J.P.Christensens Fedevarerforretning m.m.
 

Ejendommen vestergade 70 blev bygget i 1921og ejedes af pens. depotarbejder J.P.Christensen -  Ifølge den i jan. 1923 tegnede brandforsikring var der i ejendommen,  flere aktiviteter - "Fedevarehandel i Forhus og alm. Smedieværksted uden mekanisk drivkraft i Ltr. d.) -  beskrevet som følger:
a) beboelse og butik. Der er kælder af beton under det hele, der er delt i 4 rum, de anvendes til viktualierum, træskomagerværksted, samy brændsel. - I stuen er butik med stor rude, samt 3 værelser og køkken.- I tagetagen er der 2 værelser, køkken og et pulterkammer, mod nord en vindueskvist - elektrisk lys overalt og indlagt vand i begge køkkener - grundflade 74 m2 b) har halvtag er sammenbygget med forhuset. Det har gang vaskerum og retirade - 11 m2
 
c)  Skur med halvtag af bølgeblik, anvendes ved skoning af heste og som vognskur - 13 m2
d) Smedien har heltag, værksted med esse og skorsten, og ved grundmur adskilt fra staldrum til en hest og et brændselsrum  - 45 m2
e) har halvtag, betongulv , anvendes til høns