Noget om Skolesøgningen i Strib og Røjleskov

             Middelfart Avis
                       
den 1 April 1859.
- Skolelærer Borum i Røile-Taarup, der i Løbet af Vinteren, uden Vederlag, har underviist endel af den confirmerede Ungdom i sit District, har for kort siden af disse Elever modtaget en Erkjendtlighedsgave, bestaaende af en Guldkjæde.

 

Fra gammel tid hørte Strib til Røile-Taarup skoledistrikt,  og børnene fra Strib måtte derfor forrette deres skolegang der,  (bortset fra en halv snes år da der her var for mange børn der, og de måtte den lange vej i alt slags vejr til Staurby skole) indtil de første private skoler blev oprettet i Strib i november 1887 og den kommunale i 1901

 

         Middelfart Avis
                   den 7de Februar 1862
   Løverdagen den 22de Februar førstkommende, Eftermiddag Kl. 2 bliver i Røile-Taarup Skole efter Riqvisition af Veilby Sogneforstanderskab afholdt offentlig Licitation over Arbeidets udførelse ved Opførelsen af en ny 9 Fag stor Staldbygning m.v. ved Røile-Taarup Skole. Det bemærkes at Smede Arbeidet og Leveringen af Simer særskilt vil blive opraabt.
    Derefter sælges den gamle Staldbygning 8 a 9 Fag Egebindingsværk til Nedbrydelse.
    Tegning, Overslag og Conditioner til Licitationen ville nogle Dage forud ligge til Eftersyn hos Sognefoged R, Jørgensen, Munkgaarde.
  Vends Herreds-Contoir, d. 6te Febr.1862.
                     H.P.R.Møller          

 

     
   
     

                   Middelfart Avis
                              den 6te Novbr. 1863.
-  Lærerembedet ved den nylig oprettede
 Skovskole i Veilby Sogn er ledigt. Lønnen er:
a) Korn in natura 6 Tdr Rug og 10 Tdr. Byg;
b) 16 Tdr. Byg efter Capitaltaxt,
c) Skolepenge efter Lov 8de Marts 1856;
d) 3 Favne Bøgebrænde til Skolens og egen
     Brug;
e) Beboelsesleilighed for en Familie og en
     Jordlod paa 3 Tdr. Land.
   Ved indtræende Vacance i Veilby og Røile-Taarup Skolelærerembede faaer Læreren ved Skovskolen Offer og Accidentser af de Dele af Skoledistrictet, som hidtil have hørt til de nævnte Skoledistricter. Pladsen bliver at tiltræde første Januar 1864 - Ansøgningen, om dette Embede, stilede til Skoledirectionen for Vends Herred, modtages i 6 Uger fra 1ste November af Provst Fønss her i Byen. 
              

 

     Middelfart Avis
            den 20de Juli 1869
Fra Skoleraadet:
4. Fra Skolelærer Kragh i Veilby Skovskole er der indkommet et Andragende om et Laan af Skolefonden af 120 Rd. til Dræning af Skolelodden. Skoledirektionen har tilladt, at der paa Lærerembedet optages et saadant Laan, imod at det afbetales i 10 Aar med 1/10 hvert Aar og at Sogneraadet fører Tilsyn med Arbeidets forsvarlige Udførelse. Hertil har Veilby Sogneraad erklæret sig villig. S Laanet bevilges af Skolefonden i Juni Termin 1869.

 
       

             Middelfart Avis
              
Tirsdag den 20de August 1872.

- I Sommer er den gamle Bindingsværks Lærerbolig og den langt nyere, tilbyggede grund-murede Skolestue i Røile-Taarup nedrevne og en ny og smuk Bygning er bleven opført, 38 Alen lang og 12½ Alen vid, indvendige Maal, med Gibsloft overalt og en lille Kjælder. Reisningen (Krandsheisningen) foregik den 20de Juli, og det er Bestemmelsen strax efter Høstferien i den ny Bygning af begynde Skolen, der midlertidig i Sommer er holdt i en Stue paa "Billeshave". - Veilby Sogn har nu 3 tildels alle nye og ret anselige Skolegaarde.

 

               Middelfart Avis
                   den 11te Juni 1875.

- Ifølge Telegram til os har Skolelærer P.S.Borum i Røile-Taarup faaet Danebrogsmændenes Hæderstegn.

 

            Middelfart Avis
                       den 29de Juli 1874
- Veilby Sogneraad har hos Amtsraadet andraget om at der fra 1ste Januar d.A. indtil videre maatte blive tilstaaet Lærer Krogh i Veilby Skovskole et aarligt Lønningstillæg af 25 Rd., hvilket Amtsraadet har tilstaaet.

     

Middelfart Avis
 
19de November 1887.
 -
 Fra 1ste Oktober er der i Strib oprettet en privat Skole med Tilskud fra Amtet og Kommunen. Tidligere var Børnene henvist til at søge Kom-muneskolen i Røile-Taarup eller tage til Frederits eller Middelfart, hvilket var forbundet saavel med store Besvær-ligheder som og med større Pengeofre.

 

Middelfart Dagblad
      den 12te September 1887.

LOKALE EFTERRETNINGER.

Ny Skole paa Strib. Med Hensyn til Oprettelsen af en Skole paa Strib blev i Skoleraadets sidste Møde fremlagt et Andragende fra Beboere i Strib om Tilskud af Skolefonden. - Sogneraadet har erklæret sig villigt til at yde et aarligt Tilskud af 400 Kr. til Hjælp ved en Privatskoles Oprettelse. Under denne Forudsætning bevilgede Skoleraadet fra Skolens bevislige Oprettelse for det før-ste Aar og indtil videre 100 Kr.

 

 

            Middelfart Avis
                          den 8de Mai 1890.
Arbeidet ved Opførelsen af en Skole og Stuehus i Veilby Skovskole udbydes herved: Murer- og Tømrerarbeidet, Skifferdækning samt Malerarbeidet. Tegning og Konditioner ligge fra 8de Mai til Eftersyn hos Sogneraadsmedlem, Møllebygger Anders Larsen, Veilby, skriftlige Tilbud indgives til Sogneraadets Formand senest til den 17de Mai.
I Skovskolen vil samme Dag, Kl. 2 Eftm., Arbeidet over Opførelsen af en mindre Tilbygning til Laden blive bortakkoderet.
Veilby Sogneraad, den 5te Mai

 

     

  

          Middelfart Avis
                   den 12te Dec. 1890.
- Veilby Sogneraad har faaet Amtsraadets Samtykke til at optage et Laan paa 6.500 Kr. i Anledning af Skovskolens Ombygning. Laanet forrentes med 6 pCt. aarligt.

 
   

   Middelfart Avis
    Torsdag den 5te Febr.1891.
- Privatlærer i Strib John Ludvig Oluf Korch er den 2den ds. kaldet til Lærer ved Nørre-Esterbølle Skole ....

 

  Middelfart Avis
      den 17de Marts 1894.
- Lærer Borum i Røile-Taarup ønsker gjennem Amtsraadet at faa Styrmand Jensen og Gens-d'arm Nielsen paa Strib sat i Høitidsoffer.
   Sogneraadet foreslaar 75 Øre for Styrmandens og 50 Øre for Gensd'armens Vedkommende.
 Alt pr Høitid.

 

  Middelfart Avis
  
den 9de December 1899
Lærerkaldelse.
Til Lærer ved Røjle-Taarup Skole er kaldet Lærer Nørgaard ved Thyregod Skole, Vejle Amt.

   

   Middelfart Avis    
            den 11te juni 1892.
Amtsraadet har stadfæstet følgende Anmodninger:.......
af Veilby Sogneraad paa Tilskud til Skolen paa Strib 400 Kr.

   Middelfart Avis
    
den 13de December 1899
En Kobberbryggerkedelen Rulle,1 Kakkelovn, to Sengesteder, en Malke-vogn, nogle Kar og Øltønder m.m. er til Salgs i Røjle Taarup Skole.

         

Elever og lærerinder i den private håndgerningsskole
 Vestergade nr 15
omkr. 1920 -

stående:
 nr. 3 f.h. Ellen Jensen
(senere gift m. manufakturhandler
Poul Hansen)
Siddende:
 nr. 1 f.v. Helga Hansen
- nr.2 Esther Bech
 (datter af vognmester Bech)
nr. 3 f.v. Agnes Hansen
(senere gift m. Landpost Axel Nielsen)
 

 

 

 
Der omtales private skoler på Rolighedsvej i Vestergade nr. 3 - Scharlingsvej nr. 21 - og på Korsvejsallé i nr. 10,  der var oprettet som forskole til Fredericia private Realskole - af lærerer nævnes John Ludvig - Oluf Korch - Frk. Signe Jørgensen, - L.S.Larsen,
------------------------------------------------------------------------------------------------
Undertegnede Medlemmer af Vejlby Sogns Skolekommission har D:D: holdt en Prøve i Strib Privatskole (en Afdeling af Fredericia Realskole). Vi har Grund til at udtale, at Børnene er særdeles godt underviste, og, at Skolens Standpunkt er tilfredsstillende, og, at det vil være til Gavn for Beboerne i Kommunen som Afdeling af  Fredericia Realskole.
Strib 15 Marts 1920
A.Hermann Sognepræst. - H.Jensen -  Rasmus Hansen
 

 

 

Strib's første kommunale skole bygget 1899/00 og de første elever blev indskrevet 7 januar 1901 (27 piger og 30 drenge)

 

Første, og eneste, lærer ved skolen Hans Therkelsen
- 1 jan 1901 til 31 okt. 1922 -

     


Vejlby Sogneraad fik i foråret 1900 vederlagsfrit tilbudt en grund til opførelse af en skole på Strib, men afviste tilbudet således:
 "Jeg skal hermed fra Vejlby Sogneraad, bringe Konsortiet "Strib Færgegaard" en Tak for Tilbudet om at skænke Parcellerne No 100 og 101, Til derpaa at opføre en Skole, for Strib og Omegn, men samtidig meddele at Tilbudet kan ikke Modtages. - Vejlby Sogneraad 16 Marti 1900"

Konsortiet fornyede sit tilbud efterfølgende og dennegang blev det modtaget med tak:
    "Vejlby Sogneraad pr. Middelfart 22 Marti 1900  - Hermed skal jeg paa Veilby Sogneraads Vegne, bringe Udvalget for Konsortiet "Strib Færgegaard" en Tak for Tilbudet om at skænke en Grund, til derpaa at opføre en Skole. - samt Vej til samme, - og tillige meddele at Sogneraadet ønsker gjerne (og har bestemt sig til) at modtage til dette Brug - Parcel No 30, - men da det ikke er tilstrækkelig mindst 1500 
9 Alen af Parcel 29, - selvfølgelig paatager Sogneraadet sig alle Omkostninger ved Udstykningen  Begge breve underskrevet P.S.V. Jakob H. Kristiansen

                                   Velbaarne
                                            Hrr. Borgmester Scharling
                                                                     R. af D p.p.
                                                                                Fredericia.
        Herved tillader jeg mig at fremsende den Udstykning af Matr. Nr. 1e Strib Færgegaard, ved hvilken en Parcel fraskilles til Vejlby kommune til Benyttelse som Skolelod.
        Med Hensyn til den 20 Al. brede Vej, der fører fra Landeveien op til Parcellen, hvilken Vej Hr. Borgmesteren mente burde tilskødes Kommunen, der skal anlægge og vedligeholde den, saa maa der gives Skødet en Paategning om dette Forhold, da Parcellens Figur saafremt Vejen inddrages formentlig vil komme ind under Begrebet "uregelmæssig Figur", hvilket kun i visse Tilfælde er tilladt.
        Efter at Ansøgningen er underskrevet af Hrr. Borgmesteren bedes den med samtlige Dokumenter videresendt til Formanden for Veilby Sogneraad.
                                                                                        Odense den 5' November 1900.
                                                                                                Ærbødigst
                                                                                                        K.Krarup.
                                                                                                           Landinspektør.
    
     Regningen for den foretagne udstykning - fremsendt 1 februar 1901 - 1900, 5 novbr. "An Udstykning af Matr. No 1e Strib  kr. 15,00 Udlæg til Attester, Rejse m.m. kr. 4,00 Summa Kr. 19.00"

ifølge skøde og panteprotokollen  1901. april 28 - tinglæst juni 10 - matr.nr. 1az:
 Gavebrev fra Borgmester Scharling til Vejlby Kommune, indeholdt følgende forpligtigelser:
                at  opføre en Skole paa Parcellen med passende Facade ud mod Chausseen.
                at  Indhegne Parcellen forsvarligt.
                at  anlægge og vedligeholde en Vej fra Chausseen til Skolen

 

Skolens bygning
Der blev på Vejlby sogneråds møde den 26. august 1899 besluttet, at bygge en offentlig skole på Strib mark, i henhold til skoleloven af 24. marts 1899, og kirkeministeriets cirkulere af 12. juni 1899. I Vejlby kommune ville der herefter være følgende skoler:
           Vejlby skole
           Staurby skole
           Røjle Tårup skole
           Vejlby Skov skole
       og Strib skole
   Det blev foreslået, at skoledistriktet omfattede følgende lokaliteter. Strib og Røjle Mose, matr. nr. 2a, 2b, 2d, og 99, 57d, 46, 45b, gb af Røjle Mark, samt ledvogterhuset.
    Det blev samtidig vedtaget at oprette et enelærerembede med en begyndelsesløn på kr. 900.00 årligt, embedet tillægges "offer og acci_ diensek" fra beboerne, som fradrages Røjle Tårup skole. Der blev i juni 1900 afholdt 2 licitationer, omfattende opførelse af skolebygningen i Strib. Snedker Johan Lauritsen, Røjle Skov, blev antaget som bygmester på følgende tilbud: Murerarbejde kr. 1.080, Tømrerarbejde kr. 515, Snedkerarbejde kr. 608, Malerarbejde kr. 125, Blikkenslagerarbejde kr. 102, ialt kr. 2.430.00. Inventaret blev leveret af Lauritz Andersen, Nørre Åby for kr. 320.27. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorfor skolen kom til at ligge netop der, hvor den ligger. l år 1900 lå stedet langt fra det der kunne kaldes Strib by, på åben mark, med Strib skov imellem by og skole. Nu 85 år efter, må man konstatere, at det var en overmåde fremsynet disposition

 

Vilkårene for Læreren m.m.
Lærerembedet blev opslået i september 1900, og trods en henstilling fra Provsten om, at ansøgeren ikke nødvendigvis skulle kunne spille orgel, krævede sognerådet, at han, på forlangende, skulle spille orgel, på  søn- og helligdage.
    Der var 38 ansøgere til embedet, og følgende 3 blev indstillet:
1) J. Kr. Bjerregård, Stubdrup pr. Vejle. 38 år 1. karakter m. duelig
2) H. Therkelsen, Marstal. 39 år 1. karakter m. duelig
3) L. S. Larsen, Strib. 33 år 2. karakter.
   På Strib havde der været en underskriftsindsamling, med det formål, at få ansat lærer L S. Larsen, der havde virket som lærer (på Strib?), i mere end 9 år. Alle beboere, på nær 3, skrev under. Vejlby sogneråd ignorerede helt dette ønske og ansatte nr. 2 på listen.
   Den I. januar 1 901, tiltrådte Hans Therkelsen det kommunale embede på Strib, som den først ansatte lærer ved den nye skole. Hans Therkelsen var født 29. august 1861 i St. Rise på Ærø. Han virkede på Strib skole fra den 1. jan. 1 901 til 31. okt. 1922, da han gik af med pension på grund af svagelighed. Enelæreren i Strib fik, som anført, en årlig grundløn på kr. 900.00, (højtidsoffer og accidenser, der var værdsat til kr. 115.00, samt kr. 785.00 kontant). Desuden var han iflg. en lov fra 1814 berettiget til egen bolig værdisat til kr. 180., have til kr. 50. og brændsel for kr. 1 00. årligt. Grundlønnen til kommunen's øvrige lærere var derimod kr. 1000,00 !!!!

  Organistløn var kr. 115.00 årligt, til den af kommunens lærere, der spillede orgel i Vejlby kirke (den eneste i sognet). Kirkesangerbestillingen, der lønnedes med kr. 100.00 årligt, var overdraget Vejlbys enelærer. Der var endvidere en mulighed foren af kommunens lærere, at få renterne af afdøde sognepræst Ascaniu's legat på kr. 400.00 for at passe hans gravsted

 

Træk fra skolens hverdag i 1901
   Den 7. januar 1901 blev der indskrevet 27 piger og 30 drenge som elever i skolen. Det fremgår af skoleprotokollen, at deres forældre var fiskere, husmænd, håndværkere og ikke mindst ansatte ved banen og færgeriet. Skolen var ordnet i to fremadskridende klasser. Der var fælles undevisning af drenge og piger. Skolegangen var i sommerhalvåret fra 1. maj til 1. nov. hverdags- og halvdagsundervisning, for vinterhalvåret fra 1. nov. til I. maj hverandensdags- og heldagsundervisning. Det ugentlige timetal for hver klasse var om sommeren I8 timer, idet ældste klasse hver dag gik i skole fra kl. 8-11 og yngste klasse fra I3-16. l vinterhalv
året var undervisningen fordelt således, januar og december fra 9-12 og 1 3_1 5, februar og november daglig fra 8½-12 og 13-15½, marts og april fra 8-12 og I3-15. Ferieplanen var som følger sommerferie 27 dage, juleferie 12 dage, påskeferie 6 dage, pinseferie 3 dage, fastelavnsmandag, Kristi Himmelfartsdag, almindelig bededag, Hans Majestæt Kongens fødselsdag, grundlovsdag, eksamensferie 2 dage, 52 søndage, og til lærerens rådighed 5 dage, ialt 112 fridage.
   Undervisningsfagene og deres ugentlige timetal: 
              Nederste klasse         Øverste klasse
     Religion        3 timer                   3 timer
     Dansk          7  do                      7 do
     Skrivning      2  do                     1 do
     Regning       3  do                      3 do
     Historie         1 do                       1,½ do
     Geografi       1 do                       1½ do
     Sang            1 do                       1 do   
         ialt          18 timer                 18 timer
   Gymnastik ½. time daglig for hver klasse i sommerhalvåret når vejret tillod det.


 

 

 

Skolens mål
   Nederste klasse:
   Religion: bibelhistorien gennemgås væsentlig i samme omfang som i Balslevs bibelhistorie, dog med forbigåelse af enkelte for små børn vanskelige afsnit.
   Dansk: færdigheder i læsning og let diktat samt afskrivning, de simpleste grammatikalske begreber fremstilles og indskærpes.
     Regning: de fire regningsarter med hele, benævnte tal.
     Skrivning: en læselig og regelmæssig skrift tilstræbes. 
    Historie: enkelte sagnhistorier og udvalgte fortællinger af Danmarks historie i ældre og nyere tid.
   Geografi: beskrivelse af hjemstedets og Danmarks geografi i korte træk samt nogen anskuelsesundervisning.
      Sang: efter sangregulativet.

   Øverste klasse:
    Religion: bibelhistorien meddeles og gennemgås i udvidet form. Børnelærdommen gennemgås efter autoriseret lærebog, fortiden Balslevs. Et af evangelierne læses, samt noget kirkehistorie.
   Dansk: færdighed i læsning derunder skriftlæsning og kundskab til de vigtigste grammatiske begreber. lettere stile affattes.
   Regning: færdighed i de 4 regningsarter i benævnte tal med brøk.
   Skrivning: der arbejdes på at få en smuk og tydelig håndskrift frem.
   Historie: Danmarks historie omfang som Roms el. V. Nielsens lærebøger.
    Geografi: Skandinavien udførligere, desuden en oversigt over Europa og de andre verdensdele.
    Sang: efter sangregulativet.
   Naturkundskab og verdenshistorie: kort begreb tilstræbes meddelt igennem det stof som findes i skolens læsebøger.
   I årets løb blev der afholdt skole i 253 ½ dag. Antallet af forsømmelser angives til at være 337½, på grund af sygdom, af anden lovlig grund 188 dage, uden lovlig grund 66 dage. Af de for disse forsømmelser ikendte bøder var følgende: a, udredede 16.26 kr. - b, eftergivne: ingen - c, afsonede: ingen - d, endnu uopkrævede 0.24 kr.
   Den 31. dec. 1 901 fandtes der 68 børn i distriktet der var fyldt 7 år, heraf gik de 63 i Strib skole fordelt med 25 i 1. kl. og 38 i 2. kl., 5 børn gik i privatskole i Fredericia.

 

Mellem Vejlby kommune og lodsejerene i Røjlemose / Brendskov / m.v. blev der i 1903 indgået en overenskomst med det formål at etablere en skolesti.

 

Nederst i midten: Strib skole ca, 1950 - tv. Chr. Hansens gartneri - i baggrunden ses "Arbejderbo"
Luftfoto af Strib Skole 1953

Noter vedr. skolens udbygning

 

1911 - der bygges forskole - nu 113 der  børn - der ansættes en forskolelærerinde
1916 - skolen udvides m/ tilbygning og der ansættes en andenlærer.
1928 - der bliver bygget til "andenlærerens skole " - nu 209 elever.
1934 - toppede børneantallet med 224.
1940 - var der kun 127 elever.
1942 - Gymnastiksale m.m. indviedes 
1952 var der 176 elever fordelt på 8 klasser og der var 6 lærere
1953 - en bygning med 2 klasseværelser indviedes.
1954 - elevantallet nu oppe på 220.
1958 - blev "Skoleforeningen for Strib Skoledistrikt" dannet.
1962 - blev centralskolen indviet.
1963 - indførtes skolepatrulieordningen.
1966 - blev som nødløsning bygget en "Pavillon" for at afhjælpe klasseværelses mangelen.
1969 - dannedes elevråd
1970 -  indføres 5-dagesugen.
1974 - efter en til tider ophedet debat udvides skolen med 6 klasseværelser omkring et fællesrum
1977 - byggedes en ny administrationsbygning
1983 - endnu en tilbygning.
1984 - en boldspilhal - til lige glæde for skole og by.

 
 

Øvrige noter

1917 - skolen lukket i ialt 33 dage på grund af difteritis.
1918 - skolen lukket i 26 dage, på grund af den "Spanske syge"
1922 - lukket 15 dage af samme grund.
1933 - var børnelammelsesepidemien årsag til at skolen   var lukket fra 18 - 31. okt.
1940 -41 - 42 og 47 var skolen lukket i ialt ca. 9 uger, på grund af kulde, idet man dog i nogle af årene sløjfede efterårsferien, for at indvinde nogle af de tabte dage.
1945 - var undervisningen afbrudt i 22 dage først fordi der var tyske flygtninge i nogle af lokalerne, senere blev skolen brugt af frihedskæmperne.



 

  Middelfart Venstreblad
          
 
den 15de Januar 1945
      
Strib Skole indskrænker
  paa Grund af Brændselsmangel

   Strib Skole har fra i Dag maattet indskrænke Undervisningen paa Grund af Brændselsmangel. Foreløbig maa de tre Klasseværelser i den saakaldte An-denlærerskole lukke, og Undervisnin-gen foretages i Hovedskolen og Biblioteksstuen, hvortil man endnu har Brunkul til nogle Dage.

 

Kommunale efterretninger skolevæsenet vedrørende

         

læs iøvrigt det  hæfte der blev udgivet  i anledning af
Strib skoles 85 år's dag