Store og små begivenheder
      i Vejlby sogn
             

 ifølge de lokale aviser   fra år 1856 til 1869
 

   

        Fyens Stiftiende Nr. 19
                Tirsdag morgen den 22 Januar 1856
Uddrag af Forhandlingerne
     i Assens Amtraadsdistricts Amtsraadsmøde
                    den 19 November 1855
16. Veilbye Sogneforstanderskab har anholdt om at dets Medlemstal fremtidigen maa være 11 istedet for som hidtil 9. Da den fremkomne Begjæring formenes at have Hjemmel i Loven af 22 Marts d,A., kunde Amtsraadet Intet derimod have at erindre.

   
         
 
     

    Lille Belts Tidende
                        
eller
        Middelfart Avis
            den 19. April 1858.
FREDERICIA OG STRIB.
Overfarten med den til bestemte Tider paa Dagen afgaadende Baad mellem Fredericia og Strib vil blive paabegyndt d. 20de April d. A. hver Morgen Kl. 8 præcise fra Strib til Fredericia. Baaden retournerer omtrent Kl. 9 Formiddag fra Fredericia.
Ligeledes vil den om Eftermiddagen Kl. 5 præcise afgaae fra Fredericia til Strib og retournere fra Strib omtrent Kl. 6.
Fragt pro persona 1 Mk.
     Fredericia og Strib Færgesteder
            d. 13. April 1858.
        Henrik Møller. Jørgen Nielsen.
                 H.B. Schmidt.

 
     

    Middelfart Avis
            den 7 Januar 1859.
 -  Husmand Hans Grimstrup af Staureby, boende paa Skrillinge Mark, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede gjorde Tjeneste i det danske Hjælpecorps i Frankrig, er af de Franskes Keiser bleven benaadet med St. Helena Medaillen.
(1815 Danske soldater, 5000 mand, deltager i besættelse af Frankrig. (Auxiliærkorpset).)

   

    Middelfart Avis
          den 12.August 1859.
 -  En yngre Mand ved Navn Bremer (søn af forhenv. Controlleur B. paa Snoghøi), der eier en Transportabel Tærskemaskine med hvilken han reiser omkring i Egnen her og i Jylland, havde igaar den Ulykke i Fredericia at faae sit ene Been knust; under Arbeidet med at bringe Maskinen op af Færgen fra Striib, sprang nemlig en Trosse og Colossen væltede ned over ham.
(Meddelt.)

         

               Middelfart Avis
                             den 4de April 1859.
 -  I forrige Uge anmeldte Sognefogeden i Staurby at der paa Veien mellem Veilby og Aulby var forøvet nogle Uordner, idet der en Nat kort iforveien af kaade eller ondskabsfulde Mennesker var henslængte endel Gjenstande paa Kjørebanen, saasom: Gjærdsel, Stænger, et Piletræ, Ledde og Ledstolper osv. ligesom der fra en Stenkiste var opbrudt en Dæksten. Ved personlig at undersøge Sagen paa Stedet lykkedes det Herredsfogeden at opdage Gjerningsmændene: et Par unge Tjenestekarle, af hvilke den ene, der er tidligere straffet, foreløbig er taget i Forvaring. Det er destoværre atter Brændeviinsfylderi, som er den egentlige Skyld i disse kaade Excesser, der dog heldigvis ikke har foranlediget nogen Ulykke for Veifarende. Endel unge Mennesker og Børn var nemlig Natten til næstforrige Fredag rendte hjem fra et Besøg i Veilby, hvor der formodentlig er blevet "slaaet til Søren", og havde underveis faaet den besynderlige Lyst at improvisere Barrikader. De to voxne Hovedmænd for Optøierne ville ikke have havt noget Ondt isinde med deres Kaahed, ligesom de ikke heller ville have tænkt sig, at nogen Ulykke kunde fremkaldes derved. De havde begge nydt for meget Brændeviin.

 

         Middelfart Avis
                  den 24. August 1859.
Indkaldelse.
    Da Stiftamtet har overdraget til Undertegnede i Forening m. d'Hrr. Landvæsenscommisairer, Kammerraad Schierup til Ormhøi og Branddirecteur Schaldemose, at afholde en Forretning til Mølleskylds Ansættelse for en i Kustrup Mølle i forrige Aar indlagt ny Sigtekværn, berammes denne Forretning herved til Foretagelse i Kustrup Mølle Onsdagen den 28de September d.A., Formiddag Kl. 9, til hvilket Møde herved indvarsles: Eieren af Kustrup Mølle, Møller Petersen, - saavelsom Eierne og Fæsterne af de Møller, der ligger indenfor een Miils Afstand fra fornævnte Kustrup Mølle, forsaavidt de i Henhold til Forordning af 3die. Juni 1825 § 11 maatte formene sig berettigede til Afgang i deres Mølleskylds Hartkorn paa Grund af Tab, de maatte have lidt ved den ommeldte Sigtekværns Indlægning i Kustrup Mølle.
    Vends Herredscontoir, den 22de. August 1859.
                                                H.P.R.Møller.

     

           Middelfart Avis
                     den 4de Januar 1860
Bekjendtgjørelse

   Torsdagen den 12te Januar førstkommende Formiddag Kl. 11, bliver paa Middelfart Raadhus ifølge Vedkommendes Reqvisition, afholdt offentlig Licitation over Arbeiderne paa de mindre Landeveie
igjennem Middelfart Købstad og Vends Herreds Jurisdiction pro 1860, nemlig:
      1) Leverance og Transport m.v. af harpet og uharpet Gruus samt smaat slaaede Steen Grøvt- og Rabat regulering samt Bortførsel af Mudderafskovling.
    2) Udførelse af et Stykke Brolægning paa Landeveien imellem Striib og Odense ved Striib Færgebro, med Levering og Transport af de fornødne Brosteen, Brosand m.v.
      Conditioner og Overslag ligge til Eftersyn her paa Contoiret.
    Efter Licitationens Afholdelse vil endvidere samme Dag blive afholdt Auction over endeel brugbare Grusharper.
           Hvilket saaledes bekjendtgjøres.
           By og Herredsfogedcontoiret i Middelfart
                 den 30te December 1859.

 
   

Om skolelærer Johan Didrich August Gang i Staurby, 

  Middelfart Avis
    den 14de Marts 1860.
 -  § 1. idet Folketinget under 11te Jan. d.A. forelagte Lovudkast om Anlægget og Drivten af en Jernbane i Jylland og Fyen lyder saaledes:
"Regeringen bemyndiges til at lade bygge en Jernbane fra Nyborg over Odense til Middelfart med en Dampfærge over Lillebelt og derfra til den slesvigske Grændse til Aalborg......

 - Dette Udkast er det Folke-thinget ved anden Behandling har vedtaget.

 

   Middelfart Avis
         den 16de Juli 1860.
(Annonce)
    Søndagen den 22de Juli, efter endt Gudstjeneste, lader Undertegnede afholde Præ-mieskydning om en deel nye Meubler, bestaaende af Sopha, Bord, Stole m.m. af Værdi 40 Rd. Der skydes med Hagl med glatte Bøsser paa 50 Alen; Haglene leveres paa Stedet
     Skydningen afholdes i Bertel Jensens Skov i Røile mellem Billeshave og Catrine-bjerg, tæt ved Stranden.
Morten Larsen,  Røileskov.

 

       Middelfart Avis
              den 8de October 1860.
 -  Vi kunne glæde Publicum med, at Autoriteterne med paaskjønnelsesværdig Hur-tighed har fattet en Beslutning med Hensyn til vor forstyrrede Telegraphforbindelse. Der vil nemlig allerede i dag blive paabegyndt Anlægget af en ny Linie paa Stængerne ad Odense Chausseen indtil Stribsveien, hvorfra Ledningen skal føres underjordisk ind til Strib og videre gjennem Søtouget til Fredericia, og vil Anlægget høist kunne medtage to Dage. Hvad det uheldige Søtoug angaar, da er dets Skjæbne os endnu ubekjendt, men uden Tvivl vil ovennævnte Anlæg kun blive et interimistisk, da Postvæsenet ikke kan und-være telegraphisk Forbindelse med Snoghøi.

         

     Middelfart Avis
          den 13de October 1860.
 -  Som det af nedenstaaende Bekjendt-gjørelse, vil ses er Assens og Middelfart Forbindelse med Statstelegraphen nu midlertidig bragt istand ved en Ledning via Strib.

         Bekjendtgjørelse.

               Telegraphen.
    Efter at en midlertidig Telegraph-forbindelse er tilveiebragt over Striib, modtager den herværende Station atter Telegrammer til Befordring.
      Middelfart Telegraphbestyrelse
         den 13de October 1860

 

     Middelfart Avis
              d. 1ste Juni 1861.

           Bekjendtgjørelse

Tirsdagen den 4de Juni, Eftermiddag Kl. 4, lader Veilby Sogneforstanderskab 2 mørkebrune, 6 Aar gamle Districts-heste bortaccordere (en 3die, endnu ikke hjemkommen fra Regimentet, bortaccorderes senere). Mødes
tedet er ved Veilby Skole, hvor Hestene ville være tilstede. Conditionerne erfares paa Stedet.
     Paa Forstanderskabets vegne:
          Aulby, d. 1ste Juni 1861.
            N.Jørgensen

                                          Formand
.

 

 Middelfart Avis
     d. 9de August 1861.
 -  Skonnerten "Grevinde Danner", Tscherning, heraf Byen, som paa Reisen fra England til Flensborg igaar var underveis gjennem Beltet, havde under Opkrydsningen det Uheld at løbe paa Grund under Fyens Kyst i Nærheden af Striib. Ved at losse endeel Kul over i et Par Jagter er Skibet atter bleven flot.
 

         
 

     Kongebesøg i Strib    

 

             Middelfart Avis
                      den 16de November 1861.
 -  Det forleden af Grdmd Niels Olsen paa Staurby Mark fundne Gravkar, der er indsendt til det kgl. Museum for nordisk Oldsager i Kjøbenhavn, maa, efter Tilstedeværelsen af de brændte Been og efter Urnens Forarbeidningsmaade, formodes at være fra den saakaldte Broncealder, eller omtrent 2 á 3.000 Aar gammel. - I en i Eftermiddag modtagen Skrivelse fra Museet takkes Gaardfæster Niels Olsen for den Interesse og Omhu, han har viist ved Indsendelsen og Bevaringen af sit Fund.

Skal endestationen for den fyenske jernbane  være i Middelfart eller Strib ???                          

  Middelfart Avis
      den 10de Januar 1862
Ved Veilby Bylaugs Jagt i Tirsdags gjordes den usædvanlige Fangst af 4 store Oddere, som alle deels bleve skudte, deels ihjelslagne i Veilby Mose. Da Skindet af en Odder, som bekjendt, har en Værdi af omtrent 5 Rd., var Fangsten jo ret værdifuld. 2 Ræve fik Lov at løbe, saa man deraf kan see, at Bonden begynder at frede om dette nyttige Dyr.
 

 

  Middelfart Avis
                den 1ste Febr. 1862.
-  Høisteret har i Torsdags paadømt den imod Jens Christen-sen og Hanne Marie Nielsen for Blodskam anlagte Sag, som var indanket herfra, ved Høisteret, der stad-fæstede Overretsdommen af 12 Nov. f.A. ere de Tiltalte dømte til at straffes paa deres Liv - ved Vends Herreds Extradom af 20 Juli f.A. vare de Tiltalte ansete med en af vor Lovgivnings mest bar-bariske Straffe, nemlig: til at have deres Liv forbrudt og de-res Kroppe, efter at de vare halshuggede, at kastes paa Ild og opbrændes.
(læs historien bag artiklen:)

 

         Middelfart Avis
                  den 7de Februar 1862
Løverdagen den 22de Februar førstkommende, Eftermiddag Kl. 2 bliver i Røile-Taarup Skole efter Riqvisition af Veilby Sogneforstanderskab afholdt offentlig Licitation over Arbeidets udførelse ved Opførelsen af en ny 9 Fag stor Staldbygning m.v. ved Røile Taarup Skole. Det bemærkes at Smede Arbeidet og Leveringen af Simer særskilt vil blive opraabt.

Derefter sælges den gamle Staldbygning 8 a 9 Fag Egebindingsværk til Nedbrydelse.
Tegning, Overslag og Conditioner til Licitationen ville nogle Dage forud ligge til Eftersyn hos
       Sognefoged R, Jørgensen, Munkgaarde.
      Vends Herreds-Contoir, d. 6te Febr. 1862.

                                   H.P.R.Møller

         

       Middelfart Avis
               den 2den April 1862

           Bekjendtgjørelse

- Ifølge Reqvisition af Hr. Transportforvalter Schmidt til Striib, N. Mikkelsen af Rubærs Mølle og A.Pedersen, Fisker af Rubækshuus, bliver den 19de April afholdt en Synsforretning langs Kysterne om bemeldte Jorder. For-retningerne begynder bemeldte Dags Formiddag Kl. 8 ved en Skovparcel, som Hr. Schmidt eier i Røileskov, derefter begyndes der ved Skjellet af Hr. Schmidts Jorder og Røile Mose, continuerer derfra langs Kysten til Enden af A.Pedersens Jorder, hvilke ifølge Loven af 23de Januar d.A. herved Bekjendtgjøres af undertegnede Synsmænd.
        Røile Mølle og Veilby Brogaard,
              den 1ste April 1862
       Carl Hansen og Claus Hansen ,
                  Møller         Gaardeier

 

                      Middelfart Avis
                                           den 24 April 1862
   Efter at vi undertegnede Synsmænd, ifølge Lov af 23de Januar 1862, have afholdt den tidligere noterede Synsforretning omkring Kysterne for nedenstaaende ........... Jorder, for at bestemme hvor og i hvilken Afstand fra Kysten vi finder det skadeligt for Oplandet at borttage Steen, Leer, Sand, Grus eller deslige, bekjendtgjøre vi herved de steder og den Afstand udfor og mellem de langs Kysten nedrammede Mærkepæle, hvor vi finde det fornødent at beramme et saadant Forbud.
   For Hr. Smidts Skovparcel i Røileskov, udfor Pælene 1 og 2 bestemme vi Afstanden til 20 Favne. Fra Skjældet ved Røilemose forbi den nordre Bro til Striibs Odde, udfor Pælene Nr. 3, 4 og 5, til 10 Favne; fra Odden forbi den vestre Bro, udfor Pælene Nr. 5 og 6, til 5 Favne: fra Nr. 6 til 7, 20 Favne; fra Nr. 7 til 8, hvor Hr. Smidts Jorder ender, til 5 Favne; begyndt ved Hr, Smidts Markskjeld langs Kysten for Hr. Niels Mikkelsens Jorder, udfor Pælene Nr. 1 og 2 til 5 Favne; fra 2 til 3, 8 Favne; fra Nr. 3 til 4, forbi Hr. Niels Mikkelsens Have til Hr. Anders Pedersens Markskjæl, bestemmer vi Afstanden til 12 Favne; for Hr. Anders Pedersens Jorder fra Pælen Nr. 1 forbi Haven til Pælen Nr. 2 bestemmes Afstanden til 12 Favne; fra Nr. 2, 3 til Pælen Nr. 4, hvor sammes Jorder ende til 5 Favne.
                               Synsmændene for Veilby Sogn,
                                           den 19de April 1862
                                 Røile Mølle og Veilby Brogaard
                                    Carl Hansen    Claus Hansen

     
 

               Middelfart Avis
                         den 15de December 1862
- Ifølge Indenrigsministeriets Tilladelse af 19-6 1860 erhvervede Besidderen af Stamhuset Hindsgavl Ret til at fratage Hans Andersens, Ole Olsens Bendix Jørgensens og Rasmus Hansens Enkes Fæstegårde i Stavrby, 4 mindre Dele af disse Gaardes Tilliggende til Indtagelse til Fredskov. Efter at dette var skeet, formeente Fæsterne, at Godsbesidderen, naar han fratog noget af deres Gaards Tilliggende, paa hvilket der hvilede Ager og Eng Hartkorn, maatte han ogsaa overtage Udredelsen af den paa samme hvilende Tiende. Da der i saa Henseende intet Forlig kunde opnaaes, blev Tienden med Trusel om Udpantning inddreven hos Fæsterne, som derefter gjorde Spørgsmaalet afhængig af Retten og hver for sig Indstævnede Godsbesidderen, Hofjægermester Fønss, under en af disse Sager har Indstævnede til sit Forsvar fremført.....

- I Henhold dertil er Bessidderen af Stamhuset Hindsgavl, Hofjægermester Fønss ved Underrettens Dom af 24de f.M. tilpligtet at tilbagebetale de nævnte Fæstere det opkrævede Tiendebeløb med 4 pCt. Rente fra Dagtallet af Forligsklagen, den 1ste Juli d.A., indtil Betalingen skeer, samt derhos godtgjøre enhver af de vedkommende Sagens Omkostninger med 8 Rd. - Hofjægermester Fønss har indanket et af de sagsøgte Domme for Overretten.

 
     

 

 

         Middelfart Avis
                 den 3die Oktober 1862
 - Ved Pløining paa sin Jordlod har Boelsmamd Christian Sophus Jensen paa Røile Mark i Nærheden af Middelfart, for kort Tid siden i en Høi funden nogle Smaagjenstande fra Oldtiden. De bestaar af en Tang, et Spænde og en Ring, alt af Bronce, og fandtes i en Stensætning, som bestod af 22 meget store Kampesteen. I Nærheden fandtes nogle Leerurner med dybe Forsiringer; men de var saa brøstfældige, at de gik itu under Optagelsen. - Broncegjenstandene, hvoraf Tangen er velbevaret, ere indsendte til det Kongelige Mueum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn.

     

               Middelfart Avis
                        den 4de Marts 1863.
-  Efterat d'Hrr Sogneforstander, Gaardfæster, Sognefoged Niels Jørgensen i Aulby, Gaardeier, Sognefoged Niels Jørgensen, Veilby Munkgaard, og Smed Mads Nielsen, Veilby, have paa en Reise i Jylland gjort sig bekjendt med nogle dèr indrettede Fattige- og Arbejdsanstalter, har Sogneforstanderskabet besluttet, at der skal gjøres Skridt til at en saadan Anstalt opføres i Veilby Sogn.

 

         Middelfart Avis
                den 23de Marts 1863.

Bekjendtgjørelse.
Fredagen den 10de April førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver ved en 4de Auction som afholdes i den sælgende Eiendom, bortsolgt den Niels Knudsen tilhørende saakaldt "Billeshave Skovmølle" i Veilby Sogn, bestaaende af en Vand- og Veirmølle med Inventarium samt tilliggende Jordlod Matr. Nr.10 Litra B. med Hartkorn 2 Skpr. 1 Fdkr. 1¼ Alb. Gammelskat 70½ Sk.
   Vends Herredsfoged-Contoir i Middelfart
     den 23de Marts 1863.              .P.R.Møller.

     

            Middelfart Avis
                    den 10de April 1863.
- Den til den saakaldte "Billeshave Skovmølle" hørende Vindmølle, beliggende 1 Miilsvej herfra Byen, er igaar Nat ved Midnatstid aldeles nedbrændt. Saavel den hosliggende Vandmølle som den afbrændte Vindmølle har hele Vinteren staaet uberørt. Hele Eiendommen har gjentagne Gange været stillet til offentlig Auction og Branden indtraf just som 4de Auction stod for Døren. Brandstifteren er endnu ikke opdaget. - Ved 4de Auction i dag blev for Eiendommen, der er brandforsikret for omtrent 2.800 Rd., budt 1.400 Rd. af en af de tidligere Eiere, der er bosiddende i Jylland. Forsikringssummen for den afbrændte Veirmølle udgjør alene 1490 Rd; der er berammet en 5te Auction.

 
 

           Middelfart Avis
                        den 4de Juli 1863.
- I Veilby Sogn, tæller Østifternes Folkeforening 30 Medlemmer. Ved et Møde i Veilby Skole den 2den Juli er Gaardfæster Ole Olsen, "Karensminde", valgt til Formand og Gaardfæster Peder Hansen af Stavrby til Næstformand.

   
 

        Middelfart Avis
                  den 18de Marts 1863.
 -  I Mandags Aftes kom en Karl fra Hovedgaarden "Billeshave", en Miilsvei herfra Byen, kørende til Kustrup Mølle, hvor han fortalte, at den Pige han havde paa Vognen, og som var paa Veien fra hendes Huusbond paa Billeshave til sit Hjem, - var i Barnsnød og derfor anholdt om Hjælp for hende. Ved at see efter fandtes ganske rigtigt en nyfødt Barn liggende i nogle Straa Halm paa Vognbunden. Der blev strax gjort Anstalter til at faa Pigen af Vognen, hvortil man næppe nok kunde formaa hende, da hun vedholdende paastod, at hun vilde ved-blive at kjøre, til hun havde naaet sin Moders Bolig, der laa en Fjerdingvej længere borte. Imidlertid bragtes Pigen ind og der sørgedes i alle Henseender for Hjælp til hende, saaledes at hendes beklagelige Tilstand forhaabentlig ingen Fare vil medføre for hendes og Barnets Liv. - Vor Meddeler kan ikke noksom rose den opofrende Hjælpsomhed, hvormed Eieren af Kustrup Mølle, Hr. Petersen og Kone, kom den stakkels Pige imøde.

                 Middelfart Avis
                                  den 1ste April 1863.
 -  Søndagen den 29de d.M. om Aftenen Kl. 10-11 blev Skrædder Rasmus Andersen af Harrendrup, i Ebberød Skov ved Kjærsgaard overfaldet af to Mandspersoner, som frarøvede ham 87 Rd. 2 Mk., nemlig 15 Femrigsdalersedler, 4 Specier, 3 Rigsdalere, 2 Tremarker og 2 Markstykker. Den ene Person var høi af Væxt, iført Blouse med et Læderbælte omkring Livet, hvori sad en Kniv og en Pistol, og havde en stor Kniv i den ene Haand; den anden var middel af Væxt, og iført en mørk Trøje, som var sammenknappet. Den Ene var sværtet i Ansigtet, den Anden bar en Maske eller noget Lignende for Ansigtet. - Enhver som maatte kunne give nogen Oplysning i denne Henseende, anmodes om snarrest muligt derom at give Underretning til By- og Herredsfoged Contoiret i Middelfart.

     

                   Middelfart Avis
                                 den 31te August 1863.
(Annonce)
   At jeg igjen, med samme Kraft som tidligere, tager fat paa
        Skræderhaandværket
og vil jeg, paa egen Kost hjemme i mit Huus sy:
     en Frakke for 6 à 8 Mk.
     et Par Benklæder for 2 à 3 Mk.
    en Vest for 2 à 3 Mk.
dette tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre.
                       Staurby, den 31te August 1863.
                        Hans Olsen            Skrædder.

 

          Middelfart Avis
                    den 6te Novbr. 1863.
- Lærerembedet ved den nylig oprettede Skov-skole i Veilby Sogn er ledigt. Lønnen er:

a) Korn in natura 6 Tdr Rug og 10 Tdr. Byg;
b) 16 Tdr. Byg efter Capitaltaxt,
c) Skolepenge efter Lov 8de Marts 1856;
d) 3 Favne Bøgebrænde til Skolens og egen Brug;
e) Beboelsesleilighed for en Familie og en Jordlod paa 3 Tdr. Land. Ved indtræende Vacance i Veilby og Røiletaarup Skolelærerembede faaer Læreren ved Skovskolen Offer og Accidentser af de Dele af Skoledistrictet, som hidtil have hørt til de nævnte Skoledistricter. Pladsen bliver at tiltræde første Januar 1864 - Ansøgningen, om dette Embede, stilede til Skoledirectionen for Vends Herred, modtages i 6 Uger fra 1ste November af Provst Fønss her i Byen.

     

     Middelfart Avis
          den 3. Februar 1864.
  Kammerraad, Godsforvalter Hvalsø paa Hindsgavl har for nogen Tid siden som foræring fra Møller Niels Mikkelsen Rubæks Mølle indsendt til det kongelige Museum for nordiske Oldsager: tre smukke Bronce Knive af forskjellige Form, to Bronce-Haarnaale, af hvilke den ene er noget beskadiget, og nogle Brudstykker af et massivt Bronce-Armbaand; samtlige disse Gjenstande ere fundne sammen i en lille Høi paa de til Rubæks Mølle hørende Marker.

       den 22. Februar 1864.
- Afskediget Capitain B.E.L.Pio er under 18de ds. bleven ansat som Etappecommandant paa Striib.

 

   Middelfart Avis
        d
en 14. Marts 1864.
(Annonce)
   Natten mellem den 9de og 10de d.M. er der fra Strib Bortdrevet en Tømmerflaade paa 71. Stykker, tilhørende Ingenieur Corpset. De, der herom maatte kunne meddele nogen Oplysning, anmodes om Striib anmelde saadant enten for Conducteur Jørgensen paa Striib eller Undertegnede.
   Vends Herredscontoir
        i Middelfart,
 den 13de Marts 1864. 
           H.P.R.Møller

(Annonce)
  En Revolver med 6 Skud kjøbes paa Adresse Contoriet.

Læs hvad aviserne skrev om krigsbegivenhederne i området 1864-65

  

 Middelfart Avis
       den 2 Juli 1864.
(Annonce)
Natten mellem den 28de og 29de Juni er Undertegnedes Væder stjaalen og slagtet paa en Mark ved Staurby Skov; for Oplysninger, som kunne lede til Gjerningsmandens opdagelse og Afstraffelse, udloves en god Belønning.
   Staurby, den 30te Juni 1864
       Ane Kirstine Hansdatter,
    Enke efter gl. R.Nielsen

     den 26.September 1864.
Den fyenske_jydske Jernbane. Jernbaneingenieurerne opholde sig i Disse Dage i Fredericia. skulle Arbeiderne der ved Byen fortsættes med Kraft. Skaden, der er foraarsaget ved Militairarbeider paa Banestræk-ningen mellem Middelfart og Striib courderes i disse Dage. (Frds.A.)

 

 

        Middelfart Avis
                den 5.September 1864.
I Henhold til Loven af 19de Februar 1861 som bestemmer Forandring i Udredelsen af Qvægtiende, Smaaredsel m.m. berammes herved et Commisionsmøde for Veilby Sogn at afholdes i Skolen i Veilby Fredag den 23de middag Kl. 10. Thi indkaldes herved, til at møde fornævnte Tid og Sted, Alle, saavel Tagere som Ydere, hvad enten disse ere Eiere eller Brugere af Hartkorn i bemeldte Sogn, og skulde Nogen være forhindret fra personligen at give Møde, maa de forsyne deres Befuldmægtigede med skriftlig og uindskrænket Fuldmagt; ligesom Com-missionen, i Henhold til Lovens pgf. 4 forventer sig ved Mødet meddelt Oplysning om, hvormeget Afgiften og Ydelserne for Enhver især i de 10 Aar fra 1851_60 inclusive har andraget. Til Brug ved Forret-ningen ønskes en nøiagtig Hartkornsliste, indeholdende Eiernes eller Brugernes Nav-ne og Matrikelsnummere.Yderne anmodes om at medtage deres Adkomstdocumenter og Skatteqvitteringsbøger.
     Barløse, den 31te August 1864
                               Schaldemose.

 

 Middelfart Avis
    den 25. November 1864.
-
At Veilby Sogns Kirke-Korntiende for 1864, der skal svares efter Listen Nr. 1 og 2 af Staurby Byes Beboere, og for Stutterigaarden samt Veilby Sogns ½ Konge-Korntiende for 1864, der skal svares af Aulby Byes Beboere og Jørgen Olsen paa Kustrup Mark samt af endeel af Veilby Byes Beboere efter Listen Nr. 3, vil blive at levere til Hr. Kjøbmand Thidemann i Middelfart med gode sunde Kjøbmandsvare inden 1ste Januar førstkommende, tilkjendegives herved alle vedkommende Tiendeydere.
     Hindsgavls Godscontoir,
d den 24de Novbr. 1864 
                 C.S.Hvalsøe

        den 14. December 1864.
 -  I dag (og igaar ?) er der fra Strib til Fredericia overført endeel Hestefolk (2 Eskadroner af 6te Dragonregiment), der er bestemt til Kolding.

     

   Vedr. de i 1860erne  etablerede
    løbegrave bl.a. på Strib-halvøen     

   

       Middelfart Avis
               den 22de Marts 1865.

- Ved Staurby Skole, Veilby Sogn, kan i dette Foraar erholdes til Nedbrydelse 14 Fag gammelt Stuehus, Egebin-dingsværksbygning med brændt Stens-Vægge, Døre, Vinduer, Bræd-deloft og Gulve; det sælges enten samlet eller i 2 Dele. - Lysthavende have at henvende sig enten til Forstanderskabets Formand Ole Olsen "Karensminde", eller til Skolepatronen Christen Jørgensen i Munkgaard.

       
         

     Middelfart Avis
            den 15de April 1865.

       Bekjendtgjørelser.

Løverdagen den 22de April d. A., Eftermiddag Kl. 3. afholdes offentlig Licitation over Opførelsen af Skolebygning og Stuehus ved Staurby Skole i en Længe, i alt 14 Fag Hus. - Samtidig bortliciteres Opførelsen af et nyt Sprøitehus i Staurby.
     Tegninger, Betingelser og Overslag ville 8 Dage forinden være henlagte i Skolen til Eftersyn for Lysthavende.
      Licitationen afholdes i Staurby Skole.
     Veilby Munkgaard,
            den 10de April 1865.

        Christen Jørgensen,

                             Skolepatron

 

          Bekjendtgjørelse.
    Frederits og Stribs Færgesteder
.
Dagsbaaden afgaaer fra 15de April d.A. Kl. 8 Formiddag og Kl. 6 Eftermiddag fra Strib til Frederits. - Kl. 9 Formiddag og Kl. 5 Eftermiddag fra Frederits til Strib.
       P.Hansen.              H.P.Schmit.

 

   Middelfart Avis
             den 7de Juli 1865.
 - Som tidligere meddelt kan den fyenske Jernbane mellem Middelfart-Nyborg ventes aabnet i Begyndelsen af September, men om det bliver Alvor er vel endnu tvivlsomt. Paa endel af Banestykket mellem Middelfart og Strib er Arbeidet indtil videre standset, saavidt vides, fordi man nu ikke kan blive enige om Pladsen for den paatænkte Havn ved Strib, hvad der forøvrigt er saameget forunderligere, som man i sin Tid ved Jernbanelovens Forandring i Rigsdagen var saa "fast" i sine Meninger om hvor og hvorledes Havneanlægget burde være.

      Middelfart Avis
              den 24de April 1865.

(Annonce)

        Syv Fag Stuehus

af Staurby Skole til Nedbrydning ere tilsalgs formedelst indtrufne Omstændigheder.
 Skolelærer Frederiksen har lovet at anvise og give nærmere Underretning.
         Viby Mark, den 23de April 1865.
               
Peder Pedersen.

         

                  Middelfart Avis
                                  den 14de Juli 1865.
- Sognepræsten for Veilby Menighed, Nicolai Edinger Balle Clausen, er igaar Morges efter lang Sygdom og tunge Lidelser afgaaet ved Døden, 63½ Aar gammel. Under hans Sygdom har Præstekaldet været varetaget af hans Søn, den begavede og afholdte Præst Johannes Clausen, der tidligere, indtil i Februar 1864 var Kapellan i Stenmagle og Stenlille Menigheder i Sjælland, og efter den Tid indtil Krigens Ophør var ansat som Feltpræst.

 

              Middelfart Avis
                         den 20de Septbr. 1865.
- I en med talrige Underskrifter herfra Egnen udstedet Opfordring, der er offentliggjort i "Den indre Missions-Tiende", anmodes Missionsforening om ved dens Bistand at virke hen til at Pastor Johannes Clausen i Veilby, der nu snart skal forlade sin afdøde Faders Præstegaard, maa blive sat istand til fremdeles at virke frit til Guds Ords Fremme her paa Egnen. Da dette stemmer med Missionsforenings Ønske vil Sagen sandsynlig komme istand, forudsat, at der tilflyder Missionsforeningens Kasse saadanne Pengebidrag, at den kan blive istand til at lønne Pastor Clausen med en fast bestemt Løn.
              
                      den 21de Oktober 1865.
Under 16de d.M. er Sognepræst for Middelfart og Kauslunde Menigheder i Fyens Stift, Provst for Vends Herred H.L.Basse Føns, beskikket til Sognepræst for Veilby Menighed i samme Stift.

                      den 10de Januar 1866.
- Tidligere Feltpræst og Præst i Veilby, Johannes Clausen, er under 8de ds. udnævnt til Sognepræst i Ryslinge.

 

                Middelfart Avis
                             den 9de Septbr. 1865.
- Tidligere Feltpræst Johannes Clausen, der under sin Faders Sygdom og siden hans Død har virket som Præst for Veilby Menighed, her ved sin Begavelse gjort sig almindelig afholdt i Sognet. Da han nu sandsynlig snart skal forlade Egnen, følte Beboerne Trang til at henlede Hs. Maj. Kongens Opmærksomhed paa ham, og havde i den Anledning igaar i Odense en Deputation af Sogneforstanderskabet Audiens saavel hos Hs. Maj. Kongen som hos Hs. kgl. Høihed Kronprindsen. Saavidt vides gav Hs. Maj. Løfte om efter Evne at virke for deres Ønske.

     

                  Middelfart Avis
                                den 16de Oktober 1865.
 - Som bekjendt blev det under den fyenske Jernbanelovs seneste Behandling paa Rigsdagen fremhævet, at der til Forbindelsen over Store- og Lille-Belt skulle anbefales Dampfærger, saa store, at et større Antal Godsvogne kunde fra selve Banen føres over paa tilsvarende Skinner paa Dampfærgernes Dæk, og saaledes føres over uden at omlades. Denne Hensigt, der især fremhæves af daværende Indenrigsminister Lehmann, skal nu foreløbig være opgiven, idetmindste for Store Belts Vedkommende. Derimod agter man at forelægge den først sammentrædende Rigsdag et Lovforslag om Anskaffelsen af en saadan Dampfærge til Lille-Belt mellem Strib-Frederits, og, før dette Forslag er ophøiet til Lov, vil man formentlig ikke paabegynde de til en saadan Færge fornødne store Havneanlæg paa de nævnte Steder. Det forekommer os imidlertid at være til ingen eller liden Nytte, naar man ikke samtidig faaer Dampfærger paa begge Belter; thi saalænge Vareforsendelsen mellem Sjælland (navnlig Hovedstaden) og Jylland ikke kan ske paa denne Maade, vil den fordyres i en saadan Grad, at den ikke vil kunne benyttes i noget større Omfang.
            

            Middelfart Avis
                den 11te November 1865.
- Som bekjendt, hedder det i "Fs.Stdd.", tillod Regeringen i afvigte Vinter, at Johan Henrik Bernth Nielsen, ogsaa kaldet Mørk, der for et paa Christiansdal begaaet Indbrudstyveri var dømt til Tugthusarbeide paa 8 Aar, maatte, istedetfor at lide efter Dommen, reise til Amerika, hvortil han ogsaa afgik i Marts Maaned d.A. Ifølge paalidelige Efterretninger, der ere indløbne fra Amerika, tog Nielsen Tjeneste i den nordamerikanske Hær, var med i flere større Fægtninger, under hvilke han skal have vist sig som en brav Soldat. Under Felttoget paadrog han sig imidlertid en Sygdom, der, da han ved Hærens Opløsning havde faaet sin Afsked, kort Tid efter endte hans Dage hos Proprietær Thomson i Moritstovn ved Ny-York, hos hvem han under sit tidligere Ophold i Amerika havde tjent som Gartner, og hvis velvillie han ved sit gode Forhold havde vidst at erhverve sig.

     

   Middelfart Avis
       den 20de November 1865.

Bekjendtgjørelse.
                  Løsøre-Auktion.

Mandagen den 27de og Tirsdagen den 28de November førstkommende, hver Dags Formiddag Kl. 10 bliver i Veilby Præstegaard ved offentlig Auktion bortsolgt en stor Del Løsøre, tilhørende Boet efter afdøde Sognepræst N.C.B.Clausen, saasom Sofaer, Stole, Lænestole, Borde, Speile, Skabe, 7 Kakkelovne, Skilderier, 1 Lysekrone, 1 Bogskab, 1 Stueur, Dækketøi, Sengesteder, Sengeklæder, Glas og Porcelæn, 1 Jagtvogn, 1 Enspændervogn, 1 Arbeidsvogn, 1 Sluffe, Hest, 2 Foraarsgrise, Bøgebrænde, Korn og Havesager m.v., hvilket herved bekjendtgjøres.
        Vends Herreds Kontor,
  d. 15de November 1865. 
                                        Arnesen.

 

                        Middelfart Avis
                                       den 18de December 1865.
- I Lørdags har Indenrigsministeren anmeldt at ville forelægge Rigsdagens Folkething et Lovudkast om Anskaffelse af en Dampfærge mellem Strib-Frederits, hvorimod man synes aldeles at have opgivet Tanken om Dampfærge paa Store Belt. Dampfærgen paa Lille Belt og det dertil nødvendige betydelige Havneanlæg ved Striib, vil derfor, efter Alt at dømme, medføre en altfor stor Udgift i Forhold til den Færdsel, der kan ventes mellem Jylland og Fyen.

                           
den 20de December 1865.
 - Det af Indenrigsministeren i Folkethinget forelagde Lovudkast om Damp- færgeforbindelse mellem Strib-Frederits med Havneanlæg ved Strib og Kastelspynten i Frederits, vil medføre en Udgift af 180,000 Rd., men da heri hverken er indbefattet Erstatning for den Grund og Eiendom, som for bestandig vil behøves til Anlæggene, saa vil Summen naturligvis blive langt større. Arbeiderne skulle være færdige til 1ste Juli 1867.

                                    den 22de December 1865.
- Som meddelt i forr. Nr. anslaaes Udgiften til Dampfærgeanlægget mellem Strib-Frederits til 180,000 Rd. Lovudkastet anslaaer denne Sum fordelt saaledes:
                   Anlægget ved Strib                   53,000 Rd.
                  Havn osv. ved Frederits           127,000 -
                                                                  180,000 Rd.
                   En Dampfærge anslaaes til     140,000 -
                                               320,000 Rd.

     

      Middelfart Avis
              den 24de Marts 1866.

Bekjendtgjørelse.

   Lørdag den 31te Marts først-kommende, om Eftermiddagen Kl. 2, lader Veilby Sogneforstanderskab hos Husmand Christen Pedersen i Veilby, Sognets 3 Distriktsheste bortaccor--dere i Foderhold m.m. for et Tidsrum af
5 eller 10 Aar. Betingelserne ville ligge til Eftersyn hos Undertegnede 8 Dage forud, ligesom de ville blive oplæst ovennævnte Dag umiddelbart før Bortakkorderingen.
  Karensminde,
            den 15de Marts 1866,
Paa Sogneforstanderskabets Vegne
                                  O.OLSEN.

 

     Middelfart Avis
            den 31te Marts 1866.

Bekjendtgjørelse

Ved Indbrud blev der den 5te Februar frastjaalet mig nogle Klædningsstykker, for hvilke jeg nu har havt den Glæde at modtage flere Bidrag til Hjælp for mig. De ærede Givere: Gaardmændene i Aulby Jens Madsen, Niels Hansens Enke, Sognefoged i Aulby, Møller Niels Rasmussen Andersen Aulby Mølle, Rasmus Hansens Enke, Peder Christensen Aulby Mark, Rasmus Hansen samt min Husbond, Rasmus Mortensen Aulbygaard, bringer jeg herved min hjertelige Tak for deres udviste Godhed mod mig.
         Tjenestekarl
       Martinus Christensen
.

 

      Middelfart Avis
            den 6te August 1866.
-
Jernveien herfra til Strib og fra Frederits til Kolding-Vamdrup, vil sandsynligvis blive åbnet for Færdselen Torsdag den 1ste November d. A .Aabningshøitideligheden vil i saa Fald finde Sted Lørdag den 27de Oktober.

             den 10de Oktober 1866.
- Banegaarden ved Strib, hvis Ydre nu er saagodtsom færdig, er baade meget stor og meget smuk; kommer det Indre til at staa i Forhold til det Ydre, vil den utvivlsomt blive den smukkeste Bane-gaard i Fyen. - Der arbeides stærkt paa at bringe Alt færdigt til 1ste November - Aabningsdagen -, men det vil selvfølgelig være umuligt med Hensyn til Bygningens Indre. - Forbindelsen med Jylland synes foreløbig at skulle ske med Baade.

         

              Det danske
      Jernbane-Driftsselskab.

   Det bekjendtgjøres herved, at Jernbanestrækningen Vamdrup-Frederits og Middelfart - Strib vil blive aabnet for Driften den 1ste November d.A., og at derved den gjennemgaaende Trafik Mellem Kjøbenhavn og Udlandet over de fyenske-jydske Baner iværksættes. Paa samme Dag aabnes Struer-Holstebro Banen for Driften.
       De detaillerede Fartplaner ville snarest muligt blive bekjendtgjorte af Overdriftsbestyreren.
               Direktionen for det danske
                Jernbane-Driftsselskab,

             Aarhus, den 23de Oktober 1866.

              
den 31te Oktober 1866.

                  Bekjendtgjørelse

Fra 1ste November næstkommende bliver der oprettet et
         Brevsamlingssted i Strib
    Middelfart Postkontor, den 30te Oktober 1866.

                                                    Lepper.

   
 

           Middelfart Avis
                  den 2den November 1866.
- Jernveistykket Middelfart-Strib og Frederits-Vamdrup aabnedes igaar uden anden Høitidelighed end at Maskinen var smykket med et Par Flag og Krandse. At Aabningen er sket utidig tidlig bærer det Hele altfor tydelig Spor af, til at Nogen tør driste sig til dennegang at frikjende Regeringens "Sagkyndige" for at være gaaet usagkyndig tilværks. Idet vi forbeholde os en nærmere Omtale af det Halvfærdige og Jappede i hele Foretagenet, skulle vi blot nævne, at man endnu ikke herfra kan løse Billet til Frederits og at de Reisende i Frederits selv maa sørge for deres Kufferter osv. Smøleriet gik igaar saa vidt, at Hurtigtoget fra Altona kom hertil en hel Time senere end Bestemmelsen. Følgen heraf var naturligvis, at de Reisende til Sjælland maatte blive siddende i Nyborg, da Dampskibet til Korsør selvfølgelig ikke kan blive liggende i Nyborg.

     

              Middelfart Avis
                     den 2den November 1866.
- Jernveistykket Middelfart-Strib og Frederits-Vamdrup aabnedes igaar uden anden Høitidelighed end at Maskinen var smykket med et Par Flag og Krandse. At Aabningen er sket utidig tidlig bærer det Hele altfor tydelig Spor af, til at Nogen tør driste sig til dennegang at frikjende Regeringens "Sagkyndige" for at være gaaet usagkyndig tilværks. Idet vi forbeholde os en nærmere Omtale af det Halvfærdige og Jappede i hele Foretagenet, skulle vi blot nævne, at man endnu ikke herfra kan løse Billet til Frederits og at de Reisende i Frederits selv maa sørge for deres Kufferter osv. Smøleriet gik igaar saa vidt, at Hurtigtoget fra Altona kom hertil en hel Time senere end Bestemmelsen. Følgen heraf var naturligvis, at de Reisende til Sjælland maatte blive siddende i Nyborg, da Dampskibet til Korsør selvfølgelig ikke kan blive liggende i Nyborg.

 

            Middelfart Avis
                      den 5te November 1866.
- Vi skylde at gjøre opmærksom paa, at Hurtigtoget paa Fyens Jernvei vestfra i Torsdags ikke kom en hel Time, men derimod kun en god halv Time for sent. Veien herfra til Nyborg blev derhos tilbagelagt i en saa kort Tid, at de Reisende naaede til Nyborg inden Dampskibet afgik til Korsør.
- Under den temmelige stærke Blæst igaar Morges kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke overføre Post og Reisende fra Frederits til Strib. Posten blev overført i en Færge, men af Reisende kom ingen over. Det vil dog muligen blive indrømmet, at Færgestedet Frederits - Strib, paa Grund af sin Beliggenhed ved det aabne Kattegat, kan frembyde Vanskeligheder, endogsaa saadanne, som stærke Dampskibe ikke kunne overvinde.

     

          Middelfart Avis
                 den 5te November 1866.
De jydsk-fyenske Jernbaner
Indtil videre vil Dampskibet over Lille Belt imellem Strib og Frederits fare som følger, og er omtrent 15 Minutter underveis:
                              Fm. Eftm . Eftm. Eftm. Eftm.
 fra Frederits Kl      605  100   240   500   10
25
fra Strib         -     1120   145  430   645   11
05
       p.t. Frederits, den 31te Oktober 1866.
                         Overdriftsbestyreren.

     At den hidindtil paa bestemte Tider af Dagen afgaaede Dagbaad fra Strib til Frederits ophører fra den 4de November, bekjendtgjøres herved.
           Strib, den 3die November 1866.
                                                    H.P.Schmit
    

    

           Middelfart Avis
           
  den 5te December 1866.
Bekjendtgjørelse
Fredagen den 7de December førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver ved Baaringvig i Veilby Sogn ved offentlig Auktion bortsolgt Skroget af det sammesteds strandede Jagtskib "Ane Kathrine" , 8¾ Kommercelæster drægtig, samt endel Inventarium, saasom et Anker med Kjætting, Mast, Vanter, Tougværk m.v., - hvilket herved bekjendtgjøres.
  Vends Herreds Contoir,
        den3.Decbr.1866      Arnesen.

    Fredagen den 7de December førstkommende, Middag Kl. 12, bliver fra Kjøbmand H.S.Hansens Pakhus i Byens Søndergade ved offentlig Auktion bortsolgt c. 200 Tdr. havareret Raps fra det ved Baaringvig strandede Skib; hvilket herved bekjendtgjøres.
     Middelfart Byfogedkontor,
                den 4de December 1866

r                                       
Arnesen

 

  Middelfart Avis
      den 24de November 1866.

Bekjendtgjørelse
Den Hindsgavl tilkommende Kirkekorn- og ½ Kongetiende for Aaret 1866 af Veilby Sogn, der skal leveres efter Listerne Nr.1 af 10 Gaardmænd og Møllerne af Staurby By og efter Listerne Nr. 5 og 6 af samtlige Tiendeydere af Røile, Røiletaarup, Bøgelund og Kustrup Byer, anmodes alle vedkommende Tiendeydere om at levere til Hr. Kjøbmand Thidemand i Middelfart inden 1ste Januar 1867 med gode, sunde og velrensede Kjøbmandsvarer.
     Hindsgavls Godskontor,
       den 24de November 1866.
                              E.S.Hvalsøe

 

   Middelfart Avis
      den 26de November 1866.

Bekjendtgjørelse

Til 1ste Februar førstk. søges 2 Mænd, der maatte være villige til at transportere Posten mellem Jernbanepostvognen og Dampskibet i Strib samt at assistere ved Dampskibets Læggen til og fra Broen og passe Signallanternerne. De maa være tilstede i Tiden fra Kl. 5 Morgen til efter Kl. 11 Aften.
Tilbud desangaaende, stillede til Generalpostdirektøren, indleveres inden den 8de December paa det kgl. Postkontor i Middelfart
    Det kgl. Postkontor i Middelfart,
          24de November 1866.

                         Lepper.

         

        Middelfart Avis
             den 22de December 1866.
Aflysning
Gangstien fra Røileveien over Undertegnedes Jorder efter Jernbanegaarden forbydes herved; iligemaade forbydes Gangstien, som fører fra Stribveien igjennem Skoven, Alt i Henhold til Lov af 4de Juni 1850. Enhver, som antræffes, vil blive anholdt og draget til Ansvar efter Loven.
      Søren Hansen        Lars Nielsen
      R.Christiansen.      Gl. R.Nielsens Enke.
      Mads Jørgensen.   Ole Olsen.
     Jørgen Olsen          Anders Pedersen.

 
     

         Middelfart Avis
                 den 25de Januar 1867.

           De jydsk-fyenske Jernbaner

Restaurationen på Strib Station

Driften af denne Restoration kan 1ste Februar 1867 faaes tilleie. Betingelserne ligge til Eftersyn hos Stationsforvalteren paa Strib Station, Tilbud stilede til Overdriftbestyreren, kunne indtil den 30te d.M. indleveres til Overdrift-bestyreren, dog gjøres udtrykkelig opmærksom paa, at det forbeholdes at vælge blandt de indkomne Tilbud uden at være bunden af det høiste Bud.
               Overdriftbestyreren

 

     Middelfart Avis
           den 11te Februar 1867.
"Vejle Avis" gjør opmærksom paa, at der foruden den ny oprettede Befordring mellem Middelfart Banegaard og Vejle, findes en Dagvognsbefordring Sted mellem Frederits-Veile-Horsens hver Dag efter Hurtigtogets Ankomst. Denne Privat  Befordring er sat igang efter Jernveiens Aabning til Strib, fordi Posten til Veile nu ligesom tidligere afgaaer fra Frederits Kl. 12 Middag, altsaa før Hurtigtogets Ankomst. - Uagtet det saaledes ikke kan siges at være afhjulpet noget Savn, vil det dog utvivlsomt være i de Reisendes Interesse at have Valget i mellem to Befordringer. Saalænge Jernveien mellem Frederits-Veile ikke er færdig, vil Reisen herfra over Snoghøi høist rimelig være den bekvemmeste og billigste.

 

   Middelfart Avis
       den 20de Februar 1867.
- Vor paa Fortidsminder saa rige Egn er der atter i disse Dage gjort et Oldtidsfund, denne Gang et mere værdifuldt end de, der i de sanere Aar ere fremkomne ved Gravning paa Staurby Mark, ved Røile og i Hindsgavls Skov, Ved at grave til Anlæg af en Rendesten i Nærheden af Stribs Gjæstgivergaard fandtes nemlig den 7de ds. en Guldring af omtrent en Fingers Tykkelse og 4-5" lang, bøiet i oval Form og aaben, saaledes som disse Guldstænger brugtes til Betalingsmiddel, formentlig i den senere Jernalder. Ringen veide 12 Lod og blev ved Distriktsingeniør Roses Medvirken indsendt til det Oldnordiske Museum, som derfor ventes at ville tilsende Finderen, Stenhugger Hans Suhr, Metal-værdien med 218 Rd. 3 Mk.




 
         

                   Middelfart Avis
                                den 27de April 1867.
- At Overfarten mellem Strib-Frederits er uheldig, vil antage vi, snart være klart for endelig de mest Vantro, som igaar berettet kunde saaledes Dampskibet "Limfjorden" paa Grund af Veirforhold i Søndags Aftes ikke overfører Aftentogets Post og Reisende fra Strib til Frederits, hvilket havde tilfølge, at de Reisende maatte ty tilbage til Middelfart for at overnatte. Efter en senere modtagne Meddelelse ere Folk herfra, som vare i Frederits, samme Aften gaaede tilfods til Snoghøi, hvorfra de førtes over Bæltet i en Seilbaad.

   

  Middelfart Avis
     den 24de Mai 1867.
- Der er desværre al Grund til at antage, at Briggen "Ruth", drægtig 80 Læster, hvis Hovedreder var Gros-serer Kjøibo i Kjøbenhavn, og som førtes af Valdemar Clausen, er gaaet under med Mand og Mus. Føreren en brav og kjæk ung Sømand der i sidste Krig tjente som Reserve-Lieutenant til Orlogs, var.. en Søn af afdøde Sognepræst Clausen i Veilby. Han var. nylig bleven gift og efterlader sin unge Hustru med et lille Barn.

 

      Middelfart Avis
              den 28de Juni 1867
- Pindsemorgen hændtes i Kattegattet den Ulykke, at Fisker paa Strib, Hans Andersens 16 aarige Søn, der foer med et i Odense hjemmehørende Skib, faldt ned fra Bugsprydet og druknede.

      Middelfart Avis
           den 15de Oktober 1867.
- Bestyrelsen for de jydske-fyenske Jernveie er nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib -Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjemmehørende Dampbaad „Lille Belt" vil blive leiet til skiftevis med Postdampskibet at besørge denne Overfart.

       

     Middelfart Avis
          den 11te Oktober 1867.
- Fra 1ste November nedsættes, ifølge "Freder. Av." den for Over-farten over Lillebelt med de jydske-fyenske Jernveis Dampbaade Fre-dericia og Strib gjældende Taxt saaledes: Kahytsplads (I og II Klasse) 16 Sk., Dæksplads (III Klasse) 8 Sk., hvilke Satser lægges til de for Jern-veistrækningerne gjældende Person-taxter, naar Reisen indbefatter Over-farten over Lillebelt.
 

 

   Middelfart Avis
       den 15de Oktober 1867.
- Bestyrelsen for de jydske-fyenske Jernveie er nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib-Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjem-mehørende Dampbaad "Lille Belt" vil blive leiet til skiftevis med Postdampskibet at besørge denne Overfart.

 

       Middelfart Avis
              den 27de Oktober 1867.
Postbud til Gamborg gaaer Tirsdag, Torsdag og Lørdag Morgen.
- til Veilby hver Eftermiddag.
- til Billeshave osv. hver Mandag og Fredag Middag.
- til Baaring-Blanke hver Mandag og Fredag Middag.
- til Bubbel, Indslev osv. hver Tirsdag og Lørdag Eftermiddag Kl. 3.
Fragtmand til Odense hver Onsdag og Lørdag.
- til Assens hver Onsdag Morgen.

         

      Middelfart Avis
          den 12te November 1867.
- Efter Indstilling fra Vends Herredskontor har Justitsministeriet tilstaaet Hovedgaarden "Kathrinebjerg"s Høstfolk og Tjenestekarle en Belønning af 50 Rd. for deres Anstrengelser ved Slukningen af en i Boelsmand Hans Hansens Sted paa Røile Mark Fredag den 30te August d.A. opstaaet Ild. Belønningen bliver at fordele efter Herredsfogedens Skjøn. I denne Anledning er, overensstemmende med Forhørsprotokollens Udvisende, 16 navngivne Tjenestefolk og Daglejere tilsagte til en bestemt Tid at møde paa Middelfart Raadhus for at modtage ovennævnte Belønning.

 

Middelfart Avis
den 16de November 1867.
- Driftbestyrelsen for de jydsk-fyenske Jernveie har fra nu og foreløbig til den 1ste April leiet det her hjemmehørende Dampskib "Lille Belt" til i Forening med Postdampskibet at besørge Færgeforbindelsen mellem Strib - Frederits. I Tirsdags blev Dampskibet afleveret.

 

      Middelfart Avis
           den 12te December 1867.-
- Ved det i Mandags foretagne Omvalg af den større Halvdel af Veilby Sogneraad, der skete ved den høist beskattede Vælgerklasse, valgtes Følgende:
   Gaardeier Claus Hansen, Brogaard.
                                28 St.
   Gaardeier Jørgen Hansen (unge) i Røile
                                27 St.
   Gaardfæster Bendix Jørgensen
               i  Staurby. 26 St.
   Boelsmand Ole Jespersen i Veilby Skov.
                               21 St.
   Gaardfæster Rasmus Hansen,
            Aulbygaard, 18 St
Af 65 Vælgere afgaves 36 Stemmer.



 
         

    Middelfart Avis
          d. 8de Februar 1868.
- I de sidste Dages orkanagtige Stormveir hav begge Dampskibe ved Strib havt Haveri og det ene af dem ( "Lille Belt " ) led, da det i Torsdags ...... til Stribs Bro, et Bræk paa Roerstolen, saa det blev ude af Stand til at styre og kom derved paa Grund lidt syd for Stribs Bro. Dampskibet "Limfjorden", der laa i Frederits for at istandsætte en mindre Beskadigelse, som Dagen iforvejen havde lidt, kom dog tilstede og bragte "Lille Belt " flot og tilbage til Frederits. - "Lille Belt " vil i dag atter være istandsat.

 

                      Middelfart Avis
                                          d. 5te Marts 1868.
- Som bekjendt, skriver "Dagbl.", er Anlægget af Strib Station udført i umiddelbar Nærhed af Lillebelt for at opnaa en bekvem Tilslutning til Søen. Da Jernbane-strækningen til Frederits og Strib aabnedes for Færdslen, blev det nødvendigt paa dette Sted at tilveiebringe et Anlægssted for Dampskibsforbibdelsen over Lillebelt, og der bevilgedes hertil særlig et Beløb af 10.000 Rd. Af den tilsynshavende Ingeniør afgivne Beretning fremgaar det nu, at den samlede Bekostning har udgjort 9.985 Rd. Det saaledes tilveiebragte Anlæg afgiver dog kun de nødvendige Betingelser for Vedligeholdelsen af Dampskibsforbindelsen; .... Der er vel næppe Tvivl om, at Linien over Strib - Frederits med hver Dag maa vinde i Betydning navnlig efter j den jydske Banes Fuldførelse ...,,Det har imidlertid vist sig nødvendigt at anbringe endel Stenbeklædning langs Stationspladsen, og Udgifterne stiller sig derefter saaledes: til de oprindelige paatænkte Sikringsarbeider 1369 Rd. 48 Sk. til Stenbeklædning 460 Rd. 24 Sk. tilsammen 1829 Rd. 72 Sk.: altsaa en Merudgift af 299 Rd. 72 Sk.

     

     Middelfart Avis
            den 16de April 1868.
- Opførelsen af en Arbeidsanstalt for Fattige, der i flere Aar har været paatænkt i Omegnen af Middelfart, synes nu at skulle blive udført, idet Veilby og Asperup-Roerslev Sogne ere blevne enige om i Fælling at anlægge en saadan paa Kustrup Mark, hvor fornøden Plads allerede er erhvervet. Bygningens Opførelse, der er offentlig, vil sandsynlig blive paabegyndt i Løbet af næste Maaned.

 

   Middelfart Avis
         den 30te April 1868

De jydsk- fyenske Jernbaner

Fra 1ste Mai d.A. er Taxten for Befordring af Kreaturer, der forsendes lokalt imellem Stationerne Strib og Frederits, fastsat til:
   for Heste og Føl pr. Stk 32 Sk.
   - Stude og Køer - - 24 Sk.
   Svin, Faar, Geder, Kalve og
            Grise - - 8 Sk.
      alt foruden Bropenge.
     Aarhus den 25de April 1868
                                 N.Holst.

 

      Middelfart Avis
              den 26de Juli 1868.
- Hs. Majestæt Kong Carl den Femtende ventes i aftes (Søndag) med det sidste Tog fra Vamdrup til Frederits hvor Hs. Majestæt med Følge (15 Personer) overnattede i Hotel "Kronprins Frederik", Mandag Morgen reiste Kongen ad Jernveien gjennem Fyen og Sjælland til Bernsdorff Slot, hvor Opholdet sandsynlig kun bliver en Dag. Kongen reiste i strengeste icognito (ukjendt). Til Reisen i gjennem Fyen benyttes, efter et Forlydende, Kongevognen.

         

                    Middelfart Avis
                                    den 23de Juni 1868.
En Bestyrer søges
til den Arbeids- og Forsørgelses-Anstalt som for Tiden er under Opførelse paa Kustrup Mark ved Middelfart.
    Pladsen ønskes helst besat med en gift Mand, hvis Kone er istand til at overtage Husholdningen, og det maatte selvfølgelig anses som ønskeligt, om Manden tidligere havde været i lignende Stilling. Imidlertid ere de ovenførte Egenskaber ikke udelukkende afgjørende; en ugift Mand, med særlig gode Anbefalinger for Dygtighed i den nævnte Retning, vilde ogsaa kunne antages.
    Lønnen er foreløbig ansat til 200 Rd. aarlig samt fri Bolig og Kost. En ugift Mand vilde selv have at afholde Løn til en Husholderske. Til Anstalten hører en Jordlod paa 16 Tdr. Land, hvis Drift Bestyreren maa forestaa.
Alle øvrige Betingelser erfares ligesom mulige Forespørgsler ville blive besvarede ved at henvende sig til Formændene for Asperup-Roerslev og Veilby Sogneraad, Handelsmand H.Nielsen, Roerslev Mark, og Gaardeier Rasmus Simonsen, Veilby ved Middelfart
      Pladsen skal tiltrædes 1ste Oktober d.A.

 

      Middelfart Avis
               den 26de Juli 1868.
- I Onsdags døde en her paa Egnen almindelig kjendt Mand Gaardfæster Ole Hansen i Staurby. Hans høje Alder, henved 80 Aar, afholdt ham ikke fra lige til det Sidste at deltage i det politiske Liv, da han omfattede den ved Grundloven indførte Frihed med Interesse, der ikke er almindelig blandt Mænd i hans Alder. Navnlig var han en stor Tilhænger af Tanken om Fæstes Overgang til Selveiendom og hans kjæreste Ønske var at blive Selveier. Dette opnaaede han dog ikke for sig selv, men derimod for 3 af sine Børn. Hans egen Fæstegaard vil som Følge deraf som fæsteledig sandsynlig komme til Fæsteauktion.

     

         Middelfart Avis
                   den 30te Juli 1868.
    Det bringes herved til almindelig Kundskab at der fra 1ste næste Maaned at regne vil blive sat en 6 Gange ugentlig gaaende offenlig Landpost igang imellem Middelfart Gamborg og Veilby over Skrillinge, Svendstrup, Kauslunde. Aulby og Staurby.
    Med denne Post kan afsendes Breve, Aviser, Smaapakker indtil 2 Pd. Vægt pr. Stk. og Pengebeløb indtil 50 Rd. saavel til Besørgelse i Distriktet som til videre Befordring med Posterne.
     Landposten afgaar fra Middelfart hver Dag Søndag undtagen, omtr Kl. 1¾ Eftm., og tilbagelægge Turen i 4 Timer, altsaa komme tilbage til Middelfart Kl. 6 Eftm.
Paa Turen vil blive udvexlet Postforsendelser
   i Skrillinge hos Boelsmand H.Jørgensen.
   i Svendstrup hos Bødker P.Simonsen.
   i Gamborg hos Møller P.Nielsen.
   i Kauslunde hos Tøffelmager L.Holt.
   i Aulby hos R.Jørgensen.
   i Veilby hos R.Simonsen og
   i Staurby hos S.Frederiksen.
   Middelfart Postkontor, den 29de Juli 1868.
                                                        Leppe

 

  Middelfart Avis
     den 29de August 1868.

Til Nedbrydelse

ønskes solgt underhånden: Veilby Skolebygning, som be-staaer af 6 Fag Egebindings-værk med Straatag.
   Lysthavende bedes inden 8 Dage at henvende sig til Gaard-eier Claus Hansen i Brogaard eller Gaardeier Rasmus Simon-sen i Veilby, som afslutte Handel.
       Den 28de August 1868.

 

 

    Middelfart Avis
      den 10de September 1868.

Kjøreplan for de jydsk-fyenske Jernveie

(uddrag) Hurtigtog:
   Frederits ank. 2
5 -Frederits
        afg.  Havnen 2
35
  Strib ank .2
50 Strib afg. 30
    Middelfart ank 3
7 Middelfart
        afg 3
10
  Odense ank 4
20 Odense afg. 425
  Nyborg ank. 5
5 Korsør afg. 70
   Kjøbenhavn ank. 10
0

  Middelfart Avis
   den 3die September 1868.
   Tilstødende Lodseiere af Billeshave Vestermarker anmo-des herved om at holde deres Faar og Lam borte fra den nævnte Gaards Jorder.
        Den 1ste September 1868
 

   Middelfart Avis
    den 27de September 1868.

De jydsk-fyenske Jernbaner

Det bekjendtgjøres herved at Jernbanen fra Frederits til Aarhus vil blive åbnet saavel for Person som Godstrafik den 4de Oktober d,A. ....
Aarhus den 25de September 1868.
                                      N.Holst

         

       Middelfart Avis
             den 3die Oktober 1868.

         Forpagtnings - Auktion

   Fredagen den 20de November førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver afholdt Auktion paa Middelfart Raadstue over Bortforpagtninger paa 2den Personers Levetid af den Stamhuset Hindsgavl tilhørende Gaard i Staurby By, Veilby Sogn, der endnu staaer for 7 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 2¼ Alb. Hartkorn med Gammelskat 46 Rd. 27 Sk. under nyt Matrnr. Nr. 11, efter Konditionerne, som fra 10de Oktober ligge til Eftersyn paa Hindsgavls Godskontor hver Dag Søndagene undtagne, fra Kl. 9 Formidag til 6 Aften.
         hvilket herved bekjendtgjøres
               Hindsgavls Godskontor,
              den 30te September 1868
                                               C.S.Hvalsøe

 

                   Middelfart Avis
                                 den 9de Januar 1869.
- Da en Færgeeier Schmidt paa Strib tilhørende Aalegaard laa iveien for Dampskibsfarten mellem Frederits og Strib Jernveisstationer, har det været nødvendigt at denne Aalegaard borttoges. Den i Anledning af Jernveisanlæget udnævnte Ekspropriationskommission har ikke anset sig berettiget til at behandle Spørgsmaalet om den Færgeeieren tilkommende Erstatning, eftersom Borttagelsen ikke umiddelbart var foranlediget ved de i Lov af 10de Marts 1861 omhandlede Anlæg. Indenrigsministeriet har derfor, da mindelig Overenskomst ikke kunne opnaaes med Eieren, ladet Erstatningen ansætte ved at Retten udmeldte Taksatorer. Disse have. Ifølge "Frederits. Sttd.", tilkjendt Færgeeier Schmidt en Erstatning af 1848 Rd. 62 Sk. Med Renter heraf fra 1ste Septbr. 1867, Aalefisketidens Begyndelse i det Aar, i hvilket Borttagelsen har fundet Sted. Da dette Erstatningsbeløb ikke kan afholdes af de paa Finansloven for indeværende Aar bevilgede Summer, har Indenrigsministeren anmodet Finansudvalget om at stille Ændringsforslag derom til 2den Behandling af Tillægsbevillingsloven. Den herom fra Ministeriet sendte Skrivelse er imidlertid kommet Udvalget forsent ihænde til, at det har kunnet fatte nogen Beslutning derom, førend Betænkningen blev afgiven.

     

        Middelfart Avis
                  den 18de April 1869
- Landposten fra Middelfart vil fra 1ste Mai komme til endvidere at gaa til Kustrup (Smeden) Veilbyskov-Skole, Bøgelund og Røile. Da denne forlængede Vei ikke om Vinteren kan udføres i Tiden efter Hurtig-togets Ankomst hertil (Kl. 1½) og til Solnedgang, vil Posten i Vintermaanederne komme til at afgaa herfra om Morgenen efter det første Posttogs Ankomst fra Kjøben-havn.

 

  Middelfart Avis
        den 23de Mai 1869
- I Mandags (2den Pintsedag) havde Kauslunde og Veilby Sogns Sangforeninger sat hinanden Stævne til en festlig Sammenkomst paa Strib, hvor Underholdningen bestod i Sang, Musik og Dans i det Fri. Der var samlet mange Mennesker saavel fra Omegnen som fra Middelfart og Frederits

     

     Om tobaksdyrkningen      

   

         Middelfart Avis
                          den 20de Juli 1869
Fra Assens Amtsraad:
115. fra Væver Hans Henrik Kronberg af Veilby om Tilladelse til at drive Høkerhandel uanset, at Afstanden fra Middelfart ikke er 1 Mil. - Fra Amtsraadet Side haves Intet mod det Ansøgtes Bevilgelse at erindre.

Fra Skoleraadet:
4. Fra Skolelærer Kragh i Veilby Skovskole er der indkommet et Andragende om et Laan af Skolefonden af 120 Rd. til Dræning af Skolelodden. Skoledirektionen har tilladt, at der paa Lærerembedet optages et saadant Laan, imod at det afbetales i 10 Aar med 1/10 hvert Aar og at Sogneraadet fører Tilsyn med Arbeidets forsvarlige Udførelse. Hertil har Veilby Sogneraad erklæret sig villig. - Laanet bevilges af Skolefonden i Juni Termin 1869.

 

          Middelfart Avis
                        den 10de August 1869
- Jernveitogene gjennem Fyen have saavel i Søndags som igaar medført en betydelig Mængde Reisende, som drage til Hovedstaden for at overvære disse Dages Festligheder. Underveis er de Reisendes Antal bleven betydelig forøget og Togene, som iforgaars og igaar Aftes løb ind til Kjøbenhavn, Alle Gjæstgivergaardene vare allerede Søndag Aften overfyldte og Tilstrømningen af Svenskere, der alt er stor, bliver endnu større, naar de to Dampskibe fra Gøteborg og Jernveien fra Stokholm til Malmø føre Tusinder af Reisende til vor Hovedstad. Tilstrømningen fra Skaane bliver sandsynligvis en hel Folkevandring , da Størstedelen af den derværende Befolkning aldrig har set "Sessan", som det svenske Folk med et Kjælenavn kalde Kong Carls Datter, vor nuværende Kronprindsesse. S
(Anledningen var Kronprins Frederik og Kronprinsesse Lovisa indtog i København efter vielsen i Stokholm den 28. juli 1869)

     

                                                           Middelfart Avis
                                                                                den 28de September 1869
Brolægningen i Frederits.
Vi have modtaget følgende: Hr. Redaktør! Min Vei fører mig meget ofte med gjennemgaaende Jernveistog fra Øerne til Hertugdømmerne, og jeg er ved saadanne Leiligheder nødt til med et i Almindelighed temmelig stort Antal Lidelsesfæller at passere den forfærdelige Stenbro fra Dampskibsbroen i Frederits til Jernveisstationen sammesteds. Hvorledes Brolægningen er i den øvrige Del af den nævnte Fæstning, veed jeg ingen synderlig Besked om, thi naar man en Gang har set Landsoldaten og de Faldnes Grave, har man, som bekjendt, sjælden eller aldrig Noget at gjøre i Frederits, der jo ikke blot er de Dødes Stad, men ogsaa en død Stad. Derimod er jo nu Veistykket fra Havnen til Jernveisgaarden - takket være Minister Lehmanns taknemlige Protektion af Frederits - blevet en Del af Hovedlandeveien gjennem Danmark, og det Mindste, den gode By kunde gjøre til Gjengjæld for det store Gode, som blev den til Del ved, at man for dens Skyld lod Jernveien gjøre en Omvei af en Milsvei eller to, var dog at forsyne dette Veistykke med en Brolægning, der svarer til Hovedlandeveisgaderne i andre Kjøbstæder.
                                                                                                                                                          Deres ærb. T

-
Digteren H.C.Andersen reiste iforgaars gjennem Fyen og videre sydefter til Udlandet.

Hr. Redaktør !
Deres ærede Blad har oftere bragt den Meddelelse, at Landgangsbroen ved Strib Station under indtruffen Stormveir skulde have lidt betydelig Skade, og saaledes ser jeg i Tirsdags-Nr. af " Middelfart Avis", at Stormen i Søndags den 19de ds. skal have gjort megen Skade paa Broen.
      Tillad mig, Hr. Redaktør ! at gjøre Dem opmærksom paa det aldeles Grundløse i disse Meddelelser, som jeg formoder skyldes en med de faktiske Forhold aldeles ukjendt Meddeler.
      Landgangsbroen ved Strib har ikke, ligesaalidt som de til samme stødende midlertidige Sten- og Træbeklædninger, lidt nogensomhelst Skade under Stormen i Søndags. -
Heller ikke under den stærke Orkan den 15de Februar d.A. tog Broen nogen Skade.
     Derimod forholder det sig ganske rigtig, at en Del af Hovedbygningens Skifertag blæste af i Søndags, et Uheld, der forøvrigt ogsaa ramte Hovedbygningen paa Middelfart Station.
    Jeg tillader mig at henstille, om De, Hr. Redaktør ! skulde finde Anledning til at fremsætte ovenstaaende Berigtigelse i Deres ærede Blad.
                        Odense, den 23de Septbr. 1869.                                                                        Dyhr.
Baneingeniør ved de jydsk-fyenske Jernbaners 1ste Sektion.

 

               Middelfart Avis
                                  den 31te Oktober 1869
- I Fredags Eftermiddags lykkedes det det ridende Politi i Skovby og Vends Herreder at paagribe den forleden efter "Bogs. Av." omtalte Faaretyv Johan Henrik Clausen, som det i Torsdags Aftes (eller Fredag Morgen) var lykkedes at undvige fra Arresten i Bogense. Han blev paagreben paa Strib. - Som det ses af ovennævnte Blad, var han lukket ud i Arrestgaarden og var herfra klavret over Muren. Efter hans Flugt bleve de nærmeste Skove gjennemsøgte med Bistand af frivilligt Mandskab, men uden Held. Han har imidlertid benyttet sin korte Frihed til at forsyne sig med Reisepenge, thi Natten mellem Torsdag og Fredag har han brudt ind og stjaalet 115 Rd. hos den Gaardmand i Graderup, hvor han sidst har tjent. Af de stjaalne Penge havde han ved Anholdelsen forbrugt et Par Daler. Han sidder nu atter i Bogense Arrest.

 

        Middelfart Avis
                   den 6te November 1869
- Veilby Sogns Sangforening gav i Søndags en Koncert i Veilby Kirke til Fordel for Sognets Sygeforening. Koncerten, der bestod af 8 Nr. - udelukkende Salmemelodier -, var i det hele vellykket og vidnede om, at der baade fra Lederens og de øvrige Medlemmers Side var arbeidet med Iver og Udholdenhed til Sagens Fremme, Efter at Koncerten var sluttet, frembar Provst Fønss som Medlem af Bestyrelsen for Sygeforeningen i dennes Navn en Tak til Sangforeningen og fremhævede tillige hvor glædeligt det var, at Sognets Ungdom ved at deltage i Sangøvelserne anvendte deres Fritid til en baade smuk og forædlende Idræt.

     

            Middelfart Avis
                          den 30te November 1869
Staurby - Sagen.
(Af Oberst A.F.Tscherning.)
    Naar jeg atter bringer Staurby og Hindsgavls Godsbestyrelse frem for Læserne, er det hverken i det Haab at skaffe en særlig Oprejsning for Fæsterne i denne Bondeby, eller for særlig at anklage Stamhusbesidderen af Hindsgavl, hvem jeg betragter som en Naturfrembringelse af Jorddrottearten; det er selve Jorddrottevæsenet jeg vil komme tillivs ved exempelvis at udfolde Billedet af hvad der foregaaer paa et Fæstegods, et Stamgods. Jeg haaber dette maa styrke Vælgerne og de Udvalgte til Rigsdagen i deres Bestræbelser for at faa afskaffet den fra Fortiden, den fra vor høist forskjellige Tid, overleverede jorddrotlige Forvaltning af Bøndergodset. ...
     For at gjøre mine Meddelelser mere forstaaelige, giver jeg indledningsvis en Beskrivelse af Stedlighederne.
Landsbyen Staurby ligger imellem Strib og Middelfart. Dens Jorder strække sig langs med Lillebelt et Stykke ind i Landet. Den nordvestlige Del mod Beltet udgjøre de til Byens Gaarde udlagte Udlodder, dels kratbegroede Græsningslodder, dels Mose- og Kjærjorder, der samle sig om Mølledam og Bæk, hvis Vand driver Rubæks Mølle, der ligger tæt ud mod Beltet. Mose, Kjær, Mølledam osv. optager omtrent de nordlige 100 Tdr. Land af Udlodderne.
      Ved Udskiftningens Tid 1793 bleve Udlodderne tildelte Staurby Gaarde som Græsningslodder og Tørveskjær, og i Henhold hertil, paalagdes Gaardene Hartkorn. Krattet blev dengang ikke fredet og var saa aabent, at der paa mange Steder lod sig tøire Kreatur. Endel af Jordsmonnet var vel sandet, men dog findes Strækninger, som have baaret forskjellige Arter Sæd. Mosen var naturligvis tildels meget fugtig, da dens Vand hørte til Møllens Drift; der voxede Rør i den flere Steder.
     Et Fæstebrev fra 1774, som er kommet mig ihænde, viser at Udlodderne dengang var overgivet til Bøndernes fri Afbenyttelse. Gaarden, som Fæstebrevet angaaer, var dengang ansat til 7 Tdr. 1 Skjp. 3 Fjdkr. Hartkorn, Den var overleveret med 2 Heste, 2 Vogne, 2 Plove, 2 Harver og 60 Rd. til Anskaffelse af den øvrige Besætning. Vilkaarene for Fæsteren vare: Udredelse af alle kongelige Skatter, Landgilde efter Jordebogen 7 Rd. 8 Sk., og 2 Par Kyllinger aarlig. Paa nærmere Tilsigelse 1 Td. Rug og 1 Td. Byg aarlig til den afsatte
Fæster.                                                       
   

 

  Hovning lige med de andre Medtjenere, Indfæstning 100 Rd. Det er underskrevet: 17 Marts 1774, C.H.Adler. Om Hovningen er under 30te Juni s, A. vedhæftet et Dokument, hvori denne er opgjort til 20 Spanddage og 52 Gangdage, foruden hvad Forordn. 12te August 1773 iøvrigt indrømmede, der bl. A. omfattede det hele Hoveri, der var nødvendigt til Sædegaardsjordens Dyrkning, Høst, Gjødningskjørselen, Gjærdesætning og Tærskning
     I 1780 paategner samme Adler, at Staurbyes Gaarde ere gjorte lige, Hartkornet forhøjet til 7 Tdr. 5 Skjpr. 2 Alb. og Landgildet ansat til 10 Rd. 24 Sk.
     Under 31te Oktober 1808 har den ny Eier, Fønss, givet følgende Paategning: Hartkornet er nu 6 Tdr. 6 Skjpr. 2¼ Alb., Hoveripengene 37 Rd.. Landgilde 7 Rd. 9¾ Sk. 4 Kyllinger, 1 Læs Tørv og 1 Læs Hessel. Desuden de fraliggende Enge (Hindsgavls) at bjerge, 4 Høstdage at forrette, 1 Læs Korn fra Kauslunde Tiendelade at hidføre. For Gjærdsel godtgjøres aarlig 5 Mk. Disse Forandringer ved Paategning paa Fæstebrevet beroer sandsynligvis paa Overenskomster, dog savner jeg Oplysning herom. Hidrører den sidste Omlægning af Hartkorn og Forandring i Afgifter fra Udskiftning og Ud Karakter. Naar Jorddrotten bebyrder Fæstegodset stærkt og drager meget af Jordens Indtægter ind til sig, der boer udenfor Sognet, saa aftager Sognets Skatteevne hvad Fæsterne angaaer, og Sognets Byrder føres over paa Selveierne. Forholdet i Stauerby er i Klagen i det Hele rigtig skildret.
..........
      Jorddrottevæsenet vilde blive opfattet anderledes, naar det først kom til at staa klart, at Jorddrotten efter Lovene kun er en Kjøbeforvalter af det Jordsmon, som fra Arilds Tid er udlagt til den Agerbrugende Landbobefolknings Underhold, en Art Skatteforpagter, lignende noget Kjøb-Embedsmænd og Skatteforpagtere, der vare saa almindelige i tidligere Tid.
     Naar Øiet aabnes for denne Opfattelse - den eneste, der forklarer og retfærdiggjør den hele Lovgivning om Bondejords strengt paabudte Bevarelse for Bondebrug - , saa vil Afløsningen af de jorddrotlige Embedsnænd gaa for sig heri Landet, som den efterhaanden er gaaet for sig i alle Lande, naar de vare komne paa et lignende Udviklingsstandpunkt som Danmark, nu og som det er gaaet for sig med Kjøbe-og Forpagtnings-Embeder overalt hvor de fandtes.
       Staurby- sagen er udførlig omtalt i Aage Pedersens bog "Veilby, virke og tro"

     

                  Middelfart Avis
                             den 16de December 1869
-
Efter den af Indenrigsministeriet for Rigsdagen afgivne Beretning om de jydsk-fyenske Jernveisdrift i Aaret fra 1ste April 1868 til 31te Marts 1869 gjengive vi, efter "Frederits. Stft.", Følgende med Hensyn til de fra Station til Station i det Hele befordrede Antal Reisende: ....
    Middelfart- Strib 70.039 [pr. Dag 192 mod 148 og 105 de to foregaaende Aar] Mellem Strib og Frederits befordredes i Driftsaaret 1868-69, 86.529½ [237 pr. Dag mod henholdsvis 160 og 107 de to foregaaende Aar].

           Middelfart Avis
                 den 28de December 1869
- I Juledagene have vi havt et forrygende Snefog med en nordøstlig Storm, som desværre lader formode mange Søulykker. Ved Børkop paa den romantiske Jernvei mellem Frederits og Veile har, efter Forlydende, Færdselen været aldeles standset hele Søndagen paa Grund af Sne i Dalene. Igaar kom Hurtigtoget fra Strib omtr. ¾ Time for sent hertil og, som omstaaende Telegram udviser, først til Nyborg efter Dampskibets Afgang.