◄ 

Strib turistforening    v/ Formanden Malermester Johs. Petersen
      - uddrag af dagbøger m.v. -  
      torpedo bunkerne vedrørende:
   
Badestrandens fredning, som synes at være en af byens redningsplanker, men som fru Hansen (Forstanderinden på husholdningsskolen "Klejsgaard"), i sin uforstand nok gerne vilde ødelægge Tænk at hun vil bevare de af tyskerne anbragte cement-torpedo-bunkers, som ligger på og i høj grad skæmmer vor dejlige badestrand og de høje skrænter langs denne. Netop i denne tid er det jo det altoverskyggende "Dagens spørgsmål", om overfredningsnævnet vil vedtage at, de skal fjernes - eller om "Marie" skal sejre og bevare disse grimme tyskerminder, 
              
Hr. Turistchef Mogens Lietenberg, København.                              Strib de 29 juni 1949
   TAK for deres venlige brev af 7-4-1949, hvoraf det fremgår at de har haft forbindelse med overfredningsnævnet og derfra modtaget meddelelse om at nævnet i den nærmeste fremtid vil besigtige den skade som tyskerne har forvoldt vor dejlige badestrand.
    Det glæder os at Turistforeningen for Danmark vil være tilstede ved denne lejlighed og hjælpe Strib Turistforening og Vejlby sogneråd i vore bestræbelser for at få fjernet tyskernes grimme efterladenskaber, således som arbejdsministeriets konditioner var affattet, dog at vi her godt kunde tænke os at lade de i strandarealet anbragte cementveje blive liggende, disse er jo allerede næsten helt tilsandede og virker således ikke skræmmende og kan under en stormflod måske, virke beskyttende mod havets angreb. men de 12 cement torpedobunkers og de langs strandpromenaden anbragte skydeskår med tilhørende nedgange må absolut fjernes og som nævnt i arbejdsministeriets konditioner, skrænten og strand føres tilbage i den skikkelse det hele var i før tyskernes vandalisme. ....
   Strib turistforening har ansat, og lønnet en tilsynsførende med det naturfredede strandareal, hvortil også kommunens strandareal hører.
     Der kunde måske også være anledning til for nævnet at se på det rækværk som fru Hansen, Klejsgård har opsat ved nordenbrovejen og den bebyggelse som fruen har foretaget på det fredede areal samt de affaldsdynger der er anbragt ved skræntens fod og ved enkelte bunkers ?

 Malermester Johs. Petersens betragtninger i anledning af
   at det nye Strib kan fejre 50 års fødselsdag. - År 1950

   Skønt læbæltet spærrede af for al handelsvirksomhed, så havde nogle beboere i Strib og omegn dog vovet at starte en brugsforening i et gammelt hus på Rolighedsvej. I året 1900 lejede man lokaler i den da nyopførte bygning ved landevejen - nu Vestergade - hvor den siden har haft til huse, Uddeler var Jørgen Thomsen hans kone hed Maren. Jørgen Thomsens datter, Karen blev gift med en slagtersvend og fik overladt noget af baghuset og vistnok også et par værelser og startede nu som slagter.
    Bageriet, som lå ved Tjærepletten brændte i 1898 og blev om vinteren derefter opført på sin nuværende plads ved Vestergade (nr. 4).
     Peder Andersen, der tidligere havde været ansat ved overfarten, vistnok som bromand, holdt heste og køer og solgte mælken til beboerne i nærheden.
    På Rolighedsvej boede ålefiskerne Hans og Jens Sørensen, respektable og velstående mænd der regnedes med til byens daværende "honoratiores".
   I de gamle huse boede fyrmester Hansen og nogle, ved statsbanen eller ved færgerne, ansatte mænd med deres familier og som før nævnt Jørgen Thomsen med brugsen og gamle moster, hun hed bare Moster over hele byen. Endelig skal nævnes broformand Hans Svendsen i hvis ejendom byens private skole fandtes.
    Så var der gamle Oles hus og helt henne på Odden lå huset med den fælles bageovn, hvor de alle sammen efter tur bagte brød.
    Brohuset ligger endnu ved Nordenbro og færgelejet, mens et andet hus der lå ovenfor dette er nedbrudt.
    Ved landevejen lå Færgegården og "Tanterhuset", som på dette tidspunkt var i sin fornedrelses periode.
   På østsiden af landevejen, (nu Vestergade) lå det gamle stråtækte hus som dengang hed Skovhavehuset og som nu bærer navnet "Lærkereden" og ligger der endnu, men er i en sørgelig forfatning. Dengang var det idyllisk og smukt vedligeholdt, med vedbend, pænt klippet, op ad murene og fint malet træværk.
    Endelig "Det nye Hus" nu kaldet "Margrethesminde". her boede den unge maler (forfatteren til denne artikel), der om foråret år 1900 begyndte en selvstændig virksomhed og blev bosiddende borger i Strib og nu kan se tilbage på de forgangne 50 års slid og slæb i egen virksomhed og sammen med gode medborgere for byens opkomst indtil i dag.     J.P.
"Strib Færgegaard"   som selvherskerens herresæde.
    Indtil året 1897 var der - udover statsbanerne - kun en  (?) grundejer på Strib, det var ejeren af Færgegaarden; alle andre var enten fæstere eller lejere.
   Strib Færgegaards jordtilliggende havde matr. no. 1 Der var nogle fæstere som havde bygget eget hus på den fæstede grund. Til ... findes endnu fæstebrev ang. grunden hvorpå Margrethesminde er opført, der er betalt 400 kr. i indfæste og den årlig fæsteafgift var 20 kr. Med grundskatterne af i dag vilde det vel nok have været en mere end tvivlsom forretning at være ejer af et sådant jordstykke.
    I gamle dage havde Færgegaardens ejer kgl. privilegium på krohold og særlige rettigheder og forpligtigelser m.h.t. færgefarten og ligeså m.h.t. diligencen og postvogne, som skulle modtages og hjælpes tilrette på forskellig måde. På forlangende skulde man fra kroen, udlevere mad til fortæring på rejsen og hertil et vist mål af brændevin. Et antal senge skulde stå opredte også billig logis til landevejens riddere.
   De hjemmelige forhold havde et, efter datidens opfattelse - herskabeligt præg. Herskabet var vellidt og den indfødte befolkning
havde sit eget sprog og dialekt, som var kendelig forskellig fra det fynske sprog og dialekt og nærmest imod bysprog og udefra set virkede dette på en egen måde, som når man herude alle sammen skrev byens navn Striib som striiben, vistnok det egentlige gamle navn.   Alle indfødte så op til herskabet .
    Stribboerne var vennesæle og indbyrdes hjælpsomme, spøgefulde og livsglade. En årlig festdag var den dag man på gården holdt høstgilde, så var der musik og dans på loen og gildemad på spisebordene og så dansede herskabets sønner og døtre sammen med gårdens folk og alle andre, der var fremmødt. Om disse høstgilder taler nulevende gamle folk  med smilende ansigter. Her var godt at bo og her godt folk, at gæste.
    Strib Færgegaard havde særrettigheder bl.a. en lukket kirkestol i Vejlby kirke, beboerne derude var misfornøjede med denne ordning, for når kirken var fyldt og alle siddepladser optaget og ingen stribboere i kirkestolen, så måtte man ikke tage denne i besiddelse før præsten gik på prædikestolen. Man gav da også kirkestolen kælenavnet "buret".
    Enkefru Schmit var den sidste ejer af den gamle Færgegaard, en søn Frederik Schmit bestyrede gården for moderen der på det tidspunkt var kommet til års. Jeg havde engang æren af at spise frokost sammen med herskabet, etiketten blev strengt overholdt og da vi rejste os fra bordet, gik sønnen hen  bukkede og kyssede moderen på kinden. Der var flere sønner og døtre og en datter blev gift med den berømte professor Jensen, sønnen Frederik døde som købmand på Samsø, men ligger begravet i familiens gravsted på Vejlby kirkegård.

Færgegårdens deling og Stribgaardens opførelse i året 1897.
  
Enkefru Bolette Schmit solgte til et Fredericia konsortium med daværende Borgmester Carl Scharling i spidsen i året 1897, hele den egentlige Strib Odde, 80 td. land, med de påstående fæste- og lejehuse, granskov, hovedbygningen og den østre lade af Færgegaarden samt Tantehuset, den vestre og søndre lade blev nedrevet og anvendt til opførelsen af Stribgaarden, som er bygget på det tilbageblevne areal. Stribgaarden var nu ret og slet bondegård men med en beliggenhed der nok kan give den tittel af lystgård. Færgegaarden kunde nu ikke mere betegnes som herregård. De nye ejere så de mange og store muligheder som fandtes her og tog straks fat på projekteringen og udarbejdelse af en byplan, samtidig med at Hovedbygningen blev ombygget til badehotel og en stor koncertbygning blev opført over på den store skanse i skovhaven ved nordstranden. Et medlem af konsortiet murermester Johansen, Ringsted, byggede for egen regning "cottagen", østenfor koncertbygningen, vejene blev opmålt og afsat af landinspektørerne fra Fredericia og allétræerne blev plantet af anlægsgartner Heyn Fredericia, overfor og langs med den høje skrænt langs østerstranden blev anlagt en promenadesti og ca. 70 alen indenfor denne en 20 alen bred "Nørre Allé", fra Færgegaarden og ud til "Østre Allé", der blev afsat, men ikke anlagt, fra Nørre Allé til landevejen blev anlagt Korsvejsallé og dermed var byplanens form østenfor landevejen givet. Fra Færgegaardens have og Peder Andersens lille landsted og Blæsenborg (Solgården) blev afsat, Søndre allé som,,,, bakke op og bakke ned i passende afstand fra Jernbanestien blev ført næsten helt ud til Rørkæret, som jo angav grænsen for konsortieejendommen mod syd.
     En af konsortiets medlemmer, murermester Rasmussen, Gjørslev, byggede 1898 "Rosenborg" og på samme tid blev også  Kamilla Larsens hus opført ved Jernbanestien, vejen der fører fra dette hus op til landevejen forbi det gamle stråtækte hus hvor Lars Larsen, til daglig kaldet "lille Lars" og "Mari kone", fik senere navnet Kamillavej efter "Kamilla Larsen", som blev landskendt for sin handel med æbler, pære, pebermynter og chokolade, som hun i sin store kurv, bar langs togstammen og med sin klare og kraftige stemme anbefalede de rejsende.
     Ved århundredeskiftet og nogle år derefter, var hele arealet vesten for landevejen og til søndre allé, og fra den nye færdselsvej "Strib Middelfart", hvor den fører op til Vestergade og så helt ud til købmand Mathiesen og Rørkæret, bevokset med granskov, langs vesthegnet af denne skov ved Jernbanestien, lå enkelte gamle huse, de tidligere ejere af færgegården havde bygget og bortfæster h.h.v. udlejet til funktionærer ved jernbanen og overfarten. Østen for landevejen udfor Kamillavej og Jernbanevej lå en lille fyrreskov, ellers var her mest nogle mager sandjorder med enkelte pletter af meget god jord, syd for Nørre Allé og øst for landevejen fandtes, på konsortiejorden, dengang kun to huse - det gamle stråtækte bindingsværks Skovhavehus og "det nye, hus" senere kaldet "Margrethesminde"
    "Pnuel" - "Tårnvillaen", - den franske og den italienske villa - byggede murermester Johansen, Ringsted, 1898-1899, og samtidig også "Stærekassen", ved det gamle fyr, men alle disse villaer ligger jo norden for Nørre Allé.
    Konsortiet Stribs ejere, så stort på tingene! hele strandarealet og skrænterne, fra Nordenbro og koncertbygningen til kabelhuset - grænsen for ejendommen mod øst - blev udlagt som disponible og anvendelige til udfoldelse af friluftsliv for hotellets gæster og byens borgere og tilrejsende gæster til hotellet og byen.
   Hestestalden som blev indrettet i den store lade, kunde rumme 70 heste. Koncertbygningen kunde rumme ca. 1000 mennesker.
   Om foråret 1899 var det hele klar til brug. En hotelvært ,Aaby Hansen, blev antaget. Afgiften 7000 kroner, ialt så yderst lovende ud og i den danske presse stod, at læse om badestedet ved det rene og skønne Lillebælt "Strib Færgegaard", der nu modtog gæster for både kortere og længere tid. Og gæsterne kom i skarevis, både fra Jylland og Fyn. Gården var om søndagen propfyldt af vogne og staldene af heste, så nogle måtte stå bunden til vognhjulene udenfor.
   Det hele så altså absolut godt og forjættende ud - men ak ! så kom den store loc-kout i sommeren 1899. Byggeriet standsede, mange store bygmestre, deriblandt også nogle af konsortiemedlemmerne gik fallit. Hotelværten rejste om efteråret uden at betale de 7000 kr, Konsortiet måtte indstille virksomheden og flere af villaerne blev solgt ved tvangsauktion.
   Sådan endte det attende århundrede for Strib Færgegaard og for dens initiativrige ejere - meget ejendommeligt for øvrigt - indtægterne og kalenderåret betegnes ens, nemlig med 00.
    Men i året 1900 begyndte et nyt Strib, som en "Fugl Føniks", at vokse frem af asken.
   Konsortiet Stribs ejere afstod hele herligheden til Byfogedfuldmægtig Karlsen i Fredericia, der blev finansieret af Sagfører Bonnesen, Fredericia, Karlsen antog Oberstleutenant Lund, som havde været forretningsfører for sælgerne, som leder af det hele. Det blev kun en kort periode, for der kom kludder i Karlsens regnskaber, han måtte gå i fængsel, og der tog han sig, efter sigende, selv af dage.
   Færgegården kom på tvangsauktion og Sagfører Bonnesen fik den udlagt som ufyldestgjort panthaver.
   Laurits Nielsen, en mand der i sin tid var staldkarl forsøgte sig med at drive kroen og senere også med hele hotellet, men den gik ikke - jo den gik, den gale vej og han mistede vistnok en del penge.
     Et par andre hotelmænd forsøgte sig som værter men måtte hurtigt give op.
    I 1910 overtog  cand. phil. Harald Gutzon Münster  konsortiets efterladenskaber, Færgegaard m.v.    han havde som gæst på hotellet fået interesse for foretagenet. - Münsters periode blev ikke af lang varighed, men han fik dog solgt en del byggegrunde og byggede selv et par huse og fik anlagt en vej, som nu bærer hans navn. En dag kom Münster ind for at tale fortroligt med mig. "Jeg har gået og spekuleret på hvordan vi får gang i Strib, jeg tror vi skal bygge et vandværk og vi skal have en kloak - tilgang og afgang". Jeg foreslog ham at tale med de mænd der var hans leverandører til hotellet, og Münster, som ikke selv vilde have indlagt vand i hotellet - tilbød at ville tegne sig for 10 byggegrunde og betale afgift af disse straks og hvert år indtil de blev bebygget. Resultatet blev at der blev dannet et andelsselskab på 22 grundejere og vi lånte, mod solidarisk garanti ,12,000 kroner og så startede vi, og fik både vand og kloak på et begrænset område af byen.( Dette vandværk kan i året 1950 næppe bygges for ¼ million kroner, med pumpestation, vandtårn og ledningsnet.)
    Münster blev ret hurtigt klar over at hans likvide kapital var for lille, og solgte så i 1912 til Godsejer Kaas, som dengang ejede Stribgaarden. Münster beholdt et mindre jordareal og han havde, som nævnt, solgt adskillige parceller  og fik nu sine 85,000 kr. igen. Nu var opbygningen af Strib kommen ind i nye baner, nu var det håndværkerne der tog fat og enkelte virksomheder blev startet.
    Kirkesagen var genrejst. Fire Stribborgere havde samlet befolkningen og fået nedsat en komite, som fik til opgave at bygge en kirke på Strib og denne opgave var delvist - på nærværende tidspunkt - løst, da det denne gang lykkes at nå til enighed med befolkningen, i Røjle Skov, Billeshave, Kassemose o.s.v. I stedenfor at bygge een kirke for hele den nordlige del af Vejlby sogn og kommune og lægge den ved Billeshave, så enedes man nu om to kirker og vi fik således en Kirke på Strib.
    - læs også


Diverse noter Strib vedrørende:
    Liv og bevægelse - idelige omskiftelser. - Vi der kendte Strib i slutningen af forrige århundrede og siden har fulgt med i udviklingens gang er sikkert enig i at vældige begivenheder har rystet erhvervs- og folkeliv i den skønne lille by her i Danmarks hjerte.
    Lillebæltsbroens bygning og omlægningen af jernbanetrafikken der krævede, at hundredvis af jernbane og færgefunktionærer med deres familier måtte flytte bort fra byen, efterladende tomme boliger og uvirksomhed på jernbanestation og færger, var nær ved at give byen sit banesår.
      Strib Færgegaard som i året 1897 blev købt af et Fredericia-konsortium og omdannet til badehotel har også sin egen historie: Vældig i sving år 1898-99 og så en koldbøtte der endte med tvangssalg og atter tvangssalg. Derefter cand. fil. H.G.Münsters korte periode og så Godsejer Kaas's storhedstid, hvor det Kgl. Teaters kunstnere optrådte i koncertsalen og tusinder af glade, sommer- og søndagsgæster fyldte badehotel og badestrand og Kaas's pengekasse, ja gjorde Kaas til en rig mand, der kunde forlade Strib med mere end en kvart mill-kroner og så erhverve godset "Lundbæk" ved Nibe. Dernæst hotelejer Henriksen der forløftede sig på opgaven og ofrede sin store formue, også efterfølgere måtte opgive ævret,  og nu fru Hansen med sin pigeskole og alle hendes krumspring i tysker-tiden og siden alle hendes, for byen, så besværlige gøremål.
     Badestrandens fredning, som synes at være en af byens redningsplanker, men som foromtalte fru Hansen i sin uforstand nok gerne vilde ødelægge. Tænk at hun vil bevare de af tyskerne anbragte cement-torpedo-bunkers, som ligger på og i høj grad skæmmer vor dejlige badestrand og de høje skrænter langs med denne. Netop i denne tid er det jo det altoverskyggende "dagens spørgsmål", om overfredningsnævnet vil vedtage de skal fjernes, - eller om "Marie" skal sejre og bevare disse grimme tysker-minder.

    Strib Turistforening, kæmper for bevarelsen, af den afsagte, og endnu gældende fredningskendelse og for fjernelsen af tysker-minderne. - Vejlby sogneråd støtter os, og har krævet de på kommunens strandareal beliggende bunkers fjernet. - Turistforeningens bestyrelse består af : Boghandler P.Petersen Hansen, Frøken Petersen, Tårnvillaen, der er foreningens sekretær, fhv. Hotelejer Petersen "Villa Nordborg", Sygekasseformand Kristiansen og jeg selv (Malermester Johannes Petersen), der er formand og kasserer.
    Strib Turistforening fører tilsyn med badestranden og lønner en mand der holder orden her; og interesserer sig iøvrigt for alt, hvad angår badelivet. - Vort bureau ordner med anbringelse af badegæster i strandhuse, sommervillaer, hos private borgere og på vore mange gode pensionater. Kommunen støtter foreningen med pengeligt tilskud. - Fortiden arbejder man med at værne badestranden imod forurening ved tilløb fra urene kloaker, ligesom man søger opført en toiletbygning - og meget mere.
    Fredericia by interesserer sig, sammen med stribboerne, for vor gode færgeforbindelse og har nylig købt en ny smuk færgebåd.
    Statsbanerne besørger nu trafikken mellem Strib og Middelfart og med togene, ved en helt moderne omnibus , der kører frem og tilbage hele dagen. -  Jernbanesporet bruges nu kun til den tunge trafik, men vi er godt stillede, med at beholde jernbanesporet og med at vi fik anlagt vor dejlige nye asfalterede vej langs jernbanesporet til Middelfart.
     Den private vej, som jeg i sin tid anlagte i forlængelse af Nørre Allé, fra præstegården forbi Gl. Slot og hen over engen til den ældgamle Lodsvej, der førte fra Trompeterhuset og langs dæmningen hen til vor gl. strand og engparcel, er nu erklæret for åben for almindelig færdsel og har stor trafik.
    Arbejderbo har opført 15 nye huse, i tre store husblokke i Slotsvænget,, men sådan en bagatel, som kloakering, har man ganske udeladt af beregningen, som en bisag, og nu kommer sundheds- og landvæsens-kommissionen og ser på sagen. Det trækker op til et stort spørgsmål der koster imellem 1 og 2000 kr. pr. ejendom og man får sikkert ikke lov at lade kloakken føre ud i stranden medmindre der anbringes et moderne rensningsanlæg: dette er bl.a. turistforeningens krav. - Tænk at man f.t. lader alt kloakvandet løbe ud i Stribgaardens eng hvor kreaturer går og græsser, disse betakker sig da også for at æde græsset om det er nok så grønt.
    Den nye sportsplads, er nu færdig og der opføres f.t. et stort alderdomshjem ved siden af sportspladsen og ved den nyanlagte vinkelvej fra torvet til hovedgaden. Der bygges iøvrigt på Tjærepletten og ved Søndre Allé og ved Nordisk Læderfabrik. - Der ventes stadig på det helt store sus der på ny skal gøre Strib navnkundig og give en ny storhedstid for byen. - Men for tiden myldrer det med bade- og feriegæster i hundredvis.
    Præsteskiftet. Pastor Kinch er flyttet til Brønderslev og Pastor Tideman er indsat som præst for Strib og Røjleskov menigheder.
    Arnold Andersen er fratrådt som Sognefoged og ejeren af Stribgaarden er indsat som Sognefoged for Strib.
    Afholdshotel! (Rona) Ja så fik vi da atter hotel, men uden spiritus. Det er vist nok en meget dygtig og flink dame og det synes som om der er ret god søgning også af badegæster.
    Der er snart mange fabrikker i byen: Lædervarefabrik, Metalvare, Autoservice, Olie m.m., Mostfabrik, Maskinfabrik: C.F.C., Vejsbjergs fabrik.
    Fredag d. 25 november 1949. - Så er Torvet atter blevet et aktuelt spørgsmål. - På sit  møde i går har sognerådet nedsat et udvalg der skal forhandle med Grundejerforeningens bestyrelse angående regulering af Torvet og modernisering af fortovene langs hovedgaden og desuden fortsætte forhandlingerne med Strib Turistforening og Naturfredningsnævnet angående fastlæggelse af grænsen mellem den høje skrænt og det naturfredede strandareal. Hvad angår torvet da holder jeg på at det skal anlægges som en plads, der er omgivet ag veje: Skolegade - Østre Allé - Hansens vej og Missionshusvejen.