maske optrædende Englændere, var saa uventet, at det ikke maa undre Nogen, at Sagen fik det Udfald, den fik. Imidlertid have vi i de sidste Dage været Vidne til, at Kredsens Folkethingsmand, Gaardfæster N.Andersen, der ved Sagens sidste Behandling i Folkethinget undlod at stemme for sit tidligere med saa stor Dygtighed hævdede Mening, blive meget haardt bedømt. Fra et politisk Standpunkt kunne vi ikke forsvare ham; det var Svaghed af ham, det var til en vis Grad Troløshed imod dem, som havde støttet ham i Kampen for det Rette, at han i Afgjørelsens Øieblik lod dem seile deres egen Sø. Men hvad vi dermed kunne og hvad vi føle er ligefrem vor Pligt, det er at forsvare ham paa det Standpunkt hvorpaa han stillede sig ved Sagens Afgjørelse; som Varetager af sin Kredses Interesser. Ingen vil kunne nægte; at Vends Herreds og Middelfarts locale Interesser ere fuldstændige fyldestgjorte ved at den fyenske Hovedbane føres ind til Middelfarts umiddelbare Nærhed og med Trækbane til dens Havn; for Byens Vedkommende er derved opnaaet, at faa Banen nærmere til sig end f.Ex. Kjøbenhavn, Ringsted, Sorø, Slagelse o.fl. af hvilke ovenikjøbet ingen have Trækbane til Havnen eller til selve Byen.
     Spørges der om N.Andersen's Bevæggrunde til saaledes at falde fra, da tro vi at turde svare for ham: det var den Overbevisning, at der ad Aare, naar Striibbaneforslaget (uden Bøining af til Middelfart) kom frem igjen, vilde være Fare for at tabe Alt Herfor, meente han idet han begrundede sin Afstemning, turde han ikke udsætte sin Valgkreds, - han vilde tage det Sikre for det Usikkre.Uagtet Justitsraad Klee er en af de Sagkyndige, som vi have paakaldt til Støtte for vor Mening om Overfarten over Lillebelt, saa maa vi dog bede vor ærede Læsere ikke at oversee, at han ved Siden af at have en paa Overbeviisning og "moden Overveielse" grundet mening, tillige have en i høieste Grad fremtrædende Frygt, ikke for at han hævdede noget Urigtigt, men - for at gjøre Ministeren imod! Som Udvalgets Ordfører fremhævede han allerede ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget, at han med stor Ulyst, han traadte op mod Ministeren, og det er naturligt at en af en saadan Frygt farvet Optræden kun kunde være skadelig for den Sag, han forsvarede. Det var ogsaa denne Optræden - det tro vi maa være klart for Enhver - i Forbindelse med den Styrke og Tillid til egen Ufeilbarlighed, hvormed Indenrigsministeren hævdede sin Mening, der afgjorde Sagens Udfald. Lad os engang tænke os Justitsraad Klee og Ministeren bytte Roller og altsaa Folkethingsmand Lehmann forsvarede Bibeholdelsen af Overfartsstedet Middelfart eller Kongebroen - Snoghøi, - vi tro, at turde spaa, at Udfaldet vilde have blevet det Modsatte. Som Forholdene nu var, kunde man næsten forudsee Følgerne. Vedtagelsen af Klees Forslag om at bibeholde Overfartsstedet Kongebroen-Snoghøi (thi om selve Middelfart var der saagodtsom slet ikke Tale), vilde efter Regeringen bestemte Udtalelser have tilfølge, at Banebygningen udsattes endnu et Aar og at Regeringen til næste Aar paa ny fremkom med sit Forslag om at føre Banen over Causlunde til Strib. Da dette Forslag ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget havde Fleertallet for sit, er der stor Sandsynlighed for, at det vilde fremkomme paany og at det vilde lykkes at sætte det igjennem, og der vilde da neppe havde været Tale om at tage Hensyn til Kjøbstaden Middelfart, thi det herom opstillede Forslag fik jo kun 19 Stemmer for sig. Vel havde Landsthinget senere sat dette Hensyn ind i Loven, men det i Landsthinget vedtagne gik vel at mærke ved Siden af ud paa, at Banen kunde føres til Striib. Alle de vægtige Grunde om Overfarten være altsaa factisk tilsidesatte, Striib var slaaet fast og der vilde følgelig ad Aare neppe havde kunnet blive Tale om nogen Mægling, som den, Banens Bøining ind til Middelfart og Hestebanen til dens Havn, nu var. Rigsdagens "Venstre" vilde neppe adaare - ligesaalidt som iaar - have stemt for en saadan Forlængelse og Fordyrelse af Banen for Middelfart og dens Omegns Skyld. Man bør altsaa ikke ubetinget forarges over, at den Mand, som ved Sagens endelige Afgjørelse fornemmelig troede at burde varetage sin Valgkredses Interesser, kom til at staa som Herkules paa Skilleveien: ved et nyt Forslag til næste Aars Rigsdag var han udsat for at tabe Alt - iaar kunde han opnaa hvad hans Valgkredses reent locale Hensyn kunde være tjent med. N.Andersen valgte det Sidste; han valgte det, derom føle vi os overbeviist, med Ulyst, men at han gjorde det med de bedste Hensigter for sin Valgkreds, derom tør vi, efter vort Kjendskab til ham, ikke tvivle. Han valgte det, uagtet han blev gjort opmærksom paa det Troløse og paa, at han vilde tabe den , Nimbus hvormed hans dygtige Optræden havde omgivet ham, og uagtet han maatte forudsee af høste fortjent Misbilligelse hos alle dem som havde fulgt ham. det er ikke heller udeblevet: han haanes og spottes paa en kaad og søgt drengeagtige Maade, og selv det intelligente "Dagblad" er ungdommeligt nok til at give denne Haan en ufortjent Udbredelse, ved vidtløftig at omtale dette Uvæsen, uagtet det selv betegner den Slags Drengestreger som hørende hjemme "i de mindre Klasser af Skolerne". I politisk Henseende forsvarer vi ikke N.Andersen; han fortjener alvorlig Misbilligelse, - det er Maaden, hvorpaa denne tilkjendegives, der, efter vor Mening, er ligesaa simpel som latterlig og uhæderlig mellem Mænd.
      Med Hensyn til den efter den nu vedtagne Lov sandsynlige Retning af den fyenske Jernbane, skulde vi endnu kun tilføie et Par Ord. Det seer unægtelig besynderligt ud, at Banen føres ned til det smalleste, sikreste og bedste Overfartssted over Lille Belt og derfra hen til det vitterligt slette. Men det har dog sine Fordele; thi det vil utvivlsomt mangen Gang hændes (hvad der ogsaa er fremført paa Rigsdagen), at Overfarten ved Striib vil være standset, og man har i saa Tilfælde den Lettelse for Forbindelsen, at man kan benytte det Bedste. Bliver man endelig engang tvungen til at forlade Striib. - hvad der sikkert nok tidlig eller seent vil skee, ialtfald naar der bliver Tale om at bygge en Bro over Lille Belt, - saa vil Forandringen være betydelig lettere at iværksætte, end dersom Banen var ført directe over "vildende Mark" gjennem Striibs
Banker.

                                  den 7de April 1863.
 - Med Hensyn til Jernbanelinien mellem Odense-Middelfart-Strib erfarer vi, at der nu er undersøgt og afstukket 3 Linier, der-iblandt en, som gjør en temmelig stor Bue mod Syd, idet den fra Nørreaaby gaaer i Retning mod Gamborg, hvis Jorder den berører, derfra i nordvestlig Retning syd om Skrillinge (imellem denne By og Skrillingegaard) indtil den ved Middelfart skjærer Hovedlandeveien med nordlig Retning tæt vest for Bogense-Middelfart Landevei. De afstukne Linier ere alle i den sidste Tid blevne besigtigede af d'Hrr. Rowan, samt Capitainerne Hoffmann og Holst og man antager, at den kgl. Besigtelsescommission om 8-14 Dage vil tage Linierne i Øiesyn, for at bestemme hvilken der skal vælges. - Den af Ministeren oprindelige foreslaaede Linie fra Causlunde til Strib, der som bekjendt, gjorde en meget betydelig Bue i østlig Retning, skal ved senere Undersøgelse have viist sig at ville have blevet noget nær ligesaa kostbar, som hvilken somhelst af de omtalte 3 Linier, der, i Henhold til den nu bestaaende Lov, maatte blive valgt.