Tove Sørensen Røjleskov har til "Bavnen" fortalt om Husholdningsskolen og hendes tid der, fra november 1956 til april 1957:
      Husholdningsskole var oprettet i 1933 på "Klejsgaard" ved Juelsminde af Hans og Marie Hansen. Den hed først "Landbo-Kvindernes Fagskole Klejsgaard". Det gik så godt for skolen, at pladsen blev for trang i 1942 og Marie Hansen så sig om efter et større hus, som kunne rumme 65 elever. I Strib lå Badehotellet ved Nordenbro. Da Lillebæltsbroen var færdig i 1934 gik det tilbage for hotellet og det skiftede ejer flere gange, men ingen af dem kunne få hotellet til at gå. Det blev så købt af Marie Hansen, og nu fik skolen god plads. Foruden hovedbygningen og "Lille Sofiehøj" var der Koncertsalen og Cottagen, og det hele var omgivet af en stor park. Desværre blev skolen beslaglagt af tyskerne, kort efter starten, men efter befrielsen 1945 kom den hurtig i gang.
     "Jeg fik værelse på 1. sal med den fineste udsigt over Lillebelt. Vi var tre piger på værelset. På hvert værelse var der en køjeseng og en enkeltseng, og jeg fik den nederste køje. Foruden sengene var der et bord med tre stole om. Der kunne vi lave "hjemmearbejdet" med at skrive opskrifter ind. Til vores tøj havde vi nogle hylder med forhæng for. Bad og toilet var ude på gangen. Vi var alle sammen ens klædt. Vi havde blå kjoler, hvidt forklæde og en hvid, stivet kappe. Vi var i alt 65 elever, og halvdelen gik på det almindelige 5-måneders kursus, mens de andre gik på husjomfrukursuset. Det var en overbygning på det almindelige kursus, og eleverne derfra fik næsten altid plads i herskabshjem bagefter. Nogle blev også lærere på husholdningsskoler.
     Vi blev undervist i alt, som vedrørte den tids husførelse, madlavning, rengøring, syltning og henkogning men vi havde også syning og håndarbejde, hvor vi lærte at sy bluser og kjoler med symaskine. Vi havde gymnastik i Koncertsalen og om sommeren havde pigerne svømning og havebrug. Hver mandag aften kom spillelærerinde Ellen Østergaard på skolen, og så havde vi alle sammen sangtime med hende.
     På vores kursus havde vi almindelig, daglig madlavning, mens husjomfruerne lærte finere madlavning..
     Fru Marie Hansen var en meget myndig person, som der stod stor respekt om. Hun stod for administrationen, så det var ikke hende, der underviste os. Vi havde Else Pedersen til madlavning og Else Sørensen til syning og håndarbejde. Marie Hansens datter, Grethe Andreasen, var leder på husjomfruuddannelsen, som holdt til på "Lille Sofiehøj"
    Vi stod op kl. 7 og vaskede os og ordnede vore værelser. Efter morgenmaden havde vi morgensang og derefter havde vi teori. Dagens arbejde blev gennemgået og vi fik udleveret opskrifter. Efter middag havde vi pause, og så kunne det ske, at vi gik til bageren eller købmanden, hvis vi havde fået noget til middag, som vi ikke brød os om. Vi skulle på skift sørge for aftensmagen, og vi havde også vore vagtsøndage, hvor vi stod for maden. Om aftenen hyggede vi os, men vi skulle også skrive opskrifterne ind i vores bog. Hver fredag havde vi festmiddag. Mens vi til daglig spiste i køkkenet, blev der om fredagen dækket op i spisestuen. Vi var delt i hold, som på skift tog sig af borddækningen og tilberedningen af de tre retter mad, vi skulle have. Servietterne skulle foldes festligt og service stilles rigtig o.s.v.
     Jeg havde en dejlig tid på "Klejsgaard". Der var elever fra hele landet, og vi havde et godt kammeratskab.
     Vi var også på udflugter,  bl.a. var vi i Juelsminde for at se gården "Klejsgaard", som Marie Hansens mand ejede.
     Vi havde også forældrefester, hvor vi optrådte for forældrene. Jeg spillede moderen i et stykke som  hed: "Familieliv på Fanø". Det foregik i Koncertsalen.
     En episode står tydeligt for mig. En morgen blev vi kaldt ned til flagstangen i haven. Der fortalte Marie Hansen om opstanden i Ungarn, og hvordan den blev nedkæmpet af russerne. Vi holdt to minutters stilhed i sympati med det ungarnske folk.
    En gang kom en deputation fra Fredericia kaserne. Soldaterne skulle holde fest, men manglede damer. Man tillod sig derfor høfligt at spørge, om pigerne fra husholdningsskolen ikke kunne få lov til at deltage i festen.
     Men Marie Hansen sagde nej! Hendes Piger skulle ikke udlånes til nogen.
    Vi var til eksamen, inden kursuset sluttede. Vi fik forskellige opgaver, som skulle løses, og der var fremmede censorer til at bedømme os.
    Da jeg rejste hjem, fik jeg lærerne og mange at mine kammerater til at skrive i min dagbog med opskrifter. Her er noget af det de skrev:
    "Som Nutids Hjem- så Fremtids Slægt", skrev fru Marie Hansen.  -  Hilsenen fra Birgit Hansen lød: "Fromme, stærke Kvinder ! Det er Danmarks Mål" - Else Pedersen skrev: Sæt dig et Mål som kan fylde dig helt".
     Ja, sådan skrev man dengang i poesibøgerne.