Nedenstående avisnotits gav anledning til en undersøgelse af de omtalte personers skæbne, der viste sig at relatere til fattighuset i Vejlby.

Jens Christensen, der var skrædder, blev født i Vejlby den 21. november 1802. /som søn af Christen Jensen og Marie Margrethe Madsdatter i Vejlby./ han boede i sognet hele sit liv bortset fra de 5 år han var i skrædderlære i Middelfart, Ifølge folketællingen i 1860 havde han  adresse hos en broder i Vejlby. I 1835 blev han iflg. kirkebogen udlagt som barnefader / født 11 August 1835 Hanne Marie Nielsen - uægte - forældre: Anne Nielsdatter, Steffen Pedersens hustru, i fattighuset, som barnefader udlagt: ungkarl Jens Christensen, Skræddersvend./ Steffen Pedersen, der var skrædder i Vejlby, blev 21. marts 1823, gift med Anne (Ane) Kirstine Nielsdatter fra Norge - hun døde som fattiglem i Vejlby fattighus 15. februar 1866. Han døde 5. februar 1848, iflg. skiftet efter ham, var han da skrædder i Vejlbyskov, han,

          Middelfart Avis
                     
  den 1ste Febr. 1862.
 
- Høisteret har i Torsdags paadømt den imod Jens Christensen og Hanne Marie Nielsen for Blodskam anlagte Sag, som var indanket herfra, ved Høisteret, der stadfæstede Overrets Dommen af 12 Nov. f.A. ere de Tiltalte dømte til at straffes paa deres Liv - ved Vends Herreds Extradom af 20 Juli f.A. vare de Tiltalte ansete med en af vor Lovgivnings mest barbariske Straffe, nemlig: til at have deres Liv forbrudt og deres Kroppe, efter at de vare halshuggede, at kastes paa Ild og opbrændes.

der ikke efterlod sig hverken børn eller livsarvinger, var for 20 år siden (1828) flyttet fra sin hustru Anne (Ane), der opholdt sig i Vejlby fattighus.  Noget det efterfølgende viser at han havde haft ret så gode grunde til, han måtte nemlig lide den tort at lægge navn til når hans hustru fødte et "uægte" barn. At det kom til omtalte retssag, skyldtes at Jens Christensen 21. maj 1861 blev udlagt som far til endnu en pige / født: Jensine Nielsen - uægte - forældre: pigen Hanne Marie Nielsen, 25 Aar - udlagt som barnefader: Jens Christensen / - (hans egen datter) - barnet døde 7 måneder gammelt. Hanne Marie Nielsen levede i fattighuset, indtil retssagen i sommeren 1861. (bortset fra 1853 til 55 hvor hun tjente forskellige steder i omegnen)

      Justitiarius og øvrige
   Tilforordnede i Høiesteret

gjøre vitterligt:
 ff
r os har overdraget Advokat Justitsraad Buntzen, hvorledes han som, Actor skal finde sig beføiet til for Høiesteret til skærpelse !!! eller stadfæstelse at indstævne en under Lands- Over- samt Hof, og Stads Retten den 12te November 1861 afsagt Dom i en Sag, anlagt af Justitien imod Arrestanten Jens Christensen og Arrestantinden Hanne Marie Nielsen for Blodskam, hvorved de var tilfunden at straffes paa deres Liv

 

Efterfølgende er oplysninger der stammer fra forhørerne ved Vends Herredsret, der foregik i juni 1861 og af domsudskrifterne dateret november 1861 og januar 1862 - Arrestantinden Hanne Marie Nielsen og arrestanten Jens Christensen blev fremstillet "uden lænker eller baand"  - Ane Nielsdatter, norske-Ane kaldet, Steffen Pedersens enke, af Veilby fattighus, tilstod /at hun i sin tid ofte havde haft samleje med skrædder Jens Christensen af Vejlby - og at hun med bestemthed mente at han, og ingen anden, var far til det, udenfor ægteskab, den 11. August 1835, fødte barn navngivet Hanne Marie Nielsen,/ trods det, at Ane Nielsdatters mand dengang endnu levede, og deres ægteskab, omend faktisk hævet, dog var retlig bestaaende, idet de alene havde indgået et separationsforlig under forligskommissionen, men aldrig havde overholdt separation eller modtaget

skilsmissebevilling. Da barnet skulle døbes anmeldte Ane for sognepræsten, at Jens Christensen var far til barnet, hun blev pålagt at udspørge Jens Christensen om han ville give sit samtykke til, at blive indskrevet i kirkebogen som barnets far, noget han på det bestemteste nægtet - Jens Christensen hævdede nu, /at da Ane havde født 6 uægte børn, alle med forskellige fædre/ -- et par eksempler /født: 4. April 1825 - Niels Jørgen - uægte - forældre: Steffen Pedersens hustru Ane Nielsdatter, tilhuse i Veilby fattighus, som udlagt til far, ikke manden, men skomagersvend Jørgen Knudsen./ - / født 21. sept. 1828 - Jacob Andreasen - Norske-Ane Nielsdatters barn i Veilby, udlagt barnefader:/ (i dette tilfælde er hendes mand ikke nævnt, og der er ikke angivet nogen navn på barnefaderen, der har nok været tvivl herom, mod sædvane står der heller ikke "uægte") - / og at hun muligt i den tid har haft omgang ogsaa med andre Mandspersoner,  - var det ikke givet, at det var ham der var faderen,/ Jens Christensen havde dog under et, den 3. september 1835 foretaget politiforhør vedgået, at være barnefaderen, noget han nu, 26 år senere, benægtede rigtigheden af. Dette kunne under denne sag, efter rettens opfattelse, ikke tillægges afgørende betydning - Jens Christensen turde dog ikke benægte,/ at han have haft samleie med Ane Nielsdatter, på en saadan tid, at han kunde være barnefaderen, .... /

Arrestantinden, Hanne Marie Nielsen, der for præsten har anmeldt arrestanten Jens Christensen, som fader, til et af hende, den 21. maj 1861. fødte barn (navngivet Jensine Nielsen) og med bestemthed påstår, at vide, at han ogsaa vèd det, hun har under sagen først forklaret, at arrestanten skulde havde tiltvunget sig samleje med hende, - uddrag af forhørsprotokollen: / at Jens Christensen væltede hende om i sin seng og han med magt tiltvang sig samleie mod hendes vilje og at hun ikke var istand til at værge sig/ Jens Christensen benægtede på det bestemteste rigtigheden af denne hendes forklaring, idet han derimod forklarede /at han laa i sin seng da Hanne Marie Nielsen kom ind til ham og hun godvillig tillod ham at have samleie med sig./ en udlægning hun ikke kunne godkende, men indrømmede at hun ved arrestantens fortsatte overtalelser,

  Justitiarius og øvrige
       Tilforordnede
        i Høiesteret

     gjøre vitterligt:
det Aar 1862 Torsdagen den 30te Januar fremstod i Høisteret Hiøste-retsadvokat Justitsraad Buntzen, der fremlagde en af ham som befalet Actor paa Justitiarins vegne mod Jens Christensen og Hanne Marie Nielsen udtagne Høisterets-stævning af saadant Indhold: .......
-tiltaltes Defensor  Advokat Liebe

havde ladet sig bevæge til at tillade ham at have samleie med sig to gange, en gang sidst i august eller først i september forrige år.- og at hun ved denne lejlighed blev besvangret, da hun aldrig tidligere havde haft samleje med andre, og at hun først nogen tid efter, da hun allerede følte sig frugtsommelig, havde legemlig omgang med en anden mandsperson. ( Jacob Christensen i Vejlby) - anden gang den 2. jannuar dette år, hvor hun kom hjem og fortalte sin moder, at Jens Christensen havde tiltvungen sig samleje med hende. Noget arrestanten vedholdende har benægtet. - Hun vedgik dog, at hun vidste, at arrestanten havde haft omgang med hendes mor, og at hun antog ham for, at være hendes far, med hvilken benævnelse hun også bestandig kaldte ham. Dette har Jens Christensen aldrig villet indrømme over for hende, ligesom han heller aldrig har villet tillade, at hun kaldte ham far.

 Thi kjendes for Ret!!!    
Arrestanten Jens Christensen og Arrestantinden Hanne Marie Nielsen bør have deres liv forbrudt, og bør deres kroppe, efter at de ere halshuggede, paa en ild opbrændes. Saa bør de og, een for begge og begge for een, udrede alle af denne Sag, deres Arrest og Dommer ... lovligen flydende Omkostninger, derunder Salarier til Actor Prokurator H.J.Møller af Middelfart samt Defensorerne Prokurator Schmidt af Middelfart og Prokurator Schøller af Bogense 5 Rdl. til hver at efterkomme under Ansvar efter Loven

"Efter de foreliggende oplysninger om arrestantindens mentale tilstand, må det vel antages, at hun, der iøvrigt har vedgået, at det var hende vel bekendt, at samleje mellem far og datter var en stor synd, og at hun bagefter havde følt stærke samvittighedsnag over det. Arrestantinden kunne, efter en foreliggende lægeerklæring ikke anses for at være juridisk utilregnelig. Ingen af dem har tidligere været tiltalt eller straffet, de vil derfor være at anse med straf efter ".... (her henvises til forskellige straffelovsparagraffer)
    Deres forsvarer, Advokat Liebe, indstillede Jens Christensen til mildeste dom og Hanne Marie Nielsen til frifindelse. Dommen blev ved Højesteret modereret således, at de godtnok skulle straffes på deres liv, men de slap for "at deres kroppe på ild skulle opbrændes".
Hvordan man har tænkt sig at de to dødsdømte, en fattig skrædder og et fattiglem, skulde kunne udrede de store omkostninger,de var idømt må stå hen i det uvisse.

Benådningen
/
Til den konstituerede Amtmand over Odense Amt, angaaende Livsstrafs Eftergivelse for Skrædder Jens Christensen og Hanne Marie Nielsen begge Veilby/
 At domfældte Jens Christensen er afleveret til nærværende straffeanstalt bevidnes herved

Odense Straffeanstalt 25 marts 1862 P.Christian .../

/At fornævnte Hanne Marie Nielsen efter indestaaet 20 dages ...Vand og Brød i Middelfart Arresthus fra c 25 marts til c 28 April samme Aar har Dags Formiddag kl. 8 ...
By- og Herredsfoged...i Middelfart  2 maj 1862. ..        
                                                                                         Møller
/

Afsagt:
I Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde
                          
Thi kendes for Ret:
Lands-Over, samt Hof- og Stats Rettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Justitsraad Buntzen og Advokat Liebe for Høiesterets betaler de Tiltalte, Een for Begge og Begge for Een, 20 Rdl til hver.

Til Bekræftelse under Rettens Segl og Justitiarie Underskrift.
                                                                   Rottbøll

- Dødsdommen har de to måttet leve med, i arresten under Middelfart Rådhus, fra 22. juni 1861 til benådninger den 11. marts 1862 - næsten 9 måneder.
Ifølge Vejlby sogns forhandlingsprotokol, den 29. februar 1864 blev det overladt til præsten at skrive til Ringe om at få Jens Christensen, eller Hanne Marie Nielsen anbragt på det derværende fattigarbejdsanstalt til april.

Af Middelfart Avis den 5. maj 1875. fremgår det: /
at Veilby Sogneraad hos Amtsraadet har søgt om, at halvdelen af betalingen for Hanne Marie Nielsens ophold paa Ringe Fattiganstalt i året 1874, maa blive betalt af Amtsrepartitionsfonden med 86 kr. 92 ø., da de forhold endnu vedvare, ifølge hvilke hun efter allerhøiste resolution skal holdes 4 Mil fjernet fra Jens Christensen af Veilby Fattiggaard, med hvem hun har begaaet blodskam. - Dette har Amtsraadet bevilget, det henstilles til formanden at søge den anførte ,,Allerhøiste Resolution" ophævet./

Frederik denSyvende
    af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg oh Oldenborg.   
Vor Gunst! Da en af Vor Justitsminister allerunderdanigst foredragen en den 30 Januar d.A. ved Høiesteret paakjendt Sag, hvorunder Skrædder Jens Chri-stensen og Hanne Marie Nielsen, begge af Veilby, under det dig anbetroede Amt har begaaet Blodskam efter d.L. 6-13-14 ere dømte til at miste deres Liv.
Efter at have taget denne Sag med ... der ... under allerhøiste Overveielse give vi dig hermed til... , at Vi allernaadigst ville have bemeldte Jens Christensen og Hanne Marie Nielsen eftergivet den dem ved den nævnte Høiesteret forlagt, idømte Livsstraf, mod at de hensættes til Forbedringshus-arbeide i 2 Aar og Sidstnævnte i Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage, samt mod at det paalægges dem efter udstaaet Straf ikke at tage Ophold nærmere ved hinanden end i en Afstand af 4 Miil.
Derefter .. dig allerunderdanigst har at rette og det videre Fornødne at iagttage.  befalende dig Gud !
... paa vort Slot Christiansborg
                  den 11te Marts 1862.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
                            
 Frederik

 

/Aar 1876 den 19. september anmeldte bestyreren for Arbeidsanstalten "Fælleshaab" på Kustrup Mark, M.Madsen skriftligt at fattiglem af Veilby Kommune Jens Christensen 74 år, igaar er afgaaet ved døden på arbeidsanstalten - ejer intet./

I Vejlby kirkebog står der: / død 15 september 1894 - Hanne Marie Nielsen - begravet 21 september 1894 - ugift fattiglem på "Fælleshaab", Veilby Sogn Vends Herred. - 59 Aar./

I mere end 14 år måtte Vejlby sogneråd betale for Hanne Marie Nielsens ophold i Ringe, først efter Jens Christensens død i 1876, kunne hun vende tilbage til sognet, med ophold på "Fælleshaab".

Det er ikke lykkes mig at finde ud af hvor Vejlby fattighus har ligget, der findes åbenbart heller intet foto deraf, men folketællingerne i 1834 viser at der var 8 voksne og 6 børn i fattighuset, 11 år senere var tallet vokset til 12 voksne og 10 børn.

I 1860erne arbejdedes der med planer om afløsning for Veilby fattighus, den 16. April 1868 kunne man læse følgende meddelelse i "Middelfart Avis": " Opførelsen af en Arbeidsanstalt for Fattige, der i flere Aar har været paatænkt i Omegnen af Middelfart, synes nu at skulle blive udført, idet Veilby og Asperup-Roerslev Sogne ere blevne enige om i Fælling at anlægge en saadan paa Kustrup Mark, hvor fornøden Plads allerede er erhvervet. Bygningens Opførelse, der er offentlig, vil sandsynlig blive paabegyndt i Løbet af næste Maaned." -

Institutionen søgte bestyrer til tiltrædelse 1. oktober og anstalten blev indviet 1. december 1868.

Læs iøvrigt om "Arbejdsanstalten Fælleshaab"


Kilder: Middelfart Avis, Vejlby kirkebog, folketællinger, Vends Herredsret forhørs- og domprotokoller, Odense Amts arkiv, Landsarkivet for Fyn m.m.
                                                                  Strib/Røjleskov lokalhistoriske arkiv / Johs. Rasmussen
 

 

Herunder gengives en beskrivelse af Arresten under rådhuset i Middelfart

     
      Middelfart Venstreblad
              den 19de Marts 1894

Middelfart Arrest. I Raadhusentreen er der ved Siden af Trappen en lille gammeldags Dør med Rude i. Inden for Døren et lille halvmørkt Rum. Paa den ene Væg hænger Haandjern, "Manschet-terne". Under Trappen Kulrum, med Plads til en Snes Tønder Kul. En tyk Egeplankedør, oveni-købet med Jærnstang, fører ind til den lange Gang udenfor Cellerne.
    Gulvet er af kantstillede gule Mursten. Ud til denne Gang vender Fyrstederne til Cellernes smaa Varmeovne, de har Form som liggende Cylindere. Ind til Cellerne tykke Egedøre, forsy-nede med smaa jærnstængede Luger, hvorigen-nem Maden kan rækkes ind til Fangerne, det sker dog kun undtagelsesvis.
   Inde i Cellerne ser det næsten ens ud, lugter ogsaa ens - fært, som Luften paa gamle Lofter blandet med Jorddunst. Cellegulvet er af brede Egeplanker, Væggene kalkede, hvide.
    Møbelmentet er mere end tarveligt. I den ene Væg et lille fastslaaet

 

Brædt, dette skal være Siddeplads; ved Siden af et lidt større Brædt, det er Bordet. Begge Dele meget upragtisk og fremfor alt ubekvemt anbragt. - Paa Bordbrædtet ligger Lekture, hvoriblandt det "Ny Testamente" ind-tager en fremskudt Stilling; det "gamle" var der ikke Spor af. Ved Siden af Bøgerne ligger Fangernes eneste regelmenterede Spise-værktøj i Form af en Hornske, noget til Aars.
   I et Par Celler laa der tillige provisoriske, "taalte" Trægafler, Husflidsarbejde af Fanger-ne. Et Krus med Vand har ogsaa Plads paa Bordet.Ved Cellens modsatte Væg, hænger Sengestedet, der om Natten hejses ned.
   I Ydervæggen oppe ved Loftet det jærngitrede smalle Vindue, hvori en Rude kan aabnes, derigennem kommer al den friske Luft, som der trænges saa haardelig til i de smaa Rum, særlig naar der maa være flere i en Celle, der lige er tilpas til en. Arbejdscellen er større end de andre; der arbejdes mest paa at lave Maatter, men der er for mørkt der inde.