Søborg eller Gammel slot.Nationalmuseet, 2 afd.)


her set fra oven

Borgen uden historie.
Sognepræsten i Vejlby, Nicolaus Bredal (han hed i virkeligheden Niels, men mellem lærde folk skulle navnet jo latiniseres) indberettede i 1624 til dr. Ole Worm om Stribodde: "Og haver der været et slot i gamle dage i samme skov ved navn Søborrig slot, og er volden endnu kendt, som haver været omkring samme slot på denne dag."  Der gaar mere end et hundrede år, før vi atter kan støde på nogle få linjer om Søborg. Det er i "Den danske atlas" tomus III, København 1767, af Erik Pontoppidan anført, at på Stribodde "som haver været bevokset med stærk skov, lå fordum et herre-sæde ved navn Søborg". Bortset fra at konstatere, at Søborgs rester eksisterede på de nævnte tidspunkter, siger disse notater jo ikke meget.
   Thomas Brod, Bircherod siger i sin beskrivelse over Fyn, at endnu til hans tid (ved enden af det 17. århundrede) voldene og gravene om Slottet var tydeligt at skue, lige som der også i kong Frederik den tredies tid - som bekendt - på spidsen af denne odde 1650 skulle have været anlagt en formelig fæstning under navn af Sophieodde. Arbejdet blev begyndt, men formedelst den påfølgende krig ingen sinde fuldført. og ses der endnu på stedet de til den ende opkastede volde og grave, som omtrent indeslutter et terræn af samme størrelse som det lige overfor liggende Frederits, hvilket også senere har givet anledning til, at de fleste udenlandske land kort over Danmark på dette sted markerer en befæstet købstad af ovennævnte navn, uagtet pladsen intet indeholder uden en færgegård og nogle fiskerhuse - skitseret på  efterfølgende kort der er dateret 1817


Strib Færgegaard ses øverst t.v.

Ved min undersøgelse på stedet i indeværende Sommer (sidst i 1700 tallet) fandt jeg beskaffenheden at være følgende: Omtrent ½ fjerdingvej (c.1880m) østen for Strib og 200 skridt østen for Sophieoddes yderste volde findes i en dal ved strandbugten en rund banke, af mådelig højde. Den er oven på ujævn og ligesom sammensat af trende forskellige høje, har 30 skridt i gennemsnit foroven og forneden ved bankens fod en periferi på 250 skridt, og er dernæst omgivet med dybe, men tørre grave, udenom hvilke atter en mådelig jordvold fører. Over graven synes tvende broer at have været anlagt, den ene mod østen til skov og mark, den anden mod vesten til slottets ladegård, som lå tæt udenfor slotsgraven på en firkantet banke ag 50 skridts gennemsnit fra vest til øst og 60 fra norden til syden. Også den var omgivet med grave, men smallere og lavere end de egentlige slotsgrave.
    Der er ikke andre vidnesbyrd om Søborg, end hvad man gennem skiftende tider har kunnet se. Ingen personnavne melder sig på historiens blade, så vi kunne have befolket scenen med.
     Vi skal helt frem til 1813 for at finde en beskrivelse, foretaget af en mand, der virkelig har besøgt stedet. Det var historikeren Vedel-Simonsen, som i sin bog "Borgruinerne" offentliggjorde den første fyldige beskrivelse at det gamle anlæg på Strib odde. Lad ham fortælle med sine egne ord: "Den landodde, nordøst for Middelfart, på hvilken nu færgestedet Strib er beliggende, skal i fordums dage have været ganske bevokset med skov, og af samme omgivet skal slottet Søborg på en strandklint have ligget. Man tilskriver i almindelighed en sø-hane eller vikinghøvding dets anlæggelse og såvel beliggenhed, som befæstning og navn synes at tale for dette sagn....
    Den første arkæologiske undersøgelse efter mere moderne principper blev foretaget i sommeren 1918 af Kai C. Uldall. Han kalder stedet fot "Voldztedet Gammelslot ved Strib", og beskriver det således: "Voldstedet er beliggende i strandkanten på Stribgaardens jorder, ca. 800 mester øst for Strib. Bevokset med permanent græs, ingen træer eller buske. Kystlinien øst for Strib følges af et højdedrag med skrænter til stranden. Små 1000 meter øst for byen er højdedraget på en strækning afbrudt af et bredr engdrag ud til strandkanten øjensynlig i ældre tider en fjord. Hvor højdedraget fra vest tæt op til strandbredden tungeformet har strakt sig ud i lavningen, hvor af i alt fald en betydelig del må have stået under vand, er borgen indgravet. Voldstedet består af en uregelmæssig firkantet forborg i vest og en rund borghøj af Mottetypen i øst, begge begrænset i nord af stranden, i øst og syd af engen, mens forborgen i vest ved grav er afskåret fra det fortløbne højdedrag.
       En prøvegravning blev foretaget i dagene 12. - 14. december 1951 af magister Hans Stiesdal, Nationalmuseet. Det hedder om denne prøvegravning på voldstedet "Gl. Slot" eller "Søborg" ved Strib, at hensigten med denne var at konstatere, om dette ville være egnet som objekt for en mere vidtgående udgravning. Gravningen foretoges syd for fredningsstenen, idet der lagdes søgegrøfter i form at et T. Desuden blev der vest for stenen foretaget en mindre, men dybere gravning. I dette større gravefelt føres gravningen ned til et for kulturspor blottet sandlag. "Kulturlaget" mellem dette og overfladens græstørv bestod af sandet, mørk jord blandet med småsten, en del forbrændt ler (rødt), ikke Murstensbrokker, samt enkelte stumper af brændt ben og nogle ildskørnede sten. Det hele liggende ganske uordentligt - uden nogen som helst lagdeling. Dette lags tykkelse aftog stærkt mod bankens midte. I det mindre gravefelt vest for fredningsstenen havde "kulturlaget" en anseligere tykkelse, godt en meter, og nær bunden fandtes en stump brolægning, men heller ikke her konstateredes iøvrigt nogen lagdeling. I sandbunden under kulturlaget fandtes ingen spor af stolper. 8,30 meter syd for fredningsstenen sydøstre hjørne nedsattes et 1 meter langt 1" galvaniseret jernrør, og i forhold til dette og fredningsstenen foretoges opmålingen. Undersøgelsen tyder på, at topfladen har været genstand for stærk omrodering, sandsynligvis som følge af flere gange genopførte bygninger med tilhørende planering af toppen. En vidregående undersøgelse ville måske nok lønne sig, men kan ikke ske uden flytning af store jordmængder. Da sandsynligvis andre voldsteder af lignende type vil afgive bedre udgravningsmuligheder, indstilledes undersøgelsen. Prøvegrøften tildækkedes og beklædtes atter med græstørv.
   Alle spørgsmål om hvad "Søborg" egentlig har været står  stadig åbne -  ingen af de foretagne undersøgelser har været så omfattende, at klarhed har kunnet skaffes.

Den østligste del af voldanlægget - foto 1937