Middelfart Avis
                                       den 12 August 1918
Under hele Krigsperioden har der i Storebælt jævnlig været observeret drivende Miner og Færgefarten har ofte været indskrænket og stoppet af den Grund. Derimod har der hidtil aldrig været bemærket en eneste Mine i Lillebælt, i alt fald ikke i Færgernes Rute, og man har derfor hidtil anset det for højst usandsynligt, at der kunne komme nogle af disse ubelejlige Gæster her - indtil pludselig i Lørdags Eftermiddag, da Gemytterne opskræm-medes ved en uhyggelig Meddelelse om, at der var set en drivende Mine i Lillebælt i nærheden af Trelde Næs. To Fiskere, der kom sejlende i deres fredelige dont, saa Pludselig i nogen Afstand det kendte Omrids af den uhyggelige Tingest, som har sendt flere Vesterhavsfiskere til bunds. Massiv og skummel flød den omkring i Vandets Overflade. Fiskerne havde ikke videre Lyst til at stifte højere Bekendtskab med den fæle Krabat, men lod deres Opdagelse gaa videre til Militærets øverste Repræsentant, Kommandanten i Fredericia. Hvad han iøvrigt har gjort for at uskadeliggøre Minen, vides ikke helt nøjagtigt, men i alt Fald har han underrettet Overfartens fungerende Leder, Kaptajn J.Petersen i Fredericia. Da Færgeførerne erfarede dette, besluttede de ikke at føre nogen Færger over i mørke for ikke at udsætte de hundreder af Menneskeliv for Fare. Derfor blev tre Aftentog øst fra med i alt ca. 1200 Rejsende ikke overført, men det blev meddelt de Rejsende, at de maatte slaa sig til Ro i Togene eller Kahytterne indtil Kl. 4. Det maa siges til de Rejsendes Ros, at man ikke hørte en eneste kritisk Bemærkning. Folk forstod, det var nødvendigt, og fandt sig tålmodigt i de 3S4 Timers Ventetid under de mest primitive Forhold, som vel tænkes kan. Men de stærkt sammentrængte Forhold paa Strib Station gjorde ikke Opholdet i disse Nattetimer behageligt for den store Menneskemængde, og nogle forsøgte da at komme ind paa Badehotellet for at søge Husly under mere hyggelige former og en Forfriskning eller noget Mad. Dette lykkedes imidlertid ikke. Hotellet var for længst lukket, og man kunne ikke tage imod de mange Mennesker, langt mindre bespise dem. Man har sagt, at da Strib Færgekro under Badehotellet er en privilegeret Kro, havde man Pligt til at modtage og beværte de Rejsende, men Badehotellets Ejer Hr. Henriksen siger: Det er rigtigt, at der Lørdag Nat Kl. 2 kom en Del Mennesker til Hotellet og ringede paa. Nogle bad om at faa Natlogis, andre om Mad og Kaffe o.s.v. men jeg, der intet anede om Minerne og Miseren paa Stationen, troede, det var tilfældige Gæster, som kom fra Købestævnet og blot ville tilbringe nogle behagelige Nattetimer her i stedet for at fortsætte med Toget, som muligvis var forsinket eller overfyldt - jeg kunne selvfølgelig ikke modtage dem. Naar et Blad har skrevet, at man fra Strib Station havde ringet til Hotellet og bedt for de Rejsende, er dette ganske forkert. Der var som sagt ingen, som havde meddelt os noget om hele »Historien« paa Bæltet, og naturligvis kunne vi ikke tage mod Gæster og beværte dem paa den Tid af Natten. Dette har Politiet da ogsaa senere bekræftet over for mig. Først da jeg senere selv ringede til Stationen, fik jeg hele Sammenhængen at vide, men da var de Folk som havde været ved Hotellet, atter gaaet. - Iøvrigt var der selvfølgelig stor ængstelse blandt dr Rejsende paa Banegaarden for, hvorvidt det ville lykkes dem at komme rundt til de forskellige Kroge af Jylland, og i de sene Nattetimer blev der en livlig Telegrafering, og der lød ustandselig forespørgsler, lige som man hørte mange udraab fra Forældre med Børn, Barnegraad o.s.v., i den almindelige babyloniske Forvirring, indtil Morgenen gryede, og Befrielsen var inde. - Det forlyder nu, at den farlige Mine var en fredelig Tørvekurv, der lystigt dansede rundt i Lillebælts friske Bølger. Og er det rigtigt, saa hører der sandelig ikke meget til at standse hele Lillebæltsoverfarten, og en befriende Latter vil lyde fra de mange Rejsende.